foto cop.: Bo Lundin

Palazzo Farnese har hovedfacade mod Piazza Farnese og sidemure mod Via dei Farnesi (mod nordvest) og Via del Mascherone (mod sydøst), samt bagside og haveanlæg mod syd og Via Giulia, hvor ovenikøbet en gammel Bue (Arco Farnesiano) fører over gaden og oprindeligt førte til endnu et haveanlæg mod flodbredden.

Palæet er i 3 meget høje etager med 13 fag, hvor alle vinduer er flankeret af høje søjler med brede, vandrette overliggere og på etagerne skiftevis trekantede og halvcirkelformede gavlfelter. Over facaden løber adskillige smalle og brede friser, som alle er rigt udskårne med ægmønster, rosetter, liljer, løbende hunde og andre dekorative elementer. Visse steder ses mellem andensalens vinduer i muren mønstre udført i mørkere og lysere teglsten.

foto cop.: Leif Larsson

Palazzo Farnese's 29 meter høje og 57 meter lange facade i teglsten og travertin skyldes Bygningens første arkitekt Antonio Sangallo il Giovane ("den Yngre"), men blev fuldført efter dennes død i 1546 af Michelangelo, der tegnede det brede, rigt udskårne tagudhæng og i 1548 udvidede det midterste vindue på førstesalen, så det blev en bred dør flankeret af flere marmorsøjler bag en lang marmorbalkon. Over døren satte han et relief af Farnese-Paven Paul III's våben med de franske liljer under Sankt Peters nøgler og den pavelige tiara. Våbenskjoldene på hver side blev først opsat i 1800-tallet, de tilhører henholdsvis Kardinal Ranuccio Farnese (1530-1565) og Greven af Parma, Ottavio Farnese (1521-1568).

foto cop.: Bo Lundin

Hovedindgangen sidder i midten i en meget høj bue af kraftige tilhugne stenkvadre:

foto cop.: Bo Lundin

Palazzo Farnese' nordvestmur vender ud mod Via dei Farnesi, der helt domineres af denne. Først af selve Palæets enormt lange mur i grå teglsten med 15 fag vinduer i 3 etager. Midtvejs er der en stor indgangsdør i nr. 68, indrammet af en bue i kraftige kvaderstensblokke. - Og derefter af Palæets havemur, hvorpå der lige i starten er opsat et lille gadealter i form af et krucifiks. Muren slutter først ved Via Giulia, hvor den går over i den Bue, som spænder over gaden og kaldes Arco Farnesiano. Her slutter Muren med en portåbning under Buen, som blev bygget i 1603 af Kardinal Odoardo Farnese for at forbinde familiens haver på gadens sydvestside, ned mod flodbredden, med familieresidensen i Palazzo Farnese på gadens nordøstside.

I Via Giulia kan man i den lange havemur gennem gitterlågen i nr. 186 få et glimt af Palazzo Farnese's haveanlæg. Palæets sydvestmur, der vender ud mod haven og Via Giulia, har en bredde af 8 fag på hver etage og i midten loggia'er med 3 buer på hver etage. Den nederste er en åben buegang mod haven, mens den mellemste er tilmuret med vinduer i buefelterne og det midterste toppet af et våbenskjold. Den øverste buegang er åben som en rigtig loggia. (Se foto fra 1930 på Alvaro de Alvariis Flickr-side).
På loggia'ens rækværk står en indskrift med teksten: "Alex. Card. Farnesius Vice Can - Episcopus Ostiensis - aedes a Paulo III Pont Max - ante Pontificatum inchoatas - perfecit an. MDXXCIX" ("Alexander Farnese, Kardinal, Vicekansler (og) Biskop i Ostia, fuldførte (byggeriet af) dette Palæ, påbegyndt af Pave Paul III før denne blev Pave, i året 1589"). Under teksten sidder Farnese-familiens våben med 6 liljer,.
Facaden mod haven og floden blev tegnet af Vignola, mens den øverste loggia skyldes Giacomo della Porta.

Palæets sydøstside vender ud mod Via del Mascherone, hvor man op mod Piazza Farnese kan se selve bygningens høje mur i 15 fag, og ned mod Via Giulia kan følge den høje havemur, der skærmer haveanlægget mod forbipasserendes indkig. I bygningsmuren er der i det midterste fag en smuk portal i en kampestensbue, men den er idag tilmuret og består derfor kun af en ikke ret dyb niche.

PALÆETS INDRE (se plan over bygningen i 1655 på Alvaro de Alvariis Flickr-side):

Fra hovedindgangen på Piazza Farnese kommer man ind i en dyb forhal opbygget af 3 tøndehvælvede "skibe" (se foto fra 1938 på Alvaro de Alvariis Flickr-side). De 2 søjlerækker i rødt granit er antikke og stammer fra Caracalla's Termer. De har doriske kapitæler og står på kraftige baser symmetrisk med delvist indemurede travertinsøjler i sidevæggene. Væggene er beklædt med travertin og i nicher var der opstillet antikke statuer. Idag er der kopier af antikke buster af romerske kejsere. Originalerne fra Farnese-familiens samling findes nu i Museo Archeologico Nazionale di Napoli. Lofterne er dekoreret med marmorstuk og "antikke" mønstre og figurer.

Herfra kommer man ind i en smuk buegangsomkranset gård (se foto af Alvaro de Alvariis) med 3 buer på hver side, hvor disse dog på første- og andensalen er tilmurede omkring høje vinduer med trekantede gavlfelter på førstesalen og buede gavlfelter på andensalen. Buerne på førstesalen bæres af joniske halvsøjler, mens andensalens har korinthiske kapitæler. De 3 etager er tegnet af forskellige arkitekter: stueetagen af Antonio da Sangallo (som lod sig inspirere af Marcellus-Teatret og brugte de antikke dekorationsformer såsom skjolde, ulve, hjelme og skibe), førstesalen af Michelangelo (som mellem denne og etagen ovenover indsatte en frise med et særegent mønster af masker og frugtguirlander), og andensalen af Jacopo Vignola.

På den anden side af gården, der idag er ret tom og kun udsmykket med 2 antikke sarkofager, er der endnu en forhal med vægnicher, hvor der tidligere var opstillet store statuer. Herfra får man videre og ender så i haven bag Palæet.

Bygningens førstesal indeholder mange rum med smukke dekorationer og kunstsamlinger. Ud mod Pladsen ligger helt til venstre det såkaldte "Rum A", der også kaldes "Sala di Ercole". Ved siden af er midterrummet det såkaldte "Rum B" eller "Sala dei Fasti Farnesiani". Højre hjørnerum ("Rum C") kaldes "Camera di Daniele da Volterra". Et smalt rum i galleriet i venstre side ud for salene ud mod Via dei Farnesi kaldes "Rum D" eller "Camerino", mens den store sal bag de tilmurede buer mod haven er "Rum E" og det såkaldte "Galleria dei Carracci" (se foto af Alvaro de Alvariis). I et lille rum bag højre hjørnesal findes Palæets lille kapel.

UDGRAVNINGER UNDER PALÆET:

Her har man fundet rester af bygninger og gulvdekorationer i sort-hvid mosaik med motiv af akrobater, der gør kunster på hesteryg. De stammer fra slutningen af det 1. og begyndelsen af det 2. århundrede og kaldes "Mosaico degli acrobati". Derudover har man udgravet en gammel grænsesten og en kilde, der endnu risler.

EN TUR GENNEM PALÆETS VIGTIGSTE SALE:

I venstre side af gårdens søjlegang findes den brede og elegante trappe (udført af Antonio da Sangallo), der fører op til Palæets øvre etager. Fra denne kommer man ud på førstesalens søjlegang, men lige over for trappen findes her:

Det venstre hjørnerum, der har 3 fag vinduer mod Via del Mascherone og er det såkaldte Salone d'Onore, som også kaldes Sala di Ercole:
Den høje sal med 18 meter til loftet er tegnet af Michelangelo, som valgte at hæve loftet så højt som muligt, det vil sige til op under taget, hvorved rummet dækker 2 etager. Det smukke og rigtudskårne træloft er skabt af Vignola og genspejles i de kvadratiske felter i gulvet, som er udført i 1900-tallet med brændte teglsten i flere nuancer, samt marmorplader.
For enden af rummet er der en stor kamin i flerfarvet marmor toppet af Farnese-familiens våben i guld, også denne er tegnet af Vignola. På hver side af kaminen står fra 1928-1934 - på høje baser i grønt marmor - 2 af 4 store liggende statuer, udførrt af Guglielmo della Porta til Pave Paul III's grav i Peterskirken. De personificerer Kærligheden ("La Carità", i venstre side) og Overfloden ("L'Abbondanza", til højre). Denne sidste skal have ansigtstræk efter Pavens søster Giulia Farnese (1475-1524).Yderst er der 2 sidedøre i høje profilerede rammer i gråt marmor. I en række ovenover er der ligesom på sidevæggene nicher med buster af romerske kejsere, rummet kaldes derfor også Sala degli Imperatori. Øverst hænger et stort, rektangulært vævet vægtæppe med motivet "Papa Leone I che ferma Attila a le porte di Roma" ("Pave Leo I stopper Attila ved Roms porte"). Pavens ansigtstræk skal her genkalde Pave Leo X af Medici-familien.

Vægtæppet stammer ligesom et lignende på modsatte væg fra Manufacture royale des Gobelins, hvor de blev udført i 1600-tallet. Motiverne er taget fra Rafaels fresker i Vatikanets stanzer. Det andet tæppes motiv er "Incendio di Borgo" ("Branden i Borgo-kvarteret").

Salen har navn efter den antikke Herkules-statue, kaldet "Ercole Farnese", som var Farnese-samlingens pryd og opstillet her, men idag kun findes i en kopi af originalen, som blev hugget af den atheniensiske kunstner Glykon (på italiensk kaldet: Glicone) og idag findes på Museet i Napoli. Marmorstatuen blev fundet under en udgravning i Caracalla's Termer i 1500-tallet. Den var i flere stykker og Guglielmo della Porta samlede disse og genskabte benene, som senere blev erstattet af de originale, da disse blev fundet.

Førstesalens midterum er det såkaldte Sala dei Fasti Farnesiani, der er fuldstændigt dækket af freskomalerier og derfor også omtales som Il Salotto dipinto, Det bemalede rum. Det var Francesco De' Rossi også kaldet Francesco Salviati (1510-1563), der af Kardinal Ranuccio Farnese blev udvalgt til at udsmykke rummets 150 kvadratmeter store vægflade med fresker, der hyldede Farnese-familiens forfædre. Ved Salviati's død i 1563 var væggene over indgangsdøren og over midtervinduet mod Pladsen endnu ikke færdigtudsmykkede. Det tilfaldt derefter Taddeo Zuccari (1529-1566) og dennes broder Federico Zuccari (1542/43-1609), at udføre resten af freskerne.

Blandt motiverne ses: "Apoteosi di Ranuccio-Enea" ("Ranuccio's ophøjelse") af Francesco Salviati. Den ældste Ranuccio Farnese, Slægtens ophav, fremstilles her som sagnhelten Aeneas, stamfader til Roms grundlæggere ifølge digteren Virgil. Over fresken er der malet et falsk vægtæppe med en Venus-figur, der overrækker Ranuccio-Enea våben, som er smedet af Vulcan. Til venstre ses Ranuccio Den Ældre modtage kommandostaven til den pavelige hær af Pave Eugen IV. Til højre er det Pietro Farnese og dennes broder Ranuccio, der ses i spidsen for den florentinske hær, som i 1363 modstod et angreb af hæren fra Pisa.

Et andet motiv er: "Celebrazione di Paolo III" ("Fejring af Pave Paul III"), der ligeledes er malet af Francesco Salviati i 1552-1555. Det var Paul III, der i 1545 indledte Koncilet i Trento. På fresken sidder Paven på en trone flankeret af allegoriske kvindefigurer: til venstre "La Pace" ("Freden"), som sætter ild til våbnene. Og til højre: "La Religione" ("Religionen / Troen"), der bærer en fredsdue på hovedet. På et malet vægtæppe ovenover kroner de 2 figurer Paul III med en tiara. Til højre for dette midterparti er vist, hvorledes Pave Paul III i 1545 genindkalder Koncilet i Trento og bagved ses Kejser Karl V's hær ved slaget ved Mühlberg i 1547. Blandt rytterne kan man se Karl V, samt Ottavio Farnese og til højre herfor Alessandro Farnese. Helt til højre er malet det allegoriske "Ry" ("La Fama"), som blæser sejrsfanfarer.
Til venstre for midterpartiet ses Paul III fremvisende "La Pace di Nizza", Fredstraktaten fra Nice, som Paven havde arbejdet for. Desuden ses Karl V og Frans I der i 1538 sluttede fred. Den allegoriske figur helt til venstre er Det Evige Rom, "Roma eterna", der over hovedet har en trekant, symbolet på Treenigheden.

Over indgangsdøren forestiller fresken "La Fondazione di Orbetello" ("Grundlæggelsen af Orbetello"). Den er udført af Taddeo Zuccari før 1565 og fejrer Pietro Farnese's sejr over Kirkens fjender i slaget ved Orvieto i år 1100. Bagest ses byen Orbetello og nederst til højre nogle musikanter.

Fresken over balkondøren i den brede profilerede karm mellem 2 grånistrede søjler forestiller "Pietro V Farnese combatte alle porte di Bologna nel 1360" ("Pietro V Farnese kæmper ved Bologna's porte i 1360"). Dette malede vægtæppe er også udført af Taddeo Zuccari.
Over sidevinduerne er der malet allegoriske kvindeskikkelser under små, kvadratiske rammer med andre malerier. Alle ledige vægstykker er malet som falsk marmor i gule, brune og gyldne nuancer. Gulvet har samme mønster i teglsten og marmor som i naborummet og loftet er også her et kassetteloft i træ og rigt udskåret og forgyldt.

Det højre hjørnerum er ikke så stort og har kun 2 vinduer mod Piazza Farnese og to mod Via dei Farnesi. Rummet kaldes Camera di Daniele da Volterra efter denne kunstner, som af Pave Paul III fik til opgave at udsmykke denne stue. Øverst på væggene blev der omkring 1547 opsat stukrammer, hvori der blev udsmykket med freskomalerier med motiver fra antikke myter og Farnese-familiens symboler. Især en cyklus med enhjørninger skal illustrere Familiens store øjeblikke. En anden cyklus omhandler vinguden Bacchus. Flere steder er der også trompe-l'oeil fresker, der viser falske perspektiver og lignende. Kassetteloftet i træ er som i de andre rum rigt udskåret og desuden forgyldt. Enkelte stukdekorationer på væggene er holdt i hvidt, men mange steder er dele eller hele dekorationer forgyldt, ligesom de falske vægtæpper er guld-farvede. I en periode benyttedes dette rum som soveværelse for Kardinalerne Ranuccio og Odoardo Farnese.

Overfor hjørnerummet indrettede Farnese-familien deres kapel i et lille 5x5 meter kvadratisk rum uden vinduer men med 3 udgange, den ene mod mellemrummet før hjørnerummet, en anden i den modsatte side mod den højre søjlegang og den tredie til venstre mod et lille trapperum. Oprindeligt har der dog også været en dør indtil det højre hjørnerum.
Kapellets loft er ganske enkelt og blev først senere udsmykket med stukrammer. I 1564 arbejdedes der her stadig på at klargøre væggene og opsætte stuklister og man åbnede et lille tilgitret vindue i den ene sidevæg. På den ene væg er der en meget stor, udskåret og forgyldt stukramme under et højt, brudt buet gavlfelt med stukgesimser omkring relieffer af Helligånden og tunge guirlander. Man mener, at der i rammen skal have siddet et stort maleri, som Annibale Carracci udførte med motivet "Cristo e la Cananea" (Kristus og den kananæiske kvinde (hvis datter Kristus helbredte). Dette findes dog idag i Palazzo Comunale i Parma. Det er muligt, at det var det første maleri, som Kardinalen bestilte af Annibale i 1595. Idag sidder der i den store ramme et noget mindre maleri af en ukendt militærmand ("Ritratto di ignoto in abiti militari"), udført i 1700-tallet og opsat her efter den seneste restaurering i 1985-1986.
Under rammen stod alterbordet, men det er senere flyttet. I stedet er væggen udsmykket med nogle stukrammer med imiteret marmor i flere farver, samt opstillet en vask i marmor på løvefod. På en stenplade bag vasken ses et lille relief af 2 delfiner og en muslingeskal. På hver side af vasken sidder kvadratiske stukrammer med forgyldte stukrelieffer af 3 liljer, der holdes sammen af et flagrende bånd med en tekst, som nu er ulæselig. Der skulle på græsk have stået "Frugtbar ifølge Guds vilje", Kardinal Odoardo Farnese's valgsprog.

I den højre søjlegang mod haven er der i midten indrettet et lille rum, kaldet "Il Camerino" (Det lille Kammer), som Kardinal Odoardo Farnese i 1599 lod kunstneren Annibale Carracci udsmykke med billeder, der skulle hædre Kardinalens dyder som prins og filosof. Det hvælvede loft er inddelt i store felter af rigt dekorerede og forgyldte stukrammer, hvori hver centimeter er udfyldt af stuksnirkler, guirlander, blomstergrene, englefigurer, skyer og sløjfer rundt om ovale stukrammer med malede relieffer, nogle i gråtoner, andre forgyldte. I midten ses et rundt felt med Kardinalens emblem: 3 Iris-blomster.
Halvcirkelformede lunette-felter over dørene er bemalet med motiver fra mytologien og Antikken. Her ses for eksempel: Herkules ("Ercole"), Ulisse ("Odysseus"), Merkur og Perseus. Idéen hertil kom fra Fulvio Orsini, som var bibliotekar hos Odoardo Farnese og de samme figurer ses også i udsmykningen af rummet i loggia'en mod haven.
Over indgangsdøren ses troldkvinden Kirke, der er ved at trylle Odysseus om til et dyr, mens Merkur prøver at hindre det. Overfor er der en anden scene fra Odysséens 12. sang, hvor Odysseus lader sig lænke til skibets mast for at kunne lytte til sirenernes sang uden at være i stand til følge den.
I de andre lunetter ses Herkules, der hviler sig foran Sfinxen, og Atlantis, der bærer jordkloden på sine skuldre. Et oliemaleri af Herkules ved korsvejen, udført af Annibale Carracci i 1596, findes idag i Museo Nazionale di Capodimonte i Napoli.

Endnu et rum, som nogle gange kan beses, er det såkaldte Galleria dei Carracci, som findes på førstesalen i loggia'en mod haven. Denne aflange sal - 20 meter lang og 7 meter bred - lod Kardinal Odoardo Farnese Carracci-brødren udsmykke i perioden 1598-1602 for at danne en smuk baggrund for hans store samling af antikke statuer, især de mange forestillende Bacchus. Alle er idag erstattet af senere kopier.
Det var Annibale Carracci, der tog sig af loftsudsmykningen i form af et trompe-l'oeil-maleri, der skal forestille en samlig ophængte enkelte malerier i forskellige rammer, nogle tilsyneladende ophængt ud for andre underliggende loftsmalerier. Her er mindre relieffer, stukrammer og dekorationer, samt statuer blot malet for at "narre øjet" med skuffende illusioner. Malerierne er inspireret af digteren Ovids "Metamorfoser", en samling af antikke myter, og viser blandt andet Merkur der giver Prins Paris guldæblet, og Diana som fristes af Pan. Desuden optræder Bacchus og hans bryllup med Ariadne, samt Polyfem og Galathea.

På en af salens vægge er der et maleri af Perseus, der modstår sine fjender ved at holde Medusa's hovede frem mod dem, hvorefter de bliver til sten. På den modsatte væg ses Perseus ridende på den vingede hest Pegasus på vej til at frelse Andromeda, som senere skal blive hans hustru.