KIRKENS YDRE:

Facaden (1) ud mod Via di San Paolo alla Regola og Pladsen med samme navn har i hver side en halvrund kant, hvorved den er trukket lidt frem i gaden, på linie med hovedparten af Klosterbygningen til venstre. Facaden er tegnet af Giacomo Cioli og udført af Giuseppe Sardi omkring 1721. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Den har en meget høj og bred indgangsdør i midten (5) og 2 mindre døre i hver side. Facaden er i 2 etager, hvorimellem der løber et bredt bånd med indskriften "Gentium doctori divo Paulo Apostolo Collegium Siculum tert. ord. S. Francisci", en dedikation til Apostlen Paulus fra Collegio Siculo (2), nabohuset til venstre, hvor denne Franciskanerorden havde sit Kloster og Bibliotek.

Både den nederste og den øverste del af facaden er opdelt i felter af brede, flade søjler med fint udskårne kapitæler. I felterne er der stukrammer og nicher i forskellige faconer, men de er alle uden indhold. De 2 yderste felter i den øverste del af facaden er erstattet af buede støttemure. I det midterste felt er der et mindre vindue med balkon og over dette en oval ramme med et relief af San Paolo. Øverst afsluttes facaden af et brudt, trekantet gavlfelt med bølgende overkant, der indrammer et våbenskjold for denne Franciskanerorden. Kirkefacaden afsluttes til højre af endnu et afrundet hjørne mod sidegaden, hvorudtil bygningens højre sidemur står.

Denne vestmur (3) vender ud mod Via del Conservatorio og består af en lang, ret ensformig, okkerfarvet flade, der dog har lidt forskellige højde, idet det første, korte stykke er lidt lavere end det næste, lidt længere stykke. Heri sidder en firkantet niche, hvor der engang har siddet et Madonna- eller helgenbillede i den firkantede, profilerede og forgyldte ramme, som toppes af et lille englehovede. Efter den høje mur følger igen et lidt lavere vægstykke inden den sidste del af muren, som rejser sig i 4 etager med 3 fag vinduer og en meget høj stueetage, hvor disse sidder meget højt oppe. De vender ind mod Kirkens Oratorio di San Paolo, det lange kapel for enden af højre sideskib.

Kirkens bagmur (4) vender ud mod det lille have- og gårdanlæg, som omgiver det store Justitspalæ, Palazzo del Ministero della Giustizia, som i 1920 blev bygget henover de nedrevne tomter af kvarterets huse og gader, nogle med meget gammel historie. Bagfacaden er opdelt i 3 dele af store, brede, flade søjler, der går hele vejen fra en høj base i gadeplan til bygningens top. Facadens venstre del er smal og forsynet med 3 vinduer. Det underste er meget stort, rektangulært og forsynet med en bred, profileret travertinramme. Det sidder meget højt oppe, over de nederste vinduer i sidemuren. Bagved den bare væg under det store vindue gemmer sig altså Kirkens Oratorio di San Paolo. Det næste vindue er lidt mindre, men stadig rektangulært og indrammet af en bred, bølgende travertinkarm. Det øverste vindue er derimod ganske lille og kvadratisk og sidder delvist gemt mellem brede fremspringende gesimser, der løber både under og over denne del af bagfacaden.

Den midterste del af bagfacaden er trukket noget frem af dobbelt flade søjler i hver side. Der er her blot tale om en helt bar mur, uden vinduer. Højt oppe løber de samme gesimser, som i venstre side. De øverste bærer et bredt, buet og brudt gavlefelt, der indrammer et trekantet felt med et cirkelrundt vindue i profileret ramme. Dette sidder i et rum over Kirkens Apsis, der ellers er gemt bag den bare mur.

Den højre del af bagfacaden svarer i det store og hele til den venstre del og vinudet her vender ind mod Kirkens Sakristi. Bygningen har på højre side en række mindre huse og garager, som ligger bag Collegio Siculo.

KIRKENS INDRE (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr) :

Kirkerummets grundplan (6) er som et græsk kors, hvor alle fire arme er lige lange. Bygningen er nærmest kvadratisk med 3 smalle kapeller i hver side og midt for det dybe Presbyterium med Højalteret og bag dette den lige så dybe halvcirkelformede Apsis. På hver side heraf er der et langt smalt rum. Det til højre er endnu et kapel, mens det til venstre er Sakristiet.

Fire kraftige søjler deler rummet op i et bredere midterskib og 2 smallere sideskibe. Søjlerne er kantede og beklædt med plader af forskelligfarvet marmor. De har høje baser og korinthiske kapitæler, som - henover de buer, der forbinder søjlerne - fortsætter i brede friser med udskårne og malede dekorationer, toppet af flere rækker profilerede lister, som bærer det hvælvede loft med den store kuppel, der dækker den midterste del af hovedskibet.

Kirkegulvet er i marmorfliser med mange nedlagte gravsten.

Kirkeloftet udgøres i midten af en kuppel båret af de 4 søjler. Kuppelvæggene er dekoreret med geometriske kasser i hvidt og forgyldt stuk på lyseblå baggrund. Øverst sidder en lille lanterne med et glasmaleri af Helligåndens Due.

Højre Sideskib:

Første kapel i højre side er Cappella di Santa Rosalia (7). Det er viet til Santa Rosalia di Palermo, som var Augustinernonne. På alteret ses i en rigt udskåret og udsmykket ramme, der krones af en overligger, hvorpå der sidder 2 små englebørn, et maleri af Jomfru Maria med Barnet og nonnerne Santa Chiara d'Assisi, Santa Rosa da Viterbo og Santa Rosalia, muligvis udført af Cristoforo Creo eller Mariano Rossi. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Ovenover ses til højre et ovalt maleri: "Martirio di Sant'Erasmo" ("Sant'Erasmo's martyrium") af Biagio Puccini. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Kapellets vægge og kuppel er dekoreret med hvid og forgyldt stuk. Rummet blev restaureret i midten af 1800-tallet af en vis Filippo Pennino, som sammen med sin søster ligger begravet i krypten. En rund sten i gulvet viser hvor.

Mellem det første og det andet kapel er der et gravmæle for Biskop Pietro Gioeni, der døde i 1761. En medaljon med et portræt af den afdøde bæres af 2 små engle, den ene siddende med en bog, den anden stående ved et væltet overflødighedshorn. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Overfor ses en gipsbuste af Leonardo Pennino, en billedhugger fra Palermo, der døde i 1850.

Andet kapel i højre side - som samtidig er Kirkens højre Korsarm - er Cappella di San Francesco d'Assisi (8). Her står et smukt alter i marmorsorterne verde antico og giallo antico. På alterbordet står en monstrans i form af en lille tempelbygning. Altertavlen er "Il Santo stimatizzato" ("San Francesco får sine sårmærker (stigmata)". Den er udført af maleren Michele Rocca, kaldet Il Parmigianino, som har signeret og dateret det til 1695. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Maleriet er indsat en smukt udskåret gylden ramme med endnu en smal ramme af sort eller mørkegrønt marmor, der øverst afsluttes af nogle spiraler. Forgyldningen heroppe danner en stærkt svungen ramme om en lille, hvid indskriftstavle, toppet af et trekantet, buet gavlfelt med 2 engle på toppen. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Det tøndehvælvede loft er uden udsmykning og det samme gælder felterne på hver side af det store prunkløse vindue.

Det tredje kapel i højre sideer Cappella del Crocifisso (Den Korsfæstedes Kapel) (9). Alteret her er også opbygget af verde antico-marmor og altertavlen udgøres af et stort Krucifiks i bronze fra 1600-tallet. Dette blev tidligere tilskrevet Pietro Bracci. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). På venstre væg hænger et stort maleri i oval ramme af Biagio Puccini forestillende "L'Estasi di San Bonaventura" ("San Bonaventura i ekstase"). (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). (Maleriet benævnes også: "San Tommaso d'Aquino visita San Bonaventura" ("Thomas Aquinas besøger San Bonaventura"). Rummet toppes af en kuppel, som er udsmykket med forgyldt stukdekoration.

For enden af Højre Sideskib ligger til højre for Kirkens Presbyterium det større kapel: Oratorio di San Paolo (10). (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Over indgangsdøren (og under ovennævnte maleri af San Bonaventura) er der i overkarmen sat teksten "Divi Pauli Apostoli. Hospitium et Schola". Her er tale om Kirkens ældste rum, der dog er meget voldsomt restaureret og omdekoreret i 1931 af Antonio Munoz, så det idag blot er et rektangulært, lidt anonymt rum. Alteret er i stenarten "pietra di Trami" og altertavlen er en mosaik af "L'Apostolo in catene" ("San Paolo i lænker"), udført efter en tegning af Eugenio Cisterna. På hver side sidder på endevæggen en tavle med citater fra Paulus' skrifter. Til venstre: "Propter spem - enim Israel - catena hac - circundatus - sum" (citat fra Apostlenes Gerninger 28, vers 20: " for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb." (Bibelen online)). Og til højre: "Sed verbum - Dei non est - alligatum" (citat fra Paulus' Andet Brev til Timotheus, kap.2, vers 9: "(for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder.) Dog, Guds ord er ikke bundet." (Bibelen online)). På indgangsvæggen sidder 2 andre indskrifter, den ene med omtale af den sidste restaurering. Og den anden med en tekst fra den gamle Kirken San Cesario de Arenula. Den kom hertil i 1096. Gulvet er i teglsten og det flade loft er udsmykket med en række kassetter i træ. Traditionen vil, at dette kapel blev bygget af San Damaso (Pave Damasus I, 366-384), men af den gamle byggeri er der efter reatureringerne intet tilbage.

Midt i kirkens endevæg er denne udvidet til et meget dybt Presbyterium med Højalter og Apsis med korstole.

Presbyteriet (11) er hævet et par trin over det øvrige gulvniveau og afgrænset af en balustrade med buttede og firkantede søjler i forskellige farver marmor. Den har en midteråbning ud for selve højaltereret (12), som er udført i alabast og marmorsorterne verde antico og giallo antico. I midten sidder et kors af elfenben, som blev skænket Kirken i 1731 af en Bernardo Cenci. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr).

På Presbyteriets højre væg sidder en indskrift med en liste over relikvier. Den stammer fra 1096 og hang oprindeligt i den nærliggende og senere nedrevne Kirke San Cesario de Arenula. På den venstre væg hænger et tabernakel fra Renæssancen, et lille skab med tempelfacade til den hellige olie ("oleum sanctum"). Det stammer fra den ældre kirkebygning, hvortil det i 1535 blev skænket af Marcus Ant(onius) de Speculis (MarcAntonio Specchi), som det kan læses af indskriften forneden. Øverst på sidevæggene sidder 2 orgelbalkoner. Orglerne er fra 1763 og udført af Hans Conrad Wehrle, også kaldet G. Verlè.

Bagved alteret står en marmoropsats og 2 dørkarme (13) med krummelurer og gesvejsninger, hugget i marmortypen portasanta. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). De krones af forgyldte lysestager, som følger karmenes krumning og er forsynet med 7 lys. Midteropsatsen har vandret overkant, hvorpå der er sat 6 høje alterlys. Døråbningerne er dækket af røde forhæng.

Over Presbyteriet er der en lille kuppel, dekoreret med geometriske kasser i hvid og forgyldt stuk på lyseblå baggrund. Øverst sidder en lille lanterne med et glasmaleri af Helligåndens Due.

Kirkens Apsis (14) er forneden dækket af en række 1700-tals korstole i nøddetræ og over disse hænger 3 store fresker mellem flade farvede marmorsøjler med forgyldte korinthiske kapitæler. De er malet af Luigi Garzi og forestiller - fra højre mod venstre: "Predicazione di San Paolo" ("San Paolo prædiker"), "Consersione di Saulo" (Sauls omvendelse"), og "Martirio di San Paolo" ("San Paolo's martyrium").

På hver side af freskerne sidder - i samme højde som orglerne - en lille balkon. Under den i højre side er der en dør ind til det tilstødende rum (Sakristiet). Apsiskuplen er blot med hvid stuk opdelt i 3 felter med lyseblå bund.

Fra Apsis er der adgang til Sakristiet (15), som ligger til venstre for Presbyteriet og for enden af venstre sideskib, hvorfra der også er adgang til rummet. Rummet er bygget i 1712 af Domenico Cioli efter en tegning af Alessandro De Grandis og det stod færdigt i 1742. Væggene er dækket af høje 1700-tals skabe i nøddetræ, udført af Ordensgeneralen Paolo Bellomo. Mellem skabene er der paneler og døre i samme træsort. Alle flader har profilerede lister og midt på endevæggen samt over den midterste højre dør, der fører ud til Presbyteriet, sidder relieffer i nøddetræ med guirlander, våbenskjold og kirkelige symboler. I loftet sidder en fresko af Ignazio Stern med motivet "San Paolo indica a Giovanni Crisostomo la Vergine in gloria" ("San Paolo viser San Crisostomo, hvorledes Maria æres i Himmelen").

Venstre Sideskib:

Det tredie og øverste kapel i venstre side er Cappella della Madonna delle Grazie (16) , hvor alterbordets forside er udført i alabast og altertavlen er et forgyldt stukrelief med engle og solstråler, hvori der er anbragt et meget dyrket ikon fra 1300- eller begyndelsen af 1400-tallet. Det er en fresko forestillende Jomfru Maria med Barnet, i den fremstilling der kaldes Madonna delle Grazie. Fresken var malet på væggen i den tidligere kirkebygning, hvorfra den blev skåret ned i 1623. Billedet er senere fuldstændigt renoveret og overmalet og blev forsynet med krone i 1631 eller 1651 (i kilderne optræder forskellige årstal). (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr).

I kapellets højre side sidder døren ind til Sakristiet og over denne en oval ramme med et maleri af "Maria porge il Bambino a S. Chiara" ("Jomfru Maria rækker Jesus-Barnet til Santa Chiara"), udført af Biagio Puccini. Der er fra Sakristiet adgang til Franciskanernes Kloster og Bibliotek, det såkaldte Collegio Siculo.

Det andet og midterste kapel i venstre side - som samtidig er Kirkens venstre Korsarm - er Cappella di Sant'Anna (17). Rummet er rigt dekoreret, i loftsbuen sidder en fresko med "Gloria di Sant'Anna" (Santa Annas ophøjelse") malet af Salvatore Monosilio og øverst på bagvæggen er de 2 felter, som flankerer det store vindue, udsmykket af samme maler med fresker, der forestiller nogle profeter. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr). Altertavlen med et billede af helgeninden sammen med datteren Maria og Jeusus-Barnet, udført af Giacinto Calandrucci, er indsat mellem høje, kraftige, snoede søjler i verde antico-marmor med forgyldte dekorationer, baser og korinthiske kapitæler, mens alterbordet er hugget i alabast. (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr).

Det første og nederste kapel i venstre side er Cappella di Sant'Antonio di Padova (18). Altertavlen er her et maleri af Giacinto Calandrucci forestillende "Il Santo col Bambino" ("Sant'Antonio di Padova og Jesus-Barnet"). I rummets højre side står en skriftestol i nøddetræ fra det 1700-tallet. På den venstre væg hænger øverst maleriet "Miracolo di Sant'Antonio" af Giacomo Dio, og nedenunder: "Gesú sotto il peso della Croce" ("Jesus er ved at segne under vægten af Korset") fra 1600-tallet af en ukendt kunstner. Loftskuplen er dekoreret med forgyldt stuk.

Kirkens indgangsvæg (19) (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr) har i midten en meget stor, smuk træportal om hovedindgangen, mens de 2 små sidedøre blot har smalle marmorkarme. Over disse sidder 2 indskriftstavler og over disse og midterportalen sidder farvede marmorplader med i midten en vandret, oval ramme med et relief af Franciscanernes emblem: 2 arme krydset foran et kors (se Alvaro de Alvariis' foto på Flickr).