Kirken har facade ud mod Corso'en, der før i tiden hed Via Lata, og nordlig sidemur ud mod den lille gade, der idag hedder Via Lata. Kirken, som ligger på den vestlige side af Via del Corso, har orienteringen øst-vest, med hovedindgang og facade mod øst. Det er den modsatte orientering af den oprindelige Kirkes, der havde sin apsis beliggende ud til Via Lata, men helt inde under nutidens portico og Kirkens hoveddør.

Den facade (1), som vi ser idag, er fra 1658-1663 og tegnet af Pietro da Cortona. Den er bygget op i travertin som et rum med en portico i 2 etager og anses for et af den romerske barok-arkitekturs hovedværker.

Facaden er på hver etage delt i 3 felter, et bredt midterfelt med søjlerække og 2 smalle sidefelter med vinduer/nicher - rektangulære og firkantede forneden, høje og afsluttet af en bue foroven. Felterne er adskilte af høje, flade søjler og dobbeltsøjler med korinthiske kapitæler. De nederste bærer en bred frise med indskriften "Deiparae Virgini semper Immaculatae MDCLXI" ("Til Guds Moder, den altid Ubesmittede Jomfru, 1661" - NB: nogle læser det sidste årstal som MDCLXII = 1662). Herover sidder et bredt, bølget udhæng under en bred frise, som blot er dekoreret med rammer.

Søjlerne i midterfeltet fordeler sig med 2 korinthiske helsøjler med et lille mellemrum i hver side af en større åbning, der forneden giver adgang til forrummet og derpå til Kirken, og ovenover åbner for den store balkon bagved. Hvor de nederste søjler bærer en vandret frise, bærer de øverste en række smallere friser, vandret over søjlerne, men med en stor bue over midten. Øverst toppes midterfeltet af et trekantet gavlfelt med et kors på toppen og vaser over hjørner og sidefelter.

Forrummet - Portico'en - (2) har en meget speciel form, da den i hver side har en buet apsis. Der dannes således et ovalt rum med 2 sidedøre. Den til højre (3) fører ind til et smalt rum ud mod nutidens Via Lata. Den til venstre (4) giver adgang til trappen, der går ned til udgravningerne under Kirken, til det gamle Diakoni, det underjordiske Kapel og Kirkens krypt.

cop. Leif Larsson

Over sidedørene sidder 2 store indskriftstavler til minde om renoveringsarbejderne under Pave Alexander VII i 1658-1662. Til venstre for indgangen til krypten sidder et gravmæle for kanniken Atanasio Ridolfi, der døde i 1663. Det er tegnet af Pietro da Cortona og består af en indskriftstavle nederst, hvor teksten begynder således: "Athanasio Rodulphio Nob. Florentino..." : "Til Adelsmanden Atanasio Ridolfi fra Firenze...". Øverst er der en svungen ramme rundt om en oval midterramme med en buste af den afdøde. Kunstneren er ukendt.

En smuk gitterlåge i jern skærmer for den trappe, som derpå fører ned i undergrunden.

Portico'en er dækket af et tøndehvælvet, kassettedekoreret loft. Ved bagvæggen står 4 søjler, placeret ligesom de ydre søjler. Midt på væggen sidder Kirkens hovedindgang (7) under et rundt felt med et Madonna-relief, muligvis udført af Cosimo Fancelli. Gulvet er i sort og hvidt marmor og støbejernslåger og -gitre er tegnet af Pietro da Cortona.

Kampanilen (5), som ses til venstre for facadens øverste loggia er tegnet af Martino Longhi il Vecchio og bygget i 1580. Dens nederste del har beklædning med søjler og friser som facaden, mens den øvre del i hvidt marmor har et højt, smalt klokkerum med 4 buede åbninger. Buede gavlfelter bærer den øverste lille klokkekuppel. Klokkerne er fra 1465, 1540 og 1615.

cop. Leif Larsson

Sidemuren (6) mod Via Lata er lang og pudset op i en gul farve mellem de hvide, flade søjler, som afspejler de indre kapeller. I det første felt sidder et tilgitret vindue og nedenfor på muren en tavle med en indskrift fra 1744: et forbud mod henkastelse af affald. I de andre felter sidder højt oppe et halvcirkelformet vindue, som giver lys til kirkerummet. Rundt omkring på muren ses 3 våbenskjold. Det midterste af disse er for Pave Innocens VIII og bærer indskriften "Innocen(tius) Cibo - Genuen(sis) Papa VIII". De øvrige er begge for Kardinal Rodrigo Borgia, den senere Pave Alexander VI, som var Titel-Kardinal ved Kirken fra 1458 til 1492.

KIRKENS INDRE (8):

Kirken er opdelt i 3 skibe med et bredt midterskib og 2 lidt smallere sideskibe. Mellem skibene står 12 søjler, som i 1652 blev dækket af plader i diaspro-marmor fra Sicilien. Indenunder befinder sig Kirkens oprindelige søjler i cipollino-marmor fra 1506. Søjlerne bærer joniske kapitæler. Sideskibene oplyses af de halvcirkelformede vinduer, som sidder øverst mellem altrene, mens hovedskibet får sit lys fra en række vinduer i væggen over søjlerækkerne. Vinduerne her er skiftevis ovale og rektangulære. Skibene er rigt dekoreret med forgyldte stukrammer, kanter og gesimser, både på vægge og lofter. Udsmykningen fra midten af 1600-tallet er udtænkt af Cosimo Fanzago og kun ændret lidt under renoveringen i 1800-tallet.

Hovedskibets loft er over de første 5 buer dækket af et stort maleri fra midten af 1800-tallet. "Incoronazione della Vergine" ("Jomfru Maria's kroning"), malet af Giacinto Brandi. Loftet over de 2 sidste buer er dekoreret af den napoletanske maler Viviano Codazzi. Maleriet bærer Pave Pius IX's våben og viser et falskt perspektiv af en kuppel, som er malet som om den er indsat mellem skibet og apsis. Loftet blev meget ændret under renoveringen i 1800-tallet og dette skæmmer sammenhængen mellem loftsmalerierne.

Højre Sideskib (9):

Sideskibets loft er krydshvælvet og dekoreret med arabesker i pastelfarver. Rummet oplyses af de halvcirkelformede vinduer, som sidder øverst mellem altrene. Af disse er der 2 anbragt ud for den anden og den fjerde bue i søjlerækken. Ud for de andre buer, og altså mellem altrene, er væggen udsmykket med malerier i forgyldte stukrammer.

På væggen til højre (10) hænger øverst et rundt billede af "Battesimo di Cristo" ("Kristi Dåb"), malet af Agostino Masucci. Det er indsat i en forgyldt stukramme og væggen omkring er malet som marmor i forskellige farver og mønstre.

Ud for den 1. Bue i højre side (11) ses:
1. Vægmaleri i højre side (12) er også malet af Masucci og forestiller "L'Annunciazione" ("Bebudelsen"). Det er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af den ovale ramme rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen.

Ud for den 2. Bue i højre side (13) ses:
1.Alter i højre side (14), der som altertavle har et maleri fra 1685-1691 af Giacinto Brandi forestillende "Crocifissione di Sant'Andrea" ("Sant'Andrea's korsfæstelse). Maleriet er indsat i en ramme af broget og flammet marmor i rød-gyldne farver, flankeret af 2 søjler med konsoller, der er dekoreret med englehoveder og frugtguirlander. De bærer forskellige smalle og bredere gesimser og friser og ender i et højt felt toppet af et brudt, buet gavlfelt. Dekorationen er her i forskellige marmorsorter og omslutter en statuegruppe af San Michele Archangelo, der sejrer over Djævelen. Skulpturen tilskrives Francesco Brunetti, mens arkitekturen tilskrives Bernardo Borromini, en nevø til Francesco Borromini, som skal have udført den i 1685 efter ønske af Kanniken Michele Caucci.

Ud for den 3. Bue i højre side (15) ses:
2. Vægmaleri i højre side (16) er et ovalt maleri af Jesu Fødsel, malet af Pietro de Pietri. Det er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af den ovale ramme rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen. Nederst står en skriftestol i træ med Pave Clemens XII's våben. Den stammer sandsynligvis fra 1733. Bag skriftestolen sidder en mindesten for Caucci. Den hænger på en tilmuret dør, som engang har været en sideindgang fra nutidens Via Lata.

Ud for den 4. Bue i højre side (17) ses:
2. Alter i højre side (18) er forsynet med en altertavle i form af et maleri fra 1686 af Giuseppe Ghezzi. Det forestiller Helgenerne San Nicola di Bari og San Biagio foran San Giuseppe (Josef) med Jesus-Barnet i armene. Billedet i en bred ramme af rødflammet diaspro-marmor fra Sicilien er indsat i en ikke særlig dyb niche, hvis sider udgøres af flade søjler i samme marmortype og forsynet med forgyldte korinthiske kapitæler, der bærer en bue med forgyldte stukdekorationer. Billedrammen toppes af et brudt, trekantet gavlfelt på baggrund af alternichens øverste bue. Indsat i galvfeltet ses et hvidt og forgyldt relief. Alteret blev renoveret for midler fra Fulvio Servanti.

Ud for den 5. Bue i højre side (19) ses:
3. Vægmaleri i højre side (20) er malet af Pietro de Pietri og viser Præsentationen af Jesus i Templet. Også dette ovale maleri er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af den ovale ramme rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen.

Rummet mellem den 6. (21) og den 7. Bue i højre side (23) er blevet lukket af, fordi man har opsat en række korstole i mørk træ med høj ryg og intarsia-udsmykning på begge sider af hovedskibets presbyterium. Der er således i sideskibene dannet lange smalle rum, der ender i et mindre firkantet rum som endekapel.

Ud for den 6. Bue i højre side (21) ses:
4. Vægmaleri i højre side (22) er et stort ovalt billede af Madonna del Rosario (Maria med Rosenkransen), malet af Giovandomenico Piastrini og indsat i en forgyldt ramme. Under Maleriet sidder et gravmæle for Kardinal Ludovico Gazzoli, som døde i 1858. Det er udført af D. Salpini. Foran gravmælet står endnu en skriftestol i mørkt træ.

Ud for den 7. Bue i højre side (23) ses:
5. Vægmaleri i højre side (24) er et rundt maleri af Agostino Masucci forestillende "Adorazione dei Magi": De Hellige Tre Kongers tilbedelse af Jesus-Barnet. Også dette maleri er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af rammen rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen. Under maleriet ses et gravmæle for den i 1832 afdøde engelske arkæolog Edward Dodwell, udført af Leandro Biglioschi.

På væggen ved siden af ses et gravmæle for maleren Drouais, som døde i 1788. Det er udført i 1789 af Claude Michaillon. Overfor ses et monument til ære for Pave Pius IX. Det er udført af Ignazio Iacometti i 1871.

Endekapellet i højre sideskib (25) kaldes Cappella del Sacramento eller Cappella del Crocifisso efter det store, udskårne trækrucifiks fra 1600-1700-tallet, som er anbragt i en alterniche, indrammet af flere rammer i forskellige marmorfarver og flankeret af grønne marmorsøjler med korinthiske kapitæler bærende et brudt, buet gavlfelt indrammende et næsten kvadratisk, farvet marmorfelt. Altrbordet er i alabast og hostiegemmet i lapislazuli og alabast. På væggen til højre for alteret hænger et nyere maleri af San Ciriaco. På væggen til venstre for alteret hænger et moderne maleri af en sørgende Madonna. I gulvet ses rester af den oprindelige cosmatiske belægning. Kapellet blev efter ønske fra Kardinal Giovanni Battista Pamphilj renoveret i 1716 efter en tegning af Domenico Paradisi. I loftsbuen og i væggenes marmorintarsia ses donorens våben: en due.

Presbyterium (26):

er indrettet i hovedskibet i rummet mellem de 2 sidste buer i søjlerækkerne og adskilt fra sideskibene ved en høj trævæg med korstole i mørkt træ og intarsia. Det er lavet af Francesco Speranza i 1628. Rummet er hævet over niveauet i hovedskibet med 2 trin og skærmet af en marmorbalustrade. I hvert hjørne af denne står en stor englestatue med en stage til de store alterlys. De er muligvis udført af en elev af Bernini. Gulvet er beklædt med marmorplader i mange farver og geometriske mønstre, samt Kardinal Benedetto Pamphilj's våben, da det var ham, der i 1724 lod gulvet lægge, muligvis efter en tegning af Nicola Michetti. Det er senere restaureret i 1914. Loftet er dekoreret af den napoletanske maler Viviano Codazzi. Maleriet bærer Pave Pius IX's våben og viser et falskt perspektiv af en kuppel, som er malet som om den er indsat mellem skibet og apsis. For enden af dette korrum er der endnu en række trappetrin op til selve højalteret og apsisrundingen.

Apsis og Højalter (27):

Rummet er rigt dekoreret med paneler og friser i forskellige marmortyper og -farver. Det er Gian Lorenzo Bernini, der planlagde udsmykningen i 1634-1636 efter ønske af Francesco d'Aste, der donerede et beløb hertil for derefter at få tilladelse til at anbringe gravmæler for sine forældre på de 2 sidevægge. Stenhuggeren Santi Ghetti stod for udførelsen, hvortil der anvendtes omkring 20 forskellige slags marmor. 4 brede marmortrin med indlagte felter i forskellige farver fører op til alterbordet, som ligeledes er belagt med forskelligt farvede marmorplader. I midten er der en tilgitret åbning, bag hvilke relikvierne af Sanf'Agapito opbevares. De blev i begyndelsen af 700-tallet bragt hertil af Pave Sergius I. Andre relikvier, der opbevares her er af San Ciriaco, San Largo og Santo Smaragdo.

Altertavlen er et maleri af "Madonna Advocata", som er malet efter midten af 1200-tallet af en elev af den romerske skole, som har signeret værket "Petrus pictor" ("Petrus maler"). Det er et af de malerier, som legenden ellers beretter er malet af apostlen Lukas (San Luca). Det er indesluttet i en bred sølvramme med alskens forgyldte dekorationer. To englebørn støtter rammen forneden, mens krummelurer, konsoller og indskriftsbånd slynger sig i siderne og foroven. Der afsluttes med et brudt, trekantet gavlfelt, der indrammer et billede af Helligåndens Due. Altertavlen flankeres af 2 rødflammede marmorsøjler med korinthiske kapitæler på hver side. De bærer flere smalle og brede marmorfriser, der ender i et buet gavlfelt med 2 forgyldte og flyvende engle i midten. På toppen af buen ligger 2 allegoriske figurer i hvidt marmor. Barmhjertigheden i højre side, Elskværdigheden til venstre.

På apsisrummets vægge sidder 2 store gravmæler, der ligeledes er udført i flere marmortyper og forsynet med forgyldte kanter. Øverst sider et brudt, buet gavlfelt rundt om en spiralformet, forgyldt dekoration. Fra feltets hjørner udfoldes et grønt marmordraperi med et mønster som af gyldne, indvævede blade. Draperiets kanter er forgyldte, mens dets inderside er hvid og det er på baggrund af denne, at der øverst sidder en grøn marmorplade med forgyldte guirlander og våbenskjold, og under denne en sort marmorplade med en lignende dekoration over en lang forgyldt indskrift. Nederst brydes tekstpladen og draperiets underkant af et ovalt felt med en buste af den afdøde, der ligefrem læner sig ud af nichen og med levende håndbevægelser og hoveddrejning deltager i messen. I højre side er et en buste af den i 1612 bortgangne Clarice Margana, udført af Andrea Bolgi, mens det i venstre side er en buste af hendes ægtemand, den i 1634 afdøde Giovanni Battista d'Aste, udført af Giuliano Finelli. Begge buster er i bronze med store forgyldte partier.

I gulvet ses et indlagt våbenskjold for Kardinal Benedetto Pamphilj, der i 1724 bekostede gulvbelægningen, som dog senere blev kraftigt restaureret i 1914.

Apsiskuplen blev i 1863 forsynet med et maleri af Maria's Himmelfart af Traversari, som erstatning for en tidligere fresko af Andrea Camassei.

Venstre sideskib (28):

Sideskibets loft er krydshvælvet og dekoreret med arabesker i pastelfarver. Rummet oplyses af de halvcirkelformede vinduer, som sidder øverst mellem altrene. Af disse er der 2 anbragt ud for den anden og den fjerde bue i søjlerækken. Ud for de andre buer, og altså mellem altrene, er væggen udsmykket med malerier i forgyldte stukrammer.

Rummet mellem den 6. (31) og den 7. Bue i venstre side (30) er lukket af, fordi man har opsat en række korstole i mørk træ med høj ryg og intarsia-udsmykning på begge sider af hovedskibets presbyterium. Der er således i sideskibene dannet lange smalle rum, der ender i et mindre firkantet rum som endekapel.

Endekapellet i venstre sideskib (29) kaldes Cappella di San Ciriaco og er indrettet af arkitekten Domenico Paradisi i 1628 i samme stil som endekapellet i højre sideskib. Altertavlen er her et maleri fra slutningen af 1600-tallet af Giovanni Odazzi: Madonna med Barnet og helgenerne Ciriaco og Caterina. Det er indrammet af flere rammer i forskellige marmorfarver og flankeret af grønne marmorsøjler med korinthiske kapitæler bærende et brudt, buet gavlfelt indrammende et næsten kvadratisk, farvet marmorfelt. På sidevæggene hænger adskillige gravmæler, blandt andre et for Zenaide Bonaparte, der døde i 1854. Den hvide marmorbuste af den modne kvinde i en lille niche er udført af Pietro Tenerani. - Samt et gravmæle for Giuseppe Bonaparte (Joseph-Lucien Bonaparte, død 2.9.1865) i samme stil med en buste udført af G. Tombini, og et andet for Antonio Tebaldeo, der døde i 1537. Dette gravmæle blev først udført i 1776 på bekostning af G.M. Riminaldi. Maleriet i den ovale ramme er en kopi af det portræt, som man mener at Rafael malede af den aføde digter på fresken "Parnaso" i Stanze Varicane.
I gulvet ses rester af den oprindelige cosmatiske belægning.

Ud for den 6. Bue i venstre side (31) ses:
4. Vægmaleri i venstre side (32) er et ovalt maleri af Agostino Masucci forestillende "Matrimonio di Maria e Giuseppe" ("Maria og Josefs bryllup"). Maleriet er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af rammen rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen.

På næste vægstykke sidder en dør, der fører ind til nogle tilstødende rum.

Ud for den 5. Bue i venstre side (33) ses:
3. Vægmaleri i venstre side (34) er malet af Agostino Masucci eller Pietro de Pietri og viser Præsentationen af Maria i Templet. Også dette ovale maleri er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af den ovale ramme rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen.

Ud for den 4. Bue i venstre side (35) ses:
2. Alter i venstre side (36), Altare di San Paolo, er forsynet med en altertavle i form af et maleri af Pier Leone Ghezzi, udført før 1727. Det forestiller San Paolo der døber Santa Sabina og hendes børn. Billedet i en bred ramme af rødflammet marmor er indsat i en ikke særlig dyb niche, hvis sider udgøres af flade søjler i samme marmortype og forsynet med forgyldte korinthiske kapitæler, der bærer en bue med forgyldte stukdekorationer. Billedrammen toppes af et brudt, trekantet gavlfelt på baggrund af alternichens øverste bue. Indsat i galvfeltet ses et hvidt og forgyldt relief .

Ud for den 3. Bue i venstre side (37) ses:
2. Vægmaleri i venstre side (38) er et rundt billede af Pietro de Pietri forestillende Maria's Fødsel ("Nascita di Maria"). Også dette maleri er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af den ovale ramme rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen.

Døren under maleriet giver adgang til:
Kirkens Sakristi (39):
Rummets loft blev udsmykket i 1733 efter ønske af Pave Clemens XII. Brede friser med bladmønstre i hvidt og forgyldt stuk indrammer en fresko med Maria's Himmelfart, udført af Michelangelo Cerruti. I loftslunetterne ses helgenerne Ciriaco, Largo og Smaragdo, hvis relikvier findes under Kirkens højalter. Træskabene i rummet stammer fra 1733.

På væggen hænger 2 Middelalderlige gravsten. Den ene er for Margarita Sobattari, der døde i 1342. Stenen er aflang, omkring 2 meter lang og 67 cm. bred, den er i hvid marmor og har et indridset billede af den afdøde. Desværre er den øverste del helt udvidsket, men man kan se hendes foldede hænder og den lange, folderige dragt. Langs kanterne er en også delvist ulæselig indskrift og øverst er der i hvert hjørne rester af et våbenskjold, der har haft mosaikdekoration af hvide og røde sten. Indskriften lyder: "Hic (iacet) - corpus - no(bi)lis (mulier)is D(omi)ne Margarite u(x)oris nobilis viri Boarotti Sobact(aris que) - obiit Anno Domini - Mill(esim)o CCC XLII mens(is) octubr(is) die u(...) anima cui(us) requiescat i(n) pace. Amen" : "Her ligger legemet af den ædle kvinde Donna Margarita, gift med Boarotius Sobactaris (: Bovarozzo Subactarii). Hun døde i det Herrens År 1342 i Oktober måned, den ... Må hendes sjæl hvile i fred. Amen".
Den anden er for Præsten Andreas, der døde i 1431. Her er der tale om en lang sten (ca. 170 cm x 62 cm) i hvidt marmor med et relief af den afdøde. Stenen er meget ødelagt og en del mangler helt. Kun teksten på den venstre langside kan tydes, omtrent således: "In hoc tumulo requiescit corpus ven(erabilis) et devoti v(i)ri presvyteri Andreae - capellani Capellae S(ancti) Nicolai sitae in ista ecclesia miraculose inmaginis Virginis Marie . Qui obiit An(n)o D(omi)ni M CCCC XX(XI die VII Iulii)" : "I denne grav hviler legemet af den ærværdige mand, Præsten Andreas, som var kapellan ved Sankt Nikolai-kapellet i denne Kirke og hengiven til det mirakuløse billede af Jomfru Maria. Han døde her den 7. Juli i det Herrens År 1431".
Stenene lå oprindeligt i Kirkegulvet men blev flyttet hertil i 1912.

I et tilstødende rum er der et alter med et terracotta-relief af Den Hellige Familie, udført af Cosimo Fancelli. Det hang tidligere i krypten.

I Kirkens Skatkammer findes forskellige kunstværker, blandt andre: en Korsfæstelsesscene, der er en kopi af Pietro da Cortona's altertavle i Kirken San Tommaso di Villanova i Castelgandolfo, udført af Ciro Ferri; et cosmatisk påskevokslys, et relikviegemme med relikviet La Santa Spina, samt et lille relikviegemme med emaljeudsmykning fra 1200-tallet. En del af Kirkens kostbare udstyr blev doneret af Kardinalerne Maurizio di Savoia og Antonio Barberini, der af denne grund blev mindet med indskriftssten på Kirkens indgangsvæg.

Ud for den 2. Bue i venstre side (40) ses:
1. Alter i venstre side (41), Altare di San Lorenzo, har som altertavle et maleri af Madonna som viser Jesus-barnet frem for helgenerne Sant'Antonio di Padova, San Lorenzo, Santa Prassede og San Venanzio. Det er malet af Pietro de Pietri i 1719, da kapellet blev nyistandsat af Pietro Antonio Ventura, og indsat i en ramme af lyst, flammet marmor. Rundt om er der en en ikke særlig dyb niche, hvis sider udgøres af flade søjler i samme marmortype og forsynet med forgyldte korinthiske kapitæler, der bærer en bue med forgyldte stukdekorationer. Billedrammen toppes af et brudt, buet gavlfelt rundt om et hvidt og forgyldt relief, flankeret af 2 vingede englehoveder.

Ud for den 1. Bue i venstre side (42) ses:
1. Vægmaleri i venstre side (43) er et rundt billede af Agostino Masucci forestillende Anna og Joakim, der bebudes Maria's fødsel. Også dette maleri er indsat i en forgyldt stukramme, der på hver side støttes af et lille, forgyldt englebarn. Den øverste del af rammen rager op og ind over den nederste del af det halvcirkelformede vindue, som sidder øverst på væggen.

På væggen til venstre (44), som er del af indgangsvæggen, hænger øverst et rundt billede af "La Resurrezione" ("Kristi Opstandelse"), malet af Giovanni Domenico Piastrini. Det er indsat i en forgyldt stukramme og væggen omkring er malet som marmor i forskellige farver og mønstre.

Kirkens indgangsvæg (45):
Den højre og venstre side af indgangsvæggen udgør en del af det højre og venstre sideskib og er derfor behandlet under disse.
Midterpartiet, som i al sin forgyldte glans kan betragtes fra hovedskibet, består nederst af en stor, bred midterdør i mørkt træ. På hver side af denne er den nederste del af væggen dækket af indskriftssten.
Til højre for døren, for den der står inde i Kirken, ses en sten til minde om kardinal Antonio Barberini, opsat i 1654, og en indskrift som tak for Pave Bendeikt XIV's donation i 1749.
Til venstre for døren ses indskriften til minde om Kardinal Maurizio da Sabaudia (= di Savoia), som donerede store summer til Kirken. Nedenunder ses et vinget englehovede over en mindesten for Kanniken Giuseppe Antonio Reggi, der også var meget generøs overfor Kirken.
Over stenene bærer brede forgyldte konsoller den store korbalkon, der breder sig over hele væggen under det høje og majestætiske orgel, som er udført af Caterinozzo da Subiaco i 1652. Det er restaureret i 1863 og ændret i 1908.

Krypten:
Til rummene, der er indrettet i den gamle Diakoni-bygning under Kirken, er der som nævnt ovenfor adgang fra Kirkens portico (2) gennem en dør i venstre side (4).