DEN CENTRALE GÅRDSPLADS (5):
Hvor der idag er bilparkering og haveanlæg var der fra starten en gårdsplads, hvor Kardinalernes og deres gæsters kareter kunne køre op og hvor de unge adelige øvede sig i hestedressur og -kamp. Giacomo Lauro skriver i 1665, at man hver formiddag øvede her på gårdspladsen, der var 54 skridt lang og 48 skridt bred, og at den efter frokost blev brugt til boldspil.

CASINO DELL'AURORA (6):
rejser sig straks til venstre for den brede gang, der fører fra indgangen (2) op mod hovedhuset (9). Foran ligger den elegante have (7), som Giovanni Vasanzio er mester for. Anlægget er beliggende på et hævet plateau - som muligvis er fremkommet ved at man her samlede resterne af de nedrevne Termeruiner. Bygningen har derfor 3 etager - med en meget høj sokkel/stueetage ud mod Via XXIV Maggio - og 2 etager set fra haven, fordelt på en høj stueetage med meget høje og store vinduer og en lavere, tilbagetrukket førstesal.

Facaden består af 3 dele, et tilbagetrukket midterparti og 2 fremspringende sidebygninger med hjørnerne beklædte med stenkvadrer og 2 vinduer i kraftige og kunstfærdigt udførte travertinrammer i hver side. Over vinduerne er indsat fragmenter af antikke, romerske sarkofager fra det 2. og 3.århundrede mellem ovale nicher med forskellige marmorbuster. Midterpartiet er delt i 3 dele af 2 høje, brede, flade søjler med høje baser og korinthiske kapitæler. Oprindeligt en åben loggia, men nu lukket af glasdøre og vinduer. I midten er der en høj, buet, kunstfærdigt udført glasdør i støbejernsramme og på hver side et højt vindue. Både vinduer og dør er flankeret af mindre søjler og over vinduerne er der yderligere indsat antikke fragmenter. Stueetagen afsluttes af en bred, kunstfærdigt udsmykket frise og en bred og fremspringende gesims, hvorover den tilbagetrukne førstesal med samme dekorationsmønster kan anes. Det hele afsluttes af et tag med lav hældning. Pavillonen indeholder 3 sale, den store midtersal og 2 siderum. Loftet i midtersalen er dekoreret af Guido Reni med den store og berømte fresko "L'Aurora" ("Morgenrøden") (http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/img/thumbz/pop/Aurora2.htm) og på væggen løber 2 store friser af Antonio Tempesta med motivet "triumfer" (til højre "Trionfo della Fama" og til venstre "Trionfo di Amore") (http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/img/thumbz/pop/TempestaTrionfi02.htm). Desuden findes her fresker af Cherubino Alberti, der har malet Kardinal Borgheses våbenskjold og englebørn og af Paul Brill, der har malet en "Quattro Stagioni" ("De Fire Årstider") (http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/img/thumbz/pop/BrilEstate.htm). Blandt de statuer og buster, som pryder rummet, kan nævnes "Artemide cacciatrice" ("Jægergudinden Artemis"), en hellenistisk skulptur, og "Athena Rospigliosi", der er udført i det 4.århundrede af Timotheos.

Siderummene er dekoreret med fresker af Giovanni Baglione, der har malet "Favola di Armida", og Domenico Cresti, kaldet Il Passignano, der har malet "Combattimento tra Rinaldo e Armida" ("Kampen mellem Rinaldo og Armida") samt af talrige marmorbuster og -statuer.

I Casino dell'Aurora hænger også en del af Pallavicini-Rospigliosi-familiens malerisamling, blandt andre: Guido Reni's "Crocifisso" ("Den Korsfæstede") fra ca. 1638-1640 og "Andromeda liberata da Perseo" ("Andromeda befries af Perseus") fra ca.1635. Af Luca Giordano kan ses "La morte di Giuliano l'Apostata" ("Julian den Frafaldne's Død") og "La Conversione di Saul" ("Saul's omvendelse") fra omkring 1680.

Det overordnede tema i udsmykningen er Kærlighed og Død og hvorledes Kærligheden kan overvinde Døden. Motiverne er ofte hentet fra mytologien og dette gælder naturligvis især de antikke sarkofagfragmenter på facaden: til venstre over vinduerne viser relieffet fra år 250 efter Kristus en løvejagt, mens en gruppe relieffer viser forskellige Dionysos-scener: Mødet mellem Disonysos og Ariadne fra år 210 efter Kristus og Dionysos omgivet af kentaurer, der drager fremad, mens den afdøde står bag dem (200-210 efter Kristus), samt Dionysos' Triumf fra 190-200 efter Kristus. Tre relieffer med myten om Endymion er fra det 2.århundrede efter Kristus, ligesom relieffet med myten om Persefone og sarkofagerne med Adonis-myten. Fra år 230 stammer et relief med motivet Achilleus og Pentesilea, Amazonernes dronning, som hjælper trojanerne i kampen mod grækerne. En enkelt sarkofag viser en kvinde mellem ni muser. (http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/facade.htm) (http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/intExterior.htm)

GIARDINO DEL CASINO DELL'AURORA (7):
Den lange rektangulære have, der udfylder hele det hævede plateau mellem Casino dell'Arora (6) ved Via XXIV Maggio og havemuren langs Vicolo Mazzarino, er utroligt charmerende og elegant anlagt af den flamske Gio van Zants, kaldet Giovanni Vasanzio eller Giovanni van Santen, som var med fra byggeriets start som Flaminio Ponzio's medhjælper.
Muren ind mod det hævede område, som muligvis er fremkommet ved at man her samlede resterne af de nedrevne Termeruiner, er skjult bag høje træer og andre storkronede træer dækker for indsynet. Mellem de veltrimmede græsplæner krydser ellipseformede stier hinanden og tillader små spadsereture mellem pavillonen og den smukke dobbelttrappe, som findes i havens anden ende (8). I midten af haven og som centrum for stierne står en fontæne med et lavt, rundt bassin, hvori der rejser sig en klippeformation, der udspyer en høj vandstråle. På linie med denne midterfontæne befinder der sig i havemuren ud mod Vicolo Mazzarino (1) en anden fontæne med et rektangulært bassin i en lille niche omgivet af stukdekorationer.
(http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/img/thumbz/pop/piantaTotale.htm)

DOBBELTTRAPPEN MELLEM HAVE OG HUS (8):
Denne trappe kaldes Scala della Pastorella ("Hyrdindens trappe") og er ligesom haveanlægget foran Casino dell'Aurora (6) udtænkt af Giovanni Vasanzio. Den forbinder det højtliggende haveområde (7) med hovedhusets venstre sidefløj (9) og den lavereliggende gård nedenfor (12), hvor sideindgangen fra Vicolo Mazzarino findes (4).
Herfra kan det dobbelte trappeløb især beundres, som det i hver side løber først mod højre og venstre op til en midterrepos med mosaikgulv af porfyr med blomstermotiver i hvid, sort og rød, hvorefter de 2 "arme" samler sig igen i det øverste niveau, der også er haveanlæggets niveau. Trappetrinene kantes af smukke stenbalustrader, der forneden og foroven er udsmykket med marmorbuster og på den øverste del i haveplanet er rækværket smykket med marmorstatuer fra forskellige epoker fra Antikken og frem.
I rummet mellem trappens buer er der i gadeplanet et lille anlæg med en bue, der fører ind til en grotte med stalaktit-udsmykket loft i et rum under den ovenforliggende have. Grotten er samtidig en fontæne, da vandstrømme ledes ud over stalaktitterne og via dem føres ned til et bassin. Grottens opbygning, stalaktitterne og vandets pludren giver stedet en helt egen stemning. I gulvbelægningen ses familiens våbenskjold gengivet i mosaik.
(http://www.casinoaurorapallavicini.it/eng/statues.htm)

HOVEDHUS (9):
Selve det oprindelige familiepalæ består af en midterbygning omgivet af to tilbagetrukne sidefløje, hvoraf den venstre er smallere end den højre (10), der i højre side er sammenbygget med en vinkelfløj ud mod Via Mazzarino. Hovedbygningen er i 4 etager med en meget høj stueetage med store buede indgangspartier på siderne. Hushjørnerne er beklædt med stenkvadrer og den høje stue har firkantede, travertinindrammede og forholdsvis små, højtsiddende vinduer, der måske skyldes, at der her midtfor oprindeligt har stået en dobbelttrappe med adgang til førstesalen, som man kan se det på Giovanni Maggi's kort fra 1625. Trappen ses imidlertid ikke på senere kort.
Mellem stuen og førstesalen, der har har høje vinduer i enkle rammer med vandrette overliggere under små "tagudhæng", løber en smal stenfrise, ligesom der gør det mellem anden- og trediesalen. Begge disse etager har høje vinduer i enkle stenrammer.
Øverst på det letskrånende tag troner en høj, smal, elegant loggia med smukke buer, båret af smalle søjler.

Den venstre sidefløj har fået indsat en ekstra etage og har derfor over stueetagens buer og den vandrette frise først et sæt høje vinduer, som i hovedhuset, og derpå en andenetage med små, firkantede, indrammede vinduer. Herpå endnu en frise og et sæt højere vinduer, som i hovedhuset, og en ekstra etage med et sæt lidt lavere vinduer.

HOVEDBYGNINGENS HØJRE SIDEFLØJ (10):
Indgangen findes i bygningens højre side og her ligger på begge sider af en lang gang en række større og mindre rum, der idag udlejes til møder, kongresser og lignende. Det drejer sig her om den del af komplekset, som ved bodelingen tilfaldt familien Rospigliosi, der præsenterer den som Palazzo Rospigliosi Conference Center på: http://www.congressirospigliosi.it .

Rummene har forskellige navne efter udsmykningen og de mindste findes på indgangssiden med vinduer ud mod den fælles gårdsplads og haveanlæg: til højre Sala dei Paesaggi og til venstre Sala della Marina og Sala della Marina 2. For gangens ende findes yderst til venstre - som en del af hovedhuset - Sala del Perseo. På den anden side af gangen, med vinduer ud over Teatro Eliseo mod Via Nazionale, findes fra venstre de 3 mindre rum Sala del Ratto di Proserpina, Sala del Ratto di Anfitrite og Sala del Ratto d'Europa samt den store sal kaldet Sala delle Statue. Endelig ligger der til højre herfor i den gamle, selvstændige del af sidebygningen den lange og smalle Sala del Pergolato.

Sala dei Paesaggi er freskoudsmykket med landskabsbilleder og scener fra livet på landet omkring Rom i 1600-tallet. De er malet af Pietro Paolo Bonzi og Filippo Napoletano,

Sala della Marina og Sala della Marina 2 har navn efter de fresker med floder og livet ved flodbredden, som pryder rummene. De er malet af Pietro Paolo Bonzi og Filippo Napoletano,

Sala del Perseo er freskoudsmykket med maleriet "Perseo con la Testa di Medusa" ("Perseus med Medusa's hovede"), udført af Giovanni di San Giovanni omkring 1627 for Kardinal Bentivoglio. Rammemaleriet er udført af Agostino Tassi.

Sala del Ratto di Proserpina med freskomaleriet af samme navn (Proserpina's rov) malet af Giovanni di San Giovanni omkring 1627 for Kardinal Bentivoglio,

Sala del Ratto di Anfitrite med freskomaleriet af samme navn (Anfitrite's rov) malet af Giovanni di San Giovanni omkring 1627 for Kardinal Bentivoglio,

Sala del Ratto d'Europa med freskomaleriet af samme navn (Europa's rov) malet af Giovanni di San Giovanni omkring 1627 for Kardinal Bentivoglio,

Sala delle Statue er udsmykket med en række 1600-tals statuer udført af Gianlorenzo Bernini,

Sala del Pergolato (11): herinde er loftet dekoreret med fresker udført i 1600-tallet af Guido Reni og Paul Brill. Motiverne er netop pergola'ens med en haves blomster og dyr. Rummet var tidligere en selvstændig loggia, en del af det Casino Biondi, som Kardinal Scipione Borghese erhvervede som en af de første ejendomme, men det blev senere indkorporeret i de bygninger, som Kardinal Giulio Mazzarino lod opføre.

IL TEATRO (12):
er et halvcirkelformet nymphaum beliggende i en mindre, rektangulær have med høje, storkronede træer, der også kan anes bag den lave havemur ved Via della Consulta nr.11. Adgangen til det lille anlæg er en lille gårdsplads med indkørsel fra Vicolo Mazzarino (4) og straks til venstre, hvor der bag det høje 1700-tals hjørnehus mellem Vicolo Mazzarino og Via della Consulta åbenbarer sig en charmerende fontæne. Den menes udført af Giovanni Vasanzio i årene 1611-1612 og er forsynet med statuer af flodguderne Po og Tevere (Tiberen) af billedhuggeren Francesco Landini og andre statuer af havmænd, udført af Sante Sollaro.

LOGGIA DELLE MUSE:
I haveanlægget foran fontænen Il Teatro (12) findes også pavillonen Loggia delle Muse, som har navn efter den store loftsfresko af muserne, som Orazio Gentileschi udførte i 1611-1612 sammen med Agostino Tassi, der malede perspektivdelene. Gentileschi derimod stod for muserne i hjørnerne og for maleriet "Concerto" med musikere og tilskuere.

CASINO PSICHE:
er idag forsvundet. Denne pavillon med dens omgivende haveanlæg lå længst nede af højskråningen, hvor nutidens Via Nazionale løber og Banca d'Italia har sin store bygning. Pavillonen var udsmykket med scener fra Apuleius' Metamorfoser. Freskerne var fra ca.1612 af Ludovico Cardi, kaldet "Il Cigoli", og blev ved nedrivningen fjernet og kan derfor idag ses i Museo di Roma i Palazzo Braschi.