|
Teatro Argentina --- Largo Argentina, 52 --- |
Teatro Argentina blev bygget i 1731-1732 af Grev Giuseppe Sforza Cesarini efter en tegning af arkiteken Girolamo Theodoli. Teatret blev bygget på en grund, som Cesarini-familien ejede i kvarteret, overfor familie-palæet Palazzo Cesarini, som lå i den nordlige del af det nu udgravede område på Largo Argentina (se kort over bebyggelsen her, inden nedrivningerne i 1920'erne). Teatro Argentina har ikke noget med landet Argentina at gøre. Det er opkaldt efter kvarteret, som igen er opkaldt efter det Middelaldertårn, som er indkapslet i en ejendom i Via del Sudario, der løber nord for teaterbygningen. Tårnet havde igen navn efter husets ejermand, den pavelige ceremonimester Johannes Burckhardt, som på italiensk kaldes Giovanni Burcardo, men som selv på latin kaldte sig "argentinensis" eller "argentinus", fordi han stammede fra Strasbourg, der i Antikken kaldtes Argentoratum. Den 13. Januar 1732 blev Teatro Argentina indviet med opførelsen af operaen "Berenice" af Domenico Sarro og den 12. Februar opførtes dramaet "Rosbale" med musik af Geminiano Giacomelli. Teatrets indre var opbygget i træ, bortset fra selve murene og trapperne, som var i teglsten. Teatersalen var indrettet i hestesko-facon for at opnå den bedste akustik og for at flest mulige kunne have godt udsyn til scenen. Der var en række sæder på flisegulvet forneden og ellers var der 6 etager, som med sæder og loger fulgte væggenes hestesko-form. Foran på logefronterne var der malerier og på scenekanten desuden lidt forgyldte stukdekorationer. I hver side afgrænsedes scenen af en flad søjle, som gik fra gulv til loft. Den var forsynet med en med jonisk kapitæl og dekoreret med stuk og en stor figur af en kyriatide. Midt i loftet var der en åbning med en 16-armet lysekrone, udsmykket med forgyldt metal og glas, som kunne hæves og sænkes. Opvarmningen af bygningen skete ved kulbækkener i gangene. Men var udsmykningen beskeden, var renomméet godt. Teatro Argentina regnedes - også af udenlandske tilrejsende - for det vigtigste teater i 1700-tallets Rom. Inden begyndelsen af 1800-tallet var rummet dog blevet lidt mere udsmykket. Loftet i teatersalen beskrives nemlig i et dokument fra 1826 som værende dekoreret med små flyvende englebørn med blomsterguirlander og Cesarini-familiens våben. I starten havde den opmurede teaterbygning ikke nogen dekoreret facade ud mod Via di Torre Argentina, som dengang kaldtes Via dei Cesarini. Først i 1826 byggedes facaden, som er tegnet af arkitekten Pietro Holl. På dette tidspunkt var bygningen forpagtet af Pietro Cartoni, som nu lod den restaurere og lod indrette en forhal og en salon på etagen over denne. I 1837 var arkitekten Pietro Camporese i gang med indvendig restaurering, mens Pietro Gagliardi udførte fortæppet. I 1843 solgte Hertug Lorenzo Sforza Cesarini Teatro Argentina til Prins Alessandro Torlonia, som lod teaterdriften videreføre og i perioden 1859-1861 desuden lod bygningen restaurere og forsyne med gasbelysning. Loftet blev nydekoreret med 12 medaljoner med hedenske guder malet af Francesco Grandi og et nyt fortæppe blev malet af Cesare Fracassini med motivet "La Ninfa Egeria che detta le leggi a Numa Pompilio" ("Nymfen Egeria dikterer lovene til (Kong) Numa Pompilio"). I Oktober 1869 købte Roms Kommune Teatro Argentina og lod det renovere. Kommunens arkitekt Gioacchino Ersoch ændrede i 1887-1888 bygningen fuldstændig. Atriet blev udvidet ved at slå 3 rum sammen til ét, loftet blev nu bemalet med rondeller med buster og allegoriske skikkelser, udført af en lang række forskellige malere. Der blev indlagt elektrisk lys. Det nyindrettede Teater kunne derpå indvies den 4. Februar 1888 med opførelsen af operaen "Carmen" af Bizet. I 1926 stod arkitekten Marcello Piacentini for en ny renovering, hvor foyeren blev ændret og kongelogen blev forsynet med stukdekorationer. I 1960'erne og 70'erne måtte der atter restaureres, denne gang gik det gennemgribende ud over de mange etager med tilskuerpladser, som trods reparationer i tidens løb ikke længere stod til at redde. Samtidig indlagdes der air-condition og elektronisk styring af scenelyset. Der blev plads til 27 rækker "på gulvet" og en lang række sæder på etagerne, samt en stor loge. Det gamle loftsmaleri blev udskiftet, mens bygningens facade stadig er den samme, som Pietro Holl tegnede i 1826. I tidens løb er her opført mange forskellige stykker. Skuespil, musikstykker, balletter, musikdramaer, ja endog Goldoni's kommedier i 1755. I 1820'erne afholdt Niccolò Paganini koncert her, i 1830'erne opførtes der mest skuespil og koncerter. Efter Teatro Costanzi's opførelse i slutningen af 1870'erne, hvor dette teater, som idag hedder Teatro dell'Opera, blev hovedscenen for opera-opførelser, blev der kun opført skuespil i Teatro Argentina. Teatro Argentina er bygget på det sted, hvor en del af søjlegangene og anlægget i den antikke Porticus Pompei lå. Man har under Teatret fundet flere rester af fontæner fra dette anlæg.
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
Litteratur om Teatro Argentina: |