Via dei Falegnami betyder "Snedkernes Gade", idet det italienske ord "falegname" betyder "en snedker" eller "en tømrer" og ordet "falegnameria" er et "snedkerværksted". På Gadens nordside udmunder en ganske smal gyde, som kaldes Vicolo dei Falegnami, altså "Snedkergyden", og området her var engang fuldt af tømrer- og snedkerværksteder. Især arbejdede her i gammel tid nogle håndværkere med navnet "gli arcari", fordi de fremstillede nogle store trækasser, kaldet "arche", som man brugte til brudetøjet og -udstyret til rige romerske damer. Via del Falegnami havde således dengang også navnet Via degli Arcari.

Via dei Falegnami løber gennem 2 kvarterer: Rione Sant'Eustachio mod vest og Rione Sant'Angelo mod øst, hvor Gaden starter fra vestsiden af Piazza Mattei og Pladsens nordlige hjørne, hvorfra Via Paganica udgår. På det første lange stykke af Via dei Falegnami er der ingen sidegader, men længst mod vest kommer først fra nord den smalle Vicolo dei Falegnami og derpå ganske kort efter fra samme retning den lidt bredere Via di Sant'Elena. Få skridt senere støder fra syd sidegaden Via in Publicolis til (hvor der på vestlige hushjørne sidder en "grænsesten" for Rione Sant'Eustachio), inden Via dei Falegnami slutter ude i den store og trafikerede tværgade Via Arenula.

EN TUR GENNEM VIA DEI FALEGNAMI:
Med start fra Piazza Mattei ses på gadens venstre og sydlige side:

Den store hjørneejendom med front mod Piazza Mattei, som rejser sig på Gadens Sydside og har husnumrene 3-8, er bagsiden af Palazzo Costaguti, der også omtales som Palazzo Patrizi Costaguti eftersom det var Monsignore Costanzo Patrizi, som i begyndelsen af 1600-tallet lod Carlo Lambardi renovere den bygning, som allerede tidligere stod her og som han efterlod til sine arvinger, der derpå i 1624 solgte den til Ascanio og Prospero Costaguti, hvis familie stadig ejer Palæet. I begyndelsen af 1900-tallet giftede Maria Costaguti sig med spaniereen don Pietro Afan de Rivera og Palæet ses derefter også omtalt som Palazzo Afan de Rivera Costaguti.
Muren mod Via dei Falegnami (se foto fra borgato.be) er 9 fag lang og har 4 etager under et bred, fremspringende tagudhæng med relieffer af stjerner og trekanter. Muren er pudset op i en lys, gylden farve med hvide, brede stukrammer om de første fag og ellers profilerede stenrammer om de næste høje, rektangulære vinduer på første- og især på andensalen, hvor der yderst tilhøjre er opsat en lille balkon med marmorbaluster.
I stueetagen er der 4 brede portbuer med numrene 3, 5, 7, og 9, som idag huser forretninger. Imellem disse er der i numrene 4, 6 og 8 høje døre i brede travertinkarme og toppet af kvadratiske, tilgitrede vinduer.

Nabohuset til højre med den store buede port i nr.10 (se foto fra borgato.be) er bagsiden af til Palazzo Boccamazza Boccapaduli. Bygningen har 2 fag og 5 etager med en tilbygget overetage. Facaden er i gråt puds og porten i den profilerede travertinkarm dækker over 2 etager. Karmen udgøres af flere flade søjler med høje, korinthiske kapitæler, bærende flere lag buer med i midten et større relief af et Medusahoved(?) og nogle blomsterguirlander (se foto fra borgato.be).
Til venstre for porten er der i nr.9 en lille dør i bred, hvid stukkarm under et mindre vindue i profileret ramme. Over vandrette, brede, hvide stukgesimser sidder vinduerne på de øverste 3 etager i profilerede rammer under et let fremspringende og hvidkalket, profileret tagudhæng.

Den 2 fag brede naboejendom til højre har 4 lidt lavere etager med brun-pudset facade og de høje, rektangulære vinduer i let profilerede, hvide stukrammer ovenover vandrette hvide stuklister. I stueetagen er der i nr. 11 en meget høj dør med et tilgitret vindue foroven. Nederst er der en indgangsdør af træ mellem de flade grå travertinsøjler, mens vinduet er indrammet af en bred, lys stukramme. Til højre herfor sidder et lille, uindrammet kvadratisk vindue og ved siden af dette en bred portbue i en bred, lystpudset stukkarm (nr.12).

Nr.13-14 er et lidt lavere hus, men stadig i 4 etager, hvor den lystpudsede facade har 2 fag, mens der i stueetagen kun er én bred, firkantet portåbning med en bred, hvidmalet ramme uden udsmykning af samme type som omgiver vinduerne ovenover. (Se foto fra borgato.be).

Det næste hus til højre er bredere, men har også 2 fag, både på etagerne og i stueetagen, hvor nr. 15 er en ganske smal indgangsdør i en høj travertinbue med en trekantet plade toppet af en lille stjerne i midten foroven (se foto fra borgato.be), mens nr. 16 er en bred, firkantet portåbning uden karm, som dog over midterdelen har en smal profileret travertinbue. Facaden er pudset op i en lys okker farve og hvide stukbånd løber under de høje, rektangulære vinduer i smukke, profilerede karme, som på førstesalen toppes af relieffer af store muslingeskaller. Huset stammer fra 1600--tallet.

Huset i nr. 17 og 18 stammer ligeledes fra 1600-1700-tallet (se foto fra borgato.be og fra info.roma.it) og er ret smalt, omend stadig med 2 fag, og i kun 3 etager. Facaden er i lyst okkerfarvet puds og vinduerne sidder - ude i hver side af facaden. Under de profilerede hvide vinduesrammer løber brede, hvide gesimser, og tagudhænget er meget fremspringende og profileret. I stueetagen er der i nr. 17 en høj indgangsdør i bred travertinramme, der ender i et rundt vindue i en rund ramme. Til højre er der i nr. 18 en bred travertinbue om en portåbning, der idag huser en forretning. Mellem vinduerne på førstesalen sidder et af områdets mange Maria-billeder: en høj, oval, profileret stukramme om en nu næsten helt udvidsket fresko, som skal have forestillet Madonna dell'Orto (se foto fra borgato.be). Nedenunder sidder en lille indskriftssten, som er et ejermærke for det Lægbroderskab, som ejede huset (der figurerede som nr. 58 i deres inventarliste). Teksten lyder: "DOMs. ARCHs. S. M. DE - HORTO. No. LVIII" ("Hus tilhørende Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orto. Nr. 58).

Det smalle nabohus til højre er fra samme tid, i 2 fag og 4 etager, hvoraf de øverste må være noget mere lavloftede end i nr.17-18, idet bygningerne er næsten lige høje. Facaden er heroppe i cremefarvet puds omkring de brede, hvidkalkede stukrammer over hvide vandrette friser. Men i stueetagen er facaden dækket af vandretlagte travertinfliser omkring den ene åbning med nr. 19, der rummer en stor dobbeltdør i træ.

Det sidste hus før sidegaden fra syd, Via in Publicolis, er nok lidt nyere end nabohusene, men stadig fra 1600-1700-tallet. Det har 4 etager, hvoraf den øverste er lidt lavere end første- og andensalen. Mod Via dei Falegnami er der 3 fag på etagerne og 2 i stueetagen i den lyst rosa pudsede facade med hvide, brede stukbånd under vinduerne i profilerede rammer. Til venstre er der forneden i nr. 20 en smal indgangsdør i en høj stukbue og det samme til højre i nr. 21. Hushjørnet er dækket af en række hvidmalede stukforstærkninger. Mod Via in Publicolis er der i en knækket facade 2 + 2 fag på etagerne og 1 + 1 i stueetagen. Husets bagside vender ud mod den smalle gyde Vicoli in Publicolis.

Sidegaden fra syd: Via in Publicolis.

På denne gades modsatte og vestlige hjørne står et 3-etagers hus med facaden i gult puds og hvide dør- og vindueskarme, samt etageadskillelsesbånd og den høje beskyttelsesrække i stuk på hushjørnet, hvor der mod sidegaden er opsat et lille "grænseskilt" fra 1744, der angiver, at her starter kvarteret Rione Sant'Eustachio. På etagerne er der 4 fag vinduer, mens der i stueetagen kun er 3 høje åbninger, først i nr. 22 en portåbning med butik, dernæst i nr. 23 en indgangsdør i træ med et skjold med relief øverst på karmen, og til sidst endnu en firkantet butiksåbning, der også har nr. 23. Midt mellem førstesalens vinduer sidder en lille marmortavle med indskriften "Domus - Parocchialis... - S.M. in - Publicolis".
Mod sidegaden har huset 4 fag og en overbygget tagetage. Ejendommen er en del af Klosterbygningen Convento dei Missionari del Sacro Cuore, som er tilknyttet den til venstre stående lille Kirke Santa Maria in Publicolis. Bygningen stammer fra 1700-tallet, hvor den tilhørte Santacroce-familien, men blev i 1858 overtaget af den religiøse orden "La Congregazione dei Missionari dei Sacri Cuori di Gesù e di Maria", som stadig passer Kirken.

Gadens sidste hus på denne side er også hjørnehus mod Via Arenula. Der er tale om en nyere ejendom, som blev opført i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til omkring 1930, efter udvidelsen af Via Arenula og det i den anledning nedrevne gamle palæ på stedet. Det er en nydelig ejendom i 5 etager, plus en tilbagetrukket overbygget sjette etage, og 2 fag mod Via dei Falegnami, mens hovedfacaden er mod Via Arenula, hvortil der er 11 fag og derpå 5 fag mod den næste sidegade Via di Santa Maria del Pianto. Ejendommen dækker hele stykket mellem de 2 sidegader og husnumrene 9 til 19 med 2 smukke indgangsportaler under flotte marmorbalkoner på svungne konsoller i nr. 12 og 16. Det brede tagudhæng, som er støttet af små konsoller, er imellem disse udsmykket med rossetter i relief. Muren mod Via dei Falegnami har samme udsmykning med hvide profilerede vinduesrammer, der på førstesalen toppes af høje felter med buet gavlfelt og på trediesalen af høje felter med vandrette overliggere. De 2 høje butiksåbninger i stueetagen har henholdsvis numrene 24 og 25.

TILBAGE GENNEM VIA DEI FALEGNAMI:
Med start fra Via Arenula ses på gadens venstre og nordlige side:

Først en stor nyere bygning, der opførtes dengang Via Arenula blev anlagt og de tidligere, gamle bygninger i området blev nedrevet. Det er det såkaldte Palazzo Chiassi Lais, som er tegnet af arkitekten Angelo Balzani og bygget i 1892 for den grevelige familie Chiassi, som tidligere boede længere mod nord i et andet palæ, som blev revet ned, da Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt. Facaden er i stueetagen og førstesalen dækket af stenkvadre og herover er der 4 etager med pudsede vægge mellem stukdekorationer i form af vandrette og lodrette friser. Vinduerne på anden- og trediesalen er høje og har buede overfelter (bortset fra de 5 midtervinduer ud mod Via Arenula), mens de på fjerde- og femtesalen, der ligger lidt tilbagetrukket bag en smal altan, blot er rektangulære. Ud for andensalen er der flere steder smukke stenbalkoner. Midt i bygningen er der ud mod Via Arenula et bredt og højt indgangsparti med en dobbeltbalkon på andensalen lige over portalens store bue.
Palæet har et afrundet hjørne med et fag samt et almineligt fag mod Via dei Falegnami, hvortil der også er en lavere tilbygning i 3 etager og sparsomt dekoreret facade med numrene 57 og 58 (mod hjørnet) samt 59, 60, 61 og 62 (den lave bygning). Mod Via Arenula hedder nummerrækken 1-8 og slutter med en smal 3-fags sidefacade mod Largo Arenula. Via Arenula blev åbnet i 1880, så Palazzo Chiassi Lais må have været blandt de første palæer til at flankere den nye boulevard.
Bagsiden af Palæet vender ud mod sidegaden Via di Sant'Elena, hvortil der er først 2 fag (nr. 24 og 25) i 3 etager i en pudset mur som den i Via dei Falegnami, og derpå 3 fag i kun 2 etager som mur ind til en åben gårdsplads. Her er kun ét nummer, nemlig den store midterports nr. 26, mens de 2 mindre sidevinduer ikke har numre. Den sidste del af Palæets bagside udgøres igen af først en 1-fags bygning i 3 etager og nr. 27, samt derpå af en hjørnebygning i 2 fag og 5 etager med numrene 28 og 29.

Sidegaden Via di Sant'Elena udgør her grænsen mellem kvartererne Rione Sant'Eustachio (hvortil Palazzo Chiassi Lais hører) og Rione Sant'Angelo, som det er angivet på den marmorsten, der er opsat på muren til det østlige hjørnehus:

Facaden mod Via dei Falegnami har 3 fag, men det midterste er tilmuret på etagerne og i stueetagen er der kun 2 brede, firkantede butiksåbninger med numrene 63 og 64. Den nederste del af facaden er malet hvid og har et indridset stenmønster. Højere oppe er den pudset op i en lys gul farve mellem de hvidmalede profilerede vinduesrammer, der toppes af vandrette overliggere. Over de 4 etager er der et bredt tagudhæng under flere tilbyggede overetager eller terrasser. (Se foto fra borgato.be).

Herefter følger den ganske smalle sidegyde Vicolo dei Falegnami, som løber mod nord under en bue mellem flere huse, forbi Vicolo Paganica og op til et baggårdsområde syd for Via Florida.

På Gydens østlige hjørne står et hus, der stammer fra Middelalderen (se foto fra info.roma.it). Det er i 4 etager inklusive en meget høj stueetage, hvori der er 2 store, firkantede butiksåbninger med numrene 64A og 65. Den slidte facade har 2 fag vinduer, et i hver side med et stort murstykke imellem, som måske engang var været bemalet, som det var tilfældet med mange lignende huse fra samme tid. Vinduerne er i grå stukrammer uden udsmykning over vandrette etageadskillelsesbånd i samme farve. Mod Vicolo dei Falegnami ses tydelige bygningsrester fra Middelalderen.

Nr. 66 og 66A er et ganske smalt, 2-fags hus i 4 høje etager med okkerfarvet pudset facade, der har indridset et stenmønster i stueetagen, hvor der til venstre er en smal indgangsdør i profileret travertinkarm under et tilgitret vindue, og til højre en bred, uindrammet, firkantet portåbning, hvori der idag er en butik. En aflang travertinramme sidder lidt højere oppe, men den har intet indhold. Vinduerne er i profilerede rammer under vandrette overliggere.

Nabohuset er ligeledes et smalt 2-fags hus - men dog en lille smule bredere - og her er 5 etager! I stueetagen er der i nr. 67 en lille firkantet og uindrammet portåbning, måske til en garage, og i nr. 68 sidder indgangsdøren i en højere, flot bue i groft tilhugne kvadersten. Vinduerne er i brede, flade stukrammer, der danner en svag kontrast til facadens gullige puds.

Ejendommen til højre med numrene 69 og 70 har også kun 2 fag i den svagt okkerfarvede pudsede facade, som er dårligt vedligeholdt. Huset har 5 høje etager, hvor anden- og trediesalens høje vinduer er blevet til døre bag smalle franske altaner. Vinduer og altandøre er indrammet af profilerede karme. I stueetagen er der til venstre en meget bred profileret portbue og til højre en smal indgangsdør mellem 2 flade stuksøjler, der toppes af en råt tilhugget grå bue, måske i tuf (se foto fra borgato.be).

Endnu et 2-fags hus - denne gang med 4 etager - følger nu. Facaden er i gult puds med hvide, malede stukkarme om vinduerne på anden- og trediesalen, samt om altandørene på førstesalen, der har franske altaner. I stueetagen er der i nr. 71 (til venstre) en uindrammet indgangsdør, hvor der dog foroven ses rester efter en profileret overligger. Og i nr. 72 (til højre) en malet stukportbue, der idag lukkes af en firkantet butiksdør.

Ved siden af står et hus fra 1400-tallet (se foto fra borgato.be). Det er i 4-5 etager med 3 fag vinduer i profilerede rammer, hvoraf de øverste i midten er tilmurede. I stueetagen er der kun 2 åbninger, i nr. 73 en smuk profileret portbue, omkransende en indre bue af tilhugne kvadersten, og herover sidder et lille kvadratisk vindue i bred travertinramme (se foto fra borgato.be). I nr. 74 ses en bred, firkantet portåbning.

Gadens sidste hus er en større bygning, der samtidig er hjørnehus mod Via Paganica. Mod Via dei Falegnami har ejendommen 5 fag med firkantede butiksåbninger med numrene 75, 76, 77, 78 og 79 i stueetagen, hvor facaden sammen med førstesalens er i lidt lysere puds med indridset stenmønster. Førstesalens vinduer er kvadratiske og rammeløse, mens vinduerne på de øvre etager er i profilerede rammer, der på andensalen har kraftigt fremspringende overliggere i travertin. Her er det midterste vindue omdannet til en dør bag en bred stenbalkon, som bæres af meget kraftige konsoller, der er udsmykket med relieffer af vrede masker. Det fremspringende tagudhæng over de 5 etager er dekoreret med flere friser og lister med forskellige relieffer og udskæringer.
Mod Via Paganica har ejendommen 8 fag, men hovedfacaden ligger med 5 fag ud mod Piazza Paganica, hvor indgangen findes i nr. 13 en høj, smuk portal. Det store palæ kaldes Palazzo Guidi og er opført af Guidi-familien i 1800-tallet på det sted, hvor der tidligiere stod et Palazzo della Arciconfraternita della Annunziata, som engang ejedes af Formicini-familien, der havde bopæl i Rione Sant'Angelo tilbage fra begyndelsen af 1500-tallet.

LIDT HISTORIE:

I Antikken løb der - fra nutidens Piazza Mattei og mod nordvest - en gade, der var lidt kortere end Via dei Falegnami og som løb lidt nordligere og som nævnt i en skrå nordvestlig retning, indtil den nåede frem til omkring nutidens sidegade Via di Sant'Elena, hvor den antikke gade drejede vinkelret mod nord. Denne gade antages af nogle at være kaldet Vicus Statuae Verris, fordi netop en rytterstatue af Cajus Verres ("Statuae equestres C.Verris") skal have stået her.

Lige vest herfor er der fundet rester af et antikt bygningskompleks, der måske var forbundet med det endnu længere mod vest fundne "Domus Pulverata". I krydset mellem Via dei Falegnami og Via Arenula har måske Templet Aedes Herculis Custodis stået.

I området mellem den nordgående Vicus og en anden antik gade, der forløb omtrent som Via Paganica idag, stod Templet Aedes Vulcani, mens der øst herfor først var Balbus' store anlæg med Theatrum Balbi og længere væk Crypta Balbi. Langs Via Paganica løb en antik vand- og kloakledning oppe fra Agrippa's Thermer og mod syd ned til Piazza Mattei, hvor den udvidedes til "Magna Cloaca". Lige nord for Via dei Falegnami's udløb i Piazza Mattei tilførtes til den lille kloak vandet fra en lille kilde "Fons".

Syd herfor stod mod øst det store anlæg Porticus Octaviae og derpå mod vest Porticus Philippi, hvis nordvestligste hjørne lå lige før nutidens Piazza Mattei.

Senere voksede der anden bebyggelse frem langs Via dei Falegnami, der på et tidspunkt kaldtes Strada degli Arcari, da der i gammel tid her arbejdede nogle håndværkere med navnet "gli arcari", fordi de fremstillede nogle store trækasser, kaldet "arche", som man brugte til brudetøjet og -udstyret til rige romerske damer.

I Middelalderen byggedes på nordsiden af Via dei Falegnami det hus, som man idag stadig kan se i nr. 64A-65 med tydelige Middelalderrester på muren mod sidegaden Vicolo dei Falegnami.

I 1400-1500-tallet stod der måske også allerede på nordsiden og hjørnet af Via Paganica en bygning ejet af Formicini-familien og senere overgået til Arciconfraternita dell' Annunziata. Denne erstattedes i 1800-tallet af det Palazzo Guidi, som idag kan ses i nr. 75-79.
På denne tid opførtes også af Boccamazza-familien i nr. 9-10 på sydsiden det palæ, der idag kaldes Palazzo Boccamazza Boccapauli.

I 1600-1700-tallet byggedes der på sydsiden flere huse. I nr.3-8 og ud mod Piazza Mattei var det Monsignore Costanzo Patrizi, der lod Palazzo Patrizi Costaguti opføre ved at renovere en tidligere bygning.
I nr.15-16 byggedes et mindre hus med en stjerne over døren.
I nr.17-18 var det hus, der kom til at tilhøre Lægbroderskabet Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orto.
I nr.20-21 på hjørnet af Via in Publicolis rejstes endnu et lille 2-fags hus.

I 1700-tallet blev der på det modsatte hjørne af Via in Publicolis bygget et hus i tilknytning til Kirken Santa Maria in Publicolis, det omtales som Convento dei Missionari del Sacro Cuore.

I 1800-tallet byggedes på hjørnet af Via Paganica og på nordsiden af Via dei Falegnami i nr. 75-79 det Palazzo Guidi, som man stadig kan se idag. Det opførtes på det sted, hvor tidligere Palazzo dell'Arciconfraternita dell'Annunziata stod i en bygning, som måske helt tilbage til 1500-tallet havde været ejet af Formicini-familien.

I slutningen af 1800-tallet blev Via Arenula anlagt og indttil da havde Via dei Falegnami ført helt frem til Kirken San Carlo ai Catinari. Gaden kaldtes derfor dengang også Strada a San Carlo ai Catinari.

På hjørnet af Via Arenula og i Via dei Falegnami nr. 24-25 byggedes i 1800-tallet det Palæ, som kan ses her på gadens sydside idag.

I 1892 opførtes på nordsiden af Via dei Falegnami, i nr. 57-62 og med facade mod Via Arenula, det store Palazzo Chiassi Lais.

Litteratur om Via dei Falegnami:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18+19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 368.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VIII S.Eustachio, Parte Prima / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 2. edizione. - 1980 ------- side 4, 8, 24, 28.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 5, 56.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
borgato.be: Via dei Falegnami.
info.roma.it: Via dei Falegnami.