|
|
|
|
|
Mere om Via della Madonna dei Monti: Gaden starter nede i Forum-dalen, hvor de forskellige Kejser-Fora ligger, på det sted hvor Via di Tor de' Conti støder ud i Largo Corrado Ricci, og herfra løber den i svag nordlig retning til Piazza della Madonna dei Monti. På vejen støder en række mindre sidegader til: Via delle Carrette på sydsiden ned mod Via Cavour, Via del Garofano fra nord, igen fra syd Via dell'Agnello og derpå Via dei Neofiti fra nord. Til slut støder den buede Via del Pozzuolo til fra syd og på den anden side af Piazza della Madonna dei Monti fortsætter det lige gadeforløb under navnet Via Leonina. Via della Madonna dei Monti svarer på det første stykke nogenlunde til den antikke gade Argiletum og derpå til gaden kaldet Via Subura Maior. I Middelalderen kaldtes hele strækningen Via della Suburra. Kvarteret har været meget bebygget og beboet lige siden Antikken og her er mange spændende ting at se. EN TUR GENNEM GADEN: Den antikke Argiletum gik nede fra Forum Romanum og op igennem Subura-dalen mellem Augustus' Forum på venstre side og Templum Pacis på højre side. Og det er netop på en mur herfra at middelaldertårnet Torre dei Conti (se foto) blev opført på Pave Innocens III's tid (1198-1216). Området her hørte altså ind under Familien Conti di Segni, som også befæstede kvarteret med andre tårne. Fra disse befæstede tårne krigedes de førende adelige familier i Rom i en lang række år. Ved siden af tårnet ligger et lille middelalderhus, som desværre er blevet så meget restaureret, at der ikke er meget af den oprindelige bygning tilbage. Overfor disse middelalderminder ligger med facaden mod Via di Tor de' Conti og sideindgang fra Via della Madonna dei Monti Kirken Santi Quirico e Giulitta (se foto), en meget gammel kirke, som menes opført mellem det 4. og det 6.århundrede. Den er dog senere meget ombygget og retningen ændret, da den tidligere havde facaden liggende mod Subura. Den nuværende facade er fra 1700-tallet. I Kirkens krypt kan man se rester fra den oprindelige bygning. Ved siden af Santi Quririco e Giulitta ligger nutidens Hotel Forum, der er indrettet i et tidligere Domenikanerkloster fra 1700-tallet. I Via della Madonna dei Monti nr.31A ses en smuk portal hertil. Den fører idag ind til Kirkens menighedslokaler og Museo del Presepio, "Julekrybbe-Museet", som har åbent fra oktober til maj måned. I nr.95 ligger der et hus i barokstil med et lille stuk-gadealter med små engle rundt om et helgenbillede. I nr.88 ligger et hus fra 1700-tallet. I nr.87 ligger et hus, der er forsynet med rokoko-udsmykning. I nr.67-70 står en gammel middelalderbygning. Den har hjørnesøjler af granit og rester af bindingsværk på den højre side. Husets døre er desværre ombyggede og forstyrrer det gamle indtryk. Den lille sidegade Via del Pozzuolo går til venstre og rundt om et lille kompleks bestående af nogle gamle huse, som muligvis også stammer fra Middelalderen (se foto). På hjørnet ud mod Via della Madonna dei Monti er det ene hus forsynet med kraftige støttemure, som næsten virker for voldsomme for det lille hus i én etage. Måske har det oprindelig været højere, der er forskere, som mener, at vi her står overfor resterne af et andet middelaldertårn, kaldet Torre Secura, Torre Subura eller Torre Scura. I nærheden af dette tårn stod forøvrigt en nu forsvunden kirke Sant'Andrea de Suburra. Huset der vender længest væk fra Madonna dei Monti har på bagsiden en meget gammel "veranda" i træ (se foto). Overfor middelalderkomplekset ligger på hjørnet af Via dei Neofiti Kirken San Salvatore ai Monti (se foto). Den er desværre lukket idag, men ellers af gammel oprindelse, i hvert fald fra før 1192, hvor den første gang nævnes af Cencio Camerario. Under "Il Sacco di Roma" i 1527 blev den totalt ødelagt af en ildebrand, men blev derefter genopbygget. Facaden er ret enkel med et klokketårn fra 1803. Ved siden af San Salvatore ligger en stor tung bygning fra 1600-tallet: "Collegio dei Neofiti" ("Institut for Nyligt Omvendte" også kaldet "Palazzo dei Catecumini") (se foto). Her husede man de personer, som var ved at konvertere til Katolicismen. Oprindeligt boede de i nogle bygninger, som Pave Paul III (1534-1549) lod indrette ved Kirken Santi Venanzio e Ansuino på Campidoglio og senere lod Pave Gregor XIII i 1577 indrette et institut for børn ved Santa Chiara al Quirinale, men i 1535 flyttede begge institutioner hertil. På hjørnet af bygningen er der et stort gadealter med et stenrelief af Jomfru Maria siddende på en trone med Jesus-Barnet på skødet. Ved siden af hende står San Lorenzo og Santo Stefano, mens San Francesco og Sant'Agostino knæler for hendes fødder (se foto). Relieffet er inspireret af et maleri i Kirken Madonna dei Monti. Under alteret er der en mindeinskription for Pave Urban VIII. Idag huser bygningen lokaler til brug for menigheden ved Kirken, som ligger lige ved siden af. Madonna dei Monti ligger med facaden ud til Via della Madonna dei Monti og siden ud mod Via dei Serpenti og Piazza della Madonna dei Monti (se foto). På denne side er opsat et andet gadealter, med Madonna gengivet i typen "Immacolata Concezione" ("Den Ubesmittede Undfangelse"). Billedet er en mosaik fra 1954 indsat i en stor rektangulær ramme med et trekantet galvfelt foroven og en konsol med en hylde, hvorpå det står lys og blomster forneden (se foto). Madonna dei Monti ligger på et sted, hvor der engang lå et Clarisser-Kloster, hvorfra nonnerne flyttede til Klosteret ved San Lorenzo in Panisperna. Bygningen overtoges af familien Attavanti, som udlejede den til beboelse og stalde. I en af disse opdagede man i 1579 ved et tilfælde en gammel fresko fra Klosterets tid forestillende Jomfru Maria mellem helgenerne Lorenzo og Stefano. Beboerne i området blev meget glade for dette fund og da der snart efter skete mirakuløse helbredelser ved billedet, endte man efter en del "tovtrækkeri" med at bygge en ny kirke på stedet i 1580. Via della Madonna dei Monti udgør det første stykke af den gamle romerske gade Argiletum, hvor der i Antikken lå mange bog- og papyrushandlere. Af denne antikke bebyggelse er der ikke fundet mange spor. Ved Via dell'Agnello har man fundet rester af en gammel vej som kom ovre fra Colle Oppio og her krydsede Argiletum; og på Piazza della Madonna dei Monti er der fundet rester af ejendommen "Domus C. Sesti". Udgravninger i de to palæer Palazzo dei Catecumeni og Collegio dei Neofiti til venstre for Madonna dei Monti har for nyligt blotlagt rester af et romersk hus fra det 3.århundrede efter Kristus. Her er blandt andet fundet et mosaikgulv i et geometrisk mønster i sorte og hvide sten. Man kan muligvis få tilladelse til at bese udgravningen ved henvendelse til Soprintendenza Archeologica di Roma på telefonnummer: 066790110. I Middelalderen var gaden som ovenfor nævnt del af Familien Conti di Segni's befæstede område, der dækkedes af tårnene Torre delle Milizie ved Largo Magnanapoli, Torre del Grillo på Piazza del Grillo og "Turris Comitum" (Torre dei Conti). Fra dette befæstede område havde Conti-familien en god position overfor deres konkurrenter, blandt andre Orsini-familien, der ejede et befæstet tårn på den anden side af Largo Magnanapoli ved nutidens Via delle Tre Cannelle, og Annibaldi-familien, som havde befæstet området omkring Via degli Annibaldi. Delli fortæller, at det sagdes om denne gade, at jøderne aldrig satte deres ben her, fordi den lå så tæt på Kejser Titus' Thermeanlæg, og han var den, der havde besejret Jerusalem. Før Via Cavour blev anlagt i 1880'erne, var der en - sine steder stejl -skråning nede fra Via della Madonna dei Monti, der også kaldtes Via della Suburra, og op til Colle Oppio, hvor Kirken San Francesco di Paola fra 1645 skuede ned over Subura-dalen. Midtvejs mellem denne Kirke og Madonna dei Monti lå fra 1641 på et lille plateau Kirken Santa Maria della Concezione ai Monti. En vej førte fra Via della Suburra op til Kirken og op på højen, men alt dette forsvandt, da man planerede til anlæggelsen af Via Cavour. I årene 1776 til 1783 færdedes helgenen San Giuseppe Labre i dette område, hvor han levede som tiggermunk. Han er begravet i Madonna dei Monti og i Via dei Serpenti nr.2 kan man se det værelse, hvor han døde.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|