Kirken Sant'Eusebio har facade ud mod Piazza Vittorio Emanuele II ved hjørnet af Via Napoleone III og hovedindgang fra pladsen i nr. 12A.

Kirken ligger meget tilbagetrukket (1) fra gadelinien og pladsen, nærmest klemt inde mellem nabohusene, hvoraf det til venstre (23), ved Via Napoleone III, er en nyere bygning fra sidst i 1800-tallet, da området blev udlagt til bebyggelse med boligkarréer. Huset til højre (12), der ligger mellem Kirken og Via Mamiani, er derimod den til Kirken hørende tidligere Klosterbygning, som idag blandt andet huser en politistation.

Det var som nævnt først i 1870'erne, at området blev udstykket til et nyt boligkvarter. Tidligere husede det i hundredevis af år blot store haveanlæg og landsteder, eller marker, vingårde, små skove, enkelte kirker og klostre og deres jorder bag lave mure langs de veje og stier, som krydsede gennem det landlige område mellem kirkerne og især som forbindelsesveje mellem de store og meget besøgte af disse: Santa Maria Maggiore, San Giovanni in Laterano, Santa Croce in Gerusalemme.

Sant'Eusebio må dengang have taget sig ganske anderledes majestætisk ud, og den nye facade, som Carlo Stefano Fontana tegnede til den i 1711, må man have kunnet beundre på lang afstand. Således er det desværre ikke idag, hvor man skal ret tæt på, før Kirken åbenbarer sig.

Endnu en ting var ganske anderledes før den nye bebyggelse. Da var området nemlig temmelig kuperet og Kirken lå således betydeligt højere end den gør idag, hvor man for at udligne den nivellering og niveausænkning, der blev foretaget, har måttet tilføje en stor, majestætisk og smuk DOBBELTTRAPPE (2) foran Kirken. Det tidligere niveau var næsten i højde med indgangen til selve Kirken. Også Klosterbygningen til højre måtte ændres i denne forbindelse, den fik tilføjet en ny stueetage med en ny indgang, mens de to indgange i den gamle stueetage blev muret til og idag kun ses som skygger mellem vinduerne på det, der nu er bygningens førstesal.

KIRKENS FACADE (3) er i to etager og 5 fag adskilte af brede, flade søjler med enkle baser og vandrette kapitæler uden særlig udsmykning. I stuetagen er der 5 indgangsbuer mellem søjlerne. Buerne hviler på lidt lavere, flade søjler med samme udsmykning som dem på selve facaden. Blot har den midterste bue, hvor hovedindgangen findes, en enkel riflet udsmykning og i toppen en lille muslingeskal, mens de buebærende søjler her toppes af små, udskårne konsoller. Under denne bue står en statue af Jomfru Maria med Jesus-Barnet. Udsmykningen er i travertin og stuk, mens felterne mellem søjlerne er pudsede.

Over nogle brede gesimser uden udsmykning gentages mønsteret med de flade søjler, der her indrammer 5 høje vinduer i enkle, udskårne rammer, under trekantede og bølgede gavlfelter. Søjlerne her på førstesalen har stadig ganske enkle baser, men her er kapitælerne joniske med lidt ekstra udsmykning. De bærer endnu en uudsmykket gesims og derover et indskriftsbånd til minde om byggeriet af den nye facade: "In honorem Sancti Eusebii Anno Domini MDCCXI" ("Til ære for Sant'Eusebio, i det Herrens År 1711").

Over det midterste vindue er der et mindre halvcirkelformet felt med et våbenskjold nellem 2 guirlander. Skjoldet er i dårlig stand, men skal have været for Pave Clemes XI (1700-1721). På kanten af halvcirkelen sidder to statuer af engle og på taget står fire statuer af helgener, som muligvis forestiller (fra venstre) Sant'Eusebio, San Celestino V, San Benedetto da Norcia og Santa Scolastica.

BUEGANGEN (4) foran indgangen til Kirken har krydshvælvet loft. I midten er indgangsdøren (7) og på hver side af denne sidder en indskriftsplade: På den venstre (5) mindes de aflad, som Pave Gregor XIII udstedte i 1573. Stenen på højre side (6) er fra 1238 og minder om Kirkens indvielse dette år efter ombygningen under Pave Gregor IX.

Teksten lyder ifølge Guide Rionali (se litt.henvisning her) "Ann. Dni. M. CC.. XXXVIII. Indictione. XI. mense. Martii. quarta feria. Maioris edomade quadragesime, Domnus Gregorius Papa, nonus. consecravit hanc ecclesiam in honore Beatorum Eusebii, et Vincentii, cum tribus altaribus. quorum maius altare confessoris ipsius manibus propriis consecravit, statuens ut omni anno a quarta feria maioris edomade quadragesime usque ad octavam. Dominice Resurrectionis. Hanc ecclesiam visitantes. millis. annis et centum viginti dierum de iniuncta sibi penitentia. Indulgentiam consequantur." ("I det Herrens År 1238, som den anden kundgørelse af den fjerde festdag i perioden "Maior Ebdomade Quaresimale" i Marts måned, har Pave Gregor IX viet denne Kirke til helgenerne Eusebio og Vincenzo, med 3 altre, hvoraf han (Paven) personligt viede højalteret til disse helgener. Og han kundgjorde, at hvert år vil de troende, der besøger Kirken i perioden mellem den fjerde festdag i perioden "Maior Ebdomade Quaresimale" lige til "Ottava" for Herrens genopstandelse, få aflad for tusinde år og hundredetyve dage af den bod, som de har fået pålagt"). Stenen var tidligere opsat på den venstre apsisvæg, tæt på højalteret.

KIRKENS INDRE (8) blev totalt renoveret af Niccolò Picconi i midten af 1700-tallet. Det er i tre skibe, et højt og bredt midterskib og to smallere og lavere sideskibe. Mellem skibene står der store, brede, flade søjler, der bærer fire buer. Buer, vægge op lofter er dekoreret med stuk, der er malet hvidt eller forgyldt. I en stukramme i LOFTET ses en fresko af Antonio Raffaello Mengs fra ca. 1759. Motivet er "Gloria di Sant'Eusebio". Delli (se litt.henvisning her) fortæller, at Mengs har portrætteret sin elskerinde som en af de engle, som omgiver helgenen. (Klik på foto nedenfor for at se forstørrelse)

I HØJRE SIDESKIB (9) er der nogle moderne sidealtre, som ikke påkalder nogen særlig interesse. De er forsynet med nyere malerier som altertavler og omgivet af statuer i farvet gips. For enden af skibet er der udgang til SAKRISTIET (10), hvorfra der er er udgang til det gamle Kloster (12) med en fontæne (25) tegnet af Domenico Fontana i Klostergården (24). Her findes også opgangen til den gamle kampanile (11).

..........

I HØJRE SIDE AF PRESBYTERIET (13) er der et alter med en altertavle fra 1600-tallet, et maleri af San Celestino, udført af Andreas Ruthard.

Det høje, udskårne KOR (14) med de smukke stole er i nøddetræ og fra slutningen af 1500-tallet, hvor Celestiner-munkene lod dem udføre sammen med læsepulten. Træskærerarbejdet er specielt med sit mønster af groteske figurer og menes fremstillet af træskærer fra Nordeuropa eller en, som har hentet inspiration herfra.

KIRKENS APSIS (15) udgøres her ikke af en runding, men er blot en forlængelse af det rektangulære, lange presbyterierum. Maleriet til højre (16) er en "Madonna con i SS. Eusebio, Vincenzo, Lorenzo e Serafino" ("Jomfru Maria med helgenerne Eusebio, Vincenzo, Lorenzo og Serafino"), malet af Baldassarre Croce (1558-1628). Det havde tidligere plads på højalteret, hvorfra det blev flyttet i slutningen af 1800-tallet.

Maleriet i midten (17) viser "L'Assunta" ("Mariae Himmelfart") og kunstnerens navn kendes ikke. I væggen ovenover ses et vindue med glasmosaik i barokramme. Det er dette vindue og Kirkens bagvæg (26), som kan ses ude fra Via Principe Amedeo.

Maleriet til venstre (18) er udført af Cesare Rossetti og forestiller "Cristo in croce con le Marie" ("Kristus på Korset med de 3 Maria'er").

..........

HØJALTERET (19) er tegnet af Onorio Longhi og har som altertavle et maleri af "La Vergine, Consolatrice degli afflitti" (Jomfru Maria, de bedrøvedes trøst"), som tilskrives P. Batoni. Dette maleri erstattede i slutningen af 1800-tallet den tidligere altertavle, som idag hænger i Presbyteriets højre side. Pladsen rundt om alteret blev samtidig udfyldt af et basrelief af Sant'Eusebio og San Vincenzo.

Under højalteret opbevares relikvierne af helgenerne Eusebio, Orosio og Paolino, der tidligere havde deres plads i en marmorkiste i gulvet. Denne gik imidlertid tabt under ombygningen af Kirken.

I VENSTRE SIDE AF PRESBYTERIET (20) er der et alter med en altertavle fra 1600-tallet, et maleri af San Benedetto, malet af Cesare Rossetti.

FOR ENDEN AF VENSTRE SIDESKIB (22) findes Kirkens bagudgang (21), der fører ud til Via Principe Amedeo. I sideskibet er der nogle moderne sidealtre, som ikke påkalder nogen særlig interesse. De er forsynet med nyere malerier som altertavler og omgivet af statuer i farvet gips.

Det er vanskeligt at finde et sted, hvorfra man kan betragte Kirkens gamle romanske KAMPANILE (11) fra 1200-tallet. Den ses nok bedst fra gården i det tidligere Kloster (12) til højre for Kirken. Den har to etager over bygningens tag, er muret op i teglsten og har buer og pyntekanter med travertinkonsoller. Vinduerne i den øverste etage udgøres af 3 smalle buer båret af 2 slanke marmorsøjler. Indenfor husedes 3 kirkeklokker og en lille klokke.

UNDER KIRKEN har man fundet rester af et hus fra Antikken, med forskellige ombygninger foretaget i det 4.-5.århundrede. Disse fund underbygger antagelsen af Sant'Eusebio som en af de ældste Titel-Kirker i Rom. Det er desværre vanskeligt at få adgang til disse udgravninger.