Adgangen til den gamle Kirke og Krypten - som er indrettet i de rum, som måske allerede fra begyndelsen af 400-tallet var brugt som Diakoni, der igen var indrettet i en antik Horrea fra 200-tallet, som var opbygget i en endnu ældre Porticus fra det 1. århundrede efter Kristus - er at finde i venstre side af forrummet til Kirken Santa Maria in Via Lata eller fra en mindre dør i Via del Corso nr.306. Herfra fører trapper ned til de i 1905 udgravede rum, som man idag kan bese. (Info.om åbningstider - se nederst på siden)
Da Diakoniet blev indrettet (måske allerede i begyndelsen af 400-tallet), blev 2 rum i kornlageret (Horrea) samlet til ét stort rum. Det er de 2 rum, der idag betegnes Rum nr.1 og Rum nr.4, og det nye, store rum kom til at fungere som en forhal til det Kapel, der derefter blev indrettet.
Kapellet dannedes ved at samle 2 lagerrum (de nuværende Rum nr.2 og Rum nr.5) til ét stort rum, som forsynedes med en halvrund, freskobemalet apsis mod øst, beliggende omtrent under Kirkens nuværende hovedindgang.
De 2 lagerrum, der lå længst mod nord (ud mod nutidens sidegade Via Lata), blev derimod ikke samlet, men kom til at fungere som 2 separate lokaler til opbevaring og kontor (nutidens Rum nr.3 og Rum nr.6).
I perioden 600-tallet til 800-tallet blev forhallen (rummene 1 og 4) og Kapellet (rummene 2 og 5) udsmykket med fresker. I 600-tallet blev der blandt andet malet en fresko af Syvsoverne i Efesos, i 700-tallet scener med Sant'Erasmo's martyrium og i 800-tallet billeder af San Paolo.
I disse århundreder blev rummene flere gange skadet af Tiberens oversvømmelser og i 1049 lod Pave Leo IX bygge en ny Kirke i et højere niveau.
Da Pave Innocens VIII i 1491 lod den gamle kirkebygning rive ned og opførte en ny Kirke i basilica-form og med 3 skibe adskilte af søjler i cipollino-marmor, blev også rummene nedenunder renoveret og gulvet i krypten hævet, så vandet ikke så nemt kunne trænge ind.
Krypten udgjordes da af blot 2 rum: et forrum med en brønd (det nuværende Rum nr.1) og et kapel med opmuret alter (nuværende Rum nr.2). Det var altså kun de 2 sydøstligste rum af nutidens 7 udgravede rum, som dengang var tilgængelige.
I 1594 hævede man gulvet i disse 2 rum med 1 meter og de fik samtidig en ny gulvbelægning. Også brønden i det nordvestlige hjørne fik brøndkarmen forhøjet. Det er muligt, at syd- og nordmuren samtidig fik ny vægbeklædning, hvilket kan forklare manglen på fresker på disse vægge.
I denne forbindelse opførtes også en tyk støttemur, som forhindrede passagen mellem Rum nr.5 og Rum nr.4 og først ved udgravningerne i 1904-1914 kunne man atter komme ind i dette sidste rum.
I 1658 blev Kirken forsynet med en ny facade af Pietro da Cortona, der udvidede denne med et forrum, hvor han i hver side lod bygge trapper ned til de underjordiske rum. Samtidig fjernede han vestvæggen i Rum nr.2 og fik herved adgang til Rum nr.5, hvorefter dette rums sydvæg blev bemalet med fresker, som menes at forestille scener fra Maria's Død.
I 1905 blev flere rum under Kirken udgravet og man fandt her også dele af en søjlegang med flade søjler af stenkvadre. I starten mente man, at disse rester tilhørte den i nærheden liggende Saepta Iulia, men idag mener man, som ovenfor nævnt, at der er tale om de bygninger med kornmagasiner, som blev starten på Diakoniet og dermed Kirken. De mange fresker, som man fandt i de gamle rum, blev i 1960'erne taget ned, og flere findes idag i Crypta Balbi-museet.
Læs DETALJER om hvert rum: Rum nr.1, Rum nr.2, Rum nr.3, Rum nr.4, Rum nr.5, Rum nr.6 og Rum nr.7.
ELLER følg en GENNEMGANG rundt i komplekset (se Plan over Krypten her):
Rummene ligger side om side, 3 og 4 stk, i 2 rækker, der løber parallelt med Corso'en. De er ganske vist af antik oprindelse, men deres udseende idag skyldes Pietro da Cortona, som allerede i perioden 1658-1662 udgravede nogle af dem og lod dem restaurere og dekorere, samt byggede trappeadgangen hertil og indrettede de 2 midterste rum til underjordisk kapel. Desværre har udgravningerne i begyndelsen af 1900-tallet ødelagt Cortona's oprindelige indretning.
I 1960 lod Istituto Centrale del Restauro de fleste af rummenes Middelalder-fresker tage ned for at få dem restaureret, da de var i overhængende fare for at blive beskadiget af fugt og skadedyr i de underjordiske rum. Ved nedtagningen opdagede man flere fresker i lagene under Middelalder-freskerne. De nedtagne billeder kan dateres til årene mellem 600-tallet og 1000-tallet og opbevares for en stor del i Instituttets magasiner eller er ophængt i Museet i Crypta Balbi.
I forrummet ses på væggen et gravmæle for kanniken Atanasio Ridolfi. Det er tegnet af Pietro da Cortona og består af en indskriftstavle, nederst, hvor teksten begynder således: "Athanasio Rodulphio Nob. Florentino..." : "Til Adelsmanden Atanasio Ridolfi fra Firenze...". Øverste er der en svungen ramme rundt om en oval midterramme med en buste af den afdøde. Kunstneren er ukendt.
En smuk gitterlåge i jern skærmer for den trappe, som derpå fører ned i undergrunden. Gennem en dør i højre side fører endnu et par trin ned til:
Rum nr.1 (indledning):
Den sædvanlige rundtur i de underjordiske rum begynder dog normalt i det, der kaldes Rum nr.7 (settimo Vano / Vano VII):
Dette rum ligger til venstre for den bageste række på 3 rum og man kommer derind ved fra Rum nr.1 at dreje til venstre til det såkaldte Rum nr.4 og her atter dreje til venstre til en dør, som ikke er en del af den oprindelige bygning, men som er opstået samtidig med gulvniveauets hævning i Senantikken. Denne ombygning ødelagde flere af de gamle fresker.
Gennem døren i Rum nr.4 kommer man til:
Rum nr.7 (VII vano / Settimo vano):
Grunden til, at man starter her, er at dette rum ikke er blevet så meget ændret gennem tiden, således at hele kompleksets sammenhæng og historie bedst kan forstås ud fra dette. Rum nr.7 blev først opdaget i 1963.
Loftet i dette rum er anderledes end i de øvrige, som er tøndehvælvede. Tilsyneladende har rummet været krydshvælvet, men loftet er måske senere blevet ændret til et tøndehvælv. Det er dog også muligt, at dette kun er sket for en del af det østlige hjørne (i venstre side, når man står ved indgangen til rummet), hvor der ovenfor og bagved hvælvet er en ca. 2 meter bred trappe, som oprindeligt var beklædt med travertinfliser. Flere af disse menes anvendt, da Pietro da Cortona i 1658-1662 byggede trapperne fra forhallen. Ved siden af den gamle trappe er opmuret et stort kar, som er blevet benyttet som benhus (opbevaring af de afdødes knogler). Under trappen var der i 1600-tallet blevet indrettet en begravelseskrypt under Kirkegulvet.
I muren syd for trappen var der en åbning, som senere er blevet tilmuret. Over denne var der en flad, let buet gesims under en større murstensbue. Det er muligt at døren har ført til endnu en trappe, som har ført oppe til en øvre balkon eller etage i rummet, hvis højde menes at have været 10 meter. Trappemuren anses for ældre end de øvrige mure fra 200-300-tallet. Det er muligt, at vi her står overfor noget, der engang har været et fleretagers lejlighedskompleks.
I Rum nr.7 kan man tydeligt se de flade travertinsøjler fra den gamle porticus fra det 1. århundrede efter Kristus. Store blokke herfra er indmuret i vestvæggen ( til højre, når man står i indgangen til rummet). Det er muligt, at der allerede fra begyndelsen har været mure mellem søjlerne. Tufblokkene her stammer fra forskellige tidspunkter og de indsattes nogle steder i det eksisterende murværk.
Rummets øvrige 3 vægge: mod nord (den væg, hvor indgangsdøren findes), mod øst (til venstre, når man står ved indgangen), og mod syd (overfor indgangsdøren) er alle opført samtidig fra slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 300-tallet efter Kristus. Flere steder er murene - også i de tilstødende rum - forsynet med tilmurede murbuer, som måske engang har haft åbninger mellem lokalerne.
På nordvæggen (indgangsvæggen) og sydvæggen kan man i omtrent 60 cm's højde se konsoller i travertin oveover nogle murede buer. Husk stadig på, at gulvniveauet er hævet betydeligt over det originale og at hele rummets højde menes at have nået de 10 meter. Det antages nemlig, at konsollerne har båret træstilladser i form af balkoner eller gulve til ekstra etager.
Fra Rum nr.7 går turen tilbage til:
I det højre hjørne findes en brønd, som får vand gennem et vandbærende jordlag, der har besværliggjort udgravningen af dette rum - og stadig giver vanskeligheder. Gulvniveau'et er derfor højere end det oprindelige antikke gulv og dette giver et ufærdigt indtryk af rummet, hvis tøndehvælvede loft hviler på kraftige sidebuer.
Dette rum ligger i forlængelse af Rum nr.4. Rum nr.1 ligger ud for adgangstrappen fra Kirkens forhal og Rum nr.4 mod vest og altså et stykke inde under Kirken. Oprindeligt var rummene adskilte af en mur, som senere blev ændret til en åben bue. Muren dateres til perioden fra slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 300-tallet efter Kristus og kan stadig ses i hver side af rummets vestside (til venstre når man står ved indgangen til Rum nr.1). I højre hjørne af denne mur ses den gamle brønd, hvor vandet delvist dækker murværket, i hvilket kan skelnes rester af en murbue, der svarer til andre sådanne på nord- og sydvæggene i Rum nr. 1 og Rum nr.4. Den ottekantede brøndkarm blev forhøjet i 1594. Dette kan ses 2 meter under overkanten, hvor murværket skifter karakter.
På sydvæggen (til venstre, når man kommer ind i Rum nr.1) ses et indskriftsfragment fra midten af 800-tallet. Det drejer sig om en gravskrift omtalende en adelsmand ved navn Gregorio. På østvæggen (til højre for indgangstrappen, når man kommer ind i rummet) er der i hjørnerne 2 flade travertinsøjler under en gesims. De tilskrives byggeriet i perioden slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 300-tallet. Øverst er der rester af et nu tilmuret vindue. Op af væggen står en søjle, til hvilken Paulus ifølge traditionen var lænket. På søjlebasen minder indskriften "Verbum Domini non esse alligatum" ("Dog, Guds ord er ikke bundet", 2.Brev til Timoteus, vers 9) om denne legende.
cop. Kasper Gramstrup Olesen
Det er muligt, at loftet i disse rum - ligesom også det i Rum nr.7 - oprindeligt var været krydshvælvet og først senere er blevet ombygget til tøndehvælv. Samtidig er en mulig øvre etage fjernet i forbindelse med at gulvnivauet er blevet hævet. Loftsopbygningen blev renoveret af Pietro da Cortona i et forsøg på at efterligne det oprindelige udseende.
I nordvæggen - overfor trappen - er der adgang til Rum nr.2.
Mellem Rum nr.1 og Rum nr.4 er der nogle små søjler fra en lille balustrade med rester af cosmatisk mosaikdekoration fra 1200-tallet.
I Rum nr.4, der ligger vest for og i forlængelse af Rum nr.1, svarer gulvet til det niveau, hvor udgravningerne stoppede i 1914, og det ligger noget lavere end niveauet i de andre rum. Nordvæggen (til højre, når man kommer fra Rum nr. 1) dækkes af et fundament fra 1500-tallet, som til dels blev gennemskåret i 1914, da man udgravede rummet fra nord (fra Rum nr.5). Som støtte måtte i stedet opføres en stor mursøjle.
Væggen har haft flere lag dekorationer og fresker fra forskellige perioder. På nordvæggen løb på midten en malet indskrift med teksten "Benedicta mulier" ("Kvinden Benedikte" eller "Den velsignede kvinde"). Nedenunder var der 7 figurer med glorie og ovenover skelnes endnu 2 glorier fra en tidligere bemaling. Øverst sås 3 scener fra Sant'Erasmo's martyrium. Billedet er nedtaget og ses idag i Crypta Balbi-Museet.
På østvæggen løb et indskriftsbånd med teksten "Ego Silbester mon(achus)" ("Jeg, munken Silvester"). Under indskriften var der 3 figurer med glorie. Den midterste af disse var fremstillet i færd med at velsigne en mindre person, som måske kan tolkes som værende munken Silvester. Til venstre var der et billede af Kristus med en korsformet glorie. Over tekstbåndet var der 3 andre scener far Sant'Erasmo's martyrium. Billederne dateres til midten af 700-tallet. Også disse er nedtaget og overflyttet til Crypta Balbi.
I rummets sydvæg findes døren ind til det senere udgravede Rum nr. 7. Bygningen af døren og den lille niche i muren til venstre herfor ødelagde en del af de gamle fresker, der forestillede "I Sette dormienti di Efeso" ("Syvsoverne fra Efesos", som måske allerede er malet i begyndelsen af 600-tallet), "Il Giudizio di Salomone" ("Salomons dom") og "Il Tempietto" ("Det lille Tempel"). Bag billederne gemte sig konsoller af travertin, som tidligere bar en øvre etage.
På vestvæggen havde dørens karme en udsmykning af røde cirkler og prikker og den venstre yderligere en figur og den græske tekst "Kosmas". Her var måske tale om helgenen San Cosma, mens hans makker San Damiano muligvis var malet på den højre karm. Freskerne dateres til 600-tallet og er malet før døråbningen blev tilmuret.
I det nordvestlige hjørne ses 2 travertinblokke fra en flad mursøjle. En lignende ses i det sydvestlige hjørne og mellem disse var der oprindelig en åbning, som senere er blevet tilmuret. Midt på væggen ses en gesims fra restaureringen i 1914 og over denne den originale murbue båret af flade travertinsøjler. I midten er buen gennemskåret af en vinduesåbning. Man mener, at disse nye åbninger - af vinduer og døre - skyldes hævningen af gulvniveauet, hvorved den øvre etage forsvandt og stueetagens døre og vinduer blev ubrugelige. Senere blev vinduesåbningen tilmuret, således at der skabtes en smal niche. På fotoet nedenfor ses nichen, hvori der idag er indsat et relief af Cosimo Fancelli forestillende Den Hellige Familie:
..... 
cop. Kasper Gramstrup Olesen
Tilbage til Rum nr.1, ligger det næste rum (Rum nr.2) øst herfor, med indgang overfor trappen og indgangen til Rum nr.1:
Dette rum har været i brug gennem hele kompleksets historie og har derfor undergået utallige forandringer og renoveringer, der alle har efterladt deres spor. Nord- og sydvæggen (overfor indgangen fra Rum nr.1 samt selve denne indgangsvæg) stammer fra perioden fra slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 300-tallet efter Kristus. Østvæggen (til højre for indgangen) derimod havde oprindeligt en stor åbning mellem 2 flade travertinsøjler og murværk, der muligvis stammer fra det 2.århundrede efter Kristus. Åbningen var en indgang fra den antikke Via Flaminia, der senere kaldtes Via Lata (nutidens Via del Corso), og den var stadig i brug efter at den ældste del af komplekset, Søjlegangen fra det 1.århundede efter Kristus, var blevet omdannet til firkantede, lukkede rum. Rester af de gamle søjler og murværk kan stadig skelnes ved siderne af den nu tilmurede åbning.
Senere omdannedes rummene til Diakoni-bygning, måske allerede i 400-tallet. Diakonierne var centre, der kunne tilbyde mad, badefaciliteter og overnatningsmulighed for menighedens fattige og syge. De havde hver tilknyttet et kapel og her var det Rum nr.2, der blev indrettet til dette brug. I den forbindelse byggedes der i åbningen ud mod Via Lata (nu Via del Corso), mellem de 2 pilastre, en lille halvcirkelformet apsis med en diameter på 1,40 meter. Denne, som befandt sig omtrent der, hvor senere Kirkens hoveddør fra forrummet idag findes, blev først opdaget i 1961, da den var blevet nedlagt og østvæggen tilmuret i 1400-tallet. Apsiden var freskobemalet og lidt af denne dekoration kan stadig anes i væggens yderkanter, hvor der ses 2 helgeninder med glorie i farverne grøn, rød, gylden og sort. Disse billeder skal være de første eksempler på original romersk kunst fra Pave Leo IX's tid (1049-1054). Nogle daterer dem dog 100 år senere. Over helgeninderne ses nogle hvide bogstaver: "Iu(li)anes" til højre for Santa Giuliana og "Iust(i)nes" til venstre for Santa Giustina. I gloriernes røde ramme ses noget af en anden indskrift: "(ren)ovari fecit a(nno)": "lod dem renovere i året", som må være en del af en mindeindskrift i den tilmurede apsis. Under helgeninderne anes en ældre bemaling med en række ens klædte personer i tunica med røde kors i hånden. De forestiller måske de 40 martyrer fra Sebaste ("Quaranta martiri di Sebaste in gloria").
I slutningen af 1400-tallet omdannedes Rum nr.2 til krypt under den nye kirkebygning, som Pave Innocens VIII lod opføre. I denne forbindelse fjernedes absiden og væggen tilmuredes, muligvis for at fungere som fundament under nybygningens facade. Samtidig opførtes en skillevæg af tufblokke mellem dette rum og Rum nr.5, som ligger vest for muren. Desuden opmuredes et alter i nordmuren i Rum nr.2. Alterets front er udsmykket med med små hvide kors og siderne af store røde kors med blomsterdekoration, der menes at stamme fra det sene 1400-tal. Over alteret bemaledes væggen med en fresko af Treenigheden, hvor Gud Fader holder sin korsfæstede Søn i armene, mens Helligåndens Due flyver over dem. For bedre at få plads hertil, skar man et stykke af loftet.
På rummets østvæg (til højre for indgangen) ses et marmorskab med relieffer, som blev opsat efter udgravningerne i begyndelsen af 1900-tallet. Reliefferne er af forskellig alder: det med cirkelmønster stammer fra 700-800-tallet, mens det med liljer og en ruder-form er fra de første 10-år i 500-tallet. Efter udgravningerne opsattes ligeledes en indskrift fra en romersk grav på sydvæggen (indgangsvæggen).
Rummets sydvæg med adgangen fra Rum nr.1, som blev lavet i 1500-tallet, havde til venstre for døren en fresko af Jesu Dåb. Jesus vises med en korsformet glorie og over Johannes Døberen var der en korsfæstelsesscene med indskriften "Ecce Mater (tua)" ("Dette er din Moder"). På det lille østlige vægstykke var der afbilledet en person, måske en biskop, med glorie og sort pallium dekoreret med kors. Denne figur menes at være San Marziale og tæt ved ses indskriften "Misail" - men måske henvises der snarere til de 3 børn i ovnen, da de bar navnene Sidrach, Misael og Abdenago. - Eller der kan være tale om en San Michele. Under biskoppen ses rester af indskriften "S. Elisab...." og konturerne af en person.
Til Rum nr.5 er der adgang via en dør i nordvæggen i Rum nr.4:
Gulvniveauet herinde er det samme som i Rum nr.1 og altså betydeligt højere end det originale. På vestvæggen (til venstre) står et stort alter under en bred bue i en niche under det tøndehvælvede loft. Over det smukke alterbord i forskelligt farvet marmor står en stor altertavle i form af et meget levende relief af helgenerne Pietro, Paolo, Marziale og Luca (Peter, Paulus, Martial og Lukas). Det er udført af Cosimo Fancelli.
cop. Kasper Gramstrup Olesen
cop. Kasper Gramstrup Olesen
cop. Kasper Gramstrup Olesen
Murværket på sydvæggen (indgangsvæggen) og på nordvæggen (overfor indgangen) hører til byggeriet i perioden fra slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 300-tallet efter Kristus. På østvæggen, som oprindeligt var åben ind mod Rum nr.2, ses nu den senere opførte skillevæg af tufblokke, der på denne side bærer rester af bemaling.
Ved udgravningerne i 1904-1905 fandt man i det syd-østlige hjørne (til højre for indgangen) rester af fresker fra 3 forskellige perioder. Disse blev nedtaget i 1960 og er i dag udstillet i Crypta Balbi-Museet.
Det ældste lag viste under resterne af en lang klædning og kappe et par nøgne fødder i sandaler. Det er muligt, at den person, som de tilhørte, har skullet forestille en præst i en gul tunika med sort kappe. Figuren er gengivet i mere end naturlig størrelse.
Af det næste bemalede lag er der kun 2 par fødder tilbage.
På det nyeste og øverste lag kan man se en person, som med tildækkede hænder viser 2 fisk frem. Over fiskene kan man skelne en hånd, som rækker ud efter dem og nedenunder hånden 2 fødder og 3 kurve. Man mener, at dette billede skal forestille Jesus der forvandler 7 brød og 2 fisk til mængder, der kan mætte en stor folkeskare (Markus-Evangeliet 8,1-9), og at de afbildede personer er Apostlen Filip og Kristus, som tog fiskene med sin venstre hånd og brødene med sin højre hånd.
De ældre lag kan tolkes på samme måde og man mener derfor, at der er tale om det samme tema, som er malet ovenpå og ovenover hinanden efterhånden som gulvniveauet hævedes og dekorationen derfor måtte højere op.
Indgangsbuen var også bemalet og i den østlige del fandt man en række runde felter med apostle og profeter. De bedst bevarede forestiller Guds Lam mellem Alfa og Omega, samt helgenerne San Paolo og San Pietro. De findes nu på Istituto Centrale del Restauro. Loftshvælvingen var ligeledes dækket med fresker. I midten var der et rundt felt med Jomfru Maria og Barnet og på hver side var der malet soldaterhelgener. De runde felter anses for at være blandt de ældste af rummets fresker, endog ældre end vægfreskernes ældste lag.
På rummets sydvæg (indgangsvæggen) var der malet en række af engle, som ved hårene trak nogle skæggede personer, klædt i tunika'er dekoreret med kors. De tolkes som en del af scener omkring Maria's Død, hvor apostlene blev bragt til stedet af engle. Freskerne skal være malet i slutningen af 1600-tallet efter at rummet blev tilgængeligt ved nedrivning af muren mellem dette og Rum nr.2.
På sydvæggen er der en bred dør, hvis karme var dekoreret med figurer, der menes at forestille Santi Giovanni e Paolo. Billederne, der dateres til slutningen af 700-tallet, findes idag i Crypta Balbi. Da freskerne blev taget ned i 1960, opdagede man yderligere dekorationer med hængende gardiner og kugler nedenunder.
På rummets nordvæg (ind mod Rum nr.6) var der malet 3 kappeklædte personer og man har fundet rester af flere andre.
ligger nord for Rum nr.2, det vil sige lige for, når man står i indgangen til dette rum. Adgangen sker via en lille passage, som man åbnede i østvæggen i 1600-tallet, hvor Pietro da Cortona i den øvre Kirkes forhal byggede de 2 sidetrapper, som giver forbindelse til rummene nedenunder. Som følge af disse arbejder er Rum nr.3 betydeligt mindre end de øvrige rum.
Rummet var bemalet med fresker, som dateres til den tidligste dekoration af Diakoniet (begyndelsen af 600-tallet). Disse blev først opdaget under udgravningerne i 1904-1914, da muren ind til naborummet nr. 6 blev revet ned.
Nordvæggen har haft en stor - nu tilmuret - åbning under en overligger, der hvilede på flade søjler i murværk, som stammer fra byggeriet i perioden fra slutningen af 200-tallet til begyndelsen af 300-tallet efter Kristus. Nogle sten, der støtter overliggeren, dateres imidlertid til den oprindelige søjlegang fra det 1.århundrede. Åbningen har fungeret som adgang til rummet også da dette senere blev en del af Diakoniet. Tilmuringen menes at have fundet sted en gang efter midten af 700-tallet.
På vestvæggen er der et halvcirkelformet felt, hvori der var en fresko af Jesu tale i Getsemane Have ("Orazione di Gesù nell'Orto"). Billedet er nedtaget for restaurering og opbevares i Crypya Balbi, mens væggen blev genmuret med nye mursten for at sikre stabiliteten. Da man i 1905 udgravede rummet, var det denne væg, man brød igennem.
Senere åbnedes passagen i østvæggen. Denne væg er ikke original, da den blev ændret under Pietro da Cortona's ombygning i 1658-1663.
På sydvæggen viste freskerne 4 hoveder med glorier. Et af disse menes at være San Paolo's, men resten af fresken er ødelagt af sammenstyrtede murflader. Måske har der været tale om en scene med Jesus og apostlene. Maleriet dateres til 600-tallet og dermed til den allertidligste dekorationsfase i Diakoniet.
Ved udgravningen fandt man en stor mængde fragmenter af malede flader og et trin fra en vindeltrappe, som man mener har haft plads i den højre side af Kirken ovenover, der på denne måde havde forbindelse med de nedre rum. Det er imidlertid også muligt, at trinet stammer fra en trappe i et af de gravkamre fra 1600- og 1700-tallet, som blev anlagt under kirkegulvet.
Man skal nu tilbage gennem Rum nr.2 til Rum nr.1 for herfra gennem Rum nr.4 og Rum nr.5 at komme til det sisdste af de udgravede rum:
ligger yderst til højre, (mod nord) i den anden række rum. Adgang hertil er gennem en stor åbning i Rum nr.5's nordvæg. Overfor denne ses nordvæggen i Rum nr.6, som man tidligere mente stammede fra kirkebyggeriet i 1000-tallet, under Pave Leo IX. Muren er udført i store tufblokke og da disse tilsyneladende er lagt ovenpå teglstensgulvet fra 1600-tallet, er man idag af den overbevisning, at muren stammer fra arbejderne under Pietro da Cortona, hvor den har skullet fungere som fundament og støtte for Kirken ovenover. Arkitekten skal da have fjernet skillevæggen mellem Rum nr.2 og Rum nr.5 og brugt stenene til nordvæggen i Rum nr.6. Den lidt rodede måde, som stenene er anbragt på, har måske skullet give en dekorativ virkning, der skulle give den besøgende illusion af at befinde sig i en grotte eller en katakomb. - Eller måske minde om Paulus' fængsel, hvor han ifølge legenden var lænket til den søjle, som findes i Rum nr.1.
I rummet opbevares en gravsten, som under Cortona's restaurering er blevet omdannet til alterbord ved at få påsat fronter med cosmatiske mosaikmønstre. Legenden fortæller, at San Gregorio Magno (Pave Gregor I den Store) har holdt messe ved dette alter. Bordet har også et rum, hvori der opbevares relikvier.
På vestvæggen sad her en fresko, udført af Pietro da Cortona som en kopi af en tidligere Middelalderlig udgave på stedet, forestillende helgenerne Pietro og Paolo sammen med Madonna med Barnet. Originalen findes idag i Crypta-Balbi-Museet.
cop. Kasper Gramstrup Olesen
cop. Kasper Gramstrup Olesen
cop. Kasper Gramstrup Olesen
Fotografierne nedenfor viser nogle søjledele i travertin fra rummenes tidligste periode:
cop. Kasper Gramstrup Olesen
cop. Kasper Gramstrup Olesen
Information angående kryptens åbningstider: http://www.cryptavialata.it/index.html og http://www.cryptavialata.it/visita-della-crypta.html. I 2015 er der åbent Tirsdag-Søndag kl.16-19 (sommertider) eller 15-18 (vintertider), samt om Lørdagen kl.10-13.
For flere fotos: Se Alvaro de Alvarii's photostream på Flickr.