Rione Monti er det er det højereliggende stykke af Rom, beliggende nordøst for Forum-dalen og den oprindelige bosættelse på Capitol, men området heroppe var også tidligt beboet, som man ved fra fund af grave fra Jernalderen. I sin kerne er det omtrent hvad der svarer til det antikke Subura-kvarter, men det dækker idag også højene Quirinal, Viminal, Oppio samt en del af Esquilin og en del af Celio ud mod Lateranet.

I det 4.århundrede før Kristus blev området delvist indlemmet i byen ved bygningen af den Serviske Bymur og under Kejser Augustus blev det en del af den "III", "IV" og "VI Regio" i hans administrative opdeling af byen.

I vore dages administrative opdeling er Monti-kvarteret den første "rione" (= "kvarter, bydel") og kaldes "Rione I. Monti" og beboerne "i monticiani" føler sig også selv som de eneste "rigtige" romere.

"I monticiani" er dog ikke de eneste, som føler sig som de antikke romeres rette arvtagere, også "i trasteverini", beboerne i Trastevere-kvarteret på den anden side af floden, føler sig som de eneste ægte romere. Dette har i tidens løb været årsag til mange stridigheder mellem de to befolkningsgrupper. Og fra det 14.århundrede fandt der mange og ofte meget voldsomme og blodige kampe sted mellem de unge mennesker fra de 2 sider, især på "Campo Vaccino", der svarer til det nuværende Foro Romano. Slagene udkæmpedes med stenkast og endte også af og til med knivstikkeri og vi ved, at de fandt sted helt op til 1838, trods Pavernes talrige forsøg på at stoppe dem tidligere.

Rione Monti' s grænser regnes ídag for: Piazza di San Giovanni in Laterano, Via Merulana, Piazza di Santa Maria Maggiore, Via Agostino Depretis, Via delle Quattro Fontane, Via del Quirinale, Piazza del Quirinale, Via XXIV Maggio, Via IV Novembre, Largo Magnanapoli, Foro Traianeo, Via dei Fori Imperiali, Via Nicola Salvi, Via di San Giovanni in Laterano, Via di Santo Stefano Rotondo, Via della Navicella, Via della Ferratella, Via dei Laterani, Via dell'Amba Aradam til Piazza di San Giovanni in Laterano.

Gennem Rione Monti løb i Antikken flere store gader, som forbandt "den nedre by" med de højereliggende "udkanter" og byportene, nemlig "Alta Semita", som svarer til den nuværende Via del Quirinale og Via XX Settembre og gik ud til Porta Collina. "Vicus Longus", som gik nede fra Augustus' Forum og op til Esquilin (og de senere Diocletian's Termer ved den nuværende Piazza della Repubblica) og nogenlunde svarer til nutidens Via Nazionale. "Argiletum", der svarer omtrent til nutidens Via Madonna dei Monti og fortsættelsen "Vicus Patricius", som svarer nogenlunde til nutidens Via Urbana og gik ud til Porta Viminalis. "Clivus Suburanus", der svarer til nutidens Via In Selci, Via di San Martino ai Monti og Via di San Vito og gik ud til Porta Esquilina. "Via Labicana", der svarer nogenlunde til nutidens Via Labicana og gik ud til byporten Porta Labicana.

I Middelalderen, hvor vandforsyningen svigtede på grund af de talrige invasionshæres ødelæggelser og store områder af den højereliggende by blev brændt og plyndret, blev området efterhånden mere og mere forladt og henlå i lang tid mest som græsningsarealer og vingårde, hvoriblandt de imponerende ruiner fra Antikken ragede op spredt mellem små kirker og klostre.

Omkring år 1100 begyndte byens adelsfamilier at rejse deres fæstninger og forsvarstårne ovenpå de gamle ruiner, familierne Cappocci, Cerroni, Conti, Cimarra, Ciancaleoni med flere byggede disse tårne, så de kunne overvåge adgangsvejene til Lateranet og Vatikanet og på denne måde være med til at kontrollere Pavernes færd. Det var år med stadige kampe og stridigheder om magten i byen. Rundt om adelsfamiliernes fæstningstårne opbyggedes snart hele små "landsbyer" for deres tilhængere og protegéer. Nogle af de gamle tårne kan stadig ses rundt omkring i Rione Monti, ligesom vi genfinder mindet om disse familier i mange gadenavne.

I sidste del af det 16.århundrede skete der en stor udvikling især i den nordligste del af området, hvor Pave Sixtus V (1585-1590), der holdt så meget af egnen omkring Santa Maria Maggiore, hvor han var Kardinal, at han opkøbte flere ejendomme og herpå anlagde sit eget pragtfulde landsted Villa Peretti, også anlagde nogle af de nyere bredere og bekvemmere forbindelsesveje mellem de store valfartskirker: "Via Gregoriana", nutidens Via Merulana, mellem Santa Maria Maggiore og San Giovanni in Laterano; "Via Felice", nutidens Via Agostino Depretis, Via delle Quattro Fontane og Via Sistina, mellem Santa Maria Maggiore og Trinità dei Monti ovenfor "Den Spanske Trappe" på Monte Pincio; og mellem San Giovanni in Laterano og San Pietro in Vaticano havde han planer om en ny "Via Sistina", som omtrent skulle følge nutidens Via di San Giovanni in Laterano op til Colosseum og derfra videre over floden.

Forsøget på at få området bebygget gik imidlertid langsomt og først i slutningen af 1800-tallet, kom der virkelig gang i byplanlægningen. Den nye jernbane fik station på Esquilin og der skulle anlægges forbindelsesveje imellem stationen og byen. Efter Italiens samling blev der i 1873 lavet en ny stor byplan for udbygning af området til den nye regerings opgaver, de nye ministerier og de menneskemængder, der fulgte Kongen fra Torino til Rom. Nu anlagdes veje som Via Nazionale og Via Cavour, talrige ruiner og landsteder forsvandt for de nye bygninger og ved de store nivelleringsarbejder, man foretog for at lette trafikken i det meget kuperede område. Flere steder anlagdes de nye gader flere meter over eller under det tidligere gadeplan og de bygninger, der fik lov at blive stående, måtte have nye eller tillempede facader.

I de første år af det 20.århundrede ryddedes endnu flere områder, for eksempel omkring Trajans Marked og Kejserfora'ene, de mange små gyder og middelalderhuse måtte lade livet for de antikke ruiner eller for den brede paradegade "Via dell'Impero", nutidens Via dei Fori Imperiali.

Rione Monti's våben består af 3 grønne høje med hver 3 højtoppe, på sølvfarvet bund.

Mere om Roms opdeling i "rioni"