Palazzo Cenci al Pianto, som også kaldes Palazzo Cenci Bolognetti, er en del af Cenci-familiens store beboelseskompleks, der breder sig over hele højen Monte dei Cenci, ned af dennes sider og ud i de flade områder omkring den. Palazzo Cenci al Pianto udgøres af bygningerne på højens nordlige skråning med en længe på vestsiden af Piazza delle Cinque Scole, ned til tværgaden Via di Santa Maria dei Calderari og overfor Kirken Santa Maria del Pianto - som har givet dette palæ dets tilnavn.

Palæet består af flere dele, som stammer fra forskellige epoker og med tiden er blevet sammenbyggede til et mere eller mindre sammenhængende hele.
Fra 1500-tallet til begyndelsen af 1600-tallet stammer ombygningen af de middelalderlige huse på højtoppen, hvor det gamle Casa-Torre, som stadig kan skelnes deroppe, og som var en af familiens tidligste bopæle, blev integreret med nyere bygningsdele.
I perioden 1679-1700 færdiggjorde arkitekten Giovanni Antonio De Rossi og maleren Luigi Garzi palæets indre udsmykning samt facaden.
Omkring år 1707 blev sidefacaderne mod Via di Santa Maria dei Calderari, der dengang kaldes Via dei Caccabari, og Via dell'Arco dei Cenci færdiggjort, så komplekset af forskellige småhuse fik et mere ensartet udseende.
I 1800-tallet blev de 2 portaler ud mod Piazza delle Cinque Scole sat op.

Den slægtsgren, som bosatte sig i disse bygninger, var den såkaldte "ramo di Pietro", som stammede fra den Pietro Cenci, der var søn af Giovanni Cenci og sønnesøn af Giacomo Cenci, og hans hustru Caterina Sanguigni, med hvem han havde i hvert fald 2 sønner: Giacomo og Giovanni.
Pietro døde før 1405 og Giovanni, der førte slægtsgrenen videre, før 1460. Han havde flere børn, blandt andre sønnerne Pietro og Ludovico, som blev gift med Girolama Migliorati og Lucrezia Margani. Sønnen Valerio, som blev gift med sin slægtning Porzia Cenci, blev den der førte slægtsgrenen frem til 1600-tallet.

Pietro boede med sin familie på toppen af Monte dei Cenci, på nordsiden af den lille plads, som kaldes Piazzetta di Monte dei Cenci eller Piazzetta di San Tommaso, først i det gamle tårn, som kaldes Casa-Torre og står indeklemt med blot et par fag mellem Casa-Cavallo til højre og til venstre den vinkelretstående facade på Palazzo Cenci al Monte.

Tårnet menes at stamme fra 1200-tallet og ejedes af flere medlemmer af Cenci-familien, indtil den ovennævnte Giovanni Cenci i 1370 opkøbte de andres anparter og vistnok bosatte sig i Tårnet med sin hustru og sønnerne Pietro og Francesco. Efter Giovanni's død arvede Pietro dette Tårn og jorden på Monte dei Cenci's nordskråning. Francesco, der blev ophavsmand til "Ramo di Francesco", arvede nogle andre ejendomme længere mod sydvest på højtoppen og skråningen.

En anden af Pietro's barnebarn Ludovico's sønner, Camillo, som i 1531 blev gift med Lavinia Mattei, med hvem han fik døtrene Lucrezia, Giulia og Ortensia, havde også indflydelse på familiepalæet. I 1540 købte han for 400 dukater et hus, som i fællesskab tilhørte hospitalerne Ospedale del Sancta Sanctorum, Ospedale di Santa Maria in Portico og Ospedale di San Giacomo in Augusta. Denne ejendom stødte op til Cenci-familiens hus til den ene side og til områder ejet af forgængeren for nutidens Kirke Santa Maria del Pianto, den senere nedrevne San Salvatore de Caccabariis.

Mellem det gamle Cenci-hus og den nyerhvervede ejendom lå et mindre hus, som var bygget omkring en ovn og benyttedes som bageri.

Camillo's ejendomserhvervelse var tilsyneladende det første tegn på, at Pietro-slægtsgrenen ønskede at udvide de bygninger, som de hidtil havde beboet her på nordskråningen af Monte dei Cenci.

De mange småhuse, som nu udgjorde familiekomplekset, fik allerede her i 1500-tallet forskellige ændringer, ombygninger og tilbygninger, det menes således at være tilfældet med den store indre gårdsplads, hvis ene side bestod af en loggia i 2 etager, som senere blev tilmurede og inddraget til opholdsrum. Det er blandt andet søjlernes kapitæler, der dateres til peridoen 1540-1560.

En samlet ombygning fortsatte i sidste halvdel af 1500-tallet og langt ind i det følgende århundrede, hvorved bygningen på vestsiden af Piazza delle Cinque Scole langsomt voksede frem til en enhed - i det ydre og til dels også i det indre, selvom de mange forskellige bygningsdele og niveau'er for altid vil være vidnesbyrd om kompleksets langsomme knopskydning.

Camillo Cenci var måske nok primus motor i dette byggeri, men da han ikke efterlod sig sønner, var det ikke hans efterkommere, der kom til at leve i Palazzo Cenci al Pianto.

Det var derimod broderen Valerio's søn Ludovico, der i 1574 opkøbte den del af familie-bageriet, som ejedes af hans slægtning Francesco Cenci.

Valerio var død på et tidspunkt efter 1559, mens hans hustru Porzia, der var hans kusine og datter af Giulio Cenci af Girolamo-slægtsgrenen, levede videre i det store palæ, som familien også kaldte "domus magna", indtil hun i 1591 købte et mindre hus, som lå i tilknytning til familieejendommene, men ejedes af Kirken Santa Maria del Pianto. Det ligger på hjørnet af Via di Santa Maria dei Calderari og Via dell'Arco dei Cenci. Mellem dette lille hus og det større Palazzo Cenci al Pianto lå dengang en lille gyde, som efter Porzia's køb af ejendommen kaldtes Vicolo di Porzia.

I slutningen af 1500-tallet arbejdedes der altså stadig på at få Palazzo Cenci al Pianto til at hænge sammen. I 1604 blev det gamle Casa del Cavallo på højtoppen integreret med bygningsmassen på højskråningen, både på dennes nordside og på østsiden, hvor denne del af palæet idag rager lidt umotiveret ud i Piazza delle Cinque Scole's uregelmæssige forløb af udvidet plads og gadestrækning. Det virker knap så umotiveret, når man tænker på, at der indtil sidst i 1800-tallet - og Ghetto'ens nedrivning - stod endnu en bygning på dette sted, således at dennes østmur nogenlunde flugtede med Kirken San Tommaso dei Cenci's østnur, mens bygningens nordmur flugtede med Via di Santa Maria dei Calderari. Der var således en smal gade mellem denne bygning og Palazzo Cenci's østmur, mens der syd for bygningen var en lidt bredere gade eller plads mellem denne og Casa-Cavallo's nordmur.

Mellem 1604 og 1679 lå byggeriet tilsyneladende stille, bortset fra nogle reparationer af taget i 1626 og forskellige andre steder i 1647. Palæets facade mod Via di Santa Maria dei Calderari er stadig ikke helt ensartet, da ejendommen her er sammenstykket af mange mindre bygninger, som en efter en erhvervedes i disse år.

I 1679 søgte brødrene Girolamo, Baldassarre og Tiberio Cenci, som stammede fra slægtsgrenen Ramo di Girolamo om tilladelse til at færdiggøre Palazzo Cenci al Pianto's facade mod Piazza delle Cinque Scole - der jo, som ovenfor nævnt, ikke så ud, som den Plads vi kender idag. Istedet lå der ovennævnte bygningskompleks på Pladsen og bag bygningen gik en smal gade kaldet Vicolo dei Cenci (ikke at forveksle med nutidens gyde af samme navn, som ligger på den anden side af Monte dei Cenci), der på østsiden havde den høje mur, der afgrænsede jødernes bydel Ghettoen.

Brødrene Cenci fik deres tilladelse og arbejdet gik straks i gang og skred rask fremad. Samtidig med facaden blev også rummene i den nordligste del af bygningen ombygget og i 1682 freskoudsmykket af maleren Luigi Garzi.

I begyndelsen af 1700-tallet var det Palæets facade mod Via di Santa Maria dei Calderari (datidens Via dei Caccabari), som skulle fornyes og gøres ensartet. Flere småhuse i forbindelse med Palæet blev opkøbt og revet ned, for at der kunne skabes en lige og harmonisk bygningsrække.

I 1720-1722 blev Tiberio Cenci efter sine brødres død eneejer af hele komplekset og i 1723 blev hans søn Virginio gift med Anna Maria Bolognetti, så det var nu atter tid til at renovere og forny Palazzo Cenci al Pianto, der efter Virginio's overtagelse også kaldes Palazzo Cenci Bolognetti. Det var i denne forbindelse, at den lille gyde mellem Santa Maria del Pianto og Arco dei Cenci, den gamle Vicolo di Porzia, blev lukket af og kom til at indgå som indre gårdsplads og ekstra rum i det nyrenoverede Palæ.

I 1810-1811 ønskede Virginio Cenci-Bolognetti at forskønne området udenfor sit palæ og han indgik derfor en aftale med Arciconfraternita della Dottrina Cristiana, som ejede nogle af de huse, som lå i karréen mellem Palazzo Cenci Bolognetti's østfacade og muren omkring Ghetto'en. Her havde broderskabet et kapel, som blev revet ned sammen med de øvrige bygninger. Det var antagelig i forbindelse med anlægget af en smuk plads foran Palæet, at dettes facader på den ældste del af bygningen blev forsynet med 2 store, smukke marmorportaler med indgangsporte til bygningen. Portalerne med gadenumrene Piazza delle Cinque Scole nr. 22 og 23 bar øverst indskriften CENCI BOLOGNETTI.

Monte dei Cenci

EN TUR LANGS PALAZZO CENCI AL PIANTO:

For at begynde med Palæets ældste dele er det nødvendigt at tage turen op ad Via di Monte dei Cenci til højtoppen med den lille Piazzetta di Monte dei Cenci:

På Piazzettaens nordside står længst mod vest, helt sammenbygget med den vinkelretstående Palazzo Cenci al Monte, den ældste del af byggeriet, der også kaldtes Casa-Torre, Tårnhuset. Det skulle stamme fra 1200-tallet. Til højre - og øst - herfor står som hjørneejendom ned mod Piazza delle Cinque Scole det gamle Casa Cavallo, der i sin tid husede Cenci-familiens stalde. De er senere ombygget til 2 bygninger med henholdsvis 4 og 3 etager til beboelse.

Fra Piazzetta di Monte dei Cenci fortsætter gyden Via di Monte dei Cenci nedad mod Piazza delle Cinque Scole. På sin venstre (og nordlige) side har den det ovenforomtalte Casa Cavallo, på den højre (og sydlige side) sidemuren til Kirken San Tommaso ai Cenci.

Ud til Piazza delle Cinque Scole står Casa Cavallo's østmur i 3 fag og 5 etager. I stueetagen i gadenr. 22 ses den ene af de to marmorportaler, som blev opsat i 1800-tallet. Mod Pladsens nordlige del står bygningens nordmur, der danner den sydlige afslutning af denne udvidede del af Pladsen. Herudtil er der 4 fag og foran det andet fra venstre er der bygget en indgangsbygning med en høj portal (gadenr. 23) beklædt med marmorfliser. Det er på denne portal, at navnet Cenci-Bolognetti er indridset. Inskriptionen er idag noget udvisket/overmalet. Denne mur danner vinkel med det nyere Palazzo Cenci Bolognetti, også kaldet "Domus Magna", som er ombygget i 1800-tallet.

Vinkelret på denne ældste del af komplekset står denne nyere del af Palazzo Cenci al Pianto med en lang facade i 11 fag vinduer i travertinrammer under vandrette overliggere i den 4 etagers bygning med beskyttelseskant af stenkvadre på hjørnet mod Via di Santa Maria dei Calderari og det brede, udskårne tagudhæng, hvorover der over de sydligste fag ses en ekstra, tilbagetrukket etage.

cop. Leif Larsson

På Pladsen står Giacomo della Porta's smukke fontæne, som tidligere stod på Piazza Giudea.

cop. Bo Lundin

Ud til Via di Santa Maria dei Calderari, som udgør den nordlige grænse for Monte dei Cenci, har bygningen ialt 8 fag, fordelt på 3 sammenbyggede huse: det 4-etagers hjørnehus med 4 fag, et lille mellemhus i 2 etager med 2 smalle fag og en port, der har ført ind til en indre gårdsplads, som tidligere var en lille gyde, samt et gammel 4-etagers hus i 2 fag, som er hjørnehuset mod Via dell'Arco dei Cenci. Huset, som Porzia Cenci købte og beboede i 1591, udgør også en del af det gamle Casa all'Arco Cenci Taviani, som ligger på den anden side af buen, Arco dei Cenci.

Litteratur om Palazzo Cenci al Pianto:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Bevilacqua, Mario: Il Monte dei Cenci : una famiglia romana e il suo insediamento urbano tra medioevo ed età barocca. Roma, Gangemi Editore, 1988. (Roma, storia, cultura, immagine, 3).
- side 225-247.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 132-134.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 498.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione Regola, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. - 1980. ----- side 58-60.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 166-167.
060608.it: Palazzo Cenci.
Romasegreta.it: Palazzo Cenci.
Romaspqr.it: Palazzo Cenci.
Romeartlover: Palazzetto Cenci.
Specchioromano.it: Antonio Venditti: Sotto l'Arco dei Cenci il pianto della Madonna.
Palazzetto Cenci.