Gaden begynder i et stort gadekryds, hvor Via Claudia og Via della Navicella mødes. Til venstre udvides krydset i Largo della Sanità Militare og til højre i Piazza della Navicella. Ud for gadens start står et højt midterstykke af Acquedotto Neroniano, hvor man tydeligt kan se afsættet til buerne på hver side og vandkanalen foroven.

Hele området til venstre er skjult bag høje og ugæstfri mure og huser et kæmpestort kompleks af hospitalsbygninger til brug for det italienske militær: Policlinico Militare di Roma, også kaldet Ospedale Militare del Celio. Desværre skjuler murene også de nyere udgravninger af den antikke Basilica Hilariana på pladsen foran Militærhospitalets Kirke (Cappella Policlinico Militare Celio). Man kan dog ansøge om et besøg.

På det første stykke af gadens højre side står de gamle Akvæduktarkader og danner havemur ind til det grønne område omkring Kirken Santo Stefano Rotondo og det tidligere Kloster, som idag huser Casa Generalizia delle Suore Missionarie del Sacro Costato. I nr.7 brydes muren af en firkantet portåbning med indgang til Kirkeområdet, "Chiesa S. Stefano Rotondo" står der over porten, og det er også her i nr.7, at der er adgang til missionssøstrenes Casa Generalizia. Et lille hus er bygget op mellem indgangen og de omgivende Arkader; det stammer fra Middelalderen.

Et lille stykke længere fremme bliver Arkaderne på højre side rigtig tydelige. Den første bue er her forstærket til en indgangsport med en lang indkørsel, der fører helt op til en stor bygning, beliggende syd for Santo Stefano Rotondo og på området mellem denne, Via della Navicella og Via di Sant'Erasmo. Den T-formede bygning med en stor, næsten rund kuppel i midten er bygget i 1900-tallet og huser idag Presidio Ospedaliero Britannico. Her - i gadens nr.6 eller 7 (angives forskelligt) - har det store hospitalskompleks San Giovanni-Addolorata en afdeling for blandt andet øjenkirurgi i det gamle Ospedale Britannico, der tidligere styredes af søstrene fra Ordenen Piccolo Compagnia di Maria, men fra omkring 2009 udgør en del af hospitalskomplekset.

Et par buer længere henne sidder der i en tilmuret bue et lille gadealter i noget, der mest af alt ligner en lille lyseblå metalpostkasse. Indeni hænger et farvetryk af Jomfru Maria som Madonna Addolorata, eller som der står på et metalbånd nederst "Mater Dolorosa".

Den sidste bue er her ikke tilmuret, men lukket af en gitterport. Indkørslen fører ind til den bageste del af Addolorata-Hospitalet, der også er en del af det store hospitalskompleks. Det kan også ses benævnt Pio Istituto dell'Addolorata. Bygningerne er, ligesom de andre i nærheden, opført på en stor grund, som i 1700-tallet tilhørte Compagnia del Salvatore, der stod for pasningen af Hospitalet ved Lateranet.

Her slutter buerne på gadens sydside og Ospedale dell'Addolorata er derefter afskærmet fra gaden af en lav teglstensmur under et smedejernsgitter. I nr. 5 ligger den store hovedindgang til disse hospitalsbygninger, som også stammer fra 1900-tallet. Efter indgangspartiet fortsætter den lave mur med gitteret. Hospitalsbygningerne ligger langt tilbagetrukket bag grønne plæner og parkeringspladser, men til sidst ligger et mindre hus i 2 etager, og 5 fag vinduer ud mod Via di Santo Stefano Rotondo, næsten lige indenfor gitteret. Det har en smuk enkel travertinportal i midten med en vandret overligger, mens de 2 vinduer i hver side er indsat i høje buer. Vinduerne på førstesalen har alle enkle rammer og vandrette overliggere. På området er der udgravet et hus fra 1.-3.århundrede efter Kristus, det såkaldte Domus dei Valerii.

Efter det lille hus ender Addolorata-Hospitalets grund og en høj mur, der yderligere er forhøjet med pigtrådshegn, lukker af mod det næste store hospital, som er det ene af 2 militærhospitaler, som ligger her på hver side af gaden. Grimme barakbygninger med småbitte vinduer og gitter på taget ligger ud til gaden, hvor ruinerne og buerne fra Acquedotto Neroniano nu dukker op igen, men her på gadens modsatte, nordlige side.

I nr. 4 ligger indgangen til denne (sydlige) afdeling af Policlinico Militare di Roma. Grunden her husede tidligere Villa Fonseca og senere tuberkulose-hospitalet Sanatorio Umberto I.

På den modsatte side af gaden ligger i nr 8, inde i en af de antikke akvæduktbuer, indgangen til Militær-Hospitalets nordlige afdeling og her sidder på muren til venstre for porten et lille gadealter. I et lille hulrum i muren, formet som en lille hus- eller tempelfacade, er der anbragt 3 små statuer/relieffer i glaseret terracotta: En buste af Sant'Antonio med Jesus-Barnet på armen, en buste af en bedende Jomfru Maria i blå kjortel og et rundt relief af "Il Salvatore", Frelseren Kristus, på blå baggrund.

På nordsiden af gaden løber nu den lange række af tilmurede Akvæduktbuer, mens sydsiden udgøres af en kedsommelig mur, der er en del af de lange barakbygninger, som omkranser Militær-Hospitalets kerne, en stor og høj 3-længet bygning. Komplekset er bygget mellem 1885 og 1891. Hovedindgangen findes forøvrigt i den anden ende af komplekset, på Piazza Celimontana.

Hvor Militær-Hospitalet slutter med en lige så kedsommelig mur ind mod nabogrunden, begynder den nye del af Ospedale di San Giovanni (også kaldet Ospedale del Salvatore), hvis ældste dele stammer fra 1300-tallet. De moderne bygninger er i H-form, hvor de to "ben" ligger parallelt med Via di Santo Stefano Rotondo. På denne gades modsatte side er rækken af Akvæduktbuer nu stoppet (de mødes igen i hjørnehuset ved Via Merulana) og efter et stykke med en gammel mur, der sammen med en række høje træer skjuler indsynet til Pontificio Collegio Irlandese, støder sidegaden Via dei Santi Quattro til fra nordvest. Fra denne gades nr.1 er der adgang til Kollegiet.

På dette sted ved udmundingen af Via dei Santi Quattro spændte en af Acquedotto Neroniano's buer over den gamle Via Tuscolana. Buen kaldtes senere Arco di Basile og blev revet ned i 1604.

På gadens sydside ligger nu en gammel, lav bygning med en lang buegang. Det er resterne af det gamle Ospedale di San Michele, som i sin tid (1348) erstattede det endnu ældre Ospedale di Sant'Antonio iuxta Lateranum beliggende ved Kirken Santi Pietro e Marcellino, og som selv senere (omkring 1450) blev erstattet af Ospedale del Salvatore.

Et højere og lidt anonymt hjørnehus følger. Det er en del af de gamle hospitalsbygninger, hvortil indgangen i 1400-tallet var lige efter hushjørnet. Den står stadig: En høj okkerpudset mur med en høj og elegant portal i travertin. Med kannelerede sidesøjler, der bærer en kannelleret bue under en frise med teksten: "Hospitale Salvatoris refugium Pauperum et Infirmorum" ("Ospedale del Salvatore, tilflugtssted for fattige og syge"). På den tynde kant langs søjlerne og under den brede tekstfrise sidder en indskrift fra 1348: "Hoc opus inchoatum fuit tempore guardianatus Francisci Vecchi et Francisci Rosane Priorum sub Anno Domini MCCCXLVIII indictione secunda mense Septembris" ("Dette værk blev påbegyndt da Francesco Vecchi og Francesco Rosane var Priorer i det Herrens År 1348 i den anden del af September måned"). Øverst på buen sidder et relief af Agnus Dei (Guds Lam) og på hver side et relief af et Kristus-ansigt - emblemet for det religiøse broderskab Confraternita del Salvatore, som passede Hospitalet. Idag giver buen adgang til Monastero delle Suore Ospedaliere del Salvatore: Klosteret for de søstre, som er sygeplejersker ved Ospedale del Salvatore. Indenfor i gården kan man i højre side se døren til det gamle apotek fra 1500-tallet.

På den modsatte side af gaden, der hvor sidegaden Via di San Giovanni in Laterano støder til fra nordvest, ligger et elegant beboelseshus i 5 etager med pudset facade med stenmønster på hjørnerne og kraftige søjler ved siden af portalen midt på det afskårne hjørne, der ialt spænder over 3 fag. Her er stukdekorationer på facaden i form af guirlander og buede gavlfelter over andensalens vinduer. Sidefacaden i 7 fag mod Via di Santo Stefano er mere enkel, med enkle vinduesrammer og vandrette overliggere. Hvorimod facaden mod Via di San Giovanni er bygningens hovedfacade med indgange og flere udsmykninger.

Straks efter den gamle hospitalsportal ligger Kirken Santi Andrea e Bartolomeo al Laterano, som i sin nuværende skikkelse er bygget i 1600-tallet, men menes at have ligget her siden omkring 630. Facaden er fra 1700-tallet, men portalen stammer fra 1400-tallet. Også her ses Compagnia del Salvatore's emblem, Kristus-ansigtet mellem to lys. Over døren står teksten "Si mihi quis tumido credit se corde placere - fallitur: elatos deprimo: tollo humiles" ("Hvis nogen tror at behage mig med et stolt sind, tager han fejl, for jeg ydmyger de hovmodige og ophøjer de ydmyge").

Bygningerne herefter er Ospedale del Salvatore, som blev bygget i 1630-1636. Mens bygningerne på den modsatte side af gaden, som her drejer fra og bliver til Via di San Giovanni in Laterano, er de forskellige ejendomme tilknyttet kvindehospitalet Ospedale delle Donne: den gamle Kirkegård og den gamle Kirke Santa Maria delle Grazie.

 

---------- Tilbage til Kort beskrivelse af gaden ----------