Via del Progresso, Fremskridtets Gade, hentyder med sit navn til det fremskridt det var, da det jødiske indelukke, Ghetto'en, sidst i 1800-tallet blev åbnet og mure og porte, der tidligere spærrede jøderne inde fra solnedgang til solopgang, blev revet ned. Senere fulgte nedrivningen af hele det gamle Ghetto-område, hvorved både de gamle faldefærdige huse og de traditionsfyldte synagoger, de såkaldte "Cinque Scole", forsvandt sammen med de tidligere gader og pladser.

Via del Progresso hed tidligere Via dei Cenci og løb i sin tid vest for Ghettomuren, hvor nutidens Piazza delle Cinque Scole ligger idag. Den løb fra Tiberbredden og den lille gade Via di San Bartolomeo dei Vaccinari i syd, og mod nord op til Via di Santa Maria del Pianto. Det var nærmest en privat tilkørselsvej til Cenci-familiens mange ejendomme, som lå - og ligger - i området vest for vejen.

I Antikken var kvarteret en del af det store anlæg Circus Flaminius, hvor der efterhånden på både nordsiden (fra omkring nutidens Via del Portico d'Ottavia og nordpå) rejstes det ene store søjlegangsomkransede tempelanlæg efter det andet. Ind imellem disse anlæg stod mindre templer, som det også var tilfældet syd for Circus (syd for nutidens Via Catalana). Her stod i den vestlige del af det, der senere skulle blive til den jødiske Ghetto, for eksempel et Tempel for Dioskurerne Castor og Pollux, opført omkring år 70 før Kristus, mens der vest for dette (fra nutidens Via del Progresso og mod vest) stod en række magasin- og lagerbygninger, de såkaldte horrea. Fra et marmorfragment med en grundplan af det ovenfornævnte Tempel kender man også noget af magasinernes grundplan og navnet på ejeren af det ene af disse anlæg: Cornelia, som tilsyneladende var i kompagniskab med andre, da der på fragmentet kan læses: "Corneliae et soc...".

Mellem Castor-Tremplet og magasinerne løb der også en smal gade og oppe omkring udmundingen af Via di Monte de' Cenci stod i tværgående retning en søjlegang, af hvilken man har fundet enkelte rester. Vest for denne anlagde Statilius Taurus omkring år 29 efter Kristus sit teater Amphiteatrum Statili Tauri.

Vejen syd for magasinerne - og nord for Tiberbredden kaldtes Vicus Aesculeti. Den svarede nogenlunde til nutidens Via di San Bartolomeo dei Vaccinari.

Mod syd lå fra år 150 før Kristus havneanlægget Navalia med en række ramper på flodbredden, hvor langskibene kunne trækkes op og "køres i remise". Herinde - i de høje tøndehvælvinger - byggedes også nye skibe.

Senere byggedes der boliger og værksteder i ruinerne af de gamle magasiner og resterne af templer og søjlegange. Huse som med tiden udbyggedes og sammenbyggedes, fik tilføjet ekstra etager og tilbygninger. På et tidspunkt blev kvarteret et af de steder, hvor Roms jødiske familier gerne bosatte sig og med de pavelige restriktioner og påbud i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet forstærkedes dette mønster, indtil Pave Paul IV i 1555 beordrede alle Roms jøder bosat i et om aftenen og natten aflukket og aflåst område, den romerske Ghetto, hvis mure og porte først blev nedrevet i slutningen af 1800-tallet, hvorefter også selve bebyggelsen forsvandt og i begyndelsen af 1900-tallet gav plads til de nye karréer.

EN TUR GENNEM GADEN:

Hvis man idag går gennem gaden, startende fra syd, ved den brede trafikerede Lungotvere dei Cenci, som blev anlagt sammen med de høje mure, der skærmer bydelen mod Tiberens oversvømmelser, men samtidig har ødelagt den idylliske flodbred, som man kan se på gamle billeder herfra, mødes man først af de nye bygninger, som i begyndelsen af 1900-tallet rejste sig her langs den nyanlagte gade.

Karréen på højre hånd, gadens østside, består af 2 moderne bygninger, opført omkring 1911 på den gamle Ghetto-grund. Det første hus må være blandt de tidligst opførte og er en mindre 4-etagers bygning med 5 fag og hovedindgang ud mod floden, samt 6 fag ud mod Via del Progresso. Til venstre, på den smalle grund før sidegaden Via di San Bartolomeo dei Vaccinari, står en nyere, moderne beboelsesejendom, et anonymt betonbyggeri uden udsmykning eller formildende detaljer. Ejendommen strækker sig - med samme anonyme facade - langs hele sydsiden af Via di San Bartolomeo, mens der på dennes nordside står et hus fra 1500-tallet, som fra denne tid har været ejet af Cenci-familien og udgør en del af deres store bygningskompleks. Idag har denne del af ejendommen 5 etager og 5 fag med hovedportal mod Via del Progresso. Det er under disse bygninger, at resterne af de antikke lagerbygninger og den senere søjlegang befinder sig.

Det næste hus er bagsiden af den lille kirke San Tommaso dei Cenci, hvis sidemur med sideindgang vender mod nord, ud til Piazza delle Cinque Scole, mens hovedindgangen vender mod vest ud mod Piazzetta di Monte de' Cenci.

På den anden side af sidegaden ligger det store Palazzo Cenci Bolognetti, med en fremskudt bygning overfor Kirken og til den anden side ud mod Piazza delle Cinque Scole.

cop. Leif Larsson

Heroverfor udmunder på østsiden af Via del Progresso sidegaden Via Catalana med en omkring 1911 opført ejendom i maurisk stil i 5 etager med høj kælder og en tårn-lignende afslutning med udskæringer og skydeskår. Huset, der har 7 fag og indgang mod sidegaden og 7 fag med hovedindgang og -portal under en smuk balkon ud mod Via del Progresso, er pudset op i en lys gullig okker farve med murstensmønster i stueetagen. Et våbenskold med en springende løve i rustrødt relief troner på husets afskårne hjørne, mens mindre relieffer i samme stil med den romerske ulvinde og sentenser såsom "labor omnia vincit" ("flid vinder over alt") flere steder pryder facaden.

cop. Leif Larsson

Under bygningerne her på østsiden lå altså det gamle Castor-Tenpel fra omkring år 70 før Kristus.

Vestsiden af Via del Progresso udgøres herefter af Piazza delle Cinque Scole med Cenci-familiens kompleks i baggrunden, mens østsiden efter Via Catalana - i karréen op mod Via del Portico d'Ottavia i nord og Via del Tempio i øst - består af én stor, tung, 4-etagers bygning opført omkring 1911og idag husende Iowa State University, College of Design. Også dette hus er i lyst puds, men de mange kraftige stenkvadre i lodrette bånd på hjørner og mellem vinduesfagene, samt de ligeledes kraftige vinduesrammer i stenkvadre, giver bygningen et solidt og noget afvisende udtryk. Der er 15 fag ud mod Via del Progresso / Piazza delle Cinque Scole og 12 fag mod Via del Portico d'Ottavia, hvor den monumentale hovedindgang til Palazzo della Cultura della Comunità Ebraica di Roma også findes.

cop. Bo Lundin

Efter selve Piazza delle Cinque Scole støder sidegaden Via di Santa Maria dei Calderari til fra vest. Her ligger en af indgangene til den lille kirke Santa Maria del Pianto ved siden af et delvist nedrevet hus, som støder op til den sidste, nordligste del af Via del Progresso, inden denne munder ud - overfor Via dei Costaguti - i krydset mellem sidegaderne Via di Santa Maria del Pianto og Via del Portico d'Ottavia, på det sted, hvor den gamle Piazza Giudea stod - med sin fontæne, hvis aftryk i dag kan ses i gadebelægningen, mens den selv er flyttet mod syd ned på Piazza delle Cinque Scole.

cop. Leif Larsson

Litteratur om Via del Progresso:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 og 19.
--- 1 : Testi e immagini. ---- side 506.
Bevilacqua, Mario: Il Monte dei Cenci : una famiglia romana e il suo insediamento urbano tra medioevo ed età barocca. Roma, Gangemi Editore, 1988. (Roma, storia, cultura, immagine, 3).
- side 46-52.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 736.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S. Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4a edizione riveduta e ampliata. - 1984 ------- side 44.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 370-371, 376-378.
info.roma.it: Via del Progresso, Roma.