Dette Palæ, som kaldes Palazzo Costaguti efter den Costaguti-familie som fra 1600-tallet har ejet bygningen, ligger i kvarteret Rione Sant'Angelo på et område mellem 2 pladser, den større Piazza Mattei i nordøst og den mindre Piazza Costaguti i sydvest, samt med en sidemur mod den lille gade Via della Reginella i øst og en sidemur mod Via dei Falegnami i nord.
Palazzo Costaguti, der også nogle gange omtales som Palazzo Patrizi-Costaguti, fordi det var Patrizi-familien, som først ejede og udvidede ejendommen, har hovedindgang mod Piazza Mattei med denne Plads' noble udseende og charmerende midterfontæne. Bygningens østside vender altså ud mod denne Plads samt mod sidegaden Via della Reginella, som fortsætter syd for Pladsen. Mod syd har Palæet ingen fri mur, men er bygget op mod nabohusene frem mod Via del Portico d'Ottavia. Mod sydvest har bygningen mur mod både den mindre del og den større del af Piazza Costaguti, som er en ret beskeden og "hengemt" plads. Mod nordvest er Palæet bygget sammen med nabohuset Palazzo Boccamazza-Boccapaduli, og det samme gælder for Palazzo Costaguti's lange nordmur mod Via dei Falegnami.
Palazzo Costaguti's ældste del, som er den, der vender ud mod Via della Reginella og som kan ses på fotografierne nedenfor, blev opført i første halvdel af 1500-tallet af en Monsignor Costanzo Patrizi, der i 1534-1549 var skatmester for Pave Paul III. Efter Monsignorens død købtes Palæet af Greverne af Sipicciano, som i 1578 solgte bygningen til Ascanio og Prospero Costaguti, der lod arkitekten Carlo Lombardi stå for en ombygning. I en afhandling fra 1663 hævder G.B. Mola dog, at bygningen mod Piazza Mattei blev ændret i begyndelsen af 1600-tallet af Ascanio De Rossi, mens bygningen mod Piazza Costaguti på samme tid ombyggedes af arkitekten Antonio De Batisti.
Palazzo Costaguti til højre på Piazza Mattei. - cop. Leif Larsson
Via della Reginella ses i midten
Den ældste del af det nuværende Palazzo Costaguti står på hjørnet af Piazza Mattei, hvorudtil der er en hovedindgang i nr. 10, og Via della Reginella, hvor man i muren kan se en stor smuk portal, der idag er tilmuret, men engang var hovedindgangen til Palæet, inden denne flyttedes til Piazza Mattei.
...
Piazza Mattei med Via dela Reginella. - cop. Leif Larsson
Denne del af Palæet er i 3 etager og har på sydmuren med hovedindgangen 2 fag, mens vestmuren mod nord, som står vinkelret på indgangsmuren, har 6 fag i 5 etager med en overbygget ekstra etage fra 1800-tallet. Facaden er i lyst okkerfarvet puds med hvide stukgesimser under vinduerne og høje vinduer i profilerede rammer, der på indgangsmuren har flere detaljer og på førstesalen vandrette, profilerede overliggere. Her er et meget kraftigt fremspringende tagudhæng med flere forskelligt udskårne friser, blandt andet en med rosetter (se foto fra borgato.be), mens det på vestmuren blot har relieffer af trekanter og små stjerner. Over indgangsportalen ses et bredt vandret bånd med indskriften "Costaguti".
Hushjørnet mod Via della Reginella er forsynet med en bred søjle af flade, grofttilhugne stenkvadre. Vestmuren mod denne gade, som altså hører til Palæets ældste del, har 6 fag i 3 etager med samme facadefarve og -udsmykning som indgangsmurens. I stueetagen er der forskellige døråbninger, nogle rektangulære, andre i smalle buer, samt en stor portbue i bred stenkarm og selvfølgelig den majestætiske tidligere hovedportal, bestående af flade travertinsøjler med korinthiske kapitæler og vandret overligger over en udskåret og profileret konsol med et faunehovede (se foto fra borgato.be).
Palæets sydmur skjules af nabohusene ned mod Via del Portico d'Ottavia, så man skal herned og mod vest til Via di Santa Maria del Pianto og sidegaden til højre, den mindre del af Piazza Costaguti, hvor man kan se et stykke af Palæets vestmur i 2 fag over en bred portbue i stueetagen, der huser den lille blindgyde Vicolo Costaguti, som tidligere gav adgang til Via della Reginella, men idag blot leder ind til de indre gårdspladser i Palazzo Costaguti.
Vinkelret på vestmuren står et lille stykke af Palæets sydmur i ét bredt fag forneden og 2 mindre foroven. I stueetagen er der en høj og bred firkantet portbue, der er tildelt nr. 18, ved siden af en smal indgangsdør i nr. 19. Huset har her 4-5 etager og på førstesalen over nr. 19 sidder en kraftig, herskabelig marmorbalkon, båret af udskårne konsoller. Balkondøren er indsat i en udskåret bue flankeret af flade, kannellerede søjler, som toppes af udskårne vandrette friser (se foto fra borgato.be).
Ved at dreje 45 grader om til den del af Piazza Costaguti, der breder sig fra vest mod øst, kan vi her betragte hvorledes Palazzo Costaguti med et yderligere stykke af sin vestmur her danner afslutningen på Pladsen med en facade i 3 etager, som senere i 1800-tallet er blevet forhøjet med en fjerde etage og en tagterrasse. Mod Pladsen er der 8 fag, hvoraf det yderst til venstre skråner lidt og danner forbindelse til nabohuset. I stueetagen er der nogle mindre, firkantede indgange og nogle høje, rektangulære vinduer, mens der yderst mod venstre er en stor og høj portbue omkranset af stenkvadre, og midt i facaden en lavere og bredere portbue omgivet af en ramme i hvidmalet stuk (nr. 17). På hushjørnet løber en høj række kraftige sten som beskyttelse.
Alle vinduerne er i profilerede marmorrammer og disse er på førstesalen toppet af felter med relieffer af guirlander, våbenskjolde og ansigter. Ovenover sidder trekantede gavlfelter. (Se foto fra borgato.be).
Da den tidligere Palæbygning i 1600-tallet skulle udvides mod Piazza Costaguti, blev det på beskostning af den lille gamle Kirke San Leonardo in Albis, som blev revet ned i 1621.
Palæets vestmur er her skjult af nabohuset Palazzo Boccamazza-Boccapaduli, der optager områet helt frem til Via in Publicolis, hvorfor man må gå mod øst og dreje til højre på denne gade, for så igen at dreje til højre og gå mod vest ad Via dei Falegnami for at se den sidste del af Palazzo Costagutis facade, nemlig den nordlige som fylder det sidste stykke af gaden frem mod Piazza Mattei med 8-9 fag i 4 etager og i stueetagen forskellige dør- og portåbninger, hvoraf flere idag benyttes af butikker (husnumrene 3-9).
Palazzo Costaguti ejes idag stadig af Costaguti-familien og da det er en privat bolig, er Palæet som hovedregel ikke tilgængeligt for besøgende. Skulle man dog være så heldig at få mulighed for et besøg, er der imidlertid nogle interessante fresker at bese på Palæets første sal, hvor der fra et indgangsrum med baldakin og rigt bemalet og udskåret kassetteloft er adgang til den såkaldte "Sala di Ercole" med malerier af Giovanni Lanfranco (eller af Francesco Albani eller Sisto Badalocchio) forestillende Herkules og Neksus. Ved siden af er der en gang kaldet Corridoio delle Ore (Timernes korridor) med andre malerier af Lanfranco (eller af Giacinto Brandi eller Sisto Badalocchio), her forestillende Irene, Dike og Eunomia. Endelig kommer man til Sala di Arione, hvor maleriet er af G.F. Romanelli. Den følgende Sala di Bacco e Arianna er udsmykket af P.F.Mola og i Sala dei Mesi (Månedernes sal) er det Taddeo og Federico Zuccari som har udført malerierne. I Sala del Clavicembalo (Cembalo-salen) var der engang et maleri af Cavalier d'Arpino med motivet Venus og Cupidus, men det blev ødelagt i 1800-tallet ved at stukket løsnede sig og faldt ned. Det er idag erstattet af et moderne maleri. Dog kan man i Sala di Venere ed Enea stadig ses Cavalier d'Arpino's maleri med Aeneas, Mars og Diana. Endelig er der Sala della Giustizia e della Pace, hvor Giovanni Lanfranco har malet dyderne Retfærdigheden ("La Giustizia") og Freden ("La Pace").
De følgende rum tilhørte tidligere nabopalæet Palazzo Bocccapaduli, men blev senere integreret i Palazzo Costaguti og her kan man se malerier af Nicola Poussin eller Gaspard Dughet med motiver fra den romerske historie. I Sala di Apollo kan man se flere malerier af Domenichino: "Il carro del Sole" ("Solvognen"), "Il tempo scopre la Verità" ("Tiden opdager sandheden") og forskellige engleskikkelser. Agostino Tassi har her malet foskellige landskabsbilleder og Guercino har i 1621 malet "Rinaldo e Armida" i salen med samme navn.
I en af Palæets gårde står en speciel dobbeltfontæne (se foto fra borgato.be). Det er en murfontæne, hvor der øverst i en bue omkranset af basrelieffer og blomsterranker sidder et faune- eller Medusahovede, som ud af munden spyer vand ned i en lille skål nedenunder, hvorfra det derpå risler ned i en stor antik sarkofag. Op af en anden mur står en mindre fontæne kaldet Neptun-fontænen, Fontana del Nettuno (se foto fra borgato.be), da den er indsat i en niche med et basrelief eller indridset tegning af Havguden med sin trefok stående under en stor muslingeskal. Under relieffet sidder et lille kar, båret af de sammenslyngede haler fra 2 havdyr, fisk eller delfiner er svært at se. Vandet løber fra en lille hane under Neptuns fødder og ned i det lille kar.
Murene i de indre gårde har rester af facadebemaling med personer i farver og grotesker i sort-hvid (se foto fra borgato.be).
I 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden. Området var omkranset af mure og havde porte, der aflåstes om natten. Efterhånden var dets beboere blevet så mange, at de hygiejniske forhold var utålelige og Paven lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.
I 1848 blev Ghettomurene revet ned og i 1880'erne blev alle de gamle, forfaldne huse i området fjernet og de nye bygninger på sydsiden af Via del Portico d'Ottavia skød op. - De eneste gamle rester, der er tilbage, er nogle ekstra høje huse i den smalle Via della Reginella, hvor man nok kan fornemme, hvor dårligt man har haft det på den trange plads.
LIDT HISTORIE:
I Antikken stod der på det sted, hvor den sydligste del af Palazo Costaguti står idag, et tempel eller helligdom. Den angives med flere navne: fra nord: Ara Domitii Ahenobarbi, derpå: Aedes Neptuni, og på den sydligste del - efter Vicolo Costaguti - Ara Neptuni? Bygget omkring år 122-115 før Kristus.
Fra 1100-tallet havde Santacroce-familien, der regnede deres oprindelse fra romeren Publius Valerius Publicola (død i år 503 før Kristus), haft ejendomme i dette område, hvor de havde brugsret over Kirken Santa Maria in Publicolis.
I 1400-tallet havde familien Boccamazza huse omkring nutidens Piazza Costaguti overfor Santa Maria in Publicolis. Disse huse kom til at blive vestlige naboejendomme til Palazzo Costaguti.
I 1465 blev Kirken Santa Maria in Publicolis restaureret.
I slutningen af 1400-tallet lod Santacroce-familien bygge deres Palæ og Tårn sydvest for Piazza Costaguti.
I første halvdel af 1500-tallet var det familien Patrizi, som ejede den jord, hvorpå den første del af nutidens Palazzo Costaguti står. Den ældste del af komplekset er den, der vender ud mod parallelgaden Via della Reginella.
I 1555 solgte Boccamazza-familien deres ejendom til Prospero Boccapaduli, der havde måttet forlade sit eget Palæ, da dette blev inkluderet i det nyoprettede Ghetto-rområde.
I 1578-1600 købte Ascanio og Prospero Costaguti det tidligere Palazzo Patrizi.
1593 - se foto af billede af Pladsen af A. Tempesta, taget af Alvaro de Alvariis - Her ses Kirken San Leonardo in Albis, som blev revet ned, da Palazzo Costaguti blev bygget.
I starten af 1600-tallet lod Patrizi-familien San Leonardo in Albis nedrive for at udvide deres Palæ, som de derefter solgte til Costaguti-familien, hvorfor det idag kaldes Palazzo Costaguti (eller Palazzo Patrizi-Costaguti).
I 1613 gennemførte Prospero Boccapaduli's søn Fabrizio det endelige køb af det Palæ, som nu kendes som Palazzo Boccapaduli.
I 1621 udsmykkede Guercino en af salene i Palazzo Costaguti med maleriet Rinaldo e Armida.
I 1642 blev Kirken Santa Maria in Publicolis påny restaureret.
I 1648 udførte Pier Francesco Mola malerier i Palazzo Costaguti i salene mod øst / Piazza Mattei.
1676 - se foto af billede af Pladsen af G.B. Falda, taget af Alvaro de Alvariis - Den gamle kirkebygning San Leonardo de Albis er nu væk og i stedet ses Palazzo Costaguti på stedet.
I 1683 bestemte Monsignor Giovanni Carlo Lassi i sit testamente den 1. November, at der i Rom skulle opføres et kollegium til at huse 9 unge mænd, som ønskede at studere her i byen. Denne bygning kaldtes Collegio Umbra eller Collegio dell'Umbria. Denne bygning står sydvest for Palazzo Costagutis vestmur ved Piazza Costaguti.
I 1700-tallet renoveredes og ombyggedes facaden på nabopalæet Palazzo Boccapaduli.
1748 - se foto af detalje af G.B. Nolli's kort, taget af Alvaro de Alvariis - Nummerforklaring: 757 = Santa Maria in Publicolis, 1011 = Palazzo Boccapaduli, 1012 = Piazza Costaguti, 1013 = Palazzo og Torre Santacroce, 1014 = Collegio dell'Umbria, 1015 = Palazzo Costaguti.
I 1759 opførtes bag - og det vil sige sydvest for - Palazzo Costaguti den lille helligdom Santa Maria del Carmelo også kaldet Tempietto del Carmelo for at give plads til tilbedelsen af et helligt Madonna-billede kaldet Santa Maria del Carmelo (del Monte Libano). I en vis periode afholdtes her tvangsprædikener for Ghetto'ens jøder, som man til stadighed søgte at omvende til Kristendommen. Kapellet står lige syd for Palazzo Costaguti's sydøstlige hjørne.
I 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden. Området var omkranset af mure og havde porte, der aflåstes om natten. Efterhånden var dets beboere blevet så mange, at de hygiejniske forhold var utålelige og Paven lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.
I 1848 blev Ghettomurene revet ned og i 1880'erne blev alle de gamle, forfaldne huse i området fjernet og de nye bygninger på sydsiden af Via del Portico d'Ottavia skød op. - De eneste gamle rester, der er tilbage, er nogle ekstra høje huse i den smalle Via della Reginella, hvor man nok kan fornemme, hvor dårligt man har haft det på den trange plads.
Litteratur om Palazzo Costaguti:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19 + tavle 222 og 215a.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 187-189.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione XI S.Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4. edizione. ------- side 54, 56, 58, 60, 61, 102.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 369.
Lombardi, Ferruccio: Palazzi, palazzetti, case : Progetto per un inventario : 1200-1870. Newton & Compton, 2001.
- side 448 .
Fotos af Alvaro de Alvariis: Piazza Costaguti.
info.roma.it: Palazzo Patrizi Costaguti.
Borgato.be: Piazza Costaguti
og Piazza Mattei.