I tiden op til Den Første Verdenskrig var denne gade og området omkring hjemsted for de håndværkere, som fabrikerede låse og nøgler. Disse hedder på italiensk: chiavi og den, der fremstillede dem, er en chiavaro, i flertal: chiavari. Gaden og den nærliggende lille Plads fik derfor tilnavnet "dei chiavari": Låsesmedenes gade og plads.
Via dei Chiavari løber fra Corso Viittorio Emanuele II i nord til Via dei Giubbonari i syd. Den viderefører et meget gammelt gadeforløb, der i Antikken adskilte scene-området ved det modt vest liggende Theatrum Pompei og det store søjlegangs omkransede anlæg Porticus Pompei mod øst, som det kan ses af nedenstående Plan over Pompejus-Teatret og det moderne gadebillede:
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
EN TUR GENNEM GADEN:
I nord starter gaden efter Largo dei Chiavari, som ligger på vestsiden af Kirken Sant'Andrea della Valle, ud mod den trafikerede Corso Vittorio Emanuele II. Straks åbner sig på højre side, mod vest, Piazza del Paradiso, mens den store Kirkes vestmur fortsætter på vor venstre side, indtil den går over i noget beboelsesbyggeri, som er en del af det til Kirken hørende Convento dei Teatini.
På hjørnet af Via dei Chiavari og Piazza del Paradiso stod engang en lille Kirke, kaldet Santa Elisabetta dei Fornari, og ved siden af den et lille herberg og sygehjem for tyske bagere, som på et tidspunkt i stort antal virkede i Rom. De oprettede sågar deres eget religiøse broderskab, Confraternita dei Fornari Tedeschi, som passede herberg og kirke.
Den bygning, der idag udgør hjørnehuset på sydsiden af Piazza del Paradiso, stammer fra 1700-tallet, mens den følgende bygning - stadig på vores højre hånd, gadens vestside - er bygget i 1600-tallet. Den snor sig som et buet hjørnehus ind på den lille åbne plads, Largo del Pallaro. På hjørnet sidder et lille gadealter med en kronet Madonna. og længere inde på Pladsen finder man et andet Madonna-billede.
cop.Leif Larsson
På Via dei Chiavari's modsatte, østlige side udgør husene bagsiden af det Convento dei Teatini, som har forside ud mod Piazza Vidoni på den anden side af Sant'Andrea dellla Valle.
Den lille klynge huse på vor højre side, mellem Largo del Pallaro og Piazza dei Satiri, er i store træk bygget op på den halvcirkelformede scene i Pompejus-Teatret, mens den buede gade bagved, Via di Grotta Pinta, netop viser scenehalvcirklens runding.
Mange af husene på Piazza dei Satiri ejedes af den spanske koloni og menighed i Rom. Det gælder blandt andet hjørnehuset på Pladsens sydside, hvor man kan se et bomærke fra Kirken San Giacomo degli Spagnoli.
cop.Leif Larsson
Huset på gadens modsatte side i nr.6 stammer fra 1500-tallet. Det menes bygget af Baldassarre Peruzzi og her skal den lærde Cassiano Dal Pozzo være død i 1657.
Et lille stykke fremme, på samme side, skyder et hushjørne sig frem i gadebilledet og på den smalle mur sidder over en port endnu et lille gadealter med et billede af Jomfru Maria, der beder sammen med apostlene, mens Helligånden sænker sig over dem på Pinsedag. På ejendommens sidefacade ses ud for nr. 37 og 39 nogle rester af gamle portaler og portbuer. Denne bygning stammer fra Middelalderen og undersøgelser i 1990 har endda vist, at der bag facaden gemmer sig rester af et af områdets mange Middelaldertårne, muligvis det såkaldte Torre Tofara.
..........
Til venstre: Via dei Chiavari og til højre: Via dei Chiodaroli. - Cop.Leif Larsson
På vor venstre hånd møder vi nu den lille sidegade Via dei Chiodaroli, hvor den fremspringende bygning skal være rester af et Middelaldertårn.
Næsten helt fremme ved Via dei Giubbonari ses i husmuren på venstre hånd et af de mange skilte, der forbød henkasten af affald. Det er opsat i perioden 1723-1730 og truer med bøder på 10 scudi for at overtræde forbudet.
cop.Leif Larsson
Litteratur om Via dei Chiavari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 281.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. ------- side 168, 172.
--- Rione VIII S.Eustachio, Parte 1 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 2. edizione, 1980. ------- side 90.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Info.roma: Via dei Chiavari, Roma.