Denne Plads, der har navn efter det Palazzo Costaguti, som Costaguti-familien i 1605 havde ladet opføre i området nord for Via di Santa Maria del Pianto, er en mærkelig størrelse.

Piazza Costaguti er næsten 2-delt. Længst mod nord-vest ligger den fra Via in Publicolis og frem mod Palazzo Costaguti som en lang trekantet plads, men herefter "knækker" den og vinkelret herpå ligger Pladsens sidste og sydøstlige del i form af et smalt, aflangt område, nærmest som en bred gade, løbende fra Palæets sydmur og ned til Piazza delle Cinque Scole, hvor denne mødes af Via del Portico d'Ottavia fra øst og Via di Santa Maria del Pianto fra vest.

På grund af Pladsens beliggenhed lige over for Kirken Santa Maria in Publicolis, havde området også i gammel tid denne betegnelse: "Piazza di Santa Maria in Publicolis" eller "Piazza avanti alla Chiesa di Santa Maria in Publicolis".

EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN:

Pladsen set fra Via di Santa Maria del Pianto
I baggrunden Santa Maria in Publicolis og
til højre Palazzo Boccapaduli
cop. Leif Larsson

Fra Via in Publicolis, med ryggen til Kirken Santa Maria in Publicolis, har man et godt overblik over den nordlige trekantede Plads, i hvis spidse ende man står.

Til højre står først huset på sydhjørnet af Via in Publicolis. Det er en 5-etagers høj bygning med 5 fag mod Gaden, hvor bygningen er nabo til det gamle Palazzo Santacroce, og 4 fag mod Pladsen, hvor der i stueetagen er en mindre sidedør i nr.38 og et vindue samt 2 portbuer i brede, hvide rammer (nr.39). Hovedindgangen er mod Gaden i en smuk portal med nr. 42. Facaden er i lysebrunt puds med hvide vandrette bånd under vinduerne i de øverste etager. Vinduerne er alle i smalle, profilerede rammer. På hushjørnet lige før Pladsen sidder en lille marmortavle, der angiver, at her starter kvarteret Rione Sant'Angelo. Ejendommen huser det såkaldte "Collegio dell'Umbria", som er opført i 1700-tallet (se foto fra info.roma.it).

Det næste hus er ganske smalt, kun i ét fag og 5 etager. Det stammer fra 1500-tallet og den slidte facade har endnu spor af den gamle bemaling fra samme århundrede, udført af en ukendt kunstner. ---- SE flere fotos og beskrivelse af Huset her!

Det gamle bemalede hus på Pladsen.
- cop. Leif Larsson

Den øverste etage har 2 fag, men vinduerne er indsat i nichebuer, der oprindeligt har været åbne og udgjort en søjleomkranset tagloggia.

Til venstre herfor står en lavere 3-etagers ejendom med tagterrasse og 4 fag vinduer i profilerede marmorrammer, som på førstesalen toppes af profilerede vandrette overliggere. Facaden er heroppe pudset i en lys brun farve, mens den i stueetagen er hvidmalet og forsynet med stenmønster. I hver side er der en bred portbue med numrene 35 og 37A, mens der i midten er 2 ens høje indgangsdøre i profilerede marmorkarme med numrene 36 og 37. Midt på stueetagemuren sidder øverst en indskriftstavle med teksten: "Libera Proprietà di Domenico Tosti" (se foto fra borgato.be). Måske er der tale om den Domenico Tosti som i 1873-1874 var involveret i en sag, der kan findes i Statens Arkiver. Den samme ? eller en anden Domenico Tosti, som var gift med Teresa Ugolini og i 1872 boede i Via di Santa Maria del Pianto 65, ifølge en indførsel i kirkebogen for Sant'Angelo in Pescheria, hvor hustruen var vidne ved sin grandnieces bryllup. (se web og søg Tosti). Man kan måske kalde dette hus for Casa di Domenico Tosti.

Ved siden af står en større ejendom, der også danner hjørnet, hvorom Pladsen drejer sig 45 grader. (Se foto fra info.roma.it). Denne bygning er en del af det større kompleks kaldet Collegio Umbra eller Collegio dell'Umbria, som Monsignor Giovanni Carlo Lassi i sit testamente den 1. November 1683 bestemte skulle opføres i Rom for at huse 9 unge mænd, som skulle studere i Rom. I 1763 flyttede Kollegiet fra sit tidligere sæde på Piazza Santa Maria in Publicolis (nutidens Piazza Costaguti) til Piazza Santa Lucia alle Botteghe Oscure, hvorfra det i begyndelsen af 1900-tallet flyttede til Perugia.
Ejendommen er i 5 etager og 4 fag mod denne del af Pladsen, dog er der i stueetagen kun 3 fag, som består af en mindre portbue til venstre med nr. 33, en firkantet døråbning i nr. 33A og til højre en høj indgangsdør i en bue af hvidmalet stuk i nr. 34. Facaden er ellers pudset op i en lys okker farve med hvidmalede vinduesrammer på første- og trediesalen, samt profilerede marmorrammer på andensalen.

Bygningens østside vender ud mod den smalle østlige del af Piazza Costaguti, som også af og til omtales som Vicolo Costaguti selvom denne betegnelse dækker en helt anden lille gade. Collegio Umbro har har 5 fag på etagerne, men kun 4 store portbuer i stueetagen, der alle er indrettet til butikker. De har numrene 30, 31, 31 og 32.

Til venstre står på denne side af Pladsen en 2-fags ejendom i 5 etager med rødpudset facade, som danner hjørnehus mod Via di Santa Maria del Pianto. Mod Pladsen er der til venstre en firkantet butiksåbning i nr. 28A og en smuk stenportal med hovedindgangen i nr. 29.
Mod Via di Santa Maria del Pianto har huset 2 fag. Det er sikkert fra omkring 1500-tallet med tidens karakteristiske vinduesfordeling ude i hver side af facaden. Den er i 5 høje etager og ejedes i 1880 af Francesco De Santis, som var fritaget fra at betale skat af bygningen, som det oplyses på en marmorplade på muren (se foto fra borgato.be).

Piazza Costaguti til venstre med Pladsens østlige side (Collegio Umbro)
og til højre Via del Portico d'Ottavia med Casa di Lorenzo Manili på hjørnet
- cop. Leif Larsson

TILBAGE GENNEM PIAZZA COSTAGUTI - fra Via del Portico d'Ottavia og mod nord:

Som det ses på fotografiet ovenfor er hjørnehuset her på Pladsens østside det såkaldte Casa di Lorenzo Manili, som fik sin nuværende form i 1467-1468 af ejeren Lorenzo Manili, der var en begejstret samler og elsker af antikke fragmenter og kunst, som han lod anbringe på husets facade sammen med nye tekststykker, som han fik udhugget i de antikke skrifttyper. Huset er i 3 høje etager, samt en mindre etage øverst. Facaden er i okkerfarvet puds, der visse steder er noget slidt. De fleste dekorationer vender ud mod Via del Portico d'Ottavia, hvor man kan se, at facaden og dermed ejendommen er sammensat af 3 mindre småhuse, til højre et med ét fag vinduer, derpå et med 2 fag og endelig selve hjørnet med 2 brede fag og et afskåret hjørne i ét fag.

Mod Piazza Costaguti har ejendommen 4 fag og i stueetagen 4 portbuer af forskellig højde og bredde, samt indramning. Den sidste bue er delvist dækket i venstre side af det såkaldte Tempietto del Carmelo, en lille halvcirkelformet søjlebygning, som blev opført i 1759 for at give plads til dyrkelsen af et meget tilbedt Madonna-billede, Madonna del Carmine, som senere er forsvundet (se foto fra borgato.be). Det lille kapel kaldes derfor også Santa Maria del Carmelo (del Monte Libano). I en vis periode afholdtes her tvangsprædikener for Ghetto'ens jøder, som man til stadighed søgte at omvende til Kristendommen (måske ligefrem med tvangdsåb til følge).

På den anden side af Tempietto del Carmelo står et 4 etagers hus i 2 fag med facaden pudset op i en lys cremefarve. I stueetagen er der en firkantet butiksåbning med nr. 21 og til højre en bred portbue, hvorigennem Gyden Vicolo Costaguti løber ind mellem husene bagved, hvor der imidlertid idag ikke er nogen udgang (se foto fra borgato.be).

For enden af denne del af Piazza Costaguti rager det næste hus ud i gadebilledet med en høj og bred firkantet portbue, der er tildelt nr. 18, ved siden af en smal indgangsdør i nr. 19. Huset har her 4-5 etager og på førstesalen over nr. 19 sidder en kraftig, herskabelig marmorbalkon, båret af udskårne konsoller. Balkondøren er indsat i en udskåret bue flankeret af flade, kannellerede søjler, som toppes af udskårne vandrette friser (se foto fra borgato.be). Det er en af sidemurene til det store Palazzo Costaguti, hvis hovedindgang findes på den anden side af Palæet, nemlig på Piazza Mattei nr. 10. En østmur vender desuden ud mod Via della Reginella.

Men her drejer vi 45 grader om til den del af Piazza Costaguti, der breder sig fra øst mod vest. Og her danner Palæets vestmur afslutningen på Pladsen med en facade i 3 etager, som senere er blevet forhøjet med en fjerde etage og en tagterrasse. Mod Pladsen er der 8 fag, hvoraf det yderst til venstre skråner lidt og danner forbindelse til nabohuset. I stueetagen er der nogle mindre, firkantede indgange og nogle høje, rektangulære vinduer, mens der yderst mod venstre er en stor og høj portbue omkranset af stenkvadre, og midt i facaden en lavere og bredere portbue omgivet af en ramme i hvidmalet stuk (nr. 17). På hushjørnet løber en høj række kraftige sten som beskyttelse.
Alle vinduerne er i profilerede marmorrammer og disse er på førstesalen toppet af felter med relieffer af guirlander, våbenskjolde og ansigter. Ovenover sidder trekantede gavlfelter. (Se foto fra borgato.be).
Bygningen er opført i første halvdel af 1500-tallet og udvidedes senere ved at Kirken San Leonardo de Albis blev revet ned. På muren under gadeskiltet til højre sidder en af de mange forbudstavler, som blev sat op i 1700-tallet for under bødestraf at afholde folk fra at henkaste affald (se foto fra borgato.be).

Den lange facade i nu 5 etager på Pladsens nordside tilhører Palazzo Boccapaduli, også kaldet Palazzo Boccamazza-Boccapaduli, opført i 1500-tallet, men senere ændret i 1600-tallet for familien Boccapaduli. Bygningen har 11 fag og numrene 10-14 mod Pladsen (se foto fra borgato.be). Mod Via in Publicolis har Palæet en ganske smal gavl med kun ét fag vinduer, mens bagmuren veder ud mod den smalle og mørke Vicoli in Publicolis.

LIDT HISTORIE:

I Antikken stod der omkring det sted, hvor Tempietto del Carmelo står idag sammen med de tilstødende Palæer mod øst, et tempel eller helligdom. Den angives med flere navne: fra nord: Ara Domitii Ahenobarbi, derpå: Aedes Neptuni, og på den sydligste del - efter Vicolo Costaguti - Ara Neptuni? Bygget omkring år 122-115 før Kristus.

Fra 1100-tallet havde Santacroce-familien, der regnede deres oprindelse fra romeren Publius Valerius Publicola (død i år 503 før Kristus), haft ejendomme i dette område, hvor de havde brugsret over Kirken Santa Maria in Publicolis.

I 1400-tallet havde familien Boccamazza huse omkring Pladsen, overfor Santa Maria in Publicolis.

I 1465 blev Kirken Santa Maria in Publicolis restaureret.

I slutningen af 1400-tallet lod Santacroce-familien bygge deres Palæ og Tårn sydvest for Piazza Costaguti.

I første halvdel af 1500-tallet var det familien Patrizi, som ejede den jord, hvorpå den første del af nutidens Palazzo Costaguti står. Den ældste del af komplekset er den, der vender ud mod parallelgaden Via della Reginella.

I 1555 solgte Boccamazza-familien deres ejendom til Prospero Boccapaduli, der havde måttet forlade sit eget Palæ, da dette blev inkluderet i det nyoprettede Ghetto-rområde.

1593 - se foto af billede af Pladsen af A. Tempesta, taget af Alvaro de Alvariis - Her ses Kirken San Leonardo in Albis, som blev revet ned, da Palazzo Costaguti blev bygget.

I starten af 1600-tallet lod Patrizi-familien San Leonardo de Albis nedrive for at udvide deres Palæ, som de derefter solgte til Costaguti-familien, hvorfor det idag kaldes Palazzo Costaguti (eller Palazzo Patrizi-Costaguti).

I 1613 gennemførte Prospero Boccapaduli's søn Fabrizio det endelige køb af det Palæ, som nu kendes som Palazzo Boccapaduli.

I 1642 blev Kirken Santa Maria in Publicolis påny restaureret.

1676 - se foto af billede af Pladsen af G.B. Falda, taget af Alvaro de Alvariis - Den gamle kirkebygning San Leonardo de Albis er nu væk og i stedet ses Palazzo Costaguti på stedet.

I 1683 bestemte Monsignor Giovanni Carlo Lassi i sit testamente den 1. November, at der i Rom skulle opføres et kollegium til at huse 9 unge mænd, som ønskede at studere her i byen. Denne bygning kaldtes Collegio Umbra eller Collegio dell'Umbria.

I 1700-tallet renoveredes og ombyggedes facaden på Palazzo Boccapaduli.

1748 - se foto af detalje af G.B. Nolli's kort, taget af Alvaro de Alvariis - Nummerforklaring: 757 = Santa Maria in Publicolis, 1011 = Palazzo Boccapaduli, 1012 = Piazza Costaguti, 1013 = Palazzo og Torre Santacroce, 1014 = Collegio dell'Umbria, 1015 = Palazzo Costaguti.

I 1759 opførtes den lille helligdom Santa Maria del Carmelo også kaldet Tempietto del Carmelo for at give plads til tilbedelsen af et helligt Madonna-billede kaldet Santa Maria del Carmelo (del Monte Libano). I en vis periode afholdtes her tvangsprædikener for Ghetto'ens jøder, som man til stadighed søgte at omvende til Kristendommen.

I 1763 flyttede Collegio dell'Umbria fra sit tidligere sæde på Piazza Santa Maria in Publicolis (nutidens Piazza Costaguti) til Piazza Santa Lucia alle Botteghe Oscure, hvorfra det i begyndelsen af 1900-tallet flyttede til Perugia.

I 1809 uddøde Boccapaduli-familien og Palazzo Boccapaduli overgik først til Guerrieri-familien og senere til Pediconi-familien.

Som man kan se, har Piazza Costaguti ikke ændret sig meget gennem de sidste par hundrede år.

Litteratur om Piazza Costaguti:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19 + tavle 222 og 215a.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. - Roma : Newron Compton editori, 1975.
- side 326-327.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 50, 54, 57, 58.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 369.
Fotos af Alvaro de Alvariis: Piazza Costaguti.
info.roma.it: Piazza dei Costaguti.
Borgato.be: Piazza Costaguti.