Passetto del Biscione er en smal gyde, der i kvarteret Rione Parione forbinder Piazza del Biscione med Via di Grotta Pinta. Passagen foregår gennem en porthvælving under staldbygninger tilknyttet det store Palazzo Orsini Pio Righetti, der rejser sig på sydsiden af Pladsen.
Gydens navn menes ifølge Delli (se litt.note nedenfor) at stamme fra et skilt for er herberg, som ejedes eller styredes af tilflyttere fra Milano. Som mærke og navn på hotellet benyttede de Milanos - og denne bys fyrstefamilie Viscontierne's - mærke, en stor hugorm eller slange.
Hotellet - eller slangeskiltet - gav navn til flere steder i kvarteret. Udover Passetto del Biscione og Piazza del Biscione findes der her også en Via del Biscione.
Hele området omkring Campo de' Fiori var iøvrigt fra gammel tid fuldt af herberger og værtshuse af alle slags, fra de mere ydmyge til de lidt finere. Flere af disse kan ligeledes have været ejet af milanesere, for der er attesteret ikke mindre end 5 etablissementer ved navn Albergo al Biscione. Det ene hotel stod ved gaden Via di Grottapinta, men havde vinduer ud mod Piazza del Biscione.
Ifølge andre historikere menes gadenavnet at stamme fra den "biscia" ("snog"), som ses på Orsini-slægtens våbenskjold. Denne familie havde store besiddelser i kvarteret og ejede det mod øst liggende Palazzo Orsini (Orsini-Pio-Righetti). Denne hypotese afvises imidlertid af Delli, da Palæet først erhvervedes af Virginio Orsini i 1494, mens gadenavnet er fundet i tidligere kilder.
Bebyggelsen i området mellem Via del Biscione, Piazza del Biscione, Passetto del Biscione og Via di Grotta Pinta er altsammen opstået i og på ruinerne af det store Teaterkompleks, som Gnaeus Pompejus havde ladet opføre i år 55 før Kristus og hvis halvcirkelformede tilskuerplads rejste sig i en høj mur omtrent som Via del Biscione idag og ned til Campo de' Fiori. Bygningerne her mod øst er i mange tilfælde opført på ruinerne af dette Theatrum Pompei, og i kældrene på østsiden af Via del Biscione findes rester af de antikke mure.
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
Teatret var i funktion indtil engang i 500-tallet og efterhånden som bygningerne gik i forfald, begyndte man i Middelalderen at opføre huse og palæer i ruinerne og mellem disse.
Staldbygningen til venstre for indgangen til Passetto del Biscione fra Piazza del Biscione menes opført i 1500-tallet, mens Palazzo Orsini-Pio-Righetti til højre er opstået i flere omgange, blandt andet i begyndelsen af 1400-tallet.
Tværbygningen med portbuen, hvorigennem Passetto del Biscione løber, hører antagelig også til Palæets gamle staldkompleks. Det er en gråpudset bygning i 4 etager med 1 højt vindue over portbuen og 2 fag vinduer på anden- og trediesalen. Facaden har muligvis engang været bemalet, men alle spor er idag forsvundet. Portbuen er lukket af en gitterport. (Se foto fra borgato.be).
På højre side er Palazzo Orsini forbundet med Tværhuset af en lav et-etagers barakbygning med tagterrasse og 2 fag (en dør til venstre og et vindue til højre).
På venstre side står højre sidemur til den gamle Staldbygning, hvis indgang er fra Piazza del Biscione. Forneden er der helt henne mod Passetto'en et vindue og en dør, mens der på anden- og trediesalen kun er ét fag vinduer og disse er anbragt over døren.
Inde i portbuen sad engang et Maria-billede, en Madonna del Latte, som imidlertid ikke længere eksisterer. Herinde er der mørkt og fugtigt og ikke særligt indbydende (se foto fra borgato.be). Gyden er dog blevet restaureret i 2018 og kommer forhåbentlig til at fremstå således fremover (se foto fra borgato.be). Når man er kommet igennem, kommer man ud til en anden lille smal gyde, der munder ud i Via di Grotta Pinta. Her kaldes buen Arco di Grottapinta og ved gydens udmunding ligger den lille, gamle Kirke Santa Maria di Grotta Pinta, som ikke længere er i brug som kirke, men som anvendes til udstillingslokale og møderum.
Det oprindelige Madonna-billede, som var en Madonna del Latte og dyrket meget længe, udvirkede i 1796 mirakler og blev derfor flyttet til Kirken Santa Maria di Grotta Pinta (Santa Maria i den bemalede grotte). Et andet billede blev opsat i stedet, men det blev stjålet og det samme gjorde vist nok også et tredie billede. Efter restaureringen i 2018 er der opsat et nyt billede, som man håber på, får lov at blive hængende.
Litteratur om Passetto del Biscione:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 175.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione VI Parione, Parte 1I / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------- side 146, 148, 152, 154, 156, 170.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Primo : A-D. ----- side 207-208.
borgato.be: Passetto del Biscione.
Info.roma.it: Passetto del Biscione.
Romasegreta.it: Piazza del Biscione.