I sidste måned var Romguiden blevet opdateret med sider om Piazza Costaguti og Vicolo Costaguti, der begge har navn efter det store Palazzo Costaguti, som står på Pladsens østside. I denne måned har så også dette Palæ fået en side, ligesom nabopalæet Palazzo Boccapaduli.

Dette Palæ kaldes også Palazzo Boccamazza Boccapaduli, eftersom det blev opført i 1400-tallet af Boccamazza-familien og først i 1555 overtaget af Boccapaduli-familien. Jeg har nu også skrevet sider om disse 2 familier.

Til historien om Palazzo Costaguti hører også en forklaring på, hvorfor der på Palæets østmur mod Via della Reginella ses en stor og smuk portal, som dog er tilmuret. Det var oprindeligt Palæets hovedindgang, men i 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden, og lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete, måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.

Naboskabet mellem Piazza Costaguti og Ghetto'en var iøvrigt årsag til, at der i en periode ved det lille halvcirkelformede Tempietto del Carmelo, som blev opført i 1759, afholdtes tvangsprædikener for Ghettoens beboere for at disse skulle overbevises om at afsværge deres jødiske tro og konvertere til katolicismen.

Palazzo Costaguti har forøvrigt også et andet navn: Palazzo Patrizi Costaguti, da det var Patrizi-familien, som først ejede og udvidede ejendommen.

På det sted, hvor de 2 store Palæer blev bygget og senere udvidet, lå engang den lille Kirke San Leonardo in Albis, som blev revet ned i starten af 1600-tallet for at give plads til Palazzo Costaguti's udvidelse.

Andre gamle kirker var tidligere blevet revet ned, da Ghetto'en i 1555 skulle indhegnes af mure og porte, som aflåstes om natten. Det gjaldt blandt andre Santi Patermuzio e Coprete, som var viet til de græske helgener Alexander, Patermuzio (eller Muzio) og Coprete. Denne bygning, der fra før 1100-tallet havde stået ved den gamle Piazza del Mercatello (ved nutidens Piazza delle Cinque Scole) og flere gange tjent som begravelseskirke for Boccapaduli-familien, forsvandt i 1558.

Mens Santa Cecilia de Pantaleis, der også fra engang før 1100-tallet havde stået ved Piazza Giudea og dengang havde hørt under familien Pantalei / Pantaleoni, blev revet ned omkring 1555, da de nye Ghetto-mure blev opbygget. Ved samme lejlighed forsvandt Boccapaduli-familiens ældste bolig, hvorfor de flyttede mod vest og overtog Palazzo Boccamazza.

Jeg kan ikke lade være med at slutte dette nyhedsbrev med et par bemærkninger om Boccamazza-familien, der i løbet af 100 år lod ikke færre end 19-20 af deres unge døtre ende deres dage i byens klostre. Det startede med at Pave Honorius IV i 1285 udnævnte Giovanni Boccamazza til kardinal og med at denne især favoriserede Klosteret ved Kirken San Sisto Vecchio og i sit testamente også afsatte midler til mange af de unge nonners medgift ved optagelse i Klosteret. I nogle tilfælde var der tale om en stor flok søstre, der alle endte som nonner, hvilket var billigere end at skulle sørge for at få dem gift. Sørgeligt nok var området, hvor Klosteret lå, meget plaget af malaria-myg, og mange af de unge piger døde ganske kort efter deres indtrædelse, men enkelte levede dog længere og udrettede også meget godt for deres lille samfund.

Når det gælder døtrene i Boccapaduli-familien, som jo levede 2-300 år senere, var der også en del der endte som nonner, men denne familie spredte dem til mange forskellige klostre og lader ikke til at have været knyttet til et bestemt sted.

Er du interesseret i at modtage et månedligt nyhedsbrev, når jeg opdaterer denne side, kan du tilmelde dig her.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til mig her.