Fra 1150 ejedes dette område af Orsini-familien, som her over flere omgange opbyggede deres store residens Palazzo Orsini, senere overtaget af familierne Pio og Righetti, hvorfor den majestætiske bygning med indgang fra Piazza del Biscione nr. 95 idag kaldes Palazzo Orsini Pio Righetti.
Det område, som Orsini-familien ejede, lå øst for nutidens Campo de' Fiori og var domineret af de høje og massive ruiner af Pompejus-Teatret, som var rejst omkring år 55 før Kristus af Gnaeus Pompejus Magnus (se plan nedenfor). Disse ruiner var ideelle til at bygge videre på og i buerne forneden indrette beboelser, værksteder, stalde og butikker. Ovenover omdannedes de øverste dele til forsvarsværker og -tårme, således rejstes i slutningen af 1200-tallet her det såkaldte Torre Arpacata, som stadig kan ses over tilbygningerne mod Campo de' Fiori:
Torre Arpacata og en del af Palazzo Orsini. Cop.Leif Larsson
Mange af disse småbygninger endte med tiden som et egentligt palæ, som Kardinal Francesco Condulmer, der var nevø til Pave Eugen IV, lod bygge i 1450.
I perioden 1503-1528 var Pietro Regino fra Madignano "Cardinale Commendatario" i Rom og her overtog han Palæet og udsmykkede det med statuer og freskomalerier.
Palæet overtoges derpå af Virginio Orsini (1572-1615), der føjede det til sit allerede store og vidstrakte ejendomskompleks. På Tårnet lod familien opsætte et ur og Palazzo Orsini kaldtes derfor også en overgang for Palazzo dell'Orologio. Ejendommen havde ud mod Via dei Giubbonari en søjlegang, som man stadig kan ses rester af. På Piazza del Biscione stod overfor Palæets facade en lille staldbygning, som stadig findes idag.
Her i Palæet boede Caterina Sforza i 1477 og den senere Pave Leo X (1513-1521), mens han endnu kun var Giovanni de' Medici og i 1492 var kommet til Rom for at modtage sin Kardinalhat. Mens slægtninge til Pave Gregor XV, der var af Ludovisi-familien, havde til huse her i begyndelsen af 1600-tallet.
I 1651 ejedes Palæet af familien Pio di Savoia da Carpi, der lod arkitekten Camillo Arcucci opføre den nye facade mod Piazza del Biscione. Pio-familien var en slægt af samlere og de fyldte Palæet med malerier af berømte kunstnere, der siden blev købt af Pave Benedikt XIV (1740-1758) og i 1749 flyttet til Pinacoteca Capitolina.
Palazzo Orisini's skæbne i 1700-tallet var lidt kaotisk, da det blev delt mellem flere ejere, nemlig Grev Lancellotti, Monsignore Giovanni Ottaviano Bufalini og Santacroce-familien, som allerede havde store besiddelser mod øst, for enden af Via dei Giubbonari.
I 1800-tallet købte bankieren Pietro Righetti Palæet og lod det restaurere. Under dette arbejde (se foto fra info.roma.it) fandt man en statue af Herkules, som idag findes i Vatikanmuseet. (Den kaldes Statua di Ercole eller Ercole Mastai, nogle gange også Ercole Righetti).
I 1866 husedes i Palæet Lotto-kontoret, La Direzione del Lotto, og dernæst efter 1870 en folkeskole, mens det i 1884 blev hjemsted for et politikontor, Pretura Urbana, inden det i 1887 overtoges af Institutionen Ospizio "Tata Giovanni", der hjalp byens gadebørn.
PALÆETS FACADE mod Piazza del Biscione blev altså tegnet af arkitekten Camillo Arcucci og opført i midten af 1600-tallet i 4 etager og har senere fået tilføjet en femte etage.
Den består af 8 fag vinduer, men i stueetagen af 9 buer, hvoraf den yderst til venstre er uafsluttet og facaden her stoppet af den tværliggende bygning. De tiloversblevne buer har husnumrene 92, 93 og 94, mens buen i nr.95 omslutter Palæets hovedindgang og de sidste 4 buer til højre har numrene 96-99. Alle buerne - undtaget hovedindgangen - består af 2 etager. Øverst med et lille kvadratisk vindue og nederst med store rektangulære åbninger til forretninger og til venstre til Ristorante Pancrazio dal 1922, hvor man i kældrene kan se rester af Teatrets mure.
Anden- og trediesalens vinduer er flankeret af smalle søjler, der bærer henholdsvis buede og trekantede gavlfelter, som omslutter relieffer af løvehoveder og ørne. Disse dyr og planter er våbensmærker for familien Pio da Carpi (de kronede ørne og piniekogler) og for familien Orsini (løvehoveder og roser).
Høje, udskårne konsoller med andre dyrehoveder som udsmykning bærer tagudhænget under den overbyggede etage, der er uden særlig udsmykning.
Palazzo Orsini Pio Righetti's placering på Teaterruinerne ses af planen nedenfor, hvor området med hovedfacaden mod Piazza del Biscione her er benævnt Passetto del Biscione, og området nedenfor ved Via dei Giubbonari stadig har bevaret rester fra den ovenfornævnte gamle søjlegang:
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
Litteratur om Palazzo Orsini Pio Righetti:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13 .
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 384, 385, 386, 387.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------ side 6, 148, 150-154, 156, 170, 180.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 434-435.
borgato.be: Palazzo Orsini.
Info.roma.it: Palazzo Orsini Pio Righetti.
Roma Segreta: Piazza del Biscione.
Wikipedia (italiensk tekst): Palazzo Orsini Pio Righetti.