----- Fra Via del Viminale til Via Cairoli (og her ser vi på gadens højre side, dvs. siden mod Santa Maria Maggiore og Piazza Vittorio Emanuele II):

Via Principe Amedeo starter sit forløb ved Via del Viminale overfor det sted, hvor muren omkring badeanlægget Diocletian's Termer stod i Antikken (Lidt nordligere i Via del Viminale kan man se en del af den sydøstlige runde hjørnebygning i dette anlæg).

De første huse på begge sider af Via Principe Amedeo er blandt de første, der blev rejst, da området blev bebygget i perioden 1870-1880. Hjørnehuset på højre side mod Via del Viminale følger den fremherskende stil i dette byggeri, store firkantede beboelseshuse i 5 etager med høj stueetage med store buede felter, der rummer forretningsvinduer og -indgange, enkle facader, der er pudsede i de øvre etager og beklædt med stenkvadre i stueetage og måske på førstesalen. Vinduerne har enkle rammer med vandrette overliggere.

Efter hjørnehuset følger er lavere barakbygning og en smal indkørsel, inden det næste store hus, hotellet Starhotel Metropole, der er en nyere bygning opført i en stil, der imiterer nabohusets, men i en enklere udgave. --- Det næste hus er igen et af de ældre bygninger, men dog først opført i 1880'erne, med ekstra stenkvadre langs hushjørnerne og som lodrette opdelinger af facadens 8 fag vinduer, hvoraf førstesalens krones af trekantede gavlfelter, mens de alle har små franske altaner. Tagudhænget er bredt og udskåret og der er i det hele taget gjort mere ud af udsmykningen af de 5 etager, blandt andet har første- og trediesalen flere store balkoner.

På den anden side af Via Massimo d'Azeglio finder vi atter nogle bygninger, der er opført i 1880'erne, inden den store krise i 1885, der stoppede det meste byggeri. Det er i denne karré, at lysthuset til Pave Sixtus V's store landsted befandt sig. Først kommer en 5-etagers ejendom med stenkvadre på stueetagens facader og på hushjørnerne. Med førstesalens vinduer under trekantede felter og mellem flade stuksøjler. Med bredt tagudhæng under femtesalen, som måske er tilføjet senere. Huset har 7 fag ud mod Via Massimo d'Azeglio og 6 fag mod Via Principe Amedeo. --- Naboejendommen, der er opført i samme stil, har kun 5 fag, men mere udsmykning på facaden, hvor der er franske altaner på førstesalen, hvis vinduer har buede overfelter, og store balkoner på anden- og trediesalen. --- Endelig har hjørnehuset, som skal være bygget på samme tid, en meget enkel facade uden udsmykning, bortset fra et indridset stenmønster og nogle vandrette overliggere på konsoller over vinduerne på anden-, tredie- og fjerdesalen. Denne ejendom har 6 fag mod Via Principe Amedeo og 4 mod Via Cavour.

Hjørnehuset på den anden side af Via Cavour er igen et af de første, der blev rejst, da området blev bebygget i perioden 1870-1880. Der er 7 fag vinduer ud mod Via Cavour og 5 fag ud mod Via Principe Amedeo. I stueetagen ud til Via Cavour er der en stor portal i midten og 3 fag høje buer, der rummer forretningsvinduer og -indgange, på hver side af denne. Den lave førstesal har mindre vinduer end de øvrige 4 etager, der har rektangulære vinduer under vandrette overliggere. Facaden i stueetagen og førstesalen har tilhuggede stenkvadre, mens de øvre etager har pudset facade.

Den næste ejendom er på 7 fag og 5 etager, hvoraf den ene muligvis er tilføjet senere over det brede tagudhæng. Vinduer og indgangsportal er enkle, rektangulære og kronet af vandrette overliggere. Facaden er pudset, bortset fra en enkelt række stenkvadre i hushjørnerne. Både dette og det følgende hjørnehus er bygget i 1870'erne. --- Huset har 7 fag ud mod Via Daniele Manin og 5 mod Via Principe Amedeo. Facaden på stueetagen og den lave førstesal er udsmykket med udhuggede stenkvadre, mens de øvre etager har pudset facade gennemskåret af vandrette gesimser under vinduerne, der alle bærer vandrette overliggere. Stueetagens felter med forretningsvinduer og - indgange, samt portalen ud mod Via Manin, er derimod udformet som smukke buer.

Efter Via Daniele Manin ligger der på højre side stadig bygninger fra perioden 1870-1880. Den første er en stor ejendom på de sædvanlige 5 etager, med 6 fag ud mod Via Manin og 8 fag mod Via Principe Amedeo. Facaden på stue- og førsteetagen har firkantet stenmønster, ligesom den vandrette stribe på hushjørnet. Andensalens vinduer har trekantede felter, mens de øvrige blot har vandrette overliggere.--- Et mindre hus på kun 5 fag følger herefter. Det har grove stenkvadre på facaden i stueetagen og som lodrette bånd mellem vinduerne (5 fag) på førstesalen, mens disse på de øvre etager adskilles af flade søjler. --- Endelig kommer hjørnehuset med 6 fag ud mod Via Gioberti. Facaden til stueetagen og førstesalen er her i hvidt puds med indridset stenmønster, som også gentages i et smalt felt langs bygningens kanter. Facaden er på de øvrige etager i gult puds og vinduerne på anden- og fjerdesalen er indsat i travertinrammer under vandrette overliggere, der på andensalen bærer trekantede galvfelter. Forretningsvinduer og -døre i stueetagen er indsat i høje buer. Der er 5 etager med bredt og enkelt udsmykket tagudhæng.

Det store hus på hjørnet af Via Gioberti har høj kælder og høj stueetage samt 5 øvre etager. Facaden er pudset og de 5 vinduesfag er i enkle travertin- eller pudsrammer. Ejendommen er opført i 1880'erne omkring den store krise, der stoppede byggeriet. --- De næste ejendomme er også opført på denne tid, men bærer ikke præg af krisen. Stenmønstre på facaden i stue- og førstesalen, buede felter til indgange og butiksruder, vinduer i enkle rammer med kraftige vandrette overliggere, pudset facade på de øvre etager med smalle gesimslister som etageadskillelse, undtagen på andensalen, hvor der er stukdekorationer og 3 store balkoner ud for hvert tredie vindue af de ialt 11 fag. Under den midterste balkon er der ligefrem nogle guirlander og en buste, og over portalen nedenunder også et våbenskjold. --- På den næste lange ejendom er der også gjort meget ud af facadeudsmykningen med stenkvadre forneden og firkantede stenrammer omkring pudsede felter over de rektangulære nicher til butiksruder - og indgange. Lodrette bånd af stenkvadre opdeler facaden på denne led, mens vandrette lister og gesimser over og under rammer og pudsede felter sørger for opdeling på denne led. Førstesalens høje vinduer har skiftevis buede og trekantede overfelter, mens trediesalens vinduer har vandrette overliggere. Over en fremspringende og udskåret gesims gemmer femtesalen sig. Huset har 11 fag, 5 på hver side af en høj, bred og buet portal i stueetagen og en lang balkon med smedejernsgitter på førstesalen. --- De sidste to huse før gadehjørnet er smallere, hver kun på 4 fag, og ret ens udført: med stenmønstre på facaden til stue- og førstesalen, samt på hushjørnerne. Det første har butiksruder og -døre i rektangulære nicher i stueetagen, enkle vinduer uden rammer på førstesalen, høje vinduer mellem smalle søjler under trekantede felter på andensalen og vinduer i enkle rammer på de øvrige 3 etager, der afsluttes med et bredt, udskåret tagudhæng. --- Hjørnehuset har sine indgange og butiksruder indsat i buede nicher, men samme type vinduer som nabohuset, dog uden rammer på førstesalen. Anden- og trediesalen har vandrette overliggere båret af små konsoller på smalle flade søjler i rammerne. Fjerdesalen har enkle rammer og slutter under en fremspringende gesims, der bærer en smal altan, der løber hele vejen rundt om hjørnet foran femtesalens altandøre. Disse sidste huse er opført i 1870'erne.

Efter Via Carlo Cattaneo er kun den første ejendom fra den tidlige byggeperiode. Det drejer sig om et 4-etagers hus i 5 fag mod sidegaden og 5 fag ud mod Via Principe Amadeo. Stueetagen er høj og uden forretninger, med en høj buet indgangsportal under en vandret overligger i midten af en facade af stenkvadre, som fortsætter op langs hushjørnet. Facaden på de øvre etager er pudset. Førstesalens vinduer har trekantede overfelter, mens anden- og trediesalens har vandrette overliggere og fjerdesalens blot har rammer. Til højre for portalen her i nr.38 sidder en mindeplade for Nicola Marchese, der har skrevet mange digte om Rom og boede i dette hus i en længere periode inden sin død i 1910. --- De næste gadenumre dækker over en trelænget bygning med en stor have/gårdsplads bag mure og stakit i midten. Såvel sidehusene som det tilbagetrukne midterhus har 6 fag vinduer mod gaden og sidehusene desuden 6 fag mod gårdspladsen. Facaderne er beklædt med stenmønster på stueetagen og den lave førstesal med de enkle vinduer med en bue foroven. Lodrette stenfriser dækker også hushjørnerne. Mens lister og gesimser adskiller anden- og fjerdesalen. I friserne er der firkantede stukrammer rundt om pudsede felter, ligesom resten af facaden er pudset. Vindues- og indgangsnicher i stueetagen afsluttes i høje buer, vinduerne på andensalen af buede gavlfelter på konsoller, på fjerdesalen af vandrette overliggere, mens tredie- og femtesalens vinduer blot sidder i enkle rammer. Hver husfacade har balkoner på andensalen. --- Hjørnehuset mod Via Rattazzi er atter fra den tidlige byggeperiode i 1870'erne og i samme stil som hjørnehuset mod Via Cattaneo: 4 etager med 5 fag mod hver gade, høj stueetage uden forretninger, facade af stenkvadre, der fortsætter op langs hushjørnet, og pudset facade på de andre etager. Vinduerne på andenetagen kronet af trekantede felter, mens fjerdesalens har vandrette overliggere.

Efter Via Rattazzi ligger et enkelt pudset 4-etagers hus med høj kælder og høj stueetage. Det har 5 fag mod begge gader og smalle bånd mellem vinduerne, der på første- og andensalen blot har vandrette overliggere og ellers er i enkle rammer. --- Det næste hus har stenkvadre langs hushjørnerne og rundt om den høje midterportal, der sidder under en balkon båret af store konsoller. 2 andre balkoner sidder over det midterste af de 5 vinduesfag, der sidder på hver side af portalen i stueetagen og på førstesalen, hvor facaden er særligt behandlet i groft strukturpuds, mens den er finpudset på de øvrige 5 etager. --- Det næste 5-etagers hus i 5 fag har også pudset facade, der forneden er forsynet med et stenmønster, som også anvendes i de lange lodrette bånd, som løber mellem hvert vindue og på facadekanterne. Kun hushjørnerne i stueetagen og førstesalen er beklædt med kraftigt udhugne stenkvadre. Hernede er der 2 rektangulære butiksruder på hver side af en lidt højere indgangsportal under indskriften "A D MDCCCLXXXIIII" (1884), og på førstesalen 5 buede vinduer. Andensalens vinduer har trekantede overfelter og ud for det midterste fag er der en stor altan. Vinduerne på trediesalen har vandrette overliggere, mens vinduerne højere oppe blot er i enkle rammer.

Et smalt hus med kun 4 fag følger herefter. Det er bygget i samme stil som det foregående, men med groft tilhugne kvadre på de vandrette bånd mellem og omkring vinduerne på stueetagen og førstesalen. På de øvrige etager fortsætter disse bånd som flade søjle op til et fremspringende og udskåret tagudhæng. Facaden er pudset, med stenmønster nederst, hvor 4 høje, buede nicher rummer forretningsruder og -døre og herover vinduer i høje, buede rammer med smal kant. En gesims adskiller derpå etagerne under anden- og fjerdesalen. Foran andensalens vinduer sidder franske altaner og over vinduerne er der buede gavlfelter, mens trediesalens blot er i let svungne rammer. Samme mønster gentager sig på fjerde- og femtesalen, dog har fjerdesalens vinduer blot vandrette overliggere.

De sidste huse før Via Mamiani udgøres af bagsiden af Kirken Sant'Eusebio, der har hovedindgang fra parallelgaden Via Napoleone III og PiazzaVittorio Emanuele II, men en bagindgang her fra Via Principe Amedeo, hvor man også kan se den gamle apsis med et stort buet vindue i en ramme i barokstil. Ved siden af Kirken ligger de gamle bygninger fra før 1470erne, som både har været bolig for Kirkens Titel-Kardinal og senere et Kloster for Celestiner-munke. --- Herefter følger en lang gul mur med kun få vinduer, der bagved huser en større politistation med indgang i sidegaden.

Efter at have krydset Via Mamiani finder vi atter en ejendom med lidt mere dekoration og finesser på facaden. En 6 etagers-bygning med pudset facade og lodrette bånd af stenkvadre på hjørner og som opdeling efter 2 fag i hver side og med 3 fag i midten (mod Via Mamiani derimod efter 1 fag i hver side og med 4 fag i midten). Gesimser og bånd løber under anden- og fjerdesalen, mens sjettesalen befinder sig lidt tilbagetrukket over en kraftigt fremspringende og udskåret gesims. Vinduerne er i smukke, men meget enkle rammer, der på anden-, tredie- og fjerdesalen har vandrette overliggere. Stueetagen har 2 høje, firkantede forretningsindgange i hver side, mens midterpartiet udgøres af en stor portal i en smal marmorbue mellem 2 mindre vinduer. Mellem vinduerne over disse bærer to små engle en blomsterkrans med flagrende bånd rundt om endnu et lille kvadratisk vindue. Og herover er der på etagen ovenover en marmorbalkon støttet af 3 kraftige bølgende konsoller udfor det midterste vindue.

Det næste hus har 5 brede fag og 5 etager. Stueetagens facade er dækket af stenkvadre, mens resten af facaden er pudset op med nogle enkle rektangulære stukrammer som dekoration under førstesalens vinduer og ved hushjørnerne. Høje, firkantede rum huser forretninger i stueetagen, 2 på hver side af den høje portal i marmorbue med våbenskjold i toppen under den smukke balkon, som findes ud for det midterste af førstesalens vinduer. Alle disse har smalle marmorrammer, der på udskårne konsoller bærer halvcirkelformede gavlfelter med forskellig udsmykning, i midten for eksempel en muslingeskal. Vinduerne på de øvrige etager har blot vandrette overliggere. Øverst ses et kraftigt fremspringende og udskåret tagudhæng. --- Den følgende ejendom er mere enkelt udstyret, med alle vinduer i enkle rammer under vandrette overliggere. Det 5-etagers hus har 7 fag, der i stueetagen er fordelt med 3 fag høje, firkantede nicher med forretningsruder og -indgange på hver side af hovedindgangsdøren i en smal ramme med buet overkant under 2 guirlander, der støtter et våbenskjold. Facaden er pudset med stenmønster på stueetagen og førstesalen. --- Det 6-etagers hjørnehus har derimod en bedre udførelse. Det har rigtige stenkvadre på facaden i stueetagen og førstesalen, samt i lodrette bånd langs hushjørnerne. Resten af facaden er pudset, med gesimser og brede bånd under vinduerne, der alle er i brede marmorrammer under smalle vandrette overliggere. Af husets 7 fag åbner de 3 midterste sig på andensalen ud til en lang og flot balkon. (Facaden mod Via Ricasoli har kun 6 fag, heraf de 2 midterste med balkon). I stueetagen er der høje, buede nicher med forretninger.

Hjørnehuset på den anden side af Via Ricasoli er ret enkelt uformet. Det er i 5 etager med 6 fag ud mod Via Principe Amedeo og 7 fag ud mod sidegaden. En sjette etage ligger lidt tilbagetrukket over et fremspringende og udskåret udhæng. Hele facaden er pudset, men nogle brede gesimser og bånd løber under anden- og fjerdesalens vinduer, desuden beskytter en række lodrette stenkvadre hushjørnerne. I stueetagen er der forretninger i store firkantede rammer. --- Midterhuset på dette gadestykke er igen et af de mere omhyggeligt dekorerede og udførte. Her finder vi stenkvadre på stueetagens og førstesalens facade, samt på hushjørnerne. Den nederste del af facaden mellem de 5 forretningsindgange i buede rammer er dog pudset. Brede stukbånd med firkantede rammer løber under anden- og fjerdesalens vinduer, der også har mere udarbejdede rammer end de ses på de øvrige etager: andensalens krones af udskårne overliggere og trekantede gavlfelter, mens fjerdesalens slutter i vandrette overliggere. Også her finder vi en lidt tilbagetrukket sjette etage over et fremspringende udhæng. --- Hjørnehuset er opbygget efter samme princip som midterhuset, men enklere udformet. Hele facaden er pudset, men huset har dog en række stenkvadre langs hjørnerne. Vinduesrammerne er også lidt enklere og andensalen har kun vandrette overliggere, men dog en udskåret frise under disse. Og forretningsruderne i stueetagen er her i firkantede enkle rammer. De vandrette bånd på facaden findes også her, ligesom den lidt tilbagetrukne sjette etage. Huset har 6 fag mod denne gade og 6 fag mod sidegaden.

Efter Via Lamarmora ligger der en stor ejendom med 9 fag og 5 etager. Facaden på stueetagen og førstesalen er i stenkvadre og et bånd af disse beskytter også hushjørnerne højere oppe, hvor facaden ellers er pudset med stenmønster. Brede udekorerede bånd løber under anden- og fjerdesalen, hvis vinduer atter er indsat i de mest forarbejdede rammer: andensalens under buede gavlfelter og fjerdesalens under vandrette overliggere. I stueetagen er der forretningsruder og -indgange i buede nicher. Den midterste er optaget af en nydelig portal med buet ramme og udskårne felter foroven under en vandret overligger båret af store konsoller. --- Midterhuset på dette gadestykke er bygget i samme stil med stenkvadre forneden, men brede, flade søjler i stedet for lodrette stenbånd ved hushjørnerne. De vandrette bånd i den øvre pudsede facade er her udfyldt med stukfirkanter og der er gjort lidt mere ud af vinduesrammerne. Andensalens har trekantede gavlfelter, trediesalens har buede overkanter, fjerdesalens har vandrette overliggere, mens femtesalens er i enkle rammer. Et bredt og udskåret fremspringende tagudhæng afslutter facaden foroven. De 6 fag med buet overkant i stueetagen rummer forretninger og indgange. --- Det sidste hjørnehus er mere eller mindre i samme stil med stenkvadre nederst og stenbånd på hushjørnerne, med pudset facaden for oven og vandrette stukbånd under anden- og fjerdesalens vinduer - men også med lodrette stukbånd/flade søjler mellem de 5 fag vinduer. Hvoraf andensalens har buede gavlfelter og fjerdesalens har vandrette overliggere. Huset har en høj stueetage, der ikke er indrettet til butikker, men har 2 almindelige vinduer på hver side af en stor buet portal. Ud mod sidegaden har det 4 fag.

Via Principe Amedeo slutter her i Via Cairoli.

---

LAD OS TAGE TUREN TILBAGE PÅ GADENS MODSATTE SIDE:

----- Fra Via Cairoli til Via del Viminale (og her ser vi på gadens modsatte side, dvs. siden mod Jernbanelegemet, Stationen og Piazza dei Cinquecento):

Det første stykke af denne side af Via Principe Amedeo er indtil sidegaden Via Lamarmora opfyldt af en langt og lavt byggeri, først blot i en etage og derpå i en stueetage og en førstesal. Facaden er slidt, men var oprindeligt blandt de mere udsmykkede: høje vinduer i udskårne rammer på konsoller og med vandrette overliggere på udskårne konsoller forneden og kvadratiske vinduer i udskårne rammer med vandrette overliggere på førstesalen. Facaden er pudset, men der er vandrette bånd af stenkvadre på hushjørnerne og som facadeopdeling efter hvert femte vindue. De sidste tre vinduer i hver ende af huset ligger i de lave bygninger uden førstesal. Der er ingen indgange til ejendommen fra Via Principe Amedeo, men derimod fra parallelgaden Via Principe Umberto, hvor den store og smukke hovedbygning ligger. Ejendommen, der stammer fra 1908-1911, husede tidligere den Italienske Stats Møntprægeri, "La Zecca dello Stato", som i slutningen af 1990'erne blev flyttet til Via XX Settembre nr.97 sammen med Statens Mønt-museum.

Efter Via Lamarmora ligger i nr. 118 en anden lav bygning med kun en stueetage. Det er Caserma Guglielmo Pepe med flere indgange og brede vinduer i brede stenrammer med buet overkant og enkel udsmykning. Den gamle kaserne huser idag en stor markedshal for fødevarer. Dette marked lå indtil for kort tid siden på Piazza Vittorio Emanuele II, hvor det var startet i begyndelsen af 1900-tallet. Pladsen er idag blevet renoveret og markedet måtte flytte ind i nyindrettede lokaler i den tidligere Caserma Pepe. Ved denne lejlighed blev antallet af boder skåret ned fra de tidligere 240. Kaserne-bygningen stammer fra 1884 og er tegnet af arkitekten Gioacchino Eroch. En overdækket plads i komplekset fik i 2009 navnet Piazza Di Lisio efter en italiensk soldat, som blev dræbt i Afghanistan.

Efter det næste gadekryds, Via Ricasoli, ligger endnu en gammel kasernebygning, nemlig Caserma Sani, der ligeledes er bygget i 1884. Også dette kompleks er idag indrettet til marked for tøj, sko og husholdningsartikler. De to markeder, der samlet kaldes Nuovo Mercato Esquilino, er forbundet med en underjordisk fodgængertunnel og i kælderen findes desuden en stor parkering. I komplekset kan man kan se rester af et nymfaeum fra det 1.århundrede efter Kristus. Det stammer muligvis fra dengang området tilhørte Statilius Taurus - den senator, som Kejser Claudius' hustru Agrippina i år 53 efter Kristus lod anklage for hekseri, så hun kunne overtage hans smukke landsted, efter at han havde begået selvmord på grund af anklagen. På førstesalen er der kommunekontorer og forelæsningssale, der bruges af det nærliggende Università La Sapienza og Istituti di Studi Orientali. I gården er der opstillet en statue efter en tegning af Massimo Fagioli. Den pudsede facade på ex-Caserma Sani består af to 2-etagers sidebygninger på 4 fag og en 3-etagers midterbygning på 11 fag. Ved hushjørnerne og på begge sider af midterhuset er der lodrette bånd af stenkvadre, mens vandrette gesimser adskiller etagerne. Flere store buede porte giver adgang til området og universitetet.

Efter Via Mamiani er området atter bebygget med beboelseshuse i 5 etager. Hjørnehuset har 6 fag mod Via Principe Amedeo og 5 fag mod Via Mamiani. Facaden på stueetagen og førstesalen har mønster af stenkvadre, mens resten er pudset op. I rektangulære felter er der forretningsvinduer og -indgange i stueetagen og små vinduer på førstesalen. Vandrette friser af stuk og puds adskiller etagerne, hvor vinduerne på andensalen krones af buede gavlfelter, på fjerdesalen af trekantede gavlfelter og på tredie- og femtesalen af vandrette overliggere. Et bredt, udskåret tagudhæng slutter bygningen af foroven. --- Naboejendommen er opbygget efter samme skabelon, men der er gjort mere ud af udsmykningen. Førstesalens vinduer sidder i buede ramme mellem facadens stenkvadre og brede, flade, stuksøjler, der efter tredie- og femtesalen afsluttes med firkantede kapitæler, adskiller de 7 vinduesfag. Vinduernes rammer og gavlfelter er som på hjørnehuset, men det midterste fag på andensalen udgøres af en dør ud til en flot balkon, som hviler på 4 kraftige konsoller med løvehoveder over en høj portal med bue foroven. --- Den sidste ejendom på dette stykke er opbygget på samme måde, men er lidt enklere i udsmykningen, hvor søjlerne mangler og mellemrummene mellem de 6 vinduesfag mod Via Principe Amedeo og de 7 fag mod Via Cappellini i stedet udgøres af stukrammer.

Huset på det modsatte hjørne af Via Cappellini har ligeledes 7 fag ud mod sidegaden, men kun 5 fag ud mod hovedgaden. Det har som de øvrige 6 etager, fordelt på en stueetage med forretninger, en lav første-, tredie- og femtesal med vinduer i enkle rammer (førstesalens i smalle stukbuer), og en høj anden- og fjerdesal, hvor vinduesrammerne er mere udsmykkede og på andensalen krones af trekantede gavlfelter, mens fjerdesalen har vandrette overliggere. Facaden er pudset overalt, men hvide, flade søjler i to etagers højde adskiller fagene. En bred vandret gesims adskiller tredie- og fjerdesalen og øverst rager et bredt og udskåret tagudhæng frem. --- Det næste hus har også kun 5 fag, som ligeledes er adskilt af flade søjler, der spænder over anden- og trediesalen, samt efter en bred gesims igen over fjerde- og femtesalen. Heroppe er resten af facaden pudset, mens den på stueetagen og førstesalen er beklædt med stenkvadre. Firkantede nicher huser butiksruder og -indgange, 2 på hver side af husets hovedindgangsportal i udskåren ramme og med vandret overligger båret af små konsoller. --- Nu følger endnu et 5 fags hus, men her med meget høj kælder, der rummer butikker, og buede vinduer i høje buede nicher, 2 på hver side af den "dobbelthøje" indgangsportal i samme stil. Hele facaden er pudset, men en række stenkvadre beskytter hushjørnerne. Vinduerne er i enkle rammer, der krones af vandrette overliggere på første- og trediesalen og af buer på andensalen. Øverst er der en tagterrasse. --- Endnu en 5 fags ejendom i 5 etager med høj kælder og høj stueetage følger herefter. Facaden er pudset, men den sædvanlige række stenkvadre pynter husets hjørner og nogle gesimser adskiller etagerne, hvor vinduerne er i enkle rammer, nogle med buede gavlfelter (førstesalen) og vandrette overliggere (stueetagen og trediesalen) Også her anes øverst oppe over et bredt og udskåret tagudhæng grønne planter på en tagterrasse. --- Det sidste hus på denne strækning er samtidig hjørnehus mod Via Rattazzi. Den høje kælder og stueetage har facade med stenkvadre, mens resten af facaden er i puds med stenmønster og stukbånd med rammer og dekorationer under første-, anden- og trediesalens vinduer, der krones af vandrette overliggere. Fjerdesalen har blot enkle vinduesrammer. Også dette hus har en lidt tilbagetrukket øverste- og femtesal over en bred gesims.

Grunden mellem Via Rattazzi og Via Carlo Cattaneo er på denne side af Via Principe Amedeo optaget af den store Piazza Manfredo Fanti med det ovale Acquario Romano, der bygget i 1885 af arkitekten Ettore Bernich og idag huser "arkitekturens hus", Casa dell'Architettura, midt i en dejlig park, hvor man kan se ruiner af den gamle Servius-bymur.

Efter Via Carlo Cattaneo ligger her atter beboelsesejendomme, først hjørnehuset med 5 fag mod hver side og 4-5 etager i pudset facade med en række stenkvadre på hjørnerne, høj kælder og stueetage med buet portal i en ramme af stenkvadre. Vinduer i enkle rammer med vandrette overliggere på de tre nederste etager, hvorunder der også løber en smal gesims. Den øverste etage gemmer sig over et fremspringende tagudhæng. --- Midterejendommen er lang, den har 10 fag, og her er der igen kælet mere for udførelsen. Huset har en række høje buede rammer med indgange og forretninger. Rammerne har stenmønster og adskilles af flade søjler i stenkvadre. På førstesalen er der 2 nydelige balkoner og vinduer i brede rammer under buede og trekantede gavlfelter båret af udskårne konsoller. Vandrette bånd under første- og trediesalen bærer flade søjler, der adskiller fagene i den pudsede facade. Over et bredt og udskåret tagudhæng findes huset øverste og femte etage.

Den næste ejendom er trelænget med en lille have/gårdsplads foran tværlængen. Sidelængerne ud mod Via Principe Amedeo har hver 4 fag, sidefacaderne ind mod gårdhaven 6 fag og tværhuset 4 fag. Ejendommen har 5 etager og facaderne er pudset foroven, men beklædt med stenkvadre på stueetagen og førstesalen, ligesom der er en række af disse på alle hushjørnerne. Forretninger og indgange huses i buede nicher i stueetagen, og førstesalens vinduer er uden rammer og udsmykning. Den finder vi til gengæld på første- og andensalen, hvor rammerne er udskårne og afsluttes af vandrette overliggere. Foran hele femtesalen, der ligger lidt tilbagetrukket, er der én lang, sammenhængende altan. --- Det sidste hus på dette gadestykke er samtidig hjørnehus mod Via Gioberti. Det har 4 fag ud mod sidegaden og 6 fag ud mod Via Principe Amedeo, er pudset over hele facaden, der kun brydes af smalle gesimser mellem etagerne og vandrette overliggere over nogle af vinduerne, der alle er i enkle rammer. Huset har høj kælder med nogle forretninger og høj stueetage, samt 5 etager og en delvist tilbagetrukket sjette sal.. Indgangsdøren i enkel ramme og under en vandret overligger har en smuk smedejernsdekoration med glasmosaik i feltet over døren.

Efter Via Gioberti er hjørnehuset en lidt tung bygnig med stenkvadre på stueetagens og førstesalens facade. Samme kvadre dækker husets hjørner og kanter. Bygningen har 5 etager og 5 fag i Via Gioberti, samt 7 fag ud mod Via Principe Amedeo. De høje vinduer på anden- og fjerdesalen har vandrette overliggere og andensalens bærer ydermere et buet gavlfelt. Stueetagens døre og butiksruder er indsat i høje buede karme. Under anden- og fjerdesalen løber nogle pyntegesimser og øverst afsluttes bygningen af et fremspringende og udskåret tagudhæng. --- En lav én-etages barakbygning med to forretninger i en facade med stenkvadre under en lille grøn terrasse, forbinder de to hjørneejendomme, hvoraf den næste er bygget i samme stil, men har hele 10 fag ud mod Via Principe Amedeo. Stueetagens og førstesalens facade er beklædt med stenkvadre, mens resten af facaden er pudset. Bygningen har 5 etager og 6 fag ud mod sidegaden Via Daniele Manin. De høje vinduer på anden-, tredie- og fjerdesalen har vandrette overliggere. Stueetagens døre og butiksruder er indsat i høje buede karme. Under anden- og fjerdesalen løber nogle pyntegesimser og øverst afsluttes bygningen af et fremspringende og udskåret tagudhæng. Ejendommene er fra den første byggeperiode i 1870-1880.

Huset efter Via Daniele Manin er derimod af nyere dato, med store udekorerede flader og vinduer i smalle rammer. Bygningen har 9 fag og facaden er fra anden- og til og med fjerdesalen opdelt i 3 dele, hvoraf den midterste del er beklædt med en skal af røde mursten. Resten af facaden, 2 fag på hver side, hele førstesalen og femtesalen, er pudset med høje, flade søjler mellem vinduer og hushjørner. Stueetagen med de store, firkantede butiksruder er beklædt med travertinplader. --- Naboejendommen, der er hjørnehus mod Via Cavour, hvortil den har 12 fag, hører atter til det tidlige byggeri. Facaden er i stueetagen med de høje butiksvinduer med buet overkant og på førstesalen med lidt mindre rektangulære vinduer i enkle, men udskårne rammer, beklædt med stenkvadre, og en række af disse løber også langs hushjørnerne. Pyntegesimser løber under andensalens vinduer i udskårne rammer med trekantede gavlfelter over den vandrette overligger, og under fjerdesalens vinduer, der blot afsluttes af vandrette overliggere. Facaden er heroppe pudset og tredie- og femtesalens vinduer sidder i enkelt udskårne rammer. Et bredt og ligeledes udskåret tagudhæng afslutter bygningen foroven. Ejendommen huser Hotel Massimo d'Azeglio. I Via Principe Amedeo er der en køn lille portal og på andensalen en lille elegant balkon.

På den anden side af den brede Via Cavour ligger Hotel Atlantico, i en nyere bygning (opført i 1933) med enkel pudset facade og firkantede vinduer uden ramme. Huset har 6 etager og 7 fag ud mod Via Cavour, mens der er 5 fag ud mod Via Principe Amedeo. Den underste del af facaden er påsat travertinplader, på andensalen har hvert andet vindue en lille halvrund balkon foran sig; enkle pyntegesimser løber under denne sal og femtesalen, mens sjettesalen ligger lidt tilbagetrukket. --- De næste huse stammer fra den tidligste byggeperiode i 1870'erne. Det drejer sig først om en smukt udsmykket 5-fags ejendom, beliggende mellem to lave bygninger i kun 2 etager (stueetage med forretninger og facade i travertinplader, og førstesal med pudset facade og små firkantede vinduer i stenrammer). De krones af en lille balkon og danner på denne måde forbindelse til naboejendommene. --- Midterhuset har høj kælder og høj stueetage med 2 vinduer på hver side af en stor og flot portal med et relief i firkantet ramme foroven. Her har Hotel Giglio dell'Opera til huse. Den pudsede facade er forneden adskilt af flade søjler mellem vinduerne i enkelt udsmykkede rammer og med dekorations rammer nedenunder. Vandrette pyntelister understreger første- og trediesalen, som har høje vinduer i buede rammer og franske balkoner. Under andensalen løber en bred frise, dekoreret med stukrondeller og -guirlander ligesom hjørnerne over vinduesrammerne. En lidt enklere dekoration smykker frisen under fjerdesalens vinduer, der ligesom anden-salens blot er i enkle rammer. Huset er tegnet af ingeniør Angelo del Vecchio i 1875. --- Hjørnehuset mod Via Massimo d'Azeglio har 4 etager, høj stue og høj kælder med forretningslokaler. Facaden er pudset og forneden præget med stenmønster. Vinduerne er i enkle rammer med vandrette overliggere på smalle konsoller. Der er vandrette pyntegesimser under første- og trediesalen, og lodrette flade stuksøjler mellem de 3 vinduesfag mod Via Principe Amedeo, de 5 fag ud mod Via Massimo d'Azeglio (hvor også indgangen til Hotel Nizza befinder sig) og på hushjørnerne.

Efter at have krydset Via Massimo d'Azeglio kommer vi til det sidste stykke af Via Principe Amedeo. Hjørneejendommen, der huser endnu et hotel: Hotel Torino, er bygget i den første bebyggelsesperiode 1870-1880. Det er en høj bygning med 6 etager, høj stue og høj kælder. Dennes facade er beklædt med travertinplader, mens resten af facaden er pudset og på stueetagen og førstesalen præget med stenmønster, der gentages i lodrette striber på hushjørnerne. Vinduerne er høje og firkantede i enkle rammer, der på anden- og fjerdesalen krones af vandrette overliggere. En vandret, bred pyntegesims løber under andensalen, mens smallere gesimser adskiller de andre etager. Femtesalen ligger lidt tilbagetrukket bag en lang, ubrudt række af smalle altaner. Over sjettesalen er der en dejlig tagterrasse. Huset har 5 fag ud mod sidegaden og 5 fag ud mod Via Principe Amedeo, hvor også indgangen ligger i en høj buet portal. --- Nabohuset i 6 fag er bygget i akkurat samme stil med samme udsmykning af facade og vinduer. Dog er indgangsportalen her flankeret af dobbelte søjler, der bære flere vandrette overliggere. --- Også den følgende ejendom er bygget i samme stil og udsmykning, dog er der her ingen høj kælder, men kun en stueetage med høje vinduer i en facade beklædt med travertin. Indgangen til Hotel Diana, der har til huse her, ligger mellem 2 vinduer på hver side. Den krones af en baldakin i støbejern og glas med årstallet 1939. --- I hjørneejendommen ligger også et hotel, Hotel Principe Amedeo. Huset er bygget samtidig med nabohusene og i samme stil, med 6 fag ud mod Via Principe Amedeo, hvor også hovedindgangen ligger, flankeret af dobbeltsøjler med vandrette overliggere, og 5 fag ud mod Via del Viminale. Denne ejendom har dog kun 5 etager. På den øverste etage huserede i nogle måneder under Anden Verdenskrig den berygtede og med rette frygtede "Banda Koch", en fascistisk terrorgruppe ledet af den tidligere officer Pietro Koch, som i de 3 lejligheder, der udgjorde timehotellet Pensione Oltremare, havde indrettet sig med arrestceller og torturrum, hvor de med uhørt grusomhed maltrakterede deres politiske modstandere.

Og hermed er vi tilbage i Via del Viminale, hvor vor tur begyndte.

Litteratur om Via Principe Amedeo:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1987.
- Rione XV : Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982 - side 109..
- Rione XVIII : Castro Pretorio, del 1. Di Maria Giulia Barberini. - side 80, 82, 84-86.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.17, 23, 24.
Lugli, Piero Maria: Urbanistica di Roma : trenta planimetrie per trenta secoli di storia. Roma, Bardi Editore, 1998.
- side 123-141.
Via Cavour. Una strada della nuova Roma. A cura di Giuseppe Cuccia. Roma, Palombi Editori, 2003.
- side 17ff, 22ff, 35, 67-72, 79ff, 142-143.
Info.roma: Via Principe Amedeo.