ANNAS ROM GUIDE

En tur rundt i kvarteret øst for Piazza Navona

(Tallene i parantes henviser til Kort over Området --- se også Fotos fra Området)

KVARTERET OMKRING PIAZZA NAVONA er så stort og fuldt af et virvar af smågader og krinkelkroge, at en tur herigennem må deles op i 2:

Denne Tur Rundt i Kvarteret ØST FOR Piazza Navona
(Fra Ponte Umberto I over Via della Scrofa, mod syd til Corso Vittorio Emanuele II, mod nord herfra over Piazza della Rotonda (Pantheon) til Montecitorio, herfra mod syd over Piazza di Sant'Ignazio til Piazza del Gesù, mod øst til Via del Corso, og mod nord ad denne til Piazza Colonna).
og
En Tur Rundt i Kvarteret VEST FOR og OMKRING Piazza Navona
(Fra Ponte Sant'Angelo mod syd til Via dei Banchi Nuovi, mod øst herfra til Piazza Pasquino, herfra mod nord til Via di Sant'Agnese in Agone, herfra ind på Piazza Navona og Pladsen runder med uret indtil Via dei Canestrari mod syd, til Via San Giuseppe Calazanzio og mod nord ad Corso Rinascimento til Piazza delle Cinque Lune, mod vest til Piazza di Tor Sanguigna, derfra mod syd til Via di Tor Millina, og mod vest over Piazza del Fico, bag Monte Giordano og Via del Panico til Piazza dei Coronari herfra igen mod øst, til Via Zanardelli og mod nord til Ponte Umberto I)


Denne ØST-tur begynder ved Ponte Umberto I, hvor Vest-turen sluttede.

Ponte Umberto I fører fra Via Giuseppe Zanardelli i sydøst over Tiberen til Piazza dei Tribunali i nordvest, hvor det store Palazzo di Giustizia knejser. Broen starter ved Piazza di Ponte Umberto I og trafikken ledes hertil gennem den intenst benyttede Via Zanardelli, som kommer fra syd, som en fortsættelse af hovedfærdselsåren Corso di Rinascimento, blot afbrudt af en række åbne pladser nord for Piazza Navona.

Piazza di Ponte Umberto I adskiller de 2 flodboulevarder Lungotevere Tor di Nona (fra vest) og Lungotevere Marzio (fra nordøst), samt den lidt mere østgående Via di Monte Brianzo, der blandt andet med gyden Vicolo del Leuto forbinder floden med den lavereliggende, hyggelige og mere stilfærdige bebyggelse langs smalle, gamle gader.

Mod øst står der på Piazza di Ponte Umberto I's sydside det store Palazzo Primoli, bygget i 1500-tallet, restaureret og ombygget i 1909. Bygningen huser idag Museo Napoleonico.

Øst for Palazzo Primoli går der fra Via di Monte Brianzo en trappe ned til de lavereliggende gader Via dei Soldati og Via dell'Orso. På hjørnet mellem Via di Monte Brianzo, Via dei Soldati og Via dell'Orsso står det gamle Albergo dell'Orso, opført i midten af 1400-tallet med marmorbuer mellem søjler og loggia i flere etager. Her har der været hotel siden begyndelsen af 1500-tallet og indtil slutningen af 1800-tallet, hvor det efterhånden var meget i forfald. Det blev dog restaureret i 1937 og fungerer idag som fashionabel restaurant.

Turen går nu mod øst gennem Via dell'Orso, der på sit sydvestligeste hjørne har den sydgående Via dei Soldati, som løber parallelt med Via Zanardelli til Piazza di Sant'Apollinare, men inden da med tværgaden Vicolo dei Soldati forbindes med Via dei Gigli d'Oro, som vi støder på om lidt. Overfor Via dell'Orso sidder der på hushjørnet et antikt søjlestykke med et relief af en løve, der har nedlagt en hjort. Et lignende relief sidder på et hushjørne lidt længere fremme, ved nr. 87.

Fra nord mødes Via dell'Orso af Vicolo del Leuto og - efter facaden på Palazzo di Antonio Massimo (med indgang ved nr.29) - af Via del Cancello. Overfor Palæet udmunder Via dei Gigli d'Oro, hvor der i nr.25 står et gammelt hus, kaldet Casa Viacampos og tegnet af arkitekten Antonio da Sangallo den Yngre. Et lille stykke længere fremme i Via dell'Orso udmunder fra syd gyden Vicolo della Palomba, som slår et knæk mod vest og på denne måde forbindes med Via dei Gigli d'Oro. Det sker lidt nord for Piazza di Sant'Apollinare med gaderne Via di Sant'Apollinare og en gren af Via dei Pianellari, og her står Kirken Sant'Apollinare og Palazzo Sant'Apollinare, også kaldet Pontificia Università della Santa Croce, samt på modsatte side Palazzo Altemps.

Via del Cancello er en smal gyde, der går mod nord, mod floden og Via di Monte Brianzo, hvor den på højre side har muren til den lille Kirke Santa Lucia della Tinta.

Den næste sidegade på venstre hånd er den lille blindgyde Vicolo dell'Orso og herefter kommer vi ud til en lille plads, hvor Via dell'Orso mødes med den fra sydkommende Via dei Pianellari og derpå fortsætter som Via dei Portoghesi. På venstre hånd står Kirken Sant'Antonio dei Portoghesi, mens huset til højre er Palazzo Scapucci med Torre della Scimmia fra 1400-tallet.

Via dei Pianellari går mod syd ned bag kirkekomplekset Sant'Apollinare (på højre hånd) og Augustiner-Klosteret Convento degli Agostiani, også kaldet "Palazzo di Sant'Agostino", samt Kirken Sant'Agostino på venstre hånd. Og hermed kan vi komme ned til Piazza di Sant'Agostino med Biblioteca Angelica og Piazza delle Cinque Lune nord for Corso di Rinascimento.

Men vi fortsætter i stedet for lige ud gennem Via dei Portoghesi, der kort efter krydses af den lange nord-sydgående Via della Scrofa og derpå fortsætter mod øst som Via della Stelletta. På hjørnet af denne ses et stort, men noget udvisket Maria-billede. I Via della Stelletta ses efter sidegaden Via degli Spagnoli i nr. 22 (på højre hånd) det gamle Palazzo Casali, hvis let buede facade fører op mod Piazza in Campo Marzio.

Vi skal dog ikke denne vej, men drejer i stedet til højre og går mod syd gennem Via della Scrofa. På venstre side passerer vi i nr. 39 Palazzo Mazio-Boncompagni og derpå den lille sidegade Vicolo della Vaccarella. Senere kommer fra højre Via di Sant'Agostino, som går forbi Biblioteca Angelica og ind til Kirken Sant'Agostino på Piazza Sant'Agostino. Fra venstre kommer derimod Via delle Coppelle, der fører ind til Piazza delle Coppelle, som vi møder senere på turen.

I Via della Scrofa nr. 70 ligger indgangen til den store bygning, der huser Collegio Germanico-Ungarico, som blev grundlaagt i 1500-tallet. Bygningen er dog 100 år yngre og ombygget flere gange, senest i 1933. Fra gaden er der kig ind til den indre gårdsplads med en meget smuk og stor murfontæne fra 1600-tallet. Ejendommen har sidefacade ud til Via Santa Giovanna d'Arco, hvor Palazzo di San Luigi dei Francesi ligger på gadens modsatte side. Lidt længere mod syd står til højre Kirken San Luigi dei Francesi på Piazza di San Luigi dei Francesi. Kirken er fuld af kunstværker, blandt andre flere malerier af Caravaggio.

Overfor Via di Santa Giovanna d'Arco ligger den aflangt trekantede plads Largo Giuseppe Toniolo, som mod øst går over i Via del Pozzo delle Cornacchie.

Sidegaden til venstre for San Luigi dei Francesi hedder Via del Salvatore og fører ned til Corso di Rinascimento og Piazza Madama, mens gaden overfor er Via dei Giustiniani og løber mod øst frem mod Pantheon. Palæet overfor Kirken er Palazzo Aldobrandini-Patrizi. På hushjørnet sidder et smukt billede af en Madonna Addolorata.

Efter Piazza di San Luigi dei Francesi fortsætter vejen mod syd som Via della Dogana Vecchia med på venstre side det store Palazzo Giustiniani, hvor Senatets Præsident har kontorer. Sidegaden efter Palæet er Salita dei Crescenzi og den går svagt mod sydøst, hvor den efter at være blevet afbrudt af Via di Sant'Eustachio når frem til Pantheon.

Men hertil kommer vi senere, turen går stadig stik syd, forbi sidegaden Via degli Staderari på højre hånd. Her finder man - tæt ved Corso di Rinascimento - den lille kvartersfontæne "Fontana dei Libri" : "Bogfontænen", inspireret af Universitetet, Studium Urbis, også kaldet La Sapienza, som ligger mellem Via del Teatro Valle og Via dei Sediari med Kirken Sant'Ivo alla Sapienza inde i den store søjlegangsomkransede gård. En meget større fontæne ses også i et lille indhak eller torv ved Via degli Staderari. Den kaldes Fontana di Sant'Eustachio, selvom den strengt taget ikke står på Piazza di Sant'Eustachio.

Længere nede i Via del Teatro Valle står Teatro Valle og Palazzo Capranica, samt nede ved Corso Vittorio Emanuele II også Palazzo della Valle, hvor Kardinalen ved Kirken Sant'Andrea della Valle havde sæde. I gadens nr. 37 står Kirken "Chiesa Evangelica Battista Sant'Eustachio". Den er opført i 1878 og uden særlig udsmykning. I nr. 52 ses Palazzetto di Francesco Fontana i nyrenæssance-stil fra 1875.

Tilbage på Piazza di Sant'Eustachio står der med indgang i nr. 84 Palazzo Cenci alla Dogana, som også omtales som Palazzo Stati, Maccarani og Brazzà. Huset er bygget i begyndelsen af 1500-tallet og har en smuk indvendig loggia samt udsmykning. For enden af Pladsen, mod øst, ses en velholdt bemalet facadePalazzetto di Tisio di Spoleto. Stukdekorationerne er udført i 1500-tallet af maleren Federico Zuccari.

Ved dette Palæ deler vejen sig. Til venstre går Piazza di Sant'Eustachio over i gaden Via della Palombella, hvor Kirken Sant'Eustachio rejser sig på venstre hånd. Til højre løber gaden Piazza dei Caprettari, som efter sidegaden Via di Santa Chiara fortsætter i Via di Monterone - og det er denne vej vi nu tager.

Palazzo Naro, som har tilhørt den Nari-familie, der levede i Rom fra 1400-tallet, står på hjørnet af Piazza dei Caprettari og Via di Monterone. Bygningen er dog først opført i 1600-tallet. Overfor står det i 1500-tallet byggede Palazzo Medici-Lante med et gadealter i barokstil omkransende et maleri af "Fremstillelsen i Templet". Ellers ses i gaden: et renæssancehus i nr.81-83, Palazzo Andosilla fra 1600-tallet i nr. 77-80, og efter den lille sidegade Via dei Redentoristi (hvor den romerske poet G.G. Belli blev født), på en lille, smal plads: Kirken Santa Maria in Monterone med tilhørende Kloster. Allerede før 1186 var der en kirke på dette sted, men den nuværende bygning er opført i 1682. Klosterbygningen på hjørnet af Via dei Redentoristi stammer fra 1730 og kaldes også Convento dell'Ordine della Beata Vergine della Mercede.

Overfor Kirken udmunder den lille sidegyde fra øst, Vicolo dei Sinibaldi, under en stor bue: Arco dei Sinibaldi. Til venstre for denne står det smalle Palazzo Vittori i nr.9. Palæet overgik senere til Sinibaldi-familien og kaldes derfor også Palazzo Sinibaldi. Via di Monterone munder ud i Corso Vittorio Emanuele II med på sin højre side hjørnehuset Palazzo Pescatori Serventi. En kraftig portal i stenkvadre ses i nr.69. På gadens venstre side ses i nr. 12 Palazzetto Camporese Martinucci Apolloni.

Efter nr.14 er der en lille stikvej, som også har navnet Via di Monterone og huser numrene 14-24. Den munder ud i Via di Torre Argentina. På hjørnet af stikvejen og Corso Vittorio Emanuele II (indgang i nr. 75) står med sin knækkede front det store Palazzo Roberti-Conti-Datti, hvis anden side vender ud mod Via di Torre Argentina.

Vi vender nu næsen mod nord og går op gennem denne gade, Først møder vi på venstre hånd stikvejen Via di Monterone med bagsiden af ovennævnte Palæ på venstre side. Derpå følger efter nr.70 det lille kapel Oratorio dei Santi Benedetto e Scolastica. Overfor den prunkløse facade udmunder sidegaden Via dell'Arco della Ciambella, hvor rester af buen ("arco") står midt i gaden over et lille gadealter med et billede af Madonna del Rosario. Buen stammer fra det antikke badeanlæg Agrippa's Termer. I nr. 19 i denne gade står Palazzo della Prelatura Spinola.

Via dell'Arco della Ciambella munder i øst ud i Via dei Cestari, en sidegade til Corso Vittorio Emnuele II, hvor den starter i syd ved Largo delle Stimmate og Kirken Santissime Stimmate di San Francesco. Trods en gammel historie er den nuværende bygning kun omkring 300 år gammel. Overfor Kirken står det store Palazzo Strozzi Besso ud for Largo Argentina med det store udgravningsfelt midt på Pladsen.

Men: tilbage gennem Via dei Cestari, til Via dell'Arco della Ciambella, der her fortsætter mod nordøst som Via della Pigna med på sydsiden (højre side) Palazzo Maffei Marescotti, Palazzo Gabrielli og Palazzo Muti Berardi, samt på nordsiden (til venstre) de såkaldte Case dei Porcari. Derpå over Piazza della Pigna - med Kirken San Giovanni della Pigna til venstre, til Via del Gesù overfor Palazzo Frangipane. Denne gade kommer fra Piazza di Catarina da Siena i nord og går mod syd til krydset mellem Corso Vittorio Emanuele II og Via del Plebiscito, overfor Piazza del Gesù med Kirken af samme navn. På sin vej passerer den på hjørnet af Via della Pigna Palazzo Muti Berardi og Palazzo Maddaleni Capodiferro, samt mod øst og mod Via del Plebiscito Palazzo Altieri.

Vi skynder os nu tilbage til Via di Torre Argentina og genoptager turen mod nord efter Via dell'Arco della Ciambella. Her ses mod vest gyden Vicolo dei Sinibaldi og derpå gyden Via de' Nari. Derefter breder gaden sig ud langs sidemuren til Kirken Santa Chiara, hvis facade vender ud mod Piazza di Santa Chiara overfor det såkaldte Palazzo di Santa Chiara. Her i nr.14, som også kaldes Casa della Confraternita della Santissima Annunziata, blev der i 1600-tallet bygget et nyt hus rundt om det gamle hus, hvor Santa Caterina da Siena døde.

Piazza di Santa Chiara er en udvidelse af tværgaden Via di Santa Chiara, som fra vest udgår fra Via di Monterone og Piazza dei Caprettari og mod øst fortsætter til Via dei Cestari.

Efter Piazza di Santa Chiara skifter Via di Torre Argentina navn til Via della Rotonda og nu går det fremad mod Pantheon. Men bag den store teglstensmurrunding krydses gaden af Via della Palombella, der fra vest kommer fra Piazza di Sant'Eustachio og mod øst går frem til Via della Minerva. De udgravede ruiner på gadens nordside stammer fra Basilica Neptuni, mens vi på hjørnet af Piazza della Minerva har Palazzo dell'Accademia Eccelsiastica.

Midt på Pladsen, hvor Via della Minerva fra nord møder Via dei Cestari fra syd, står den berømte Obelisco della Minerva, den lille obelisk på ryggen af billedhuggeren Bernini's pudsige elefant. Obelisken står foran Kirken Santa Maria sopra Minerva, hvor man nok kan bruge noget tid på at se alle de spændende gravmæler og smukke malerier.

På Pladsens sydside står det store Palazzo Fonseca med sidemur ud til den smalle gyde Vicolo della Minerva. På den anden side af denne møder vi Palazzo Nunez.

Men vi går ikke denne vej, drejer derimod til venstre ad Via della Minerva og kommer nu øst om Pantheon, som vi har på venstre side. På højre side står først Palazzo dei Domenicani della Minerva, som er tilknyttet Kirken, og dernæst dens store klosterbygning Convento della Minerva, der breder sig ud i området til højre, langs Via del Seminario.

Ruinerne mod Via della Palombella stammer fra Basilica Neptuni, mens teglstensmurene mod Via della Minerva stammer fra Porticus Argonautorum.

Den store Pantheon-kolos er oprindeligt et Tempel fra 118-125 efter Kristus, bygget ovenpå 2 tidligere tempelbygninger på samme sted. Den anses for den bedst bevarede af alle Roms antikke bygninger. Dette skyldes, at den fra 609 efter Kristus blev indrettet til Kirken Santa Maria ad Martyres og derfor siden er blevet beskyttet, istandsat og repareret. Et besøg herinde er et must. Det imponerende rum bærer en kuppel med 6 meter tykke vægge, som spænder over en diameter på 43,30 meter og en højde med samme mål. I Pantheon findes Rafaels grav og her ligger også Italiens konger begravet.

Lige før vi når op til Piazza della Rotonda, møder vi sidegaden Via del Seminario, der går mod øst til Piazza di San Macuto, men på vejen passerer Via delle Paste. Efter de første mindre huse følger på højre hånd den lange facade tilhørende Convento della Minerva, og på venstre side Palazzo Serlupi Crescenzi med indgang i nr. 113 og - efter Via delle Paste - Palazzo Gabrielli Borromeo med den smukke portal i nr. 120.

Vi bliver imidlertid et øjeblik på den smukke Piazza della Rotonda, hvor midten prydes af en stor fontæne, som toppes af en ægyptisk obelisk. Bygningerne rundt om Pladsen spænder fra gamle 1400-1500-tals huse over nyere ejendomme til majestætiske palæer. På et af de gamle huse sidder en af de større Madonna-billeder i form af en stor, udskåret stukramme med en fresko af Madonna Immacolata: Den ubesmittede Madonna.

Fra Pladsens nordøstlige hjørne udgår flere gader. Ud for Fontænen er det Via dei Pastini, der - efter Albergo del Sole (som omtales allerede i 1467!) og sidegaden Via degli Orfani - går næsten direkte mod øst til Piazza di Pietra. Overfor 1700-tals palæet med den smukke konkylie over døren i nr. 19 udmunder sidegaden Via della Spada di Orlando, som kommer fra Piazza Capranica. Og lidt længere fremme på den modsatte side Via delle Paste.

Via degli Orfani går til gengæld mere mod nordøst til Piazza Capranica og Kirken Santa Maria in Aquiro og palæerne Palazzo Capranica, Collegio Capranica og Teatro Capranica.

På venstre side af Via degli Orfani står mellem denne gade og Piazza della Rotonda i nr. 61-64 det gamle Albergo del Sole. Her udmunder den fra nord kommende Via del Pantheon, hvor nabohuset i nr. 55-60 huser Palazzo della Compagnia dell'Annunziata.

Fra det nordvestlige hjørne af Piazza della Rotonda udgår Via della Rosetta, som vi nu vil følge. Gaden løber stik nord til Piazza della Maddalena med Kirken Santa Maria Maddalena på højre side. Kirkens højre sidemur vender ud mod tværgaderne Via delle Colonnelle, som går mod øst til Piazza Capranica, og Via del Pozzo delle Cornacchie, som går mod vest til Piazza Rondanini.

Men vor tur fortsætter mod nord, over Piazza della Maddalena, gennem Via della Maddalena. Efter tværgaden på højre hånd, Via del Collegio Capranica, passerer vi i nr. 10 et lille hus fra 1500-tallet. Gaden, som efter et stykke laver et knæk mod syd til Piazza Capranica, er forøvrigt ganske charmerende, smal, slidt og mørk, men med mange spændende gamle huse.

Overfor Via del Collegio Capranica løber mod vest Via delle Coppelle mod Via della Scrofa efter at have passeret Piazza delle Coppelle. Her står på højre hånd Kirken San Salvatore alle Coppelle, der har en lang historie tilbage til 1100-tallet. I Kirken ses den specielle ikonostasis, den billedvæg som adskiller koret fra menigheden. Den er dog af nyere dato, malet i 1915.

Piazza delle Coppelle breder sig både foran Kirken og til højre for den, samt bagved. Her mod nordvest løber den lille Vicolo della Vaccarella og lidt nordligere Via degli Spagnoli, der går op til Via della Stelletta. I Pladsens nordøstlige hjørne udgår Vicolo delle Coppelle, som løber i en svag bue mod nordøst til Piazza di Campo Marzio.

Vi krydser gennem denne smalle, mørke gyde til Pladsen, hvor hushjørnet til venstre har indmuret et stykke af en antik søjle med jonisk kapitæl. Den menes at stamme fra en søjlegang fra Middelalderen. Ligefor og til venstre står det store kompleks indeholdende Kirken Santa Maria in Campo Marzio og dets tilhørende Kloster. Piazza di Campo Marzio har på sin venstre side gaderne Via della Stelletta (fra vest) og Via Metastasio (fra nord) og på højre side Via degli Uffici del Vicario, som vi nu følger mod øst.

På det runde hjørne overfor Kirken står en ejendom i "stile Liberty", Jugendstil, mens nr. 3 på Pladsen er Palazzo Naro, som på sin venstre side har sidegaden Via della Maddalena. Snart efter følger på venstre hånd Via in Campo Marzio, der løber mod nord til Montecitorio og Piazza del Parlamento. Overfor står mellem Via della Maddalena og Vicolo della Guardiola det store Palazzo Cecchini Braschi Lavaggi Guglielmi.

Vi er nu ved at være fremme ved det store regeringskompleks Montecitorio. På hushjørnet af den lille blindgyde Vicolo della Missione sidder et lille gadealter fra 1700-tallet med et billede af Madonna della Pietà. Lidt længere fremme i gaden står en stor ejendom med indgang i nr. 17. Det er Casa della Congregazione della Missione, opført i rokokostil i 1749. Det huser idag Parlamentets kontorer. Omkring gadens nr. 30 kan man se rester fra den gamle Kirke Santa Croce in Montecitorio.

Efter sidegaden Via dell'Impresa, som går op til Regeringsbygningen, ender Via degli Uffici del Vicario i den store Piazza di Montecitorio med den høje obelisk midt på Pladsen. Også denne stammer fra Ægypten og brugtes af Kejser Augustus som gnomon i det solur, som han lod anlægge i området nord for nutidens Piazza del Parlamento. ("En gnomon er en lodret stav af hvis skygge solhøjde og sand tid kunne bestemmes").

På Pladsens nordside (og vor venstre hånd) knejser det store Palazzo di Montecitorio, opført i 1653 efter tegning af Gianlorenzo Bernini. Piazza di Montecitorio består af 2 dele. Her mellem Via degli Uffici del Vicario og stykket ned til Piazza Colonna er Pladsen lige så bred som selve Parlamentsbygningen, men efter Obelisken skyder sidebygningerne sig ind og snævrer den sydligste del af Pladsen til. Og her står på højre side Palazzo Capranica Macchi di Cellere overfor Palazzo della Casa degli Orfani di Santa Maria in Aquiro, samt på hjørnet af Via della Colonna Antonina: Palazzo del Cinque a Montecitorio med sin gratiøse rokokofacade.

Her vender vi atter næsen mod syd og spadserer forbi Via in Aquiro på højre side, gennem Via della Guglia med Ospizio degli Orfani e Collegio Salviati til højre (bag Kirken Santa Maria in Aquiro) og Palazzo Ferrini til venstre.

Gaden krydses her af Via dei Pastini, der mod vest går ned til Piazza della Rotonda og mod øst til Piazza di Pietra, som vi nu drejer ind på. Her findes hovedindgangen til Palazzo Ferrini og her står de imponerende søjler fra det såkaldte Hadrianeum, et tempel opført i år 145 af Kejser Antoninus Pius til ære for hans fader Kejser Hadrian.

På den anden side af Hadrianeum løber den lille gade Via de' Burrò med på højre side Palazzo della Dogana også kaldet Palazzo della Camera di Commercio. Via de' Burrò stopper mod syd i en buet gyde, som bærer samme navn. Den går mod vest videre som Piazza di Sant'Ignazio, mens den mod øst afbrydes af tværgyden Vicolo de' Burrò, der kommer oppe fra Via di Pietra og i en svag bue ender i den modsatte side af Piazza di Sant'Ignazio. Imellem de 2 gyder står nogle små pudsige huse, som ifølge nogle ligner rokoko-kommoder, kaldet "burrò", og har givet gaderne navn. En anden tolkning er at navnet kommer fra de kontorer ("bureaux"), som franskmændene havde her i begyndelsen af 1800-tallet.

Under alle omstændigheder gør både bygninger og gyder deres til stedets charme. Og med facaden på den store Kirke Sant'Ignazio overfor "burrò"-husene står vi her på en af de mere suggestive pladser i Rom. Men det er også værd at tage en rundtur i Kirken, som huser mange kunstværker og hvis loft, malet af Andrea Pozzi, er en af hovedattraktionerne.

Til venstre for Kirken står det store Collegio Romano. Til højre går Pladsen over i det lille torv Piazza di San Macuto, hvor den lille Kirke San Macuto står.

Men turen fortsætter mod syd, gennem Via di Sant'Ignazio, der løber på Kirkens højre side. Modsat kirkemuren står - for enden af Piazza di San Macuto - Biblioteca Casanatense med indgang i nr. 52. Efter denne lange bygning støder en lille blind sidegyde til fra højre: Via del Beato Angelico, som løber ind til bagsiden af Kirken Santa Maria sopra Minerva.

For enden af Via di Sant'Ignazio krydses gaden af Via del Piè di Marmo, som mod øst går over i Piazza del Collegio Romano. Midtfor står Kirken Santa Marta med det tilhørende Kloster.

Vi drejer til højre og følger Via del Piè di Marmor, der betyder "Marmor-fods-gaden". Og her, på hjørnet af Via di Santo Stefano del Cacco står den store antikke marmorfod, som har givet gaden navn.

Turen går videre mod syd forbi Kirken Santo Stefano del Cacco, som står lidt tilbagetrukket på et lille torv. Der har været kirke her fra meget gammel tid, da den (måske) ældste bygning blev restaureret omkring 820. Siden kom mange andre renoveringer til. Kort efter Kirken deler gaden sig. Den højre del snor sig og ender ude i Via del Gesù, mens den venstre del ender i Via degli Astalli. Begge gader ender i den store tværgade Via del Plebiscito, der kort efter går over i Corso Vittorio Emanuele II. Herudtil ligger Palazzo Altieri, hvis store kompleks af bygninger og stalde er indrammet af de 2 grene af Via di Santo Stefano del Cacco.

Palæets vestside afgrænses desuden af Via del Gesù, som kommer oppe fra Via di Santa Caterina da Siena og Via del Piè di Marmo i nord og på vejen - overfor Via della Pigna - passerer Palazzo Frangipane samt - på gadens modsatte side - Palazzo Muti Berardi, opført i 1565 af arkitekten Giacomo Della Porta, og Palazzo Maddaleni Capodiferro fra 1600-tallet, med indgang i nr. 57.

Via del Gesù munder ud i Corso Vittorio Emanuele II overfor den store Piazza del Gesù, hvor Kirken Il Gesù står til venstre, mens den lange facade efter hjørnehuset til højre tilhører Palazzo Celsi.

Chiesa del Gesù har indgang fra Pladsen og venstre sidemur langs med Via dei Plebiscito, overfor Palazzo Altieri's facade, og ned til tværgaden Via degli Astalli. Kirkens officielle navn er Chiesa del Santissimo Nome di Gesú: Kirken viet til Jesus' allerhelligste navn. Den blev bygget af Jesuiterne fra 1568 og blev i de følgende århundreder fyldt med udsmykning af enhver art på alle ledige steder. Ved siden af Kirken ligger Jesuiternes hovedsæde, Casa Professa, og for sydenden af Piazza del Gesù ses Palazzo Cenci Bolognetti.

Kirkens ejendom afgrænses - ligesom Palazzo Altieri - af Via degli Astalli, som kommer fra Piazza Grazioli i nord ligesom parallelgaden Via della Gatta. Mellem disse to gader står det store Palazzo Gottifredi Grazioli, som har hovedindgang fra Via del Plebiscito. Palæet blev først bygget i 1500-tallet, men er senere ombygget flere gange. Via degli Astalli fortsætter mod syd til Via di San Marco og har på østsiden murene omkring Palazzo og Palazzetto Venezia.

Vor tur fortsætter ad Via del Plebiscito med Palazzo Doria Pamphilj med den lange facade og de 2 imponerende indgangsportaler, som flankerer et stort gadealter i udskåret barokramme, på venstre hånd indtil sidegaden, den smalle Vicolo Doria, der går et lille stykke mod nord og derpå drejer skarpt mod øst for at nå Via del Corso. I karréen mellem disse 2 gader står det smalle, elegante Palazzo d'Aste Rinuccini Bonaparte fra 1657. Huset købtes i 1818 af Kejser Napoleon's moder Letizia Bonaparte, som døde her i 1836.

Fra Piazza Venezia drejer vi til venstre og går mod nord, op ad Via del Corso, bedre kendt som "Corso'en".

Her har vi på venstre hånd sidefacaden til Palazzo d'Aste og naboejendommen Palazzo Verospi Vitelleschi fra 1887 med indgang i nr. 300. Herefter krydses Corso'en af gaderne Vicolo Doria, fra vest, og Vicolo del Piombo, fra øst. Det store Palæ på gadens højre side efter sidstnævnte sidegade er Palazzo Mancini al Corso fra sidst i 1600-tallet. Palæet har hovedindgang i nr. 270/272 gennem en imponerende portico af 4 høje og kraftige søjler under en lang stenbalkon. Den lange facade på nabohuset med numrene 260-269 tilhører Palazzo Odescalchi, eller Chigi Odescalchi, her kaldet "al Corso", da ejendommens hovedfacade vender ud mod den bagvedliggende Piazza dei Santi Apostoli. Nordsiden derimod vender ud mod sidegaden Via dei Santi Apostoli.

På vor venstre hånd ligger efter Vicolo Doria det store kompleks Palazzo Doria Pamphilj. Ejendommens 3 dele betegnes ofte med deres beliggenhed. Mod vest: Palazzo Doria Pamphilj (Via del Plebiscito), mod nordvest: Palazzo Doria Pamphilj al Collegio Romano, da denne del af komplekset vender ud mod Piazza del Collegio Romano, og mod nordøst: Palazzo Doria Pamphilj (Via del Corso). Dette Palæ grænser op til Kirken Santa Maria in Via Lata, som netop ligger ved sidegaden Via Lata. Kirken var oprindeligt i slutningen af 600-tallet et Diakoni, grundlagt af Pave Sergius I, men bygningen blev genopbygget i 1049 og påny i 1506. I tidens løb har der også været andre ombygninger, men de gamle bygninger findes stadig under nutidens Kirke.

Via Lata, som på nordsiden har Palazzo De Carolis Simonetti og i dettes mur den lille kvartersfontæne Fontana del Facchino, løber mod vest, forbi den fra nord kommende sidegade Via del Collegio Romano, til Piazza del Collegio Romano. Her domineres nordsiden, til højre, af kolossen Collegio Romano, mens sydsiden deles i to af Via della Gatta. Først ses her Palazzo Doria Pamphilj al Collegio Romano, og efter sidegaden Kirken Santa Marta med tilhørende Kloster.

Overrfor Via Lata udmunder fra øst den smalle gyde Via dei Santi Apostoli med ovenfornævnte Palazzo Odescalchi på sydhjørnet og Curia Generalizia dei Servi di Maria a San Marcello al Corso, også kaldet Convento di San Marcello, på nordhjørnet. Ejendommen stammer fra sidst i 1500-tallet og er sammenbygget med Kirken San Marcello al Corso, som ligger lidt trukket tilbage bag et lille torv. Kirken har en meget gammel historie og er blevet om- og genopbygget flere gange, facaden blev for eksempel bygget i 1683. Til venstre for Kirken står Palazzo Michiel Salviati Cesi Mellini, hvis ældste dele stammer fra 1400-tallet. Flere gamle bygninger blev imidlertid samlet i ét kompleks i 1750. Hovedindgangen ligger i sidegaden mod nord: Via dell'Umiltà nr. 43.

På denne gades nordside står Palazzetto Boncompagni, som stammer fra 1500-tallet, men i 1800-tallet blev meget ombygget. Palæets nordside ligger ud mod den lille sidegade Vicolo Sciarra, på hvis anden side det store Palazzo Sciarra står med indgang i Via del Corso nr. 239.

På venstre hånd er den næste sidegade efter Via Lata - og omtrent overfor Via dell'Umiltà - den ganske korte Via Alessandro Specchi, som går ned til Via del Collegio Romano. Mellem Via Specchi og den næste, noget længere sidegade står det omkring 1870 opførte Palazzo Cipolla med indgang i nr.320.

Denne sidegade hedder Via del Caravita og den når helt frem til Pantheon, over Piazza di Sant'Ignazio og Piazza di San Macuto, samt forlængelsesgaden Via del Seminario. Gaden har navn efter det kapel, Oratorio del Caravita, som ligger på hjørnet af Via del Collegio Romano. Kapellet byggedes af Jesuiterne i 1633 på et sted, hvor der fra før 1100-tallet allerede havde stået en gammel kirke.

På nordsiden står Palazzo della Cassa di Risparmio, bygget omkring 1641 for det nærliggende Ospedale di San Giacomo in Augusta, men solgt fra i 1862. Palæet afgrænses mod nord af sidegaden Via dei Montecatini, der med et knæk mod sydvest når ned til Via del Caravita. Med indgang i nr.11 ligger Palazzo Montecatini, bygget i 1600-1700-tallet. Palæet har 2 fag mod Via del Corso og 13 mod sidegaden, hvor facaden følger gadens knæk.

Overfor står mellem Vicolo Sciarra og Via Marco Minghetti det ovenfornævnte Palazzo Sciarra og mellem Via Minghetti og Via delle Muratte i nr. 230-234 Palazzo del Monte dei Paschi di Siena.

Næste sidegade på venstre side - efter Via dei Montecatini - er Via di Pietra, som på sin vej mod vest til Piazza di Pietra passerer sidegaderne Vicolo de' Burro og Via de' Burro, som begge ender på Piazza di Sant'Ignazio. På nordhjørnet af Via del Corso og Via di Pietra står Palazzo Guelfi Camajani Pericoli fra begyndelsen af 1700-tallet med gadenumrene 333-341 og indgang i nr. 336/337.

Naboejendommen er samtidig hjørnehus mod Piazza Colonna. Det er Palazzo Del Bufalo Niccolini Ferrajoli. Familien Del Bufalo havde ejendomme på stedet allerede længe før 1400-tallet, men om- og tilbygninger endte i 1600-tallet med nutidens palæ. Hovedindgangen findes på Pladsen ved siden af Kirken San Bartolomeo dei Bergamaschi.

På højre side af Via del Corso er den store bygning mellem Via delle Muratte og Via dei Sabini med monumentalindgang i nr. 226 Palazzo della Banca Commerciale Italiana, opføt omkring 1920 i nyrenæssancestil.

Og hermed er vi nået til ende på vor Tur, som vi kan afslutte med en kort rundgang på Piazza Colonna:

På vestsiden af Pladsen står Palazzo Wedekind og på nordsiden Palazzo Chigi. Midt på Piazza Colonna står Marcus Aurelius-Søjlen, som det romerske Senat lod rejse efter Kejserens død i 180 efter Kristus. Øst for Pladsen står - på den anden side af Via del Corso - Palazzo della Galleria, som regel blot omtalt som Galleria Colonna, mellem gaderne Via dei Sabini (i syd) og Largo Chigi (i nord). Fra Pladsens nordvesthjørne udgår et lille gadestykke, som forbinder området med Piazza di Montecitorio.

FØLG OGSÅ: En Tur Rundt i Kvarteret VEST FOR og OMKRING Piazza Navona

Andre Turforslag
Steder på denne tur
Seværdigheder på denne tur
Personer på denne tur
Fotos til denne tur
Bykort til denne tur
Bøger/links om denne tur
Årstal
og
Begivenheder
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 10.6.2019 og sidst opdateret d. 18.7.2019