|
Santa Maria dell'Orazione e Morte - En Rundgang NB: TALLENE I PARANTES henviser til: PLAN over Kirken (NB: De fotos af Alvaro de Alvariis, der er linket til, vises i nye vinduer !!!) - Via Giulia nr. 262 - Se nr. 99 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
FACADEN (1) er i 2 etager med et trekantet gavlfelt, der spænder over hele bredden. I trekanten er der i midterdelen et buet gavlfelt, som spænder over facadens let fremskudte midterparti, der på begge etager flankeres af flere søjler; yderst kraftige firkantede, flade søjler, hvorefter der følger 2 runde søjler inden en helt flad søjle, der indkranser midterfeltet med dets portal forneden og et højt vindue foroven. Søjlerne står på høje baser og toppes af korinthiske kapitæler, der bærer flere rækker af gesimser og flade bånd, hvoraf man på det nederste læser indskriften "Ind[ulgentia] plen[aria] quot[idiana] perpetua pro vivis et defunctis": Fuldt aflad for levende og døde kan opnås ved et besøg i Kirken. Over indskriftsbåndet ses i midterfeltet et brudt, buet gavlfelt. Selve portalen er indrammet af en kannelleret karm med 2 vingede kranier, der bærer et tværfelt og et buet gavlfelt, som indrammer et lille relief af et timeglas med vinger (se foto af Alvaro de Alvariis). Foto til venstre: Facaden set fra Via dei Farnesi - cop. Leif Larsson, Foto til højre: Kirkens portal - cop. Bo Lundin. Over facaden anes til venstre den elegante kampanile (3) (som muligvis er bygget efter at Ferdinando Fuga's facade var blevet opført i 1733) og over midterfeltet Kirkens kuppel. ... På hver side af facadens nederste etage er der en smal sidebygning med en sidedør (2h og 2v) under et højt ovalt vindue. Dørens karm toppes af et lidt fladtrykt, ovalt vindue og et buet gavlfelt under det høje vindue, hvis ramme foroven afsluttes af en sløjfe i stuk. På den venstre flade søjle (4) sidder her et indridset billede af et vinget skelet med et tekstblad, hvorpå der er skrevet "hodie mihi cras tibi" : Idag mig - imorgen dig". Pladen stammer fra den tidligere 1500-tals kirkebygning og har forneden et hul til pengeindsamlingen ("elemosina") med indskriften "Elemosina per la lampada perpertua del Cemeterio": "Almisse til den evigt brændende lampe på kirkegården". På den højre flade søjle (5) sidder en lignende tavle med indsamlingsbøsse. Her ses et vinget skelet ved en grav og teksten "Elemosine per le poveri - morti che si pigliano - in campagna. MDCXCIV": "Almisser for de fattige døde, som man finder liggende ud på markerne. 1694". Også denne plade stammer fra den gamle kirke. Tavler til venstre og til højre for kirkens indgang - cop. Leif Larsson Kirkens grundplan (6) er en oval, hvori indgang og apsis med højalter er på de korte sider, mens der i hver af de 2 langsider er indrettet 2 små kapeller. Fra de 2 sidedøre i facadens sidebygninger fører korte korridorer ind til kirkerummet. Fra venstre sidedør løber der deruden en lang buet korridor bag kapelmuren og frem til et lidt større rum bag Kirken og til venstre for højalterrummet. Kirkerummets vægge er i konstant "bølgende bevægelse", idet der mellem de konkave kapelnicher er smalle og buede fremtrædende partier, hvori 4 døre under små korbalkoner, samt nogle fresker er anbragt. De forskellige nicher er adskilte af smalle søjler med korinthiske kapitæler. Den øverste dør i venstre side giver adgang til ovenfornævnte lille rum, der idag benyttes som Sakristi. Kirkens højres side. - foto: cop. Bo Lundin. Søjlerne, der er malet som granit, bærer gesimser og friser, dekoreret med stukrelieffer af vingede timeglas og guirlander. Også Kuplen (7) er oval, opdelt i 12 felter af forskellig bredde, de bredeste over hovedindgangen og presbyteriet, 4 smallere over kapellerne og endelig de smalleste imellem disse. I de 6 bredere felter sidder kuppelvinduerne. I midten af kuplen er der en oval åbning med et glasmosaikvindue. I kuppelfelterne er der forgyldte stukdekorationer i form af krydsede linier, som giver en fornemmelse af netværk. (Se foto af Alvaro de Alvariis). Gulvet er i hvidt marmor med indlagte firkanter i mørkeblågråt marmor kaldet "bardiglio". Forskellige gravsten for medlemmer af Kirkens lægbroderskab Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orazione e Morte er nedlagt i gulvbelægningen. Her ses først på muren en indskrift (8), som er en kopi af Pave Pius VI's kundgørelse om opnåelse af evigt aflad for den, der besøger Kirken (se foto af Alvaro de Alvariis). Dernæst følger en dør under en lille korbalkon (9). Herfra kommer man ud i kort korridor, der fører til Kirkens højre sideindgang (2h). 1.Kapel i højre side (10) er viet til Santa Caterina d'Alessandria ("Cappella di Santa Caterina" - se foto af Alvaro de Alvariis) og har som altertavle et maleri af en ukendt kunstner fra slutningen af 1500-tallet. Det forestiller "Sposalizio mistico di Santa Caterina": "Santa Caterina's åndelige bryllup (med Jesus)" og har måske oprindeligt været opsat i den gamle Kirke. På alterbordet står et ovalt maleri, et portræt af San Carlo Borromeo, som var medlem af Kirkens broderskab. Det stammer muligvis fra 1700-tallet. (Se foto af Alvaro de Alvariis). På sidevæggene ses 2 små runde malerier, som sandsynligvis er udført i 1800-tallet af en ukendt kunstner. Til venstre ses Sant'Anna som lærer den unge Maria at læse (se foto af Alvaro de Alvariis) og til højre er det Tobiolo og Englen (se foto af Alvaro de Alvariis). På væggen mellem dette og det næste kapel i højre side (11) sidder en fresko fra begyndelse af 1600-tallet af Giovanni Lanfranco, som oprindelig havde malet motivet "Sant'Antonio Abate fa visita a San Paolo di Tebe" ("Sant'Antonio Abate besøger San Paolo di Tebe / San Paolo Primo Eremita" - se foto af Alvaro de Alvariis) til "Romitorio farnesiano", Kardinal Odoardo Farnese's private kapel, hvortil han trak sig tilbage for at bede i ensomhed. Kapellet, som stod til venstre for Kirken, blev revet ned i 1733, da Ferdinando Fuga byggede den kirkebygning, som vi besøger idag. Under fresken er der et gravmæle fra 1800-tallet for Gioacchino Petrucci. På søjlen til venstre (12) sidder en indskrift til minde om Kirkens indvielse i 1738 og en anden, der nævner Lægbroderskabet Società dell'Adorazione perpetua del SS.mo Sacramento. Den stammer ligeledes fra 1700-tallet. 2. Kapel i højre side (13) kaldes Cappella di San Michele Arcangelo og det er viet til Ærkeenglen Mikael. Altertvalen er her en 1700-tals kopi af Guido Reni's maleri af San Michele Arcangelo, som han havde malet for Kirken Santa Maria della Concezione (se foto af Alvaro de Alvariis). Kapellets indretning med søjler og marmor i udsøgte sorter (diaspro di Sicilia, portasanta og bardiglio) er af Paolo Posi og udført i 1741. På alteret ses det mirakuløse maleri af Madonna med Barnet, der i 1577 blev doneret til den gamle kirkebygning af Grev Cesare Glorieri. Det voldosmt istandsatte billede stod tidligere på højalteret. (Se foto af Alvaro de Alvariis) Presbyteriet (14) åbner sig i en apsis med afrundet bagvæg. I hver side af rummet er der døre i elegante marmorkarme ind til de mindre naborum. Til venstre ind til Sakristiet. Over dørene sidder små elegante korbalkoner. I apsis (15) sidder højaltertavlen, et stort maleri af Den Korsfæstede Kristus, malet af Ciro Ferri i 1680. På alterbordet (16) stod - som nævnt ovenfor - tidligere det mirakuløse Madonna og Barn billede fra den gamle Kirke, som idag findes på alterbordet i Cappella di San Michele. Under alteret findes relikvierne af Sant'Antonio Abate. De flade søjler i hver side af rummet er påsat plader af marmor, som er fundet i Farnese-familiens park, Giardino Farnese. Øverst sidder på bagvæggen under loftsbuen 2 stukengle med en guirlande. De var tidligere anbragt som overbygning over det ovenfornævnte Madonna-billede (se foto af Alvaro de Alvariis). I hver side ses 2 store sølvkandelabrer, som blev foræret til Kirken i 1703 af Giacomo Olivieri. Højalter. - foto: cop. Bo Lundin. Til venstre for presbyteriet (17) sidder en dør, der fører ind til Kirkens Sakristi (18), som er bygget i 1733 efter en tegning af Ferdinando Fuga, men udvidet i 1910. I det lille forrum ("vestibolo") ses mindeindskrifter for forskellige paver og gravsten. På indgangsvæggen hænger maleriet "San Michele Arcangelo atterra il demonio": Ærkeenglen Mikael slår dæmonen til jorden" - se foto af Alvaro de Alvariis. Det stammer fra den gamle Kirkes Cappella di San Michele og anses at være udført af Raffaellino da Reggio omkring 1576, hvor den første kirkebygning blev indviet. Til højre herfor ses et billede forestillede den fra Korset nedtagne Kristus ("Cristo deposto") (se foto af Alvaro de Alvariis), udført af en ukendt maler i 1600-tallet. På venstre væg hænger 2 malerier fra 1660'erne-1670'erne, formodentlig malet af Giacinto Brandi. De stammer fra sidevæggene i den gamle Kirkes Cappella di San Michele og forestiller til venstre "San Michele Arcangelo salva le anime del Purgatorio" ("Ærkeenglen Mikael frelser sjælene i Skærsilden" - se foto af Alvaro de Alvariis), samt til højre "San Michele Arcangelo, il demonio e trapasso di un moribondo" ("Ærkeenglen Mikael, dæmonen og en døendes bortgang" - se foto af Alvaro de Alvariis). I korridoren (19) findes også indgangen til det, der er tilbage af Kirkens gamle begravelsesplads og kirkegård ("Cimitero monumentale", også kaldet "Cimitero sotterraneo"). (Læs mere herom nederst på siden) 2. Kapel i venstre side (20) = øverste Kapel kaldet Cappella di Santa Giuliana Falconieri. På altertavlen, som er et maleri af Pier Leone Ghezzi fra ca. 1740, ses Santa Giuliana Falconieri, der modtager nonnedragten af San Filippo Benizi, mens hendes onkel Sant'Alessio Falconieri bistår. Giuliana Falconieri døde i 1341 og blev helgenkåret i 1737. Hendes families våben ses på sidevæggene. (Se foto af Alvaro de Alvariis). På væggen mellem dette og det første kapel i venstre side (21) sidder en fresko af Giovanni Lanfranco fra begyndelsen af 1600-tallet, forestillende San Simeone Stilita (Simon Søjlehelgen). (Se foto af Alvaro de Alvariis). Fresken stammer oprindeligt fra Kardinal Odoardo Farneses nu forsvundne kapel Romitorio Farnesiano, hvorfra den omkring 1733 blev fjernet, da kapellet blev revet ned. 1. Kapel i venstre side, Cappella della Sacra Famiglia, (22) er viet til "Den Hellige Familie": Maria, Josef og Jesus. På alteret fra 1800-talllet ses et maleri af Lorenzo Masucci. Det er malet omkring 1750 og motivet er Flugten til Ægypten ("Fuga in Egitto" - se foto af Alvaro de Alvariis). Bemærk hvorledes englen rækker Jesus-Barnet en kurv med lidelses-instrumenterne ("gli strumenti della Passione") som forudsigelse af Kristi lidelse og død (se foto af Alvaro de Alvariis). Her findes også gravmæler for Pericoli-familien. Til højre for Vincenzo Pericoli, der døde i 1861, og til venstre for Paolo Pericoli, som var leder af Azione Cattolica Italiana og døde i 1943. På begge sider af hovedportalen i indgangsvæggen er der døre, som fører ud til mindre korridorer, som igen fører ud til sideindgangene. Den til højre (når man står i Kirken og ser mod indgangsvæggen) (23) fører ud til Kirkens venstre sideindgang (2v) og desuden ud til en lang, buet korridor (19), der løber bag rækken af kapeller i Kirkens venstre side. Denne korridor forbinder sideindgangen med Sakristiet (18). Over indgangsdøren anes - bagved det store orgel fra 1867 (25) (se foto af Alvaro de Alvariis) - en fresko af Lanfranco forestillende nogle eremitter. Den stammer - som de øvrige fresker fra denne kunstners hånd - fra Kardinal Farneses Kapel. Under loftet sidder i en bue 2 stukengle, som holder en indskriftsrulle med teksten: "Quando orabas - cum lacrymis et - sepeliebas mortuos - et derelinquebas - prandium tuum - ego obtuli - orationem tuam - Domino" : "Da du bad i tårer og begravede den døde og forlod dit måltid, da bragte jeg (Ærkeenglen Rafael) din bøn til Gud". Citatet skal stamme fra Tobits Bog, kapitel 12, vers 12. (Bibelen online / Bibelselskabet). (Se indskriften på foto af Alvaro de Alvariis). Mellem døren til sidekorridoren og hovedindgangen (24) sidder på muren en indskrfit om de aflad, som Pave Clemens XIII tilstod de besøgende (se foto af Alvaro de Alvariis). Cimitero sotterraneo / Cimitero monumentale: Fra korridoren til venstre for kirkevæggen (19), hvortil der er adgang både fra venstre sideindgang (2v) og fra døren til venstre for presbyteriet (17), kan man komme ned til den underjordiske kirkegård ("Címitero sotterraneo") og det, der er tilbage af Kirkens gamle begravelsesplads. ("Cimitero monumentale") (26). En trappe med indmurede indskrifter fra 1600-tallet (blandt andet en til minde om det aflad, som Pave Paul V tilstod Kirkens besøgende) fører ned til et dystert, rektangulært rum, hvori der står 2 mursøjler med nicher. Overalt er der hernede rester af Kirkens og Broderskabets fortid: skeletdele, knogler og kranier fra de døde, som Broderskabets medlemmer hjembragte fra deres ture ud i den romerske Campagne, i landskabet udenfor Rom, hvor mange døde navnløse og uden slægtninge til at bekoste deres begravelse, eller i så stor fattigdom, at der ikke var råd til en begravelse, nogle måske endog efterladt som bytte for de omstrejfende dyr. Disse lig bragte medlemmerne hjem til Kirken, gjorde dem i stand og sørgede for en korrekt begravelse med bønner og salmer og nedgravning på den åbne kirkegård i haven ned mod Tiberen eller i krypten under Kirken. (Se foto fra sådan en begravelse på Alvaro de Alvariis' Flickrside). I dett ene rum er der på væggen over et vievandskar opsat et skelet med et timeglas (se foto nedenfor) og et andet med et ur sidder på en anden væg (se foto af Alvaro de Alvariis). På en tredie væg ses et kors sammensat af hovedskaller: Fotos: - cop. Bo Lundin. Mange kranier er samlet på hylder i vægskabe (se foto nedenfor), på nogle er der ligefrem skrevet den afdødes navn, dødsdato og -årsag (se foto af Alvaro de Alvariis). Lampen som ses på fotoet til venstre er sammensat af små knogler. Andre kranier og knogler er opsat på et alterbord under en glasmosaik af Kristi Kors: Fotos: - cop. Bo Lundin.
Ved den anden trappe sidder på væggen 2 små marmortavler med indskrifter. De er dateret henholdsvis 10. December 1846 og 3. December 1858 og angiver begge den højde, hvortil Tiberens vande oversvømmede området (se foto af Alvaro de Alariis). |