|
|
|
Domus Palis NU FORSVUNDEN ANTIK BYGNING: Se nr. 45 på Bykort til Piazza Navona "ØST"-turen : OMRÅDET I ANTIKKEN |
|
På nordsiden af nutidens Corso Vittorio Emanuele II stod i første halvdel af 300-tallet efter Kristus en beboelsesejendom kendt som "Domus Palis" eller "Domus Palix", som bestod af en sal med flere halvcirkelformede apsider mod vest. Man mener, at Domus Palis var ejet af en person af høj rang, måske en kvinde ved navn Palis, der på et vandrør fundet i nærheden er angivet sammen med en Theodorus og en Theososius. Domus Palis var på et tidspunkt blevet indrettet i det tidligere gamle anlæg kaldet Diribitorium, som placeres i den sydlige del af det såkaldte Saepta Iulia, men forlænget en smule mod øst. I Saepta afholdtes folkeafstemningerne, og i Diribitorium foretog de såkaldte "diribitores" optællingen af stemmerne. Bygningen kendes fra et fragment af den antikke marmorbyplan Forma Urbis Romae og menes på kortsiden at have været omkring 43 meter bred. Den var opført af Marcus Agrippa, men afsluttet af Kejser Augustus, der åbnede den i år 7 før Kristus. Diribitorium brændte under den store brand i år 80 og mistede her sit tag, som aldrig senere blev genopbygget. Diribitoriums sydlige del fandtes der, hvor Corso Vittorio Emanuele II løber idag, således at sydmuren har stået der, hvor denne gades sydlige fortov findes idag. LIDT MERE HISTORIE: Syd for Domus Palis og Diribitorium var området i Antikken dækket af det store søjlegangsomkransede anlæg Porticus Minucia Frumentaria, hvorfra man foretog kornuddeling til befolkningen. Området mod øst udfyldtes af en stor lagerbygning, en såkaldt Horreum, mens området mod vest i hele den sydlige del var fyldt af forskellige templer, der idag er udgravede og synlige på området Area Sacra di Largo Argentina. Flugtende med den nordlige mur omkring Domus Palis og Diribitorium stod imidlertid en stor søjlegang, en Porticus, som vist nok var en del af indgangen til Agrippa's storslåede Thermeanlæg. I begyndelsen af 400-tallet faldt i hvert fald den sydlige søjlegang i Porticus Minucia Frumentaria sammen og måske også de andre søjlegange. Årsagen var gentagne oversvømmelser, jordskælv og de plyndringer, som Rom blev genstand for i dette århundrede. Efterhånden opstod gennem Middelalderen andre, mindre huse og værksteder i de gamle ruiner, inden der i 1500-tallet opførtes de ny, lidt større palæer langs gaden, der dengang kaldtes Strada Maestra dei Cesarini. Celsi-familien, der levede i Rom fra 1534, ejede flere huse i kvarteret, hvor en Giovanni Celsi lod en gammel og smal gade udbedre og udvide, så den efter ham kaldtes Via Celsa. Denne gade eksisterer stadig idag lige øst for Palazzo Celsi, hvis hovedfacade og nordmur er opført lige syd for eller på det sted, hvor Domus Palis' sydmur stod Her før 1550 påbegyndte Celsi-familien opførelsen af deres nye Palæ, antageligt opført på nogle af de ældre småhuse, der var i familiens eje, ligesom det gjaldt for mange andre nye huse på den tid. I samme periode byggedes også naboejendommen mod øst (til venstre), på hjørnet af Piazza del Gesù, Palazzo Petroni-Borgnana, og naboejendommen til højre Palazzo Ruggeri byggedes antagelig lidt senere, men Ruggeri-familien havde haft huse på stedet allerede fra 1400-tallet, hvor de havde butik som "aromatarii" (krydderihandlere). Disse huse står stadig på sydsiden af nutidens Corso Vittorio Emanuele II. På den modsatte side af Strada Maestra dei Cesarini, der i 1880-1890 blev udvidet til nutidens Corso Vittorio Emanuele II, stod inden da - og på det område, som engang var den sydlige del af Diribitorium og Domus Palis - en større bygning kaldet Palazzo Colonna, som tidligere havde tilhørt Girolamo Rosolino og hvis portal blev genbrugt i Via del Gesù nr. 55 i det Palæ, som opførtes efter at de gamle bygninger langs gaden i 1880-1890 var blevet revet ned. Dette gjaldt også huset til venstre for Palazzo Colonna, et mindre hus indrettet til Scuola delle Maestre Pie: De Fromme Lærerinders Skole.
Litteratur om Domus Palis: |