Piazza del Biscione er en mindre, trekantet plads i kvarteret Rione Parione, hvor den har sit største åbne stykke ud mod Via del Biscione, som mod vest løber mellem Campo de' Fiori og Piazza Pollarola. Sydsiden af Piazza del Biscione optages helt af den store marmorfacade på Palazzo Orsini-Pio-Righetti, mens der på nordøstsiden står nogle mindre ejendomme. Længst mod sydøst afgrænses Pladsen af en gammel 3-etagers ejendom med bemalet facade og mellem førstesalens vinduer en stor ramme med et Madonna-billede, hvor Jomfru Maria er fremstillet som "Madonna del Latte".
Der er tale om en gammel staldbygning tilhørende Palazzo Orsini, kaldet "Stalle del Palazzo Orsini Pio Righetti". Den lille gyde på Staldbygningens højre side kaldes Passetto del Biscione og fører ind til Via di Grottapinta.
Pladsens navn menes ifølge Delli (se litt.note nedenfor) at stamme fra et skilt for et herberg, som ejedes eller styredes af tilflyttere fra Milano. Som mærke og navn på hotellet benyttede de Milanos - og denne bys fyrstefamilie Viscontierne's - mærke, en stor hugorm eller slange.
Hotellet - eller slangeskiltet - gav navn til flere steder i kvarteret. Udover Piazza del Biscione findes der her også en Via del Biscione, og i tilknytning til Pladsen en smal gyde kaldet Passetto del Biscione.
Hele området omkring Campo de' Fiori var iøvrigt fra gammel tid fuldt af herberger og værtshuse af alle slags, fra de mere ydmyge til de lidt finere. Flere af disse kan ligeledes have været ejet af milanesere, for der er attesteret ikke mindre end 5 etablissementer ved navn Albergo al Biscione. Det ene hotel stod ved gaden Via di Grottapinta, men havde vinduer ud mod Piazza del Biscione.
Ifølge andre historikere menes stednavnet at stamme fra den "biscia" ("snog"), som ses på Orsini-slægtens våbenskjold. Denne familie havde store besiddelser i kvarteret og ejede det mod øst liggende Palazzo Orsini (Orsini-Pio-Righetti). Denne hypotese afvises imidlertid af Delli, da Palæet først erhvervedes af Virginio Orsini i 1494, mens gadenavnet er fundet i tidligere kilder.
Under Pladsens trekantede form gemmer der sig rester af murene fra det store Teaterkompleks, som Gnaeus Pompejus havde ladet opføre i år 55 før Kristus og hvis halvcirkelformede tilskuerplads rejste sig i en høj mur omtrent som Via del Biscione idag og ned til Campo de' Fiori. Bygningerne her mod øst er i mange tilfælde opført på ruinerne af dette Theatrum Pompei, og i kældrene på østsiden af Via del Biscione findes rester af de antikke mure.
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
Teatret var i funktion indtil engang i 500-tallet og efterhånden som bygningerne gik i forfald, begyndte man i Middelalderen at opføre huse og palæer i ruinerne og mellem disse.
En af disse bygninger var det nu store og imponerende Palazzo Orsini-Pio-Righetti, hvis facade dominerer sydsiden af Piazza del Biscione.
EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN:
starter netop med dette Palæ, hvis stærkt dekorerede marmorfacade i 4 etager med en overbygget femte etage rejser sig fra hjørnet mod Campo de' Fiori og frem til den lille gyde Passetto del Biscione, som for enden af Pladsen fører frem til Via di Grottapinta.
Palazzo Orsini-Pio-Righetti, som også omtales som Palazzo Orsini al Teatro di Pompeo, tilhørte slet ikke Orsini-familien fra starten, da det var Kardinal Francesco Condulmer, som i 1450 lod de første dele opføre. Herefter overgik bygningen til Kardinal Pietro Regino, som lod den udsmykke med statuer og malerier, hvorefter det omsider i 1494 blev erhvervet af Virginio Orsini, hvis familie fra 1150 også ejede andre dele af Pompejus-Teatrets rester. I 1600-tallet overgik Palæet til Pio-familien og efter forskellige ejerskifter i 1700-tallet til Righetti-familien.
Bygningens facade er opført i midten af 1600-tallet af Camillo Arcucci for Pio-familien. Den består af 8 fag vinduer, men i stueetagen af 9 buer, hvoraf den yderst til venstre er uafsluttet og facaden her stoppet af den tværliggende bygning. De tiloversblevne buer har husnumrene 92, 93 og 94, mens buen i nr.95 omslutter Palæets hovedindgang og de sidste 4 buer til højre har numrene 96-99. Alle buerne - undtaget hovedindgangen - består af 2 etager. Øverst med et lille kvadratisk vindue og nederst med store rektangulære åbninger til forretninger og til venstre til Ristorante Pancrazio dal 1922, hvor man i kældrene kan se rester af Teatrets mure.
Anden- og trediesalens vinduer er flankeret af smalle søjler, der bærer henholdsvis buede og trekantede gavlfelter, som omslutter relieffer af løvehoveder og ørne. Høje, udskårne konsoller med andre dyrehoveder som udsmykning bærer tagudhænget under den overbyggede etage, der er uden særlig udsmykning.
Til venstre for Palazzo Orsini afsluttes Pladsen mod sydøst af den lille gyde Passetto del Biscione, som gennem en portbue løber under den gamle bygning, der står vinkelret på Palæets facade.
På den modsatte side af Passetto del Biscione står en anden meget gammel bygning, som menes at have været en staldbygning tilknyttet Palazzo Orsini. Midt på facaden ses en aflang marmorsten med i hver side et hestehovede i relief. Der er også en udvidsket indskrift, der tydes som "VETTURE DI RIMESSA - A PISANI" - A. Pisani's Droske-garage. Huset er i 3 etager med portbuer forneden og 2 mindre vinduer uden rammer på førstesalen. På andensalen er vinduerne høje og omgivet af malede profilerede rammer. Muren omkring dem er også bemalet med grottesker, hvilket udførtes af en ukendt kunstner i 1600-tallet, mens bygningen menes at stamme fra 1500-tallet. Mellem de øverste vinduer sidder et stort Madonna-billede af typen "Madonna del Latte", malet i 1700-tallet og indsat i flere profilerede rammer under et relief af en strålende sol.
På Pladsens nordside står hjørneejendommen mod Via del Biscione. Hovedindgangen findes her ud mod Pladsen i en smuk portal med nr. 83. Indgangsdøren er indsat i en profileret bue, som er flankeret af smalle, profilerede, flade søjler, der krones af udskårne konsoller med egeblade under en kraftig vandret overligger. Facaden er pudset op i farverne lyst- (forneden) og mørkt okker. Ejendommen har 4 etager med en høj kælder og mod Pladsen 5 fag, mens der er 2 fag mod Gaden. Alle vinduerne er høje og i profilerede rammer, som på første- og andensalen toppes af vandrette overliggere. Under et bredt profileret etageadskillelsesbånd under førstesalens vinduer sidder en række små, kvadratiske relieffer af rosetter. Tagudhænget er båret af udskårne konsoller.
Litteratur om Piazza del Biscione:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 175.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione VI Parione, Parte 1I / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------- side 146, 148, 1152, 154, 156, 170.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Primo : A-D. ----- side 207-208.
borgato.be: Piazza del Biscione.
Info.roma.it: Piazza del Biscione.
Romasegreta.it: Piazza del Biscione.