d. 8. November 2024:

I sidste måned var Romguiden blevet opdateret med sider om Piazza Costaguti og Vicolo Costaguti, der begge har navn efter det store Palazzo Costaguti, som står på Pladsens østside. I denne måned har så også dette Palæ fået en side, ligesom nabopalæet Palazzo Boccapaduli.

Dette Palæ kaldes også Palazzo Boccamazza Boccapaduli, eftersom det blev opført i 1400-tallet af Boccamazza-familien og først i 1555 overtaget af Boccapaduli-familien. Jeg har nu også skrevet sider om disse 2 familier.

Til historien om Palazzo Costaguti hører også en forklaring på, hvorfor der på Palæets østmur mod Via della Reginella ses en stor og smuk portal, som dog er tilmuret. Det var oprindeligt Palæets hovedindgang, men i 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden, og lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete, måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.

Naboskabet mellem Piazza Costaguti og Ghetto'en var iøvrigt årsag til, at der i en periode ved det lille halvcirkelformede Tempietto del Carmelo, som blev opført i 1759, afholdtes tvangsprædikener for Ghettoens beboere for at disse skulle overbevises om at afsværge deres jødiske tro og konvertere til katolicismen.

Palazzo Costaguti har forøvrigt også et andet navn: Palazzo Patrizi Costaguti, da det var Patrizi-familien, som først ejede og udvidede ejendommen.

På det sted, hvor de 2 store Palæer blev bygget og senere udvidet, lå engang den lille Kirke San Leonardo in Albis, som blev revet ned i starten af 1600-tallet for at give plads til Palazzo Costaguti's udvidelse.

Andre gamle kirker var tidligere blevet revet ned, da Ghetto'en i 1555 skulle indhegnes af mure og porte, som aflåstes om natten. Det gjaldt blandt andre Santi Patermuzio e Coprete, som var viet til de græske helgener Alexander, Patermuzio (eller Muzio) og Coprete. Denne bygning, der fra før 1100-tallet havde stået ved den gamle Piazza del Mercatello (ved nutidens Piazza delle Cinque Scole) og flere gange tjent som begravelseskirke for Boccapaduli-familien, forsvandt i 1558.

Mens Santa Cecilia de Pantaleis, der også fra engang før 1100-tallet havde stået ved Piazza Giudea og dengang havde hørt under familien Pantalei / Pantaleoni, blev revet ned omkring 1555, da de nye Ghetto-mure blev opbygget. Ved samme lejlighed forsvandt Boccapaduli-familiens ældste bolig, hvorfor de flyttede mod vest og overtog Palazzo Boccamazza.

Jeg kan ikke lade være med at slutte dette nyhedsbrev med et par bemærkninger om Boccamazza-familien, der i løbet af 100 år lod ikke færre end 19-20 af deres unge døtre ende deres dage i byens klostre. Det startede med at Pave Honorius IV i 1285 udnævnte Giovanni Boccamazza til kardinal og med at denne især favoriserede Klosteret ved Kirken San Sisto Vecchio og i sit testamente også afsatte midler til mange af de unge nonners medgift ved optagelse i Klosteret. I nogle tilfælde var der tale om en stor flok søstre, der alle endte som nonner, hvilket var billigere end at skulle sørge for at få dem gift. Sørgeligt nok var området, hvor Klosteret lå, meget plaget af malaria-myg, og mange af de unge piger døde ganske kort efter deres indtrædelse, men enkelte levede dog længere og udrettede også meget godt for deres lille samfund.

Når det gælder døtrene i Boccapaduli-familien, som jo levede 2-300 år senere, var der også en del der endte som nonner, men denne familie spredte dem til mange forskellige klostre og lader ikke til at have været knyttet til et bestemt sted.

d. 6. Oktober 2024:

Fra sidste måneds arbejde med husene omkring Piazza del Gesù manglede lige et par stykker på Pladsens sydside og vestside: Palazzo Cenci Bolognetti og Palazzo Montemarte, hvortil jeg nu også har skrevet en side om Montemarte-familien. Desuden er der i Guiden nu en side om Palazzo Petroni i Via d'Aracoeli.

Noget længere mod sydvest ligger der omkring Via Arenula forskellige mindre gader, som endnu ikke var blevet behandlet og det er nu tilfældet med flere af dem:

Via della Seggiola, som løber på vestsiden af Via Arenula og frem mod Kirken Santa Maria in Monticelli.

Via di Santa Maria del Pianto, som lidt højere oppe fra Via Arenula løber mod sydøst ned til Via del Portico d'Ottavia, hvor den støder på Piazza delle Cinque Scole fra syd og Piazza Costaguti fra nord.

Denne sidste Plads, som har sit navn efter Costaguti-familien, har en noget speciel form, da den starter midt oppe i Via in Publicolis og breder sig ud mod øst som en trekant, der i yderste sydhjørne drejer sig og fortsætter vinkelret ned mod ovennævnte gadekryds. Det sidste forløb er nærmest at betragte som et lille gadestykke og benævnes af nogle endog som Vicolo Costaguti, selvom dette navn retteligt tilhører en lille mørk og upåagtet blind vej, som under en portbue forsvinder ind i baggårdene bag Pladsens palæer.

På sydsiden af den trekantede Piazza Costaguti kan man forresten endnu se et gammelt hus fra 1500-tallet, hvor der på facaden stadig er rester af den oprindelige bemaling.

I Via di Santa Maria del Pianto er der også mulighed for at se en speciel gammel bygning fra slutningen af 1400-tallet, nemlig Santacroce-familiens Palæ med Tårnet, Torre Santacroce, hvis mur er udsmykket med diamantskårne sten.

d. 8. September 2024:

Nyhederne i denne måned koncentrerer sig omkring og vest for Piazza del Gesù, hvor jeg har skrevet nye sider om både Pladsen og Kirken, Il Gesù, hvis officielle navn er Santissimo Nome di Gesù.

Til siden om Kirken hører desuden en side med flere fotos og en Rundgang i Kirken.

Fra Piazza del Gesù løb også, inden man anlagde Corso Vittorio Emanuele II i slutningen af 1800-tallet, en gammel gade i retningen fra øst (Piazza del Gesù) mod vest (Largo Argentina), hvor tidligere Cesarini-familiens residens, Palazzo Cesarini, stod. Derfor kaldtes gadestykket da også "hovedvejen mod Cesarini-familien": Strada Maestra dei Cesarini. Denne gade har nu også fået en side i Guiden.

Mens husene på gadens sydside - Palazzo Celsi og Palazzo Ruggeri - stadig står idag, blev bygningerne på gadens nordside revet ned for at give plads til udvidelse og anlægget af den nye store færdselsåre. Blandt de bygninger, der forsvandt, var Palazzo Colonna-Rosolino og de fromme lærerinders skole, Scuola delle Maestre Pie.

Disse bygninger, samt det meste af dette stykke af Corso Vitttorio Emanuele II, lå på et i Antikken meget bebygget og benyttet område. Her stod det såkaldte Diribitorium, hvor "diribitores" efter afstemningerne i det mod nord liggende Saepta Iulia, mødtes for at "ordne og adskilte stemmetavlerne". Efter at bygningen senere ikke længere brugtes til dette formål, byggedes tilsyneladende et beboelseskompleks i resterne. Man har fundet et vandrør med ejerstemplet "Domus: Palis, Theodorus, Theodosius", hvorfor ejendommen nu benævnes Domus Palis.

d. 6. August 2024:

Mellem sommerens gode og mindre gode dage, mellem familieaftaler og sociale sammenkomster, er det alligevel lykkedes at klemme tid ind til at skrive lidt nye sider til Annas Rom Guide.

Først nogle sider om forskellige gader, som ikke før er behandlet i Guiden, såsom:

Via degli Astalli, Via del Plebiscito, Via Celsa og Via Papalis.

- Via degli Astalli har navn efter Astalli-familien og deres familieresidens, Palazzo Astalli, der står syd for Via del Plebiscito.

- Via Celsa har ligeledes navn efter en gammel romersk familie, Celsi-familien, som nu også har fået en side i Romguiden, ligesom der er blevet til en side om deres familiebolig, Palazzo Celsi på Corso Vittorio Emanuele II.

Palazzo Celsi's nabobygninger er til højre Palazzo Ruggeri, der har facade mod Corso Vittorio, mens den venstre nabo på hjørnegrunden har facade mod Piazza del Gesù og kaldes Palazzo Petroni Borgnana. Dette Palæ er bygget i 1500-tallet for tidens kendte læge og forfatter Alessandro Petroni, som var livlæge for flere kardinaler og paver, heriblandt Pave Gregor XIII.

Alessandro Petroni var ud af den gamle Petroni-familie, hvorom jeg nu også er ved at uploade en side til Annas Rom Guide.

d. 7. Juni 2024:

I den forløbne måned er der blevet "hæftet nogle ender" og knyttet nogle løse forbindelser i Annas Rom Guide.

I sammenhæng med de sidste måneders arbejde med Piazza Farnese og Palazzo Farnese har jeg således nu uploadet en side om Farnese-familien, samt en side om Pave Paul III, der netop var af Farnese-slægten. Paul III, hvis søster Giulia Farnese var elskerinde til den gamle Pave Alexander VI, fik selv i hvert fald 4 børn og ganske mange efterkommere, så der er noget at dykke ned i. En lille side med en fortegnelse over de konsistorier, som Paul III arrangerede, og hvilke kardinaler, han der udpegede, er også kommet med i Guiden.

Desuden er der tilføjet en side om Klosteret ved Kirken Santa Brigida, som jeg ikke nåede at få med inden mit sidste nyhedsbrev.

Derefter har jeg bevæget mig lidt østpå og beriget Rom Guiden med nogle sider om forskellige mindre gader, som jeg ikke har behandlet tidligere. Det drejer sig om Via dei Falegnami og Vicolo dei Falegnami - og hertil er føjet en side om håndværkeren "il falegname", der har givet navn til disse gader.

Desuden er der nu sider om gaderne Via di Sant'Elena og Vicolo di Sant'Elena, der har navn efter den gamle og nu forsvundne kirke Sant'Elena dei Credenzieri, som stod der, hvor idag Via Arenula og Via Florida krydser hinanden. En anden lille kirke, som engang stod vest for Via di Sant'Elena, var Sant'Anna dei Falegnami, som også blev revet ned, da Via Arenula blev anlagt i 1880. Det var 2 meget gamle kirker, Sant'Elena eksisterede allerede før 1100-tallet og Sant'Anna endnu tidligere, ja allerede før 800-tallet, hvor den sammen med et tilknyttet Kloster nævnes under Pave Leo III som "Santa Maria quae appellatur Iulia".

Og hermed ønsker Annas Rom Guide alle besøgende en Rigtig God Sommer.

De næste nyheder vil blive udsendt i begyndelsen af August måned.

d. 7. Maj 2024:

Om Piazza Farnese skrev jeg en side for et par år siden, men det blev dengang kun til en ret kort gennemgang af Pladsen og dens historie. Nu har jeg tilføjet oplysninger om En Rundtur på Piazza Farnese og samtidig uploadet nye sider om nogle af Pladsens seværdigheder.

De nye sider, som er tilkommet i den forløbne måned er således:

En side om Palazzo Farnese og bygningens historie,

En side med En Tur Rundt om Palazzo Farnese - hvor bygningen betragtes fra alle 4 sider (Piazza Farnese, Via dei Farnesi, Via Giulia og Via del Mascherone). I siden er inkluderet En Tur gennem Palæets vigtigste sale.

En side om Kirken Santa Brigida, hvor der fortælles om Kirkens opståen og bygningens historie,

Samt en side med En Rundgang i Santa Brigida.

Desuden er der som nævnt ovenfor tilføjet En Rundtur på Pladsen, som jeg har valgt at påføre Pladsens hovedside fremfor at oprette en særlig side hertil.

d. 6. April 2024:

Den sidste måneds tid er gået med at samle op på nogle løse ender her og der. Det er så blevet til en række nye sider om forskellige bygninger og seværdigheder i området omkring Campo de' Fiori, Piazza Farnese og Via Giulia:

I Via dei Baullari står et mindre kapel kaldet Oratorio del Santissimo Sacramento e Cinque Piaghe, der i knap 500 år (fra 1501 til slutningen af 1900-tallet) blev drevet af det religiøse broderskab Arciconfraternita del Santissimo Sacramento e Cinque Piaghe di San Lorenzo in Damaso in Roma, som bekendte sig til bøn omkring Det Hellige Sakramente og de fem sårmærker, som tildeltes Kristus ved Korsfæstelsen, samt til deltagelse når "dødssakramentet", den sidste kommunion, skulle frembæres (det såkaldte "viatikum") til døende.

På hjørnet af Via dei Cappellari og Vicolo del Gallo står stadig et gammelt hus fra 1500-tallet, der kaldes "Taverna della Vacca", Kroen med Ko-skiltet, som på et tidspunkt mellem 1500 og 1513 blev erhvervet af Vannozza Catanei, Pave Alexander VI's elskerinde og moder til 4 af hans børn. Bygningen kaldes også Albergo della Vacca eller Locanda del Gallo. Facaden blev komplet omdannet i slutningen af 1800-tallet, men bygningen er i realiteten meget gammel. Den omtales i kilderne for første gang i 1466 og har altså eksisteret - antagelig også som værtshus eller herberg - i hvert fald på dette tidspunkt og måske længe før det.

Langt mod vest i Via del Pellegrino hænger på hjørnet af Via Larga et lille Maria-alter. Det drejer sig om et relief af Madonna med Barnet. Relieffet er gammelt og stammer helt tilbage til 1500-tallet, hvor det muligvis har siddet på en tidligere bygning ved indgangen til Via Larga. Det nuværende Palæ, Palazzo Zandotti-Costa, blev først bygget i slutningen af 1800-tallet og fra denne tid stammer den rigt dekorerede ovale ramme og relieffets baggrund af guldmosaik.

I Via Giulia har 3 palæer nu fået deres egne sider, nemlig:
Palazzo Varese i nr. 16, der stammer fra 1600-tallet, hvor bygherren, Monsignor Diomede Varese, i perioden 1617-1618 lod arkitekten Carlo Maderno opføre sin nye bopæl.
Palazzo Cisterna i nr. 163, der stammer fra 1500-tallet, men idag har navn efter sin ejer i begyndelsen af 1900-tallet, nemlig maleren Eugenio Cisterna. Palæet ejedes oprindeligt indtil 1577 af billedhuggeren Guglielmo della Porta, hvis navnetræk findes på indskriftsfelterne over vinduerne.
Palazzo Baldoca i nr. 167, som også ejedes af Della Porta, der skal have bygget Palæet for at bebo det til sin død i 1577, hvorefter det muligvis gik i arv til hans søn Teodoro Della Porta. I 1742 ejedes bygningen imidlertid af Baldoca-familien og omtales derefter som Palazzo Baldoca.
Guglielmo della Porta har ved samme lejlighed også fået en side i Guiden.
Endelig er der Palazzo Falconieri i nr. 1, til venstre for Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte. En tidligere ejendom på stedet blev i 1640'erne udvidet og renoveret af Francesco Borromini, som blandt andet er mester for den tilmurede portal til højre (med Falconieri-familiens falke-mærke øverst i buen). I portalen til venstre ses derimod Farnese-familiens liljer, idet denne familie kortvarigt besad ejendommen fra 1606 til 1638.

d. 5. Marts 2024:

Nord for Via del Pellegrino løber en hel del små sidegader. Nogle er ganske korte, mens andre godt nok virker korte, fordi de afskæres af den brede Corso Vittorio Emanuele II, men rent faktisk inden denne gades åbning var lange gader, som gik helt op til Via del Governo Vecchio i nord. Idag er disse gader opdelt i en nordlig og en sydlig del, men de har fælles historie - og vigtigt - fælles navn.

Det gælder for eksempel Vicolo dei Savelli og Via Sora, mens Via Cerri og Via Larga er korte og højst er gået en smule længere mod nord til udmunding i Piazza della Chiesa Nuova.

De 4 nævnte gader har nu fået sider i Annas Rom Guide og det samme gælder for nogle af de huse, som enten engang stod ved gaderne, men nu er forsvundet, - eller som man stadig kan se i mere eller mindre restaureret eller ændret form.

Palazzo Sora Fieschi Boncompagni står således stadig på hjørnet af Vicolo dei Savelli, men i en lidt amputeret form med en omkring 1888 nyopført facade mod Corso Vittorio Emanule II. Det samme gælder Palazzo Cerri på boulevardens modsatte side ved Via Cerri, mens Palazzo Te.Ti. for en stor del blev nybygget efter gadens åbning.

Palazzo Zandotti Costa måtte også have ny facade efter amputeringen, men Palazzetto Caccialupi er så heldig at ligge højt oppe i Vicolo dei Savelli og derfor er nogenlunde velbevaret. Opført i 1488, men senere både ombygget og restaureret, har bygningen dog tildels bevaret sin gamle facade.

Casa di Francesco Formento, der tidligere var berømt for sin facadedekoration med freskomalerier af Pellegrino Tibaldi (1527-1596), er derimod helt og holdent forsvundet, da huset stod netop der, hvor Corso Vittorio skulle løbe. På et kobberstik udført af Enrico Maccari i første halvdel af 1800-tallet kan man på siden info.roma.it se, hvorledes udsmykningen skal have taget sig ud.

Som en lille bonusmeddelelse kan jeg her gøre opmærksom på, at man nu i Radisson Collection Hotel, Roma Antica - i Via delle Botteghe Oscure nr. 46 - i kælderen kan se udgravninger af en del af det antikke søjlegangsanlæg, hvor uddeling af kornrationer blev foretaget (kaldet Porticus Minucia Frumentaria). (se video fra RomaToday).

d. 6. Februar 2024:

I de forløbne måneder har arbejdet med Annas Rom Guide stadig bevæget sig rundt om Piazza della Cancelleria og hvad der gemmer sig i det store Palazzo della Cancelleria, som fik en "Kort om..."-side sidste år.

Nu har jeg tilføjet en side med Mere om Palazzo della Cancelleria og en side om den kirke, som skjuler sig inde bag Palæets mure: San Lorenzo in Damaso.

Til siden om denne Kirke er der tilknyttet flere andre sider: en side om den gamle San Lorenzo in Damaso-Kirke, som i slutningen af 1400-tallet erstattedes af den kirkebygning, vi møder idag. Samt en side om de mange gamle gravmæler, som fandtes i den gamle kirke, der dengang havde gravkapeller for mange af områdets familier, for eksempel Galli-famillien, hvis Palazzo Galli, jeg nævnte i sidste nyhedsbrev.

Mange gamle bygninger har ligget under nutidens Palæ og Kirke, blandt andet måske Pave Damasus I's families hus og måske et tidligere kapel, en Titulus Sancti Laurentii in Damaso. Og før dette en af Kejsertidens store væddeløbsstalde, nemlig Det Grønne Holds stald: Stabulum Factionis Prasinae, hvoraf dele er udgravet under nutidens bygninger.

Endnu tidligere blev Generalen Aulus Hirtius begravet her i år 43 før Kristus. Også dele af denne grav findes idag i Palæets kældre, hvor den dog kun er tilgængelig ved særlige lejligheder. Grundvandet hernede står meget højt, da afledning til Tiberen af den gamle kanal Euripus, som også ledte vand væk fra Marcus Agrippa's store sø Stagnum Agrippae, blev stoppet da de høje flodmure blev bygget.

Der er nu tilføjet sider om Marcus Vipsanius Agrippa og om hans landsted Horti Agrippae. Desuden er der om San Lorenzo in Damaso tilføjet en side med en Rundgang i Kirken, samt en side med en Plan over Kirken.

Endelig har jeg også skrevet en lille side om en gammel, nu forsvundet lille Kirke viet til San Leo VI, som engang menes at have stået ved Via dei Pellegrino.