Largo Magnanapoli - uddybende

Denne del af Quirinalhøjen hed lige fra Middelalderen Monte Magnanapoli. Forskerne har flere forslag til det mærkelige navn, hvis oprindelse er usikker. Ifølge nogle skyldes det, at man troede at ruinerne heromkring stammede fra et thermeanlæg, som man kaldte Balnea Pauli og dette navn forvanskedes til Magnanapoli. I virkeligheden lå her ruinerne fra Constantins Thermer, som strakte sig helt op til Piazza del Quirinale. Men det fortælles, at Pave Paul I i årene 757-767 også på dette sted byggede et termeanlæg, der kaldtes "Bagni di Paolo"; i 1238 nævnes dette i den forvanskede form "Terme De Paliaris". Det menes at have ligget omkring Torre delle Milizie.

Andre mener, at navnet skyldes Colonna-familiens tårne og befæstede huse i dette område. Denne familie fik titlen "Grandi Connestabili di Napoli" og man kunne forestille sig, at der til minde herom er blevet opsat en indskrift på latin "Magnus Neapolitani Regni Connestabilis", der har givet stedet det korte navn Magnanapoli".

Endelig kan navnet måske skyldes, at der i højmiddelalderen vides at have været en byzantinsk koloni på stedet. Denne kan have haft navnet "Nea Polis" ("Den nye by") og dette sammensat med ordet "bannum" ("en militærlejr eller øvelsesplads") er efterhånden blevet til "Bagnanapoli" og "Magnanapoli", hvoraf det sidste brugtes mest og altså er ført helt op til vore dage.

Pladsen svarer til det lavere område, som adskilte to af Quirinalhøjens toppe: Collis Sanqualis og Collis Latiaris. Og her stod byporten Porta Sanqualis i den gamle Servius-Bymur. Resterne af murværket kan ses i det lille bed midt på pladsen, hvor de 5 rækker tufblokke (i stenarten "tufo di Grotta Oscura") kan dateres til tiden efter gallernes besættelse (år 380 før Kristus). Bagved Trajan's Marked kan man i Salita del Grillo se en lille rest af selve muren og i Palazzo Antonelli på Largo Magnanapoli nr.158 kan man se rester af en murbue, som man mener har været et katapultrum. Det dateres af nogle til år 87 før Kristus, af andre til det 3.århundrede før Kristus.

Under bedet på pladsen har man fundet nogle grave fra Jernalderen. Fra senere tider har man også fundet flere rester af huse, blandt andet en 3-etages-ejendom med lejligheder, ligesom dem vi kender fra Ostia. Disse samt andre fund af forretninger og magasiner viser, at området var intensivt bebygget i Antikken og forklarer de store offentlige anlæg, som lå her: Constantin's Thermer - så tæt på Diocletian's - og Trajan's kæmpestore marked.

Under nutidens Villa Aldobrandini lå Lucius Naevius Clemens' store kornmagasiner, som var i brug i det 1., 2. og 3.århundrede efter Kristus. I det 4.århundrede blev de imidlertid fyldt op med jord og benyttet som fundament til Kejser Constantin's store, pragtfulde Thermeanlæg, der strakte sig oppe fra Quirinalhøjen og helt ned til Via Nazionale og Via Panisperna ved Largo Magnanapoli. Højdeforskellene i området var imidlertid så store, at de bygninger, der opkøbtes til byggegrunden, måtte opfyldes og ovenpå måtte der bygges nogle store terrasser, hvorpå Thermebygningerne kunne rejses.

Magnanapoli var altså dengang i endnu højere grad end idag en stejl høj og inden Via Nazionale blev anlagt, kaldtes området "Salita di Monte Magnanapoli" ("Opstigningen til Magnanapoli-bjerget"). Da Via Nazionale blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, forsøgte man at gøre denne nye kørevej så bekvem som muligt og der blev foretaget store nivellerings- og opfyldningsarbejder, som det kan ses af den store støttemur op til Villa Aldobrandini, hvor indgangsdørene i hjørnepavillonerne sidder umotiveret højt oppe, og på Kirken Santa Caterina da Siena, som har fået påsat en ekstra trappe og indgangssøjleparti.

Kirken stammer ellers tilbage fra 1500-tallet, da Prins Conti solgte sit palæ til Santa Caterina-nonnerne, som flyttede hertil fra Piazza Santa Chiara og i 1620 udvidede klosteret til også at omfatte Torre delle Milizie. En fuldstændig ombygning stammer fra 1752.

Også Kirken Santi Domenico e Sisto måtte forsynes med en højere adgangstrappe. Denne kirke erstatter den gamle Santa Maria Balneapolim, som nævnes i en kirkefortegnelse fra 1192.

På den anden side af Santa Caterina står Torre delle Milizie fra 1200-tallet og her i nærheden lå sikkert kirkerne San Salvatore delle Milizie og San Salvatore de Divitiis. Området bagved tilhørte engang Klosteret ved Santa Caterina, det er idag udgravet og fremstår som det store indkøbscenter: Trajan's Marked. Det blev anlagt i begyndelsen af det 2.århundrede omtrent samtidig med at Trajan's Forum blev bygget. For at få plads til sit nye Forum, lod Kejseren den lille højderyg, som forbandt Magnanapoli og Capitolhøjen, grave væk. Trajansøjlens højde viser højden på den bakkekam, der dermed forsvandt. For at udnytte - og skjule?- den afgravede højside udtænkte Kejserens arkitekt Apollodorus di Damascus det stort anlagte markeds-kompleks i 5 etager. Under husene på begge sider af trappegaden Via Magnanapoli ligger muligvis stadig begravet dele af markedskomplekset og Basilica Ulpia.

Mellem Via Nazionale og Via Panisperna ligger så støttemuren til Villa Aldobrandini. Eller det der er tilbage af Villa Aldobrandini, der havde en meget større udstrækning, inden den nye vej blev åbnet. Villa'en stammer tilbage til 1520, da Kardinal Ippolito d'Este købte et stykke jord til dette formål af Vitelli-familien.

Af Arcioni-familiens store besiddelser i områder er der derimod intet tilbage. Selv stednavnene er forsvundet her, selvom der er nogle bevaret på den anden side af Quirinalhøjen. Familien var kendt i 1100- og 1200-tallet og det stykke af Via IV Novembre, der er udfor indgangen til Trajan's Marked, kaldtes dengang "Selciata degli Arcioni". Her ejede Nicolò degli Arcioni et hus i 1238. I 1465 kaldtes ruinerne bag Torre delle Milizie for "Lo Trullo degli Arcioni". På stykket mellem nutidens Via IV Novembre og Via XXIV Maggio løb en sti, der kaldtes "La Scesa degli Arcioni" op til Piazza degli Arcionini, der lå hvor nu Via Nazionale støder til. Denne plads havde imidlertid ikke navn efter familien, men derimod efter nogle buer ("arcioni") fra den gamle fra byport. På samme måde stammer Arcioni-familien's navn fra nogle buer fra akvædukten Aqua Alexandrina, som lå på den anden side af Quirinalhøjen.

Litteratur om Largo Magnanapoli:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 537ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I: Monti, del 4: side 42ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II: Trevi, del 3: side 16.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Le 100 meraviglie di Roma. Newton Compton editori, 1991. Nr.37.
- side 440.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 178