|
|
Mere om Palazzo della Consulta: HISTORIEN: I slutningen af det 16.århundrede overtog den pavelige administration det ombyggede og udvidede Palazzo Ferrero, som Pave Sixtus V lod indrette til at huse kirkedomstolen "della Consulta", det pavelige korrespondencekontor, der dengang kaldtes La Segreteria dei Brevi, og to militærkorps: "Cavalleggeri" og "Corazze". Halvandethundrede år senere besluttede Pave Clemens XII at lade den gamle bygning erstatte af et nyt og større palæ, som han bad arkitekten Ferdinando Fuga om at tegne. Byggearbejdet gik i gang i 1732, hvor man rev de tidligere bygninger ned, men genbrugte resterne fra Constantin's Termner, der havde ligget på dette sted og strakt sig langs nutidens Via XXIV Maggio og ned mod Via Nazionale, som fundament for det nye byggeri. Herved genbrugtes også det store kunstige plateau, som var blevet opbygget til termebyggeriet ved at lade tidligere bygninger rømme og opfylde. Til at finansiere byggeriet anvendte Clemens XII midler fra det populære lotto-spil, som Benedikt XIII havde lukket, men som nu blev åbnet igen. I 1734 stod det meste af nybygningen færdig, mens den indre udsmykning fortsatte til 1737 samtidig med at de nye brugere rykkede ind med blandt andet det store bibliotek, som sekretæren for Congregazione dei Brevi, Kardinal Domenico Passionei, havde samlet. Den nye bygning var så stor, at den kunne huse flere dele af den pavelige administration. Udover domstolen, "Tribunale della Sacra Consulta", blev der plads til korrespondencekontoret, der nu kaldtes "Segnatura dei Brevi" og hele 3 soldaterkompagnier: to beredne kaldet "Cavalleggeri", der hver talte 50 mand, og et korps kaldet "Corazze", som talte 48 mand. I 1798 under den franske besættelse af Rom lod General Berthier bygningen benytte som politikontor, Prefettura di Roma, men efter 1814 kom den atter til at huse domstol og korrespondencekontor. I 1849 blev den midlertidigt sæde for triumviratet Mazzini, Armellini og Saffi og efter 1870 flyttede det nye kronprinsepar Umberto og Margherita herind. Endelig i 1874 kom palæet til at huse Udenrigsministeriet, Ministero degli Esteri, og i 1922 Koloniministeriet, Ministero delle Colonie. Fra 1966 er det Corte Costituzionale, den italienske forfatningsdomstol, der har til huse i Palazzo della Consulta.
|
PALÆETS UDSEENDE: Palazzo della Consulta er opbygget af 3 fløje. Den ene, der udgør hovedfacaden og vender ud mod Piazza del Quirinale, er lidt kortere end de 2 andre, der vender ud mod sidegaderne Vicolo Mazzarino (til højre) og Via della Consulta (til venstre). Disse to fløje mødes i en kort bagfacade ud mod det lille gadestykke eller lillebitte plads, der forbinder de to sidegader ud for Via Piacenza, hvor Quirinalhøjen begynder at skråne ned mod dalskænkningen og Via Nazionale. Den mærkelige facon skyldes, at bygningen måtte "klemmes" ind mellem allerede eksisterende bygninger: Palazzo Pallavicini Rospigliosi ved Vicolo Mazzarino og Kirken Santa Maria Maddalena med det tilhørende Kloster, der først blev revet ned omkring 1888 og erstattet af parkanlægget Giardino del Quirinale. Hovedfløjen mod Piazza del Quirinale er i 4 etager over en høj kælder, mens sidefløjene har 6 etager og høj kælder. Stueetagen og 2-salen er mere højloftede end de øvrige etager, som det også kan ses af de høje vinduer. Sidefløjenes udsmykning er noget mere enkel end hovedfacadens, der er beklædt med travertinplader, stenkvadrer og andre arkitektoniske elementer. De 2 nederste og de 2 øverste etager er adskilte af en bred frise og over den øverste etage løber en gesims, hvorover en lav balustrade afslutter bygningen. Facaden er opdelt i 3 dele, hvoraf den midterste, der rummer hovedindgangen, er lidt fremtrædende. Den består af 3 fag vinduer i de øverste etager og et vindue på hver side af en stor portal i de nederste etager. På hver side af den fremtrædende midterdel består facaden af 5 fag vinduer i de øverste etager og 2 fag vinduer på hver side af en mindre portal i de nederste etager. Alle portaler har døre under en buet overkant og de to små har trekantede gavlfelter med udsmykning, mens hovedportalen har et brudt, trekantet gavlfelt med et våbenskjold flankeret af 2 allegoriske figurer, der forestiller Retfærdigheden ("La Giustizia") og Religionen ("La Religione"). De er udført af Francesco Maini i 1739, mens udsmykningen over sidedørene, der viser krigstrofæer, er af Filippo della Valle og fra 1735. Disse døre førte ind til de 2 kaserner for militærkorpsene "Cavalleggeri" og "Corpo delle Corazze". Over midterfeltet krones facaden af Clemens XII's våben mellem to vingede figurer, forestillende "la Fama" ("Ryet, Anseelsen"). De er udført af Paolo Benaglia i 1735. Stueetagens høje vinduer har trekantede gavlfelter, mens andenetagens gavlfelter er buede. Vinduerne på førstesalen er små og kvadratiske uden udsmykning, mens de på trediesalen er ganske smalle. Facadens hjørner og kanterne på midterfeltet er udført i stenkvadrer i den nederste del.
|
|
Sidemuren mod Via della Consulta er for de første 2 fags vedkommende beklædt med travertinplader som hovedfacaden og har også samme type udsmykning. Resten af sidemuren er opbygget efter samme skema som hovedfacaden med høje vinduer i stue- og andensal og små vinuder på førstesalen, men derudover har denne fløj en ekstra indskudt tredie etage, der ligeledes har små vinuder, og over de smalle vinduer på det, der her er fjerdesalen, har fløjen en ekstra øverste, dvs. femte, etage, der også er forsynet med små firkantede vinduer. Vinduerne er alle i enkle travertinrammer, mens muren er pudset op i en lys okker farve. Midtvejs i gaden er der en høj sidedør under et brudt, buet gavlfelt uden særlig udsmykning. Sidemuren på stykket mellem Via della Consulta og Vicolo Mazzarino rummer kun 5 fag vinduer og har i midten en tilmuret dørfyldning i stil med den i Via della Consulta. Også vinduesfordeling og -størrelse er ens, men her, hvor vi er ved at komme ned af højsiden, bliver kældervinduerne større og større. Sidemuren mod Vicolo Mazzarino er som den mod Via della Consulta. Den mærkelige fordeling af høje og små vinuder - og dermed højden på rummene bagved - skyldes de funktioner, som huset var planlagt til at rumme. De højloftede etager var forbeholdt Tribunale della Consulta og Segreteria dei Brevi, mens de lavloftede rum var soverum, køkken og kaserner. I midten af de tre fløje ligger en indre gård med en stor, dobbelt pragttrappe i 2 etager. I bygningen findes der stadig noget af den oprindelige udsmykning. Der er lofter med fresker med allegoriske motiver af Antonio Bicchierai fra 1737, af Giandomenico Piastrini fra 1735, samt af Liborio Coccetti og Bernardino Nocchi. Et stort krigsmaleri af Giovanni Fattori (1825-1908) kan ses i det kontor, hvor Præsidenten for Corte Costituzionale residerer.
På Corte Costituzionales hjemmeside kan man følge en virtuel tur rundt i Palazzo della Consulta, der ellers ikke er åbent for besøgende. Litteratur om Palazzo della Consulta: Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998. - side 176ff. Guide Rionali di Roma: Rione I, Monti, Parte Quarta, a cura di Liliana Barroero. Roma, . Fratelli Palombi Editori. 1984. - side 120ff. Guide Rionali di Roma: Rione II, Trevi, Parte Terza, di Angela Negro. Roma, . Fratelli Palombi Editori. 1993. - side 20, 22, 54, 64, 70, 112, 118. Pocino, Willy: Le fontane di Roma. Newton & Compton editori, 1996. - side 304. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|