KIRKENS YDRE:

Facaden med hovedindgangen findes i Via dei Banchi Vecchi, på hjørnet af sidegaden Via delle Carceri, med den højre sidemur langs denne gade, hvor man kan se de høje, halvcirkelformede vinduer, som giver lys til de tre kapeller i Kirkens højre side. De er hver især indsat i brede gult pudsede felter, som er adskilte af brede, flade søjler i hvidt puds. Efter det tredie felt afsluttes muren af 2 smallere felter. I de første, som har Kirkens højde og dermed 2 etager med et vindue foroven, sidder en smuk portal rundt om en mindre sidedør med nummeret 8. Den profilerede dørkarm bærer i hver side nogle svungne dobbelt konsoller, der omkranser et mindre rundt vindue i profileret ramme og toppes med et meget bredt, buet gavlfelt.
I det næste smalle felt er bygningen hævet med en ekstra etage og over denne er klokketårnet opsat (se foto af Alvaro de Alvariis). Muren har forneden en ganske lille og ydmyg dør i en høj, bred og flad travertinramme. Ovenover sidder et større ovalt vindue i en profileret ramme markeret også her med et 8-tal. På anden- og tredieetagen sidder 2 høje vinduer i brede, lyse stukrammer.

Kirkens venstre mur kan ligesom Kirkens bagside ikke ses, da nabohusene her er bygget tæt op af kirkemurene.

FACADEN mod Via dei Banchi Vecchi er opbygget i teglsten, der idag er pudset op i en lys farve, og travertin i den høje base, samt som dele af de dobbelte, flade søjler, der opdeler facaden i 3 felter og 2 etager. Sidefelterrne er kun dekoreret med en høj rammetegning forneden og en mindre ovenover, mens det midterste felt er trukket lidt frem og indrammer en høj indgangsportal under et bredt, buet og fremspringende gavlfelt indeholdende et englehovede. Fem brede trappetrin fører op til døren, der flankeres af et sæt runde søjler med baser og udskårne korinthiske kapitæler i travertin.

Flere mere og mere fremspringende gesimser adskiller stueetagen fra etagen ovenover, som bortset fra nogle svungne støttemure over sidefelterne kun er opbygget over midterfeltet. Over gesimserne løber en bred frise med i midten en balustrade foran en høj balkondør flankeret af søjler med korinthiske kapitæler og relieffer af englehoveder. Søjlerne toppes af et buet gavlfelt omkransende en blomsterguirlande og et korsformet relief på en rund plade, emblemet for Arciconfraternita del Gonfalone. Allerøverst toppes facaden af et trekantet, profileret gavlfelt uden indhold.

KIRKENS INDRE:

Dekoration og opbygning af kirkerummet, som det står idag, stammer fra perioden 1859-1866, hvor arkitekten Francesco Azzurri stod for en større restaurering og ombygning. Der er tale om et rum med kun ét skib, som i hver side har 3 brede og dybe kapeller bag en række høje og brede buer, båret af brede, flade søjler med vandrette plader som kapitæler, hvorpå profilerede buede lister rejser sig. Over buerne løber først en høj, dernæst nogle smallere og kraftigt udskårne, friser og gesimser inden det tøndehvælvede loft, som løfter sig mellem høje vinduesnicher over kapelbuerne. Efter det tredie sæt buer markerer endnu højere firkantede søjler med korinthiske kapitæler overgangen til Presbyteriet, alternichen, der er hævet et par trin over kirkegulvet og har en buet Apsis, som dog dårligt kan ses på grund af den høje alterbygning, som troner midt i dette område.

Kirkerummets stukudsmykning er udført af Pietro og Giovanni Sasselli fra Forlì, mens gulvet, søjlerne og de elegante korbalkoner i Presbyteriet skyldes den romerske billedhugger Santea Cianfarani. Kunstneren, som har udtænkt og i 1881 fremstillet Højalteropsætningen, er dog Giuseppe Rinaldi.

Loftet var engang bemalet med en fresko af "La visione di San Bonaventura e la redenzione degli schiavi" ("San Bonaventura's drøm og befrielsen af slaverne"), udført af Antonio Nessi kort før 1765. Man kender til denne fresko, fordi der findes en skitse hertil i Accademia di San Luca. Senere blev den erstattet af Arciconfraternita del Gonfalone's våbensmærker og medaljoner med scener fra Broderskabets historie, samt allegoriske figurer i malede nicher, udført af Cesare Mariani. (Se foto af Alvaro de Alvariis).
Loftsfladen er delt i 4 dele - en ud for hver kapelbue og en ud for den første del af Presbyteriet. I de 3 dele er der i midten en udsmykket og udskåret ottekantet ramme med et maleri. Disse forestiller, nærmest indgangen: en basunengel i rosa gevandter og blå kappe (se foto af Alvaro de Alvariis). I midten: Lægbroderskabets våbenskjold båret af 2 engle (se foto af Alvaro de Alvariis). Sidste felt før Presbyteriet: en basunengel i grønne og gule gevandter med blå kappe (se foto af Alvaro de Alvariis).
På hver side er der - ud for vinduesnicherne over kapelbuerne - malet en statuegruppe med 2 siddende figurer, der imellem sig har en rund medaljon med et monocromt malet billede, som giver indtryk af, at der er tale om et basrelief. Disse billeder viser scener fra Arciconfraternita del Gonfalone's historie og i mindre gråbrune felter nedenunder er der skrevet en lille forklarende tekst på latin. Scenerne forestiller: "La fondazione" ("Grundlæggelsen"), "L'approvazione" ("Godkendelsen"), og "L'attività caritativa" ("Broderskabets godgørenhed"). De siddende figurer skal forestille nogle af de slaver, som Broderskabet lykkedes at løskøbe.
Mellem disse 3 brede dele løber 2 smallere dele med en anden udsmykning, som hver består af 2 siddende figurer, der i rummet imellem sig har nogle dekorative bemalinger og en roset. Figurerne, som Cesare Mariani og hans medarbejdere har malet som siddende i nicher i muren, forestiller allegorierne "Costanza" ("Standhaftighed") og "Carità" ("Kærlighed") ( i højre side), samt "Liberalità" ("Gavmildhed") og "Fede" ("Tro") i venste side. Alle dyder, som Broderskabet vægtede højt.
I det sidste loftsfelt over korbalkonerne er der blot én stor rund, udskåret ramme omgivet af 4 englebørn og indeholdende andre engle (se foto af Alvaro de Alvariis).
Vinduernes loftsbuer er malet som om der var tale om mosaikbelægning i guld med farvede felter med våbensmærker for de paver, som havde haft særlig forbindelse med Broderskabet gennem årene: Set fra Højalteret er de i venstre side for: Clemens IV, Innocens VIII, Alexander VI, og Clemens VII, samt i højre side: Julius III, Gregor XIII, Sixtus V, og Gregor XVI.

HØJRE SIDE:

1. kapel i højre side er Cappella dei Santi Francesco di Sales e Tommaso di Villanova og det er netop disse helgener, som ses knælende for foden af Jomfru Maria med Jesus-Barnet på altertavlemaleriet, der er udført af Salvatore Monosilio i midten af 1700-tallet (se foto af Alvaro de Alvariis). Omkring 1761 blev Kirken ombygget af srkitekten Marco David og det derved opnåede udseende ændredes ikke ret meget under Francesco Azzurri's renovering i 1800-tallet. Men tilbage til tiden før 1761 var dette kapel viet til helgeninderne Santa Caterina og Santa Maria Maddalena og altertavlen havde derfor et andet motiv.
På væggen til højre ses et gravmæle for Monsignor Nicolò Maria Nicolai, der døde i 1833. Det er udført i hvidt marmor af Giuseppe Fabris rundt om en lukket dør. På hver side er der en bred dørkarm med relieffer af engle, mens karmen ovenover er forsynet med refieffer af laurbærkranse. Over en frise med en lang gravskrift troner en buste af den afdøde, indsat i en lille rund niche (se foto af Alvaro de Alvariis).
På væggen til venstre ses over døren ind til nabokapellet et nyere maleri fra år 2000 af Stefania Fabrizi kaldet Seminario Martire (se foto af Alvaro de Alvariis).
Loftet herinde er bemalet af Ernesto Friguglia og Salvatore Rotani med rossetter og stukrammer rundt om symbolet for Helligånden ("La Colomba dello Spirito Santo").
Den brede underkant på buen, der giver adgang til kapellet, er dekoreret med runde, forgyldte rammer omkransende kerubhoveder.

På den brede, flade søjle mellem 1. og 2. kapel har Cesare Mariani malet "Nehemia" / "Neemia" (Nehemias) i en stor firkantet og forgyldt ramme under et trekantet felt med en engel, som bærer et indskriftsbånd med profetens navn (se foto af Alvaro de Alvariis).

2. kapel i højre side er Cappella di Santa Lucia og har siden ombygningen i 1761 været viet til helgeninden Santa Lucia, selvom udsmykningen rent faktisk først blev til 100 år senere, i 1861, som det kan læses på en indskrift på den lille dør til venstre. På alteret, som er udført af Giuseppe Rinaldi, står - i en forgyldt niche med rigt dekoreret og forgyldt ramme - en statue af Santa Lucia i hvidt marmor, hugget af Scipione Tadolini (se foto af Alvaro de Alvariis). Bemærk, at den blindede Santa Lucia i sin venstre hånd bærer en lille bakke, hvorpå hendes øjne hviler. Marmorstatuen erstatter en statue i træ, som Spinazzi og Lisandroni fik opsat i 1700-tallet og som nu opbevares i forhallen til Kirken Oratorio del Gonfalone i Via del Gonfalone. På væggen ved siden af statuen hænger en mængde små "ex-voto", votivgaver, i form af sølvhjerter og andet, der er opsat som tak for helgenindens hjælp. Rammen om alternichen toppes af et gavlfelt bestående af 2 volutter med plantedekoration, der støtter en oval med Arciconfraternita del Gonfalone's våben.
Kapellets loft er dekoreret med kassetter og i midten en rund ramme med et billede af en engel, der bærer helgenindens martyrpalmegren.
Undersiden af kapellets indgangsbue har udsmykning i geometriske former sammen med 2 runde rammer indeholdende relieffer af kerubhoveder.
I hver side af Kapellet ses desuden 2 Dyder: til højre "la Castità" ("Kyskheden" - se foto af Alvaro de Alvariis) og til venstre "la Carità" ("Kærligheden" - se foto af Alvaro de Alvariis). De menes udført af Filippo Prosperi.

På den brede, flade søjle mellem 2. og 3. kapel har Cesare Mariani malet profeten "Esdra" i en stor firkantet og forgyldt ramme under et trekantet felt med en engel, som bærer et indskriftsbånd med profetens navn (se foto af Alvaro de Alvariis).

3. kapel i højre side er Cappella dei Santi Pietro e Paolo. Over alteret ses her at maleri af "Santi Pietro e Paolo condotti al martirio" ("San Pietro og San Paolo føres til martyriet"), udført af Mariano Rossi i midten af 1700-tallet (se foto af Alvaro de Alvariis).
På kapellets vægge er sat en del votivgaver i forgyldte rammer og til venstre ses i en glasmontre en statue af Jesus-Barnet ("Cristo Bambino").
Kapellets loft har kassetteudsmykning i stuk udført af Mester Sasselli fra Forlì og dekoreret med dyre- og plantemotiver af Ernesto Friguglia og Salvatore Rotani. I midten er der en ottekantet ramme med en trekant omgivet af stråleglans - som symbol på Gud Fader.
Indgangsbuens underside er bemalet med grottesker og bånd. På buens forside mod kirkerummet er der øverst en indskrift med teksten "Ave Maria captivorum redemptio peccatorum reconciliatio" ("Hil Maria, de fangnes befrier, syndernes forsoner").

PRESBYTERIET:

markeres af 2 sæt fremtrukne, firkantede, kannellerede, ekstra høje søjler med korinthiske kapitæler. Hvert sæt indrammer en udskåret portal under et trekantet gavlfelt forneden, mens der ovenover er indsat en elegant, men også ret massiv, korbalkon foran et tilbagetrukket orgel. Balkonen bæres af kraftige, udskårne konsoller og den er forsynet med en nydelig balustrade (se foto af Alvaro de Alvariis). Arrangementet er udført af billedhuggeren Sante Cianfarani i forbindelse med den store restaurering i 1800-tallet, mens orgelet menes at være fra 1721-1723 (andetsteds oplyses det at være fra 1882 og bygget af Nicola Morettini).

Døren til højre fører ind til et lille rundt rum, som kaldes Sacello di Sant'Antonio Maria Claret. Det er viet til Clarettianer-Ordenens stifter og blev indrettet i forbindelse med dennes helgenkåring den 7. Maj 1950. Herinde findes et lille alter med en statue af helgenen mellem 2 tynde søjler, samt et basrelief i stuk af 2 engle, den ene med en martyrpalmegren og en basun, den anden med 2 rosenkranse, som er Ordenens symbol. Desuden ses en skare af Clarettianske missionærer. Fra rummet fører en trappe op til orgelet.
Døren giver desuden adgang til Kirkens klokketårn.

Hævet et par trin over gulvhøjde afskærmer en smuk balustrade af skiftevis hvide marmorsøjler og firkanter af rødåret marmor selve alterområdet.

Den halvcirkelformede APSIS afgrænses af den høje fristående altervæg, men på hver side af denne kan man i apsisrundingen se malerier på væggen over korstolene i mørkt træ. Til højre er det et freskomaleri fra 1863-1866 af Cesare Mariani med motivet "Sisto V benedice gli schiavi liberati" ("Pave Sixtus V velsigner de frikøbte slaver") (se foto af Alvaro de Alvariis). Der hentydes her til en særlig episode i Gonfalone-Broderskabets historie, hvor det var lykkedes Arciconfraternita del Gonfalone at få udvirket af Det Tyrkiske Rige, at de første slaver herfra blev frigivet. Over freskens rigt dekorerede ramme - også denne i freskoteknik og malet som et fiktivt ophængt vægtæppe - sidder en indskriftsplade med teksten: "Cce. Servitute redempti - in Templo liber - Xysto.V. offeruntur".

Til venstre for denne fresko - og foran en af de høje, brede, kannellerede og delvist forgyldte søjler, som deler apsisrundingen i flere felter - ses Højalteret, der i 1800-tallet som erstatning for en tidligere tavle fra 1700-tallet blev udført i mangefarvet marmor og stuk efter tegning af Giuseppe Rinaldi (se nedenfor).

Til venstre for og bagved højalteret står endnu en af de ovennævnte søjler og derefter i apsisrundingen endnu en fresko på et malet "vægtæppe", her med motivet "Giovanni Cerrone nominato prefetto di Roma" ("Giovanni Cerrone bliver udnævnt til Bypræfekt i Rom"), også denne malet af Cesare Mariani. (Se foto af Alvaro de Alvariis)

APSISKUPLEN er udsmykket af et stort maleri af "San Bonaventura ha la visisone della Vergine" ("San Bonaventura's drømmesyn af Jomfru Maria", udført af Cesare Mariani (se foto af Alvaro de Alvariis). I maleriets venstre side ses nogle personer, som havde særlig betydning for Lægbroderskabet og for dets formål: at løskøbe fangne "slaver" fra tyrkisk og arabisk fangenskab. Det drejer sig om blandt andre San Giovanni de Matha og San Felice de Valois, som stiftede Trinitar-Ordenen med samme formål. Samt en San Raimondo Penafort, der prædiker for de fremmødte.

HØJALTERET:

Alterbordet erstatter et tidligere barokalter tegnet af Marco David og er udført af Giuseppe Rinaldi i forskellige marmorsorter og -farver og står foran selve Højalteret, der som nævnt ovenfor er udført i mangefarvet marmor, som en stor, bred og høj marmormur, opdelt af 2 sæt søjler (yderst 2 brede, flade, kannellerede mursøjler og inderst 2 halvrunde, kannellerede søjler, alle med komposite kapitæler) i 3 felter: 2 smallere sidefelter og et bredt midterfelt, hvori der sidder en stor, bred og forgyldt ramme med relieffer af vaser, kandelabrer og planteranker. Den omkranser selve HØJALTERTAVLEN, der er et maleri af "Madonna del Gonfalone", malet i 1500-tallet som kopi af Livio Agresti's maleri af "Madonna Salus Populi Romani" i Kirken Santa Maria Maggiore (se foto af Alvaro de Alvariis). Maleriet blev kronet i 1666.

De 4 søjlekapitæler bærer en række smalle friser, hvoraf den ene - over midterpartiet - er forsynet med en indskrift: "Altare Privilegatum". De fremspringende gesimser her fortsætter op i en udskåret bue med i midten et maleri af Gud Fader, udført af Erminia Pompili Maldura (se foto af Alvaro de Alvariis). Øverst toppes altermuren af et trekantet gavlfelt, der er dekoreret med flere udskårne og forgyldte ornamenter.

Til venstre for Apsisrundingen er denne afslutning også her markeret af 2 sæt fremtrukne, firkantede, kannellerede, ekstra høje søjler med korinthiske kapitæler. Hvert sæt indrammer en udskåret portal under et trekantet gavlfelt forneden, mens der ovenover er indsat en elegant, men også ret massiv, korbalkon foran et tilbagetrukket orgel. Balkonen bæres af kraftige, udskårne konsoller og den er forsynet med en nydelig balustrade (se foto af Alvaro de Alvariis). Arrangementet er udført af billedhuggeren Sante Cianfarani i forbindelse med den store restaurering i 1800-tallet, mens orgelet menes at være fra 1721-1723.

Døren her i venstre side fører ind til Kirkens SAKRISTI, som nogle mener er indrettet af Francesco Azzurri i forbindelse med renoveringen i 1800-tallet, mens andre antager at det er den oprindelige udformning af Marco David fra 1761. Langs væggene står høje skabe over lavere skænke i poleret nøddetræ. Også Alteret for enden af rummet er her en skænk i mørkt træ ligesom den store og høje ramme omkring altertavlen, der udgøres af et maleri af Ermenegildo Costantini forestillende Korsfæstelsen ("Crocifissione"). Loftet er tøndehvælvet og lystmalet med mørkere kanttegning. Over indgangsdøren er opsat en sort marmorsten fra begyndelsen af 1600-tallet med en indskrift til minde om de privilegier, som Arciconfraternita del Gonfalone modtog fra Pave Paul V.

Det øverste og 3. kapel i venstre side er Cappella di San Bonaventura, som er afskærmet fra kirkerummet af en lav balustrade i marmor af typen diaspro rosso. Samme marmortype er anvendt til alteret over hvilket der hænger et maleri fra perioden 1761-1765 af Giorgio Gaspare de Prener. Motivet er "San Francesco che appare a San Bonaventura" ("San Francesco viser sig for San Bonaventura" (se foto af Alvaro de Alvariis). Det lille ovale billede i den rigt svungne guldramme på alteret forestiller "San Giuseppe con il Bambino Gesù" ("Josef med Jesus-Barnet"). Navnet på kunstneren kendes ikke, men maleriet stammer fra 1800-tallet (se foto af Alvaro de Alvariis). På sidevæggene er der fresker med San Bonaventura's symboler på malede tæpper, til venstre ses en bog og en krone og til højre en serafin med en stjerne, et symbol på Franciskaner-Ordenen. Loftet er udsmykket med grottesker og geometriske former, samt i midten Helligåndens Due.
Kapellets indgangsbue har på undersiden stukrammer og medaljoner med kerubhoveder.

På den brede, flade søjle mellem 3. og 2. kapel har Cesare Mariani malet profeten "Geremia" ("Jeremias") i en stor firkantet og forgyldt ramme under et trekantet felt med en engel, som bærer et indskriftsbånd med profetens navn (se foto af Alvaro de Alvariis).

2. - og midterste - kapel i venstre side er Cappella del Crocifisso, hvor der som altertavle er opsat et trækrucifiks fra 1500-tallet (se foto af Alvaro de Alvariis), som lige siden har været i Broderskabets eje. Under de store religiøse processioner i anledning af Jubelårene 1550 og 1575 blev Korset tilsyneladende taget ned og Skærtorsdag aften båret rundt i byen, hvor det tiltrak store skarer af troende.
I den periode mellem 1761 og 1765, hvor Kirken blev renoveret af Marco David, blev Korset flyttet til Oratorio del Gonfalone, men straks efter at ombygningen var overstået, kom Krucifikset tilbage på sin gamle plads. Dette skete under stor festivitas, hvor talrige kardinaler og store menneskemængder fulgte Korsets rute fra Via del Gonfalone og op til Via dei Banchi Vecchi.
I 1800-tallet blev Krucifikset restaureret af Raffaele Vespignani og indsat i den marmorramme, hvori det ses idag. Den har forneden en høj, bred base, hvori der i en forgyldt ramme er indsat et stykke rosa marmor. Rammens sider består af 2 brede, flade, kannellerede og delvist forgyldte søjler med komposite, udskårne og forgyldte kapitæler, som bærer en gesims og et trekantet gavlfelt. På hver side af denne ramme sidder lange felter beklædt med rødt stof og nærmest helt dækket af votivgaver.
Kapellets loft er dækket af stukkassetter med i midten et maleri af Paolo Mei forestillende "L'Angelo del Sudario" ("Englen med Svededugen"). I hver side ses stiliserede blomstermotiver på guldbund.
Kapellets sidevægge er dækket af 2 meget store fresker. Til højre ses San Giovanni Evangelista (Evangelisten Johannes), til venstre "La Vergine addolorata" ("Den sørgende Madonna"). De er begge malet af Paolo Mei i anden halvdel af 1800-tallet.
Indgangsbuens underside har dekoration af geometriske former og små udskårne englehoveder. På ydersiden mod kirkerummet sidder over buen en indskriftstavle, hvor man kan læse teksten "Beati qui nunc - Fletis".

På den brede, flade søjle mellem 2. og 1. kapel har Cesare Mariani malet profeten "Zorobabele" i en stor firkantet og forgyldt ramme under et trekantet felt med en engel, som bærer et indskriftsbånd med profetens navn (se foto af Alvaro de Alvariis).

1. kapel i venstre side er Cappella dei Santi Carlo Borromeo e Gregorio Barbarigo. Altertavlen (se foto af Alvaro de Alvariis) er indrammet af en høj, profileret, forgyldt ramme, som ender i en høj bue, hvori der sidder et stort maleri forestillende "San Carlo Borromeo in gloria con San Gregorio Barbarigo" ("San Carlo Borromeo i Himmelen og San Gregorio Barbarigo"). Det er udført af maleren Eugenio Porretti i anden halvdel af 1700-tallet. Rummets hjørner er afrundede og dekoreret med forgyldte friser og grotesker.
På alterbordet står en lille oval, forgyldt træramme med et maleri af Sant'Antonio Maria Claret, stifteren af Ordine dei Padri Clarettiani, udført af Conti omkring 1950 i forbindelse med Clarets helgenkåring.
På væggen i højre side sidder et meget nyt maleri forestillende Pier Giorgio Frassati, som blev saligkåret i 1990. Det er udført af Carlo Bertocci i 1999 (se foto af Alvaro de Alvariis).
Loftet i kapellet er dekoreret med monocromt malede rosette-felter og plantemotiver. I midten er der en rigt udskåret stukramme indeholdende et maleri af Helligåndens Due.
Undersiden af indgangsbuen har firkantede rammer med små udskårne englehoveder.

INDGANGSVÆGGEN (se foto af Alvaro de Alvariis):

Midt på væggen sidder det store indgangsparti i mørkt træ med søjler i hver side og glasruder i de høje døre under et trekantet gavlfelt. Væggen omkring er dækket af marmorplader, forneden i firkantede felter i brunt marmor omkranset af en sort marmorramme. Ovenover er der på grå baggrund anbragt 2 store forgyldte og udskårne billedrammer, der indholder længere tekster. Støttesøjlerne til den første bue i hver side går her en smule frem i rummet, så der også i samme marmortyper er plads til 2 lignende rammer, men her med malerier af Mariani. Til venstre ses Tobias med fisken ("Tobiolo") - se foto af Alvaro de Alvariis - til højre ses "Daniel" - se foto af Alvaro de Alvariis .
En profileret gesims tværs over væggen opdeler denne, så den øverste del - under endnu en række gesimser - kan indeholde 2 sidemalerier og endnu en forgyldt ramme med en tekst til minde om Kirkens restaurering under Kardinal Flavio Chigi i 1764. Sidemalerierne er - til venstre: den personificerede Arkitektur ("l'Architettura") - af nogle tolket som "Kunsten" - og til højre den personificerede "Pittura" ("Maleriet") - af nogle tolket som "Historien". De er begge malet af Cesare Mariani.
Øverst oppe sidder midt på væggen det store vindue, mens Cesare Mariani i sidefelterne har malet de gammeltestamentlige heltinder "Deborah" (til venstre) og "Giuditta" ("Judith") (til højre).