|
|
|
Scuola delle Maestre Pie NU NEDREVET, stod før omtrent: - Corso Vittorio Emanuele II nr. 15 - Se til venstre for nr. 57 på Bykort til Piazza Navona "ØST"-turen Se mellem nr. 166 og nr. 167 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
På nordsiden af den nu forsvundne gade Strada Maestra dei Cesarini, som løb mellem Piazza del Gesù og Largo Argentina indtil slutningen af 1800-tallet, stod dengang nogle bygninger, som blev revet ned, da gaden skulle udvides og blive til en del af den store hovedfærdselsåre Corso Vittorio Emanuele II. En af de bygninger, der dengang måtte lade livet, var en ejendom, der husede Scuola delle Maestre Pie - De Fromme Lærerinders Skole. Den stod mellem Palazzo Colonna (til højre og hen imod nutidens Via del Gesù) og Kirken San Francesco delle Stimmate (til venstre). Der var tale om en skolebygning ledet af Ordenen Le Maestre Pie Venerini (et religiøst institut i den katolske kirke grundlagt i Italien af Santa Rosa Venerini i 1685. De var pionerer inden for gratis offentlig uddannelse for piger i Italien. De kaldes almindeligvis Venerini-søstrene. / Wikipedia) Rosa Venerini (1656-1728) og hendes tilhængere var de første, der oprettede offentlige skoler for pigebørn og unge kvinder, og for dette fik de særlig opmuntring og tak fra Pave Clemens IX, da de i 1713 grundlagde en skole nær Capitolhøjen i Rom. Det var antagelig den skole, som stod ved Strada Maestra dei Cesarini. Der eksisterer i Ordenens arkiv et lille dokument fra 1726, hvori sakristanen ved Kirken Il Gesù, som ligger lige overfor det sted, hvor Skolen i sin tid stod, attesterer udbetalingen til Rosa Venerini på 13 scudi til dækning af begravelsen af en af Ordenssøstrene Maddalena Galestrini (Se dokumentet på Ordenens hjemmeside). Selvom Skolen her blev revet ned, eksisterer Ordenen stadigvæk og udfører sin lærergerning mange steder i Italien og udlandet (se hjemmesiden her). LIDT HISTORIE: Området, hvorpå Scuola delle Maestre Pie Venerini stod, var i Antikken dækket af den aflange bygning kaldet Diribitorium, hvor de såkaldte "diribitores" mødtes efter folkeafstemningerne i Saepta Iulia, som lå lige nord for Diribitorium. Her skulle diribitores tælle og klargøre stemmetavlerne. Senere byggedes i 300-tallet i resterne af dette anlæg et beboelseskompleks kaldet Domus Palis. Lige syd for disse bygninger stod i Antikken det store søjlegangsomkransede anlæg Porticus Minucia Frumentaria, hvorfra man foretog kornuddeling til befolkningen. I begyndelsen af 400-tallet faldt i hvert fald den sydlige søjlegang sammen og måske også de andre søjlegange. Årsagen var gentagne oversvømmelser, jordskælv og de plyndringer, som Rom blev genstand for i dette århundrede. Efterhånden opstod gennem Middelalderen andre, mindre huse og værksteder i de gamle ruiner, inden der i 1500-tallet opførtes de ny, lidt større palæer langs gaden, der førte til Cesarini-familiens ejendom, Palazzo Cesarini, hvorfor vejstrækningen her kaldtes Strada Maestra dei Cesarini. Overfor Scuola delle Maestre Pie og nabohuset til højre, Palazzo Colonna Rosolino, stod nogle store Palæer fra 1500-tallet: Palazzo Ruggeri til højre og Palazzo Celsi til venstre (hen mod Piazza del Gesù). Disse fik lov til at blive stående, da bygningerne på nordsiden af Strada Maestra dei Cesarini blev revet ned. Litteratur om Scuola delle Maestre Pie: |