|
|
|
Arcus Gratiani, Valentiniani et Theodosii - nu forsvunden triumfbue foran Ponte Sant'Angelo - Se nr. 11 på Kortet over Piazza Navona Vest-turen - i Antikken |
|
I årene 379-383 rejstes der i Rom, ved indgangen til Tiberbroen Pons Aelius og omtrent på nutidens Piazza di Ponte Sant'Angelo, en triumfbue for kejserne Gratian, Valentinian II og Theodosius I. Den kom til at stå her indtil et tidspunkt i perioden 1362-1370, hvor den faldt sammen af ælde, men nogle dele kunne stadig ses i 1500-tallet. Idag er den totalt forsvundet. Det var de 3 kejsere, Gratian, Valentinian II og Theodosius I, der herskede i henholdsvis 375-383, 375-392 og 379-395, der lod bygge den lange, overdækkede gade, altså én lang buegang eller porticus, som kaldes Porticus Maximae. Den opførtes vest for flod- og havneområdet kaldet Ciconiae, kom fra syd og førte direkte op til Pons Aelius, broen som måtte passeres for at nå over til Kejser Hadrian's gravmæle, der idag kendes som Castel Sant'Angelo eller på dansk: Engelsborg. For enden af gaden og lige før Broen ønskede kejserne at lave en værdig port mod vejen op til Peterskirken. Det blev til en monumental Bue, som blev forsynet med en indskrift, der angav, at her sluttede Porticus Maximae. Selvom Buen og indskriften er forsvundet, eksisterer teksten dog, da den blev afskrevet og er gengivet i den gamle "rejsefører", Codex Einsidlensis. Indskriften lød: "Imperatores Caesares ddd. nnn. Gratianus Valentinianus et Theodosius pii felices semper Augg. arcum ad concludendum opus omne porticuum maximarum aeterni nominis sui pecunia propria fieri ornariq. iusserunt" (1) : Kejserne, vore herrer, Gratian, Valentinian og Theodosius, de være for evigt fromme, lykkelige og ophøjede, bød, at denne Bue af egen pung og i deres evige navne skulle rejses og udsmykkes som afslutning på Porticus Maximae". Buen nævnes iøvrigt også i andre af Middelalderens Rom-guider, de såkaldte Mirabilia Urbis Romae, for eksempel i Benedictus Canonicus' "fuldstændige beskrivelse af Rom" fra 1140 under kapitel 3: "Der er følgende triumfbuer:", punkt 2: "Kejserne Theodosius', Valentinians og Gratians bue ved S. Ursus". S.Ursus var den lille, gamle Kirke Sant'Orsola, som ikke eksisterer længere, men som stod ved sydvestsiden af nutidens Corso Vittorio Emanuele II, omtrent overfor udmundingen af Via dell'Arco della Fontanella. Idag lokaliseres Arcus Gratiani, Valentiniani et Theodosii på højde med Kirken Santi Celso e Giuliano, der står noget nordligere og på østsiden af Via del Banco di Santo Spirito. Buen bestod af ikke mindre end 3 buer, 2 mindre sidebuer og en bred midterbue. Den kom til at stå i mange år som en monumental indgang til Ponte Sant'Angelo og til vejen over floden og frem til Basilica di San Pietro. Efter 1000 år var den dog under Pave Urban V (1362-1370) blevet så forfalden, at den skal være faldet sammen, men som nævnt stod der endnu synlige rester tilbage i 1500-tallet. Dog skal i hvert fald størstedelen af Buen være blevet revet ned under Pave Nicolaus V (1447-1455) som følge af den store ulykke på Broen i 1450, da de mange pilgrimme i forbindelse med Jubelåret belastede Broen så hårdt, at rækværket brast og 172 personer faldt i vandet og druknede. Buens rester ved siden af San Celso e Giuliano's tårn måtte nu forsvinde ligesom nogle andre huse og i stedet anlagdes Pladsen foran Broen og ved dennes start byggedes der nogle små mindekapeller.
Litteratur om Arcus Gratiani, Valentiniani et Theodosii: |