Den første del af Palazzo Cenci på højen Monte dei Cenci var nogle småhuse rundt om nogle gamle tårnbygninger, hvor Cenci-familien slog sig ned måske allerede i 1200-tallet, først som vasaller af de mere magtfulde familier Orsini og Savelli, senere i 1300-tallet som en magtfaktor i sig selv.
Her i 1300-tallet findes de første omtaler af Monte dei Cenci, Cenci-familiens "bjerg", som er en kunstigt opstået høj midt i det flade land ved Tiberbredden. Hvordan højen er opstået, vides ikke, måske som en aflejring af sand, mudder og affald, som Tiberen har ført med sig og efterladt ved flodbredden? Eller er der tale om en høj dannet af affald - af for eksempel potteskår, som det kendes fra Monte Testaccio? Eller er højen opstået ved at man har bygget oven på ruinerne af antikke bygninger? Det kunne meget vel være ovenpå et byggeri i den vestligste ende af det antikke væddeløbsanlæg Circus Flaminius, der var omkranset af talrige templer, altre og helligdomme, samt søjlegange i mindre og større anlæg. Der har også i området ned mod floden i Antikken stået mange store magasinbygninger og man har fundet rester af en sådan under Kirken San Tommaso dei Cenci, som står i den sydøstlige udkant af Monte dei Cenci. Desuden fortælles det, at undergrunden under Piazzetta di Monte dei Cenci nogle steder er ganske "hul" af de store kældre tilhørende Cenci-familien. De får lys gennem lyskasser i gadeplanet, hvor der er tilgitrede lyskasser nogle steder i gadebelægningen, og man kan se ned til meget dybe kældre i flere etager.
Under alle omstændigheder var her en hævelse i landskabet på hvilken man kunne indrette sig i mindre beboelser, værksteder, stalde og lader, samt rimeligvis nogle højere ruiner, som nemt kunne omdannes til befæstede tårne i den turbulente tid i 1200-1300-tallet, hvor Roms forskellige familier ustandseligt sloges om magten. Sådanne tårne var gode til "krigsbrug", men de var også effektive til overvågning af trafikken på floden og ved områdets broer og pramoverfarter, måske med efterfølgende opkrævning af skatter og afgifter, som gav gode indtægter til den familie, der beherskede området.
I starten boede Cenci-familien altså i de Middelaldertårne, der var vokset frem på højen. Der nævnes 3 tårne, af hvilke man stadig kan se mere eller mindre rester i det familiepalæ, som siden voksede op omkring dem.
--- Det vigtigste tårn var den bygning, der idag kaldes "Casa-Torre". Tårnet blev i tidens løb skåret ned og har nu omtrent samme højde som nabohusene, men de små tufsten i muren samt en tilmuret marmorramme viser dets oprindelse. Casa-Torre står helt opp på højtoppen ud til Piazzetta di Monte dei Cenci, til højre for Palazzo Cenci's hovedfacade og -indgang og til venstre for et andet gammelt hus, kaldet Casa del Cavallo.
--- Et andet tårn er nu helt indkapslet i Palazzo Cenci, hvor kun nogle små tufsten og rester af vinduer i marmorrammer afslører det på hjørnet af Pladsen og Via di Monte dei Cenci, hvor denne snor sig nedad mod Via Beatrice Cenci.
--- Det tredie tårn er ikke sådan at se. Det er helt og aldeles indkapslet i Palæset og står i en indre gård, dækket af puds ligesom bygningens øvrige facader herinde.
Monte dei Cenci
Det gamle Casa-Torre købtes tilsyneladende af Giovanni Cenci, som var i 1368 bestred embedet som Cancelliere og i 1380 var valgt til Senatore. Ejendommen havde tidligere været delt mellem flere Cenci-familiemedlemmer, men i 1370 opkøbte Giovanni Cenci de andres anparter, således at tårnbygningen nu kun var hans og måske bosatte han sig her med sin hustru og sønnerne Pietro og Francesco. Det var nu ikke de eneste ejendomskøb, som Giovanni foretog i området, da han også købte huse af andre slægtninge.
Giovanni var søn af en ellers ikke kendt Giacomo og han havde en broder ved navn Pietro. Hvor Giovanni boede som barn med sin fader, moder og broder, vides ikke, men efter Giacomo's død omkring 1350 delte de 2 brødre faderens besiddelser, de 3 tårne og de forskellige andre bygninger. - Udover tårnene, finder man nemlig også 1300-tals omtale af Cenci-familiens "balneum", badeanlæg, og "Arco", bue. Desuden nævnes der en "forno", en bageovn eller bageri.
Efter Giovanni's død i 1383 gentog mønstret sig. Sønnerne Pietro og Francesco delte familiens ejendomme, således at der blev 2 familiecentre: Palazzo Cenci al Monte beliggende på Monte dei Cenci's højtop og på dens vestlige skråning, samt Palazzo Cenci al Pianto beliggende på Monte dei Cenci's nordlige skråning og i det lave område ved Kirken Santa Maria del Pianto, som godt nok dengang hed San Salvatore de Caccabariis, ligesom hele området i sin tid hed Area Caccabari.
cop. Leif Larsson
(En tredie gren af Cenci-familien, nedstammende fra Jacopo/Giacomo di Lello di Alessio Cenci, bosatte sig efter Jacopo's far Lello's død i det flade område nord for Piazza dei Cenci og på den vestlige højskråning på den anden side af Arco dei Cenci. Jacopo's sønner Giovanni og Girolamo arvede henholdsvis faderens gamle hus "Casa Vecchia di Jacopo Cenci" og hans nye hus "Casa Nova di Jacopo Cenci", hvor de hver især bosatte sig med deres familier - Læs mere herom på siderne om disse ejendomme).
Det mindste af familiens tårne, som idag står på en indre gårdsplads som en del af resten af huset, ejedes i 1500-tallet af familiegrenen kaldet "Ramo di Francesco". Francesco var søn af Giovanni Cenci, der i 1379 havde opkøbt Casa Torre og samtidig ejede de andre tårne på højtoppen. Disse ejendomme havde sønnerne Pietro og Francesco som ovenfor nævnt delt mellem sig og højtoppen mod vest tilfaldt således Francesco, mens Pietro fik skråningen mod nord. Oprindeligt hørte dog også Piazzetta di Monte dei Cenci og skråningen ned mod Piazza dei Cenci dog også med til Pietros område, men overgik via et ægteskab til Porcari-familien for derpå i 1507 at blive tilbagekøbt af Francesco, Giacomo og Rocco Cenci, sønner af Francesco's barnebarn Giordano Cenci. Denne familiegren fik således udvidet deres oprindelige residens betydeligt.
Ejendommen på højtoppen, som vel endnu ikke rigtigt kunne kaldes et palæ, men snarere en samling forskellige sammenbyggede huse, blev delvist ødelagt i 1516-1517 af Roms Politimester som straf for et mord, som Francesco Cenci havde ladet udføre på et medlem af Incoronati-familien. Francesco's broder Rocco beskrev begivenheden således: "Den 18. September 1516 kom hjem til os Roms Guvernør og Politimester, samt en deling af den pavelige garde. De beordrede os alle til at forlade huset og begyndte at rive det ned. En stor del blev revet ned, men vejret var nu så dårligt, det regnede voldsomt, så de opgav at rive hele huset ned". Huset var nu ubeboeligt og der ville gå mange måneder med at få det repareret. Foruden denne straf pålagde Paven Cenci-familien en stor bøde og tvang dem til at slutte fred med Incoronati-familien.
I 1517-1518 havde Francesco, Giacomo og Rocco derpå travlt med at genopbygge deres hjem og samtidig benyttede de lejligheden til at udvide beboelsen, som efterhånden var blevet for trang og lille for de 3 brødre. de opkøbte således deres grandonkel Bernardo's hus, som lå på højtoppen ved siden af Kirken San Tommaso dei Cenci. det har antagelig ligget ved Via di Monte Cenci, hvor denne snor sig ned mod Via Beatrice Cenci.
Selvom familien nu havde udvidet og købt mere ejendom, føltes residensen atter for trang i midten af 1500-tallet, hvor familiens position var steget og økonomien ligeså, hvilket nu også burde afspejle sig i et standsmæssigt familiepalæ. I 1551 købte Rocco Cenci og hans nevø Cristoforo derfor endnu noget ejendom af en Aurelia di Paluzzo Mattei og lod det indlemme i familiens hus. Der var antagelig tale om huse, som stod nedenfor Monte dei Cenci's vestskråning ved nutidens Via di Beatrice Cenci nr. 7A. Ejendommen blev sat passende i stand og i de følgende år boede Girolama Cenci og hendes ægtefælle Alessandro Olgiati her. (Girolama var forøvrigt datter af den Giulio Cenci, hvis sønner i slutningen af 1500-tallet helt ombyggede og udvidede faderens gamle hus til nutidens Palazzetto Cenci). I 1571 kunne parret for eksempel af Francesco Cenci leje ejendommen for 130 scudi årligt.
Det var antagelig på dette tidspunkt i midten af 1500-tallet, at Palazzo Cenci al Monte tog rigtig form. Facaden ud mod Piazzetta di Monte dei Cenci og Kirken San Tommaso kan dateres til denne periode på grund af portalerne i de kraftige buer af stenkvadre, facadens fine stenmønster i pudsen og vinduesrammerne. På samme tid lod Cristoforo også Kirken istandsætte efter at Pave Pius IV i 1559 havde fornyet Cenci-familiens rettigeher som Kirkepatroner. (Denne Cristoforo Cenci var forøvrigt ham, der skulle blive fader til den senere så berygtede Francesco Cenci, hvis datter Beatrice lod ham myrde i 1598).
Byggeriet blev dog ikke fuldendt i midt 1500-tallet, måske fordi Cristoforo døde i 1562 og hans dengang ganske unge søn Francesco havde meget andet i hovedet. Det var derfor kun Palæets øvre del på højtoppen, der blev bygget op, mens den nedre del mod Piazza dei Cenci først blev bygget i 1620.
Den sidste del af 1500-tallet var vanskelig for Palæet på højtoppen, da Francesco Cenci ustandselig rodede sig ind i slagsmål, voldtægter, fjendskaber, retssager og pavelige bøder. Desuden skulle han sørge for sin familie, selvom hans sønner gentagne gange klagede over, at han ikke forsynede dem med midler i forhold til deres stand. Og der skulle - efter en paveligt påbud - udredes en medgift til den ældste datter Antonia. Alt dette har bidraget til, at planer om udbygning og udsmykning af familieresidensen blev sat lidt i bero. I midten af 1590'erne følte Francesco sig så truet af fjender, pavelige bøder og krav, samt sine sønner, som han mistænkte for at planlægge et giftmord, at han flyttede med sin nye hustru og datteren Beatrice til et lejet slot udenfor Pavestatens grænser. Her i Rocca di Petrella blev han i 1598 myrdet af nogle folk, som Beatrice havde overtalt til at deltage i et komplot. Beatrice, hendes stedmoder og storebroder Giacomo blev alle henrettet for forbrydelsen, mens lillebroderen Bernardo blev dømt til galejerne. Efter henrettelsen af Lucrezia, Giacomo og Beatrice og galejdommen over Bernardo var denne gren af Cenci-familien uden overhovede og familiens ejendomme blev konfiskeret af Den Pavelige Administration og solgt på auktion for et meget lavt beløb på 91.000 scudi. Det meste blev opkøbt af Pave Clemens VIII's nevø Gian Francesco Aldobrandini, hvilket gav næring til rygterne om at dødsdommene skyldtes Pavens ønske om at få fat i de rare penge og den gode jord til sin familie.
Bernardo Cenci endte med at blive benådet og i mange år forvist til det spanske hof. Som gammel mand vendte han tilbage til Rom, hvor han var meget agtet og blev valgt til både Conservatore og Priore dei Caporioni. Han var gift og havde efterkommere, blandt andre den Virginio, der udvidede familienavnet til Cenci-Bolognetti.
Storebroderen Giacomo havde været gift med Ludovica Velli, som i år 1600 fik held til at få noget af familiens konfiskerede ejendom returneret til sig og parrets sønner, Cristoforo, Francesco, Felice og Giovanni.
I 1620 genoptoges så udvidelsen af familieresidensen, denne gang ikke ved byggeri ved Piazzetta'en på højtoppen, men ved opførelsen af en fløj på vestskråningen mod Piazza dei Cenci. Det var Giovan Battista Cenci, en af Giacomo's sønner, som i 1620 blev gift med Pantasilea Caetani og derfor lod opføre et nyt hus til sig og hustruen. Desværre oplevede han dårligt at se dette færdigt, da han døde i 1622. Parret havde ingen børn, så ejendommen overgik til andre arvinger og arbejdet gik påny i stå.
I anden halvdel af 1600-tallet blev der imidlertid igen arbejdet på Palazzo Cenci, men denne gang på bygningen på højtoppen. Bygherre var Cristoforo Cenci, ovennævnte Giovan Battista's broder, som i 1657 blev gift med Anna Maria De Domo og dermed havde brug for en standsmæssig bolig for sig og familien, der stadig var både formuende og magtfuld. Nu blev væggene i Palæets indgangsparti forsynet med stukdekorationer og et stort relief med Cenci- og De Domo-familiernes samlede våben over trappedøren. Trappen blev genopbygget, men i modsat retning af den gamle, og balkonen over indgangen til det nedre palæ (Palazzo Cenci Caetani) fik dekoration af smalle, hvidmalede søjler i stuk. (Snirklerne ovenover balkonen er derimod af senere dato, måske fra 1700-1800-tallet).
.....
cop. Leif Larsson
Facadefrisen med våbensmærkerne for Cencifamilien (halvmåner) og Caetanifamilien (kronede ørne)
cop. Leif Larsson
Den nedre fløj af Palæet, kaldet Palazzo Cenci Caetani, består blot af en enkelt række værelser, som er forbundet med de øvre dele af Palazzo Cenci al Monte gennem en række trapper og rum i forskellige niveauer, som man kan se af murene ud mod Via di Monte dei Cenci, som snor sig opad mod højtoppen og Palæets hovedindgang. Noget, der engang var en lille indre gårdsplads, blev senere overdækket og indrettet til trapperum. Den beskedne bygning fik dog i senere århundreder påsat en facade, der med sin lyse puds med stenmønster, samt diverse stukdekorationer giver indtryk af et familiepalæ af en vis standard. Facadefrisens ørnerelieffer stammer fra familien Caetani's våben. Som ovenfornævnt var bygherren Giovan Battista Cenci i 1620 blevet gift med Pantalisea Caetani. Det lader dog til, ifølge samtidige optegnelser, at familien ikke benyttede den nedre fløj til beboelse, men derimod fortsatte med at bo i de større og mere komfortable rum på toppen af Monte dei Cenci. Facaden ud mod Piazza dei Cenci var mere en manifestation af familiens tilstedeværelse, formuenhed og prestige, selvom denne måske ikke var helt på højde med tilstanden i midten af 1500-tallet, før det skandaløse fadermord og den pavelige unåde. Facadedekorationen skulle vel også matche det overforliggende Palazzetto Cenci, hvis familiegren havde en heldigere stjerne. Den pudsede facade med stenmønster henviser i hvert fald hertil.
Ved siden af Palazzo Cenci Caetani lå der ned mod floden en mindre bygning med en stald og hølade i stueetagen og et enkelt værelse i tagetagen. Denne udlejedes ligesom det skete for andre rum i Palæets stueetage, hvor forskellige håndværkere fik plads.
Selve Palazzo Cenci al Monte beboedes altså i nogle år af Giovan Battista Cenci og hans familie, hvorefter hans brødre Cristoforo og Felice rykkede ind. Men i perioden herefter (Cristoforo døde som den sidste i 1675) blev Palæet udlejet sammen med det gamle Casa-Torre, som muligvis i denne sammenhæng blot er det tårn, som er indkapslet i Palæet ved den indre gårdsplads. I 1635 var lejeren således Caterina di Giovanni Giacomo de Fabi, som betalte 230 scudi i årlig leje, mens det senere i 1600-tallet og op i 1700-tallet udlejedes til familien Sinibaldi.
EN TUR OMKRING PALAZZO CENCI AL MONTE:
På toppen af Monte dei Cenci står den ældste del af Cenci-familiens beboelseskompleks, hvis vestlige del her kaldes Palazzo Cenci al Monte og ejedes af den gren af Cenci-familien, der kaldtes "Ramo di Francesco", nedstammende fra den Francesco Cenci, der levede i begyndelsen af 1400-tallet, søn af Giovanni Cenci, sønnesøn af Giacomo Cenci og broder til Pietro Cenci, hvis slægtsgren kom til at bebo den nordlige del af Monte dei Cenci i de ejendomme, der ligger overfor sidemuren til Kirken San Tommaso ai Cenci. Disse ejendomme, der står langs gaden Via di Monte dei Cenci, støder mod vest op til et af de 3 gamle tårne, som udgjorde Cenci-familiens første besiddelser på højen.
Tårnet, der også kaldes "Casa-Torre", menes at stamme fra 1200-tallet og ejedes af flere medlemmer af Cenci-familien, indtil den ovennævnte Giovanni Cenci i 1370 opkøbte de andres anparter og vistnok bosaatte sig i Tårnet med sin hustru og sønnerne Pietro og Francesco. Efter Giovanni's død arvede Pietro dette Tårn og jorden på Monte dei Cenci's nordskråning. Francesco, der blev ophavsmand til "Ramo di Francesco", arvede nogle andre ejendomme længere mod sydvest på højtoppen og skråningen.
Et andet af de gamle tårne er idag indkaplset i selve Palazzo Cenci, en side kan ses i den indre gårdsplads, der gemmer sig bag indgangsrummet bag portalen til højre på nutidens hovedfacade. Også dette tårn stammede fra 1200-tallet, men overgik i 1500-tallet til "Ramo di Francesco", da Francesco's oldebørn Francesco, Giacomo og Rocco købte det af andre familiemedlemmer.
"Casa-Torre" står idag med 2 fag op af Palazzo Cenci al Monte, hvis hovedfacade er bygget vinkelret på tårnfacaden og således har skåret et stykke af denne, som det kan ses af det manglende murstykke mellem vinduerne i Casa-Torre og Palæets hovedfacade. Casa-Torre var oprindeligt et højere tårn, men blev på et tidspunkt skåret ned og bragt i niveau med de omgivende bygninger. Huset har idag 3 etager under et fremspringende, gammelt tagudhæng. I stueetagen er der til højre en stor, firkantet portal i en moduleret marmorramme og et vindue i venstre hjørne. Det har på et tidspunkt fået samme slags ramme og overligger, samt karm båret af konsoller over et kældervindue, som de andre vinduer i Palæets hovedfacade og i de tilstødende bygninger. Også vinduerne på de øvre etager er i samme rammer som på husene til højre, men - trods de er i samme niveau - ikke som Palæets vinduer.
I Palæets hovedfacade på Pladsens vestside findes der 2 store indgangsportaler i kraftige, buede karme med groft tilhugne kvadersten, der fører ind til forskellige dele af beboelsen. Der er tale om 2 eller 3 bygninger, som er smeltet sammen og som har fået en fælles facade i lyst puds med indridset stenmønster, ligesom vinduer og portaler har fået samme rammer, karme og udtryk. Men bygningerne fremstår stadig ikke ganske som en helhed. Dels har de forskellig højde og dels knækker facaden ganske svagt der, hvor de støder sammen. I huset helt til højre er vinduet på 3-salen desuden højere, samt sat lidt højere oppe end de øvrige vinduer. Fjerdesalen har her 2 vinduer med halvcirkelformet bue foroven, mens et midtervindue imellem dem er muret til. Det er resterne af en åben loggia med søjlegang, som engang har været et fantastisk udsigtspunkt. Loggia'en menes at stamme fra begyndelsen af 1500-tallet, før de store ombygninger i midten af dette århundrede.
Denne del af sammenbygningen har ellers kun ét fag vinduer midt i det brede facadestykke. Til venstre herfor står et lige så højt, men ganske smalt, facadestykke, hvor vinduessplaceringen er mere i harmoni med hjørnebygningen, som dog har en etage mindre. På dette sidste stykke har ejendommen 3 fag i 4 etager. Over de 2 portaler sidder antikke fragmenter, til højre er det et Medusa-hoved.
Portalen yderst til venstre med gadenummer 17 var tilsyneladende indtil sidst i 1800-tallet en åben portbue, som ledte ind til en sti eller passage ned mod Piazza dei Cenci.
Palæet startede som et sammensurium af småhuse, der efterhånden blev sammenbygget til en større enhed. Især efter 1517 blev der opkøbt nye huse for at udvide familieresidensen. Det var antagelig på dette tidspunkt i midten af 1500-tallet, at Palazzo Cenci al Monte tog rigtig form. Facaden ud mod Piazzetta di Monte dei Cenci og Kirken San Tommaso kan dateres til denne periode på grund af portalerne i de kraftige buer af stenkvadre, facadens fine stenmønster i pudsen og vinduesrammerne. På samme tid lod Cristoforo Cenci også Kirken istandsætte efter at Pave Pius IV i 1559 havde fornyet Cenci-familiens rettigheder som Kirkepatroner. Byggeriet blev dog ikke fuldendt i midt 1500-tallet, måske fordi Cristoforo døde i 1562 og hans dengang ganske unge søn Francesco havde meget andet i hovedet. Det var derfor kun Palæets øvre del på højtoppen, der blev bygget op, mens den nedre del mod Piazza dei Cenci først blev bygget i 1620.
Men sammenbygningen på den vestlige skråning af Monte dei Cenci langs den snoede og stejle gyde Via di Monte dei Cenci, som her går ned til Piazza dei Cenci, står nu som en 1500-tals husmur med mange firkantede stenrammer om de små vinduer, hvis tæthed tyder på rum med lav loftshøjde. Der er her tale om endnu et af de 3 gamle tårne på højtoppen. Det er nu helt indkapslet i Palazzo Cenci, hvor kun nogle små tufsten og rester af vinduer i marmorrammer afslører det på hjørnet af Pladsen og Via di Monte dei Cenci, hvor denne snor sig nedad mod Via Beatrice Cenci.
De gamle mure rejser sig højt - højere jo mere gaden går nedad - langs nordsiden af Via di Monte dei Cenci, men ejendommen på gadens sydside, som står med gulpudset facade og indgangsportal i nr. 8, har også tilhørt Cenci-familien. Det var her, at Francesco's tipoldenbarn Cristoforo boede og her, at hans senere så berygtede søn slog sig ned , da han som 14-årig efter faderens død blev gift med Ersilia Santacroce. Det var også her, at hans ældste børn blev født. Hovedindgangen har vel været her gennem den nydelige travertinportal med den vandrette overligger, men nedenfor skråningen var der ud mod Via dei Vaccinari en stor portbue, som stadig kan ses, omend den er tildels nedgravet fordi gadeniveauet blev hævet i forbindelse med flodinddæmningen.
Nedenfor Monte dei Cenci, på det sidste stykke af nordsiden af Via di Monte dei Cenci, er Palazzo Cenci al Monte's sydmur ganske smal og består her kun af ét fag i 5 etager. I stueetagen ses en tilmuret teglstensbue over et lille tilgitret vindue, et kældervindue?
Mod Via Beatrice Cenci og lidt længere mod nord Piazza dei Cenci ligger så den fløj af Palazzo Cenci, som først blev bygget i 1620 af Giovanni Battista Cenci i forbindelse med dennes bryllup med Pantasilea Caetani. Bygningen er - som det ses af den ovenfornævnte sidemur - ganske smal og rummer kun en enkelt række rum og forbindelsestrapper til bygningen højere oppe på skråningen. Den beskedne bygning fik dog i senere århundreder påsat en facade, der med sin lyse puds med stenmønster, samt diverse stukdekorationer giver indtryk af et familiepalæ af en vis standard. Facadefrisens ørnerelieffer stammer fra familien Caetani's våben. Facaden ud mod Piazza dei Cenci var vel ment som en manifestation af familiegrenens tilstedeværelse, formuenhed og prestige, selvom denne måske ikke var helt på højde med tilstanden i midten af 1500-tallet, før det skandaløse fadermord og den pavelige unåde. Facadedekorationen skulle antagelig også matche det overforliggende Palazzetto Cenci, hvis familiegren havde en heldigere stjerne. Den pudsede facade med stenmønster henviser i hvert fald hertil.
Palazzo Cenci al Monte har mod Via Beatrice Cenci 6 fag i 4 etager samt en overbygget 5. etage, inden huset er bygget sammen med en lille mellembygning med gadenr. 7A, som forbinder Palæet med det mod nord liggende Casa all'Arco Cenci Tavani. Mellembygningen er i 3 høje etager med et meget bredt og smukt udskåret tagudhæng, hvorover der er tilbygget en fjerde etage. Balkonen over indgangen fik i anden halvdel af 1600-tallet dekoration af smalle, hvidmalede søjler i stuk. (Snirklerne ovenover balkonen er derimod af senere dato, måske fra 1700-1800-tallet).
til højre den nyere del af palæet (selve Palazzo Cenci, her også kaldet Palazzo Cenci Caetani)
... 
cop. Leif Larsson
Litteratur om Palazzo Cenci al Monte:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Bevilacqua, Mario: Il Monte dei Cenci : una famiglia romana e il suo insediamento urbano tra medioevo ed età barocca. Roma, Gangemi Editore, 1988. (Roma, storia, cultura, immagine, 3).
- side 158-184.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 132.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 498.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione Regola, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. - 1980. ----- side 66.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 167-168.
Info.roma: Palazzo Cenci .
Iowa State University: A brief History of the Palazzo Cenci Bolognetti / Patricia Osmond De Martino.
Romeartlover: Monte dei Cenci.
Romasegreta.it: Palazzo Cenci.