Dette Palæ med den lange hovedfacade mod Piazza Costaguti, hvor det med husnumrene 10-14 fylder hele Pladsens nordside frem til sidegaden mod øst, Via in Publicolis., har navn efter de 2 familier, som har stået for dets opførelse (familien Boccamazza) og senere udvidelse (familien Boccapaduli). Palæet omtales ofte blot som Palazzo Boccapaduli.

Piazza Costaguti med Palazzo Boccapaduli til højre.
I baggrunden Santa Maria in Publicolis
cop. Leif Larsson

Dette Palazzo Boccapaduli bør ikke forveksles med familiens anden residens Palazzo Boccapaduli alle Coppelle.

Palæets facade (se foto fra borgato.be) er idag pudset op i 2 grå nuancer, en lysere i stueetagen med de mange portbuer, -åbninger og vinduer, samt en mørkere på etagerne med de høje vinduer i profilerede rammer, som på førstesalen toppes af vandrette overliggere og som på trediesalen er blevet til døre bag små halvrunde altaner. Huset har mod Piazza Costaguti 11 fag i 4 etager med en ekstra overbygget tagetage over det oprindelige tagudhæng. (Se foto fra info.roma.it).

Mod Via in Publicolis har Palæet her på gadens østside en ganske smal gavl med kun ét fag vinduer (se foto fra info.roma.it), mens bagmuren vender ud mod den smalle og mørke Vicolo in Publicolis, der efter omkring 5 fag vinduer ender blindt i en smal, 1-fags sidemur til samme Palæ.

Mod nord har Palazzo Boccapaduli ud mod Via dei Falegnami kun 2 fag i en gråpudset facade med 4-5 etager. I stueetagen er der til venstre en lille dør i nr.9 og til højre i nr. 10 en meget smuk portal i en profileret bue kronet af et lille relief af et kvindehovede omgivet af blomsterranker (se foto fra info.roma.it).

Bygningens ældste dele stammer fra 1400-tallet, hvor det var den gamle familie Boccamazza, som lod det opføre for derefter i 1555 at sælge ejendommen til Prospero Boccapaduli, da denne måtte forlade sit tidligere familiepalæ, da dette kom til at ligge indenfor det område, der nu skulle aflukkes til brug for den nye, af Pave Paul IV i 1555 beordrede, Ghetto, hvor Roms jødiske befolkning skulle koncentreres.

I 1613 bekræftedes købet endeligt af Prospero Boccapaduli's søn Fabrizio og det var i de følgende 200 år denne familie, som vedligeholdt, ændrede og udbyggede Palæet. Blandt andet i begyndelsen af 1700-tallet, hvor ejendommen fik en helt ny facade - den samme som kan betragtes idag, samt i 1800-tallet hvor en ny tagetage blev opbygget over det tidligere tagudhæng.

I 1809 uddøde Boccapaduli-familien og Palæet overgik via arv til Guerrieri-familien og senere til Pediconi-familien.

I Palazzo Boccapaduli opbevaredes indtil omkring 1785 en serie malerier kaldt "I Sette Sacramenti" ("De 7 Sakramenter"), udført omkring 1640 af Nicola Poussin til Cassiano dal Pozzo og kommet i Boccapaduli-familiens eje ved at et familiemedlem giftede sig med Maria Laura dal Pozzo.

LIDT HISTORIE:

I Antikken stod der syd for det sted, hvor Palazzo Boccapaduli idag har sin sydmur mod Piazza Costaguti, et tempel eller helligdom. Den angives med flere navne: fra nord: Ara Domitii Ahenobarbi, derpå: Aedes Neptuni, og på den sydligste del - efter Vicolo Costaguti - Ara Neptuni? Bygget omkring år 122-115 før Kristus. - Herudover har man tilsyneladende hverken kendskab til eller fundet rester af andre antikke bygninger på området, hvor Palæet blev rejst.

Fra 1100-tallet havde Santacroce-familien, der regnede deres oprindelse fra romeren Publius Valerius Publicola (død i år 503 før Kristus), haft ejendomme i dette område, hvor de havde brugsret over Kirken Santa Maria in Publicolis.

I 1400-tallet havde familien Boccamazza huse omkring nutidens Piazza Costaguti overfor Santa Maria in Publicolis. Disse huse kom til at blive vestlige naboejendomme til Palazzo Costaguti.

I 1465 blev Kirken Santa Maria in Publicolis restaureret.

I slutningen af 1400-tallet lod Santacroce-familien bygge deres Palæ og Tårn sydvest for Piazza Costaguti.

I første halvdel af 1500-tallet var det familien Patrizi, som ejede den jord, hvorpå den første del af nutidens Palazzo Costaguti står. Den ældste del af komplekset er den, der vender ud mod parallelgaden Via della Reginella.

I 1555 solgte Boccamazza-familien deres ejendom til Prospero Boccapaduli, der havde måttet forlade sit eget Palæ, da dette blev inkluderet i det nyoprettede Ghetto-rområde. (se kort over den nu forsvundne Ghetto - nr.C)

I 1578-1600 købte Ascanio og Prospero Costaguti det tidligere Palazzo Patrizi.

1593 - se foto af billede af Pladsen af A. Tempesta, taget af Alvaro de Alvariis - Her ses Kirken San Leonardo in Albis, som blev revet ned, da Palazzo Costaguti blev bygget.

I starten af 1600-tallet lod Patrizi-familien San Leonardo de Albis nedrive for at udvide deres Palæ, som de derefter solgte til Costaguti-familien, hvorfor det idag kaldes Palazzo Costaguti (eller Palazzo Patrizi-Costaguti).

I 1613 gennemførte Prospero Boccapaduli's søn Fabrizio det endelige køb af det Palæ, som nu kendes som Palazzo Boccapaduli.

I 1621 udsmykkede Guercino en af salene i Palazzo Costaguti med maleriet Rinaldo e Armida.

I 1642 blev Kirken Santa Maria in Publicolis påny restaureret.

I 1648 udførte Pier Francesco Mola malerier i Palazzo Costaguti i salene mod øst / Piazza Mattei.

1676 - se foto af billede af Pladsen af G.B. Falda, taget af Alvaro de Alvariis - Den gamle kirkebygning San Leonardo de Albis er nu væk og i stedet ses Palazzo Costaguti på stedet.

I 1683 bestemte Monsignor Giovanni Carlo Lassi i sit testamente den 1. November, at der i Rom skulle opføres et kollegium til at huse 9 unge mænd, som ønskede at studere her i byen. Denne bygning kaldtes Collegio Umbra eller Collegio dell'Umbria. Denne bygning står sydvest for Palazzo Costagutis vestmur ved Piazza Costaguti.

I 1700-tallet renoveredes og ombyggedes facaden på Palazzo Boccapaduli.

1748 - se foto af detalje af G.B. Nolli's kort, taget af Alvaro de Alvariis - Nummerforklaring: 757 = Santa Maria in Publicolis, 1011 = Palazzo Boccapaduli, 1012 = Piazza Costaguti, 1013 = Palazzo og Torre Santacroce, 1014 = Collegio dell'Umbria, 1015 = Palazzo Costaguti.

I 1759 opførtes bag - og det vil sige sydvest for - Palazzo Costaguti den lille helligdom Santa Maria del Carmelo også kaldet Tempietto del Carmelo for at give plads til tilbedelsen af et helligt Madonna-billede kaldet Santa Maria del Carmelo (del Monte Libano). I en vis periode afholdtes her tvangsprædikener for Ghetto'ens jøder, som man til stadighed søgte at omvende til Kristendommen. Kapellet står lige syd for Palazzo Costaguti's sydøstlige hjørne.

I 1809 uddøde Boccapaduli-familien og Palæet overgik via arv til Guerrieri-familien og senere til Pediconi-familien.

I 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden. Området var omkranset af mure og havde porte, der aflåstes om natten. Efterhånden var dets beboere blevet så mange, at de hygiejniske forhold var utålelige og Paven lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.

I 1848 blev Ghettomurene revet ned og i 1880'erne blev alle de gamle, forfaldne huse i området fjernet og de nye bygninger på sydsiden af Via del Portico d'Ottavia skød op. - De eneste gamle rester, der er tilbage, er nogle ekstra høje huse i den smalle Via della Reginella, hvor man nok kan fornemme, hvor dårligt man har haft det på den trange plads.

Litteratur om Palazzo Boccamazza Boccapaduli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19 + tavle 222 og 215a.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 70-71.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione XI S.Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4. edizione. ------- side 54,56, 60.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 369.
Lombardi, Ferruccio: Palazzi, palazzetti, case : Progetto per un inventario : 1200-1870. Newton & Compton, 2001.
- side 446.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 345, 486.
Fotos af Alvaro de Alvariis: Piazza Costaguti.
Borgato.be: Piazza Costaguti.
info.roma.it: Palazzo Boccamazza Boccapaduli.
info.roma.it: Piazza dei Costaguti.
RomaSegreta: Piazza Costaguti.