Florenzi stammede fra Perugia og han var særligt knyttet til Kirken San Silvestro, som lå næsten lige ved siden af den ejendom, som han på et tidspunkt efter 1551 købte, antageligt af Savelli-familien, idet man af Bufalini's bykort fra 1551 kan se, at jorden på dette tidspunkt husede den trelængede ejendom Casa Savelli.

Jordstykket var et stort trekantet stykke afgrænset mod syd af den gade, som gik forbi Middelaldertårnet Torre delle Milizie. Dette gadestykke, der tidligere her hed Via Magnanapoli, hedder idag Via IV Novembre og er betydeligt bredere end det var i sin tid, hvorfor Florenzi's nye ejendom sandsynligvis her er nået til omtrent midt på den moderne gade.

Mod øst afgrænsedes ejendommen ifølge Bufalinis kort af en gade, Via del Quirinale, der løber mellem og forbi kirkerne San Salvatore (de Militiis) og San Silvestro. Den første kirke er idag forsvundet, men gadens sydlige løb findes stadig under navnet Salita del Grillo og munder idag ud ved siden af Kirken Santa Caterina da Siena. På Bufalinis kort er gaden på dette sted blevet afbrudt af den smalle tværvej, Via Magnanapoli, og er derefter selv som en smal vej fortsat mod nord op til Via della Cordonata, som også idag ligger på dette sted, kort før Kirken San Silvestro.

Idag er området meget anderledes; ikke kun er Via IV Novembre blevet udvidet og planeret, men også hele toppen af Monte Magnanapoli er blevet omlagt, udvidet og planeret i forbindelse med anlægningen af Via Nazionale. De før så smalle gader er blevet til en stor plads (Largo Magnanapoli) og de brede gader Via IV Novembre (mod syd) og Via XXIV Maggio (mod øst) og en del af det område, hvor Savelli-familiens ejendom lå, er forsvundet, ligesom også en del af selve bygningen "Casa Savelli" havde måttet rives ned, hvis ikke den allerede tidligere var blevet det.

Mod vest strakte ejendommen sig i en trekantet spids ned til Via Biberatica til omtrent det sted, hvor der idag knejser Torre dei Colonnesi, der på dette tidspunkt ejedes af Molara-familien og derfor kaldtes Torre della Molara. Denne familie ejede forøvrigt også det jordstykke, som på den anden side af Via della Cordonata grænsede op til Savelli-familiens jord.

Måske var de gamle bygninger allerede revet ned, da Florenzi overtog ejendommen, de er i hvert fald ikke angivet på Cartaro's bykort fra 1576 og det lader til at Florenzi selv lod opføre et hus midt i en stor have, omgivet af træer, ned mod nutidens Largo Magnanapoli. Huset bestod af 2 fløje, der lå parallelt med nutidens Via XXIV Maggio, med en tværfløj, som forbandt de tilsyneladende 2 niveauer på samme måde som det tidligere Casa Savelli, så måske har Florenzi blot renoveret den tidligere bygning. På hjørnet foran huset var der en lille firkantet plads med søjler og i haven stod en fontæne, ligesom der var opsat en fontæne på havens ydermur overfor Kirken Santa Caterina da Siena, som blev bygget i 1628-1641 i tilslutning til det Kloster, som Suor Maria Vittoria Massimi lod rejse på en grund, som hun havde købt af Conti-familien i 1574.

Florenzi's egen grund var iøvrigt så stor, at man senere i 1600-tallet opdelte den med en mur. På det udskilte jordstykke byggedes der nu en række mindre huse, som blev lejet ud. Mure med indgangsportaler fra de omgivende veje omkransede både Florenzi-familiens private ejendom og det nye, store udlejningsområde mod vest, der også omfattede et dyrket jordstykke ud mod Monte Magnanapoli. Alt dette kan ses på Maggi's bykort fra 1625 og af en folketælling fra 1648 kan man læse, at de nye huse udlejedes til mange forskellige familier.

Men på dette tidspunkt var Marco Antonio Florenzi for længst død. Han blev dræbt den 10. september 1600, da ukendte gerningsmænd angreb ham i nærheden af hjemmet og Kirken San Silvestro.

Herefter overgik ejendommene til nevøen Virgilio Florenzi, som i 1629 blev udnævnt til Biskop i Nocera.

I løbet af 1700-tallet undergik Florenzi-familiens ejendom atter store forandringer og et helt nyt palæ blev opført: Palazzo Florenzi, der lå med en lang fløj ud mod Via della Cordonata og en mindre fløj vinkelret herpå. Det gamle hus stod dog stadigvæk, men kaldes på Nolli's bykort fra 1748 Palazzo Widman, da det fra et tidspunkt i anden halvdel af 1600-tallet var blevet overtaget af Kardinal Cristoforo Widman, som lod det anvende til alderdomshjem for fattige venetianske præster: Ospizio per i Vescovi Poveri dello Stato Veneto.

Litteratur om Casa Florenzi:
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 42f.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 4 / Angela Negro: side 26, 30, 54-60, 62.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 482f.
Roma, ieri, oggi, domani. Periodici Locali Newton. Anno V n.50, Novembre 1992.
- side 55.