I Rom levede fra 1500-tallet en familie ved navn Bovari. Ordet betyder egentlig "kvæghyrder" eller "røgtere" og familien har sandsynligvis haft sin oprindelse i handel med kvæg. Familien omtales også som Boari eller Boarii.

Der findes ikke så mange oplysninger om Bovari-familien, men navnet huskes i gyden Vicolo dei Bovari, der i kvarteret Rione Parione forbinder Piazza del Teatro di Pompeo i vest med Via del Paradiso og Piazza del Paradiso i øst. Familien har antagelig boet i et af de gamle huse i denne lille gyde, måske på nordsiden ved siden af det hus, som den rige handelsmand Girolamo Pichi opførte i 1470'erne.

Et af Bovari-familiens få medlemmer, om hvem der findes omfattende oplysninger, var ORAZIO BOVARI, også kaldet HORATIUS BOARIUS eller ORAZIO BOARI, som i April kvartal 1573 var valgt som kvartersleder ("Caporione") for kvarteret Rione Monti. Samme hverv bestred han igen for samme kvarter i samme kvartal i året 1577. Stadig repræsenterende Rione Monti valgtes han til Caporione i Januar kvartal 1581 og i Oktober kvartal 1585.

Benævnt Horatius Boarius omtales han - tituleret "Dominus" - i 1585 som Commissario alle Antichità. Det var Pave Sixtus V, der kort efter at være blevet indsat i embedet udnævnte Orazio Bovari til dette hverv den 19. September 1585. Lanciani skriver (se litt.note nedenfor) i bind IV, side 133, at "Commissario Boari" gik til tjenesten med stor ildhu og sørgede for at få gennemført og overvåget mange udgravningstilladelser.

Den 20. Juni 1587 gjaldt det en tilladelse til Giovanni de Brusis til udgravning i de såkaldte Horti Domitiae og den 11. December 1587 ønskede munkene ved Kirken Santa Maria sopra Minerva tilladelse til at foretage udgravning på et område udenfor Porta Salaria. Orazio ("D. H. Boarij Romanj Comm.") og "Henricus Caetani camerarius" behandlede ansøgningen.

Den 15. Januar 1588 fik Fabrizio Boccapaduli tilladelse til at grave på Monte Magnanapoli ved Kirken "Sancti Laurentij in Pane et Perna" (nutidens San Lorenzo in Panisperna) etfer sten og statuer i marmor og porfyr. Her præciserer Orazio, at tilladelsen gives mod at Commissariatet modtager en trediedel af fundene.
Hans navn figurerer på et dokument dateret den 30. Januar 1588, hvori Hieronimus Lenus og Baptista Mutinus får tilladelse til at foretage udgravninger i området kaldet Capo di Bove, hvor det antikke gravmæle for Cecilia Metella befinder sig. Der var i tilladelsen ingen advarsler mod at ødelægge monumentet, så Conservatorerne på Campidoglio rejste indvending og sagen måtte gå om i det pavelige råd den 5. Juni 1589, som efter den folkelige modstand.
Den 3. Februar 1588 gjaldt det en tilladelse til udgravning ved Kirken San Gregorio, hvor man forventede at finde marmorsten og -statuer og den 4. Februar samme år ønskede Francisco de Tosettis tilladelse til at grave på den vej, der går til San Gregorio og Constantin-Buen. Orazio underskrev tilladelsen mod at "Camera Apostolica" modtog en fjerdedel af fundene.
Den 21. Februar 1588 tog Orazio igen stilling til en udgravningsansøgning fra Matheo de Montealto på pladsen foran Kirken Santi Giovanni e Paolo og på Piazza di San Pietro in Vincoli. Den 8. Marts 1588 fik Orazio forelagt en ansøgning fra Antonio Christofori Modunensi om at måtte grave ved de veje, som gik mellem Kirken San Giuliano mod San Lorenzo in Panisperna og mod Magnanapoli, samt mod Santi Giovanni e Paolo og San Giovanni in Laterano - efter marmor og porfyr, sten og statuer, men Commissariato alle Antichità ønskede at få en fjerdedel af fundene.

Og i 1589 var Orazio med til at udstede udgravningstilladelse i Diocletian's Thermer til Ferrante della Croce fra Milano, der måske som agent for Kardinal Serbelloni ville udgrave i Kardinal Du Bellay's haver, Horti Bellaiani. Den 7. Oktober gav Camerlengo Enrico Caetani tilladelse til Don Ranuccio Boniperto til at grave efter antikke fund på hans egen vingård ved Via Ostiense "under overværelse af Commissario Orazio Boari".

Den 28. Februar 1590 gav Kardinal Caetani tilladelse til at Nicola Thomei kunne foretage udgravninger ved Colosseum og på Monte Testaccio under overvågelse af "D.H. Boarij Com.". Her håbede man at finde ædelstene, sølv og guld, samt andre kostbarheder, som Orazio skulle vurdere som den første.

Den 23. Januar 1591 noterede Orazio Kammerherre Kardinal Enrico Caetani's udgravningstilladelse til Giovanni Tanc fra Pistoia, som ville grave ved Via Nomentana og Kirken Sant'Agnese, mod afgivelse af en tiendedel af fundene. Den 29. Januar 1591 gav den pavelige Kammerherre Enrico Caetani sammen med Orazio licens til udgravning på Monte Testaccio efter sten og statuer af marmor til Bernardo Gnatelli fra Milano. Den 9. Februar 1591 gav "Domj. Horatij Boarij Com" licens til udgravning af pozzolana-jord på et område udenfor Porta Latina. Licenstagere var Philippo Rebotto og Cinthiam de Vitelleschis. Den 10. Juni 1591 underskrev Orazio ("H. Boarij Com.") en licens til magister Pietro Bettanus til at grave efter marmorsten og -statuer udenfor Porta San Giovanni, og den 18. Juni 1591 attesterede han (Horatius Boarius) en tilladelse til Gianfrancesco Peranda for Kardinal Enrico Caetani til udgravning i samme område. Magister Carolus de Belholminibus (Carlo Belluomini) ønskede den 19. Juni 1591 tilladelse til at grave udenfor Porta Portuense, hvor han håbede at finde marmorstatuer. "D.H. Boarij Commissarij" og "Henricus Caetani Camer." gav deres tilladelse hertil.

Den 5. Marts 1593 gav Horatio Boario sammen med "Henricus Camerarius" (Enrico Caetani) tilladelse til udgravning udenfor byportene Porta del Popolo, Porta Sebastiano, Porta San Lorenzo og Porta Maggiore. Licensmodtager var Tiberio de Vecchis, som håbede at finde marmorsten, statuer, og guld under arbejdet.

Og den 5. Marts 1594 gjaldt det en tilladelse til Balthasar Mayner Aqueen. I 1595 lod familien Panzani desuden foretage udgravninger i deres have ved Termini ved Diocletian's Thermer og Kirken Santa Maria degli Angeli. Hertil fik de tilladelse den 24. November under opsyn af Orazio Bovari.

Orazio nævnes også i et dokument dateret den 4. November 1596 angående en anden udgravning, hvor en vis Caprizio Cornovaglia havde nedbrudt nogle dele af den gamle akvædukt "Severiano-Palatino". Det er sandsynligt, at det var marmor herfra, som Cornovaglia leverede til nybyggerier.

Den 13. Januar 1599 attesterede "Domino Horatio Boario" en tilladelse til Bonifacio Sinibaldi til at grave efter marmorsten og -statuer på dennes private grund i Rione Trastevere ved Kirken Santa Barbara, mod at Det Apostolske Kammer modtog en del af fundene.

Den 30. September 1600 kom Orazio til at overvåge de udgravninger, som Sebastiano De Grandis og Bartolino Buzi ønskede at foretage på Foro Boario ved Templum Pacis og den 24. September 1601 kom "Horatij Boarij" til at overvåge de udgravninger, som Sebastiano De Grandis og Bartolino Buzi nu gik i gang med på den gamle vej fra Kirken San Clemente til San Giovanni in Laterano.

Også i 1601 havde Orazio hvervet med at kontrollere nogle udgravninger ved Castra Praetoria, hvor Pietro del Q. og Francesco Fanciulli Perugini gravede efter pozzolana-jord "og alle slags sten".

Litteratur om Orazio Bovari:
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 220.
Dominicis, Claudio De: Membri del Senato della Roma Pontificia : Senatori, Conservatori, Caporioni e loro Priori e Lista d'oro delle famiglie dirigenti (secc. X-XIX).
- side 136, 138, 139, 142, 157, 290 (index), m.fl.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------- side 144, 146.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Secondo: 1531-1549. 1990. ----- side 92, 155, 157, 199, 244.
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. ----- side 19, 21, 66, 86, 88, 143, 185, 189, 192, 215, 266, 269.
Volume Quarto: 1566-1605. 1992. ----- side 39, 41, 133, 134, 139, 147, 179, 184.
Volume Quinto: 1605-1700. 1994. ----- side 78-80, 97.