Largo dei Chiavari er en aflang plads i kvarteret Rione Parione (se nedenfor), som i nord-sydgående retning ligger vest for Kirken Sant'Andrea della Valle, mellem Corso Vittorio Emanuele II (i nord) og Piazza del Paradiso i syd, hvor Pladsen videreføres i sydgående retning af gaden Via dei Chiavari, som løber ned til Via dei Giubbonari.
I tiden op til Den Første Verdenskrig var denne gade og området omkring hjemsted for de håndværkere, som fabrikerede låse og nøgler. Disse hedder på italiensk: chiavi og den, der fremstillede dem, er en chiavaro, i flertal: chiavari. Gaden og Pladsen fik derfor tilnavnet "dei chiavari": Låsesmedenes gade og plads.
Via dei Chiavari løber fra Corso Viittorio Emanuele II i nord til Via dei Giubbonari i syd. Den viderefører et meget gammelt gadeforløb, der i Antikken adskilte scene-området ved det mod vest liggende Theatrum Pompei og det store søjlegangs omkransede anlæg Porticus Pompei mod øst, som det kan ses af nedenstående Plan over Pompejus-Teatret og det moderne gadebillede:
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
Straks efter 1883 påbegyndtes nedriving af de bygninger og kvarterer, som stod i vejen for anlægget af den store, nye boulevard Corso Vittorio Emanuele II. Dette berørte også Largo dei Chiavari, der dengang var meget smallere og egentlig bare en nordlig del af Via dei Chiavari, hvor der på vestsiden stod bygninger som Kirken Sant'Elisabetta de' Garzoni Tedeschi Fornari (bygget i 1600-tallet) og de tyske bagersvendes herberg, Ospedale dei Fornari Tedeschi, samt oppe ved nutidens Corso det gamle Palazzo Trulli, som havde stået her siden 1500-tallet.
EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN:
Hele Pladsens ene side udgøres af den højre sidemur til Kirken Sant'Andrea della Valle, som blev bygget her i 1591. Der er tale om en høj og lang mur i teglsten under et udskåret stukgavlfelt. Muren varieres lidt ved flade fremhævede partier og brede buer i hvilke der er indsat halvcirkelformede vinduer, der giver lys til Kirkens indre. Efter den tredie bue følger et smallere stykke, hvori der sidder en lille sideindgang under et lille vindue. Til højre herfor udvides bygningen med Kirkens højre tværskib og denne udvidelse fortsætter med 3 firkantede murfelter her, hvor Pladsen bliver smallere og går over i gaden Via dei Chiavari.
På Pladsens anden side stod altså tidligere først Palazzo Trullo og dernæst de tyske bagersvendes Santa Elisabetta-Kirke og herberg. Idag står på hjørnet et nyere 6-etagers hus med overbygning, opført efter anlægget af Corso Vittorio Emanuele, hvorudtil det har 7 fag med en imponerende portal i nr. 142 under en lang førstesals balkon i marmor. Mod Largo dei Chiavari er der 3 fag.
Naboejendommen har derimod 8 fag mod Pladsen og 2 hovedindgange i høje buer med numrene 79 og 82. Buerne er toppet med våbenskjolde (med 2 forskellige initialer indridset) og over dem sidder 2 marmorbalkoner. Den 5-etagers facade er i lyst puds med stenmønster. Kraftige sten i stueetagen under en smal frise of "løbende hunde" og tyndere stenmønster foroven. Øverst er tilbygget en tilbagetrukket overetage under en tagterrasse. (se fotos på borgato.be). Bemærk det enormt fremspringende tagudhæng, som er rigt dekoreret og udsmykket med relieffer af blandt andet blomsterranker og roser.
Palæet er med kun ét fag hjørnehus mod Piazza del Paradiso, som ligger vest for bebyggelsen.
Largo dei Chiavari ligger som nævnt i udkanten af det område, som i Antikken var opfyldt af Pompejus' store byggeri med Teatret mod vest (vest for Via dei Chiavari) og de store buegangsanlæg Porticus Pompei mod øst ned mod nutidens Largo Argentina. På selve Pladsen lader der ikke til at være gjort nogen antikke fund, men hvor denne slutter i Piazza del Paradiso begyndte den antikke bebyggelse, hvoraf der flere steder i kældrene under områdets huse findes murrester.
Omtrent ud for Kirkens sideindgang stod der desuden den såkaldte Arcus Tiberii.
Idag er Largo dei Chiavari delt mellem 2 af Roms kvarterer, vestsiden tilhører Rione Parione, mens østsiden hører under Rione Sant'Eustachio.
Litteratur om Largo dei Chiavari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 281.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. ------- side 4, 5, 168, 172.
--- Rione VIII S.Eustachio, Parte 1 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 2. edizione, 1980. ------- side 4 .
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
borgato.be: Largo dei Chiavari.
Info.roma: Largo dei Chiavari.