ANNAS ROM GUIDE
Orto Teofili

 

Orto Teofili, også kaldet Orti Teofili, Vigna Teofili, Orto di Sertorio Teofilo eller Hortis Theophilii, lå iflg. Nolli's plan over Rom 1748Monte Celio på det område nord for Via di Santo Stefano Rotondo, som nu er dækket af det store Militærhospital. I en mellemliggende periode kaldtes ejendommen Villa Casali.

Dette landlige område ejedes i 1500-tallet af familien Teofili, som havde købt et stykke jord af Massimo-familiens landsted, som grænsede op hertil. Oprindelig var det vel mest marker med vinstokke og afgrøder til familiens husholdning og ejendommen kaldtes derfor først Vigna Teofili. Men siden blev området - i tidens ånd - mere som en velordnet have eller park med en villa, hvor familien kunne slå sig ned i de varme sommermåneder. På dette tidspunkt gik man over til at bruge man navnet Orto eller Orti Teofili.

I 1575 udgravedes på en naboejendom, der ifølge Lanciani senere blev en del af Villa Casali (som Orto Teofili med tiden kom til at hedde) en statue af Kejser Hadrian klædt som konsul, sammen med andre statuer og et trebenet offerbord i metal. Hadrian-statuen blev købt af Roms indbyggere, hvad der skete med de øvrige fund, vides ikke.

I 1604 købte familien retten til at aftappe en vis vandmængde fra den gren af Acquedotto Claudio, som løb langs med Via di Santo Stefano Rotondo, hvor en betragtelig del af de store buer stadig står. Det var "Capitolo Lateranense", klerkene ved Laterankirken, som havde ejerskab til denne vandtilførsel og som solgte en del af denne ret til Sertorio Teofili (også kaldet Sartorio Teofili) til brug for fontænerne i parken og vand i villaen.

Sertorio Teofili satte mange andre arbejder i gang på sit landsted. Han lod bygge mure omkring området og det var også ham, der lod opføre villa'en. Han lod parken anlægge og under alle disse arbejder blev der gravet i jorden og gjort flere arkæologiske fund. Området havde nemlig været meget bebygget i Antikken, især af mange fornemme og rige huse såsom Domus di Gaudenzio og Domus dei Simmaci.

I 1617 fandt man netop 2 statuebaser med indskrifter vedrørende Symmachus-familien, som har bidraget til lokaliseringen af denne families villa.

Efter Sertorio Teofili's død gik landstedet fortsat i arv til familiens førstefødte: Sertorio's søn Bernardino og senere til hans søn Francesco og så til dennes datter Olimpia. På dette tidspunkt - og vi er nu nået op i sidste del af 1600-tallet - bestod ejendommen af et "palazzetto", den af Sertorio opførte villa, en park og endu et stort hus.

Olimpia Teofili blev gift med Scipione Campana i 1674, men parret havde ikke nogen direkte arvinger, da de begge døde i 1698. Ved en pavelig tilladelse overgik navnet og arveretten derfor til Olimpia's grandfætter Giovanni Battista Casali, en sønnesøn af Sertorio's datter Margherita, som var blevet gift ind i Casali-familien.

Ved overtagelsen i 1698 beskrev man ejendommen som bestående af et stort hus, en lille skov, en stor stald, en hølade, en have med prydtræer, espalierer, frugttræer og -buske. Casali-familien valgte kun at benytte sig af huset som sommerbolig og lejede derfor området ud, men reserverede sig retten til at benytte veje og stier, når de opholdt sig på landstedet.

Hvad lejerne brugte området til, vides ikke nøjagtigt, men mon ikke at frugthaver og vinstokke stadig gav afgrøder, og måske kunne her også græsse nogle får og geder. En ting ved vi dog, at jorden blev brugt til: nemlig som udgravningssted - dog ikke med det formål at finde antikke kunstgenstande og arkæologiske rester. Nej, man gravede efter stykker af travertin og marmor og fragmenter, som man kunne sælge til brug i tidens mange nybyggerier. Dog beholdt Casali-familien selv enkelte genstande, som blev anbragt som udsmykning i parken.

----- Læs mere om Villa Casali -----

 

Området i 1748 iflg.Nolli:

1: S. Stefano Rotondo
2: S. Maria Imperatrice
3: Arcus Basilidis
4: S.Maria delle Grazie
5: Ospedale delle Donne
6: Ospedale di S.Michele
7: SS.Andrea e Bartolomeo
8: Ospedale del Salvatore
9: Battistero S.Giovanni in Fonte
X: Acquedotto Neroniano

 

Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam i 1748. Efter Nolli.

Området i vore dage:

1 : S. Stefano Rotondo
2 : Ospedale Britannico
3 : Cappella Policlinico Militare
4 : Policlinico Militare, nordlig afdeling
5 : Ospizio dell'Addolorata
6 : Policlinico Militare, sydlig afdeling
7 : Ospedale di San Giovanni
8 : Ospedale del Salvatore
9 : Battistero S.Giovanni in Fonte
10: Ospedale delle Donne
11: S.Maria delle Grazie
12: SS.Andrea e Bartolomeo
13: Ospedale di S.Michele
X: Acquedotto Neroniano

 

Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam i vore dage

Litteratur om Orto Teofili:
Aurea Roma : dalla città pagana alla città cristiana. A cura di Serena Ensoli ed Eugenio La Rocca. "L'Erma" di Bretschneider, 2000.
- side 149.
Guide Rionali di Roma : Rione I - Monti. --- Parte I. A cura di Liliana Barroero. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1982.
- side 107.
Guide Rionali di Roma : Rione XIX - Celio. --- Parte I. A cura di Carlo Pietrangeli. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 68.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
- kort nr. 36.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- side 75, 91.
Volume Quarto: 1566-1605. 1992. --- side 110.
Volume Quinto: 1605-1700. 1994. --- side 243, 254, 256, 269, 270.
Santolini Giordani, Rita: Antichità Casali : La Collezione di Villa Casali a Roma. - Roma : L'Erma di Bretschneider, 1989.
- side 21, 37, 39, 40, 53.
Spinola, Giandomenico. Il Dominus Gaudentius e l'Antinoo Casali : alcuni aspetti della fine del paganesimo da una piccola domus sul Celio ?. In: Mélanges de l'Ecole française de Rome. Antiquité T. 104, N°2. 1992. pp. 953-979. --- særligt side 972. --- Læs på nettet.

Tilbage til byturen
Fotos fra området
Kort over området
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.3.2012 og sidst opdateret d. 25.3.2012