Mere om Colle Oppio:

Antikkens Mons Oppius er en af de 3 "toppe" på Esquilin-højen (en af Roms 7 høje), der oprindeligt var dækket af bøgekrat. De 2 andre toppe var Cispio (Antikkens Mons Cispius) og Monte Fagutale (Antikkens Mons Fagutalis = bøgebjerget). De øvrige navne stammer fra Levius Cispius og Oppius Tuscolanus, 2 officerer, der skulle forsvare Rom, mens Tullius Ostilius ledede angrebet på Veji.

Højtoppene udenfor Rom var beboede allerede fra det 8.århundrede før Kristus og det sydligste stykke fungerede som en slags forstad til selve byen på Palatin. Arkæologiske udgravninger har påvist begravelsespladser fra denne tid.

I det 7.århundrede før Kristus blev det forbudt at have begravelser på Forum Romanum og i stedet flyttede man disse ud på Esquilinhøjene og området var derfor ikke særligt anset. Den nordlige del blev brugt som begravelsessted for slaver, prostituerede og dødsdømte, som blev begravede i "puticuli", små gravhuller med kun et tyndt lag jord over. Men ofte blev ligene også blot efterladt ovenpå jorden, hvorfor området var ildelugtende og usundt at færdes i.

De tre højtoppe Oppio, Fagutale og Cispio var for størstedelen indenfor den gamle Serviske Bymur, som gik helt frem til Porta Esquilina, som endnu stod i Kejser Augustus' tid og nu kaldes Gallienusbuen. På østsiden af muren lå så en enorm og vildsom "gravby" med fællesgrave, hvori de fattigste kunne anbringe deres døde sammen med dyreådsler. Her levede vilde hunde og krager og stanken af forrådnelse var så slem, at man plantede et bælte af træer for at holde den væk fra byen. Det italienske ord for "stank, forpestet luft, giftig uddunstning" "mefite" stammer herfra, hvor der stod et tempel for den gamle italiske guddom Mephitis.

Senere blev området saneret og udstykket til store villahaver for velhavende romere, Horti Lamiani, Horti Tauriani med flere og Kejser Augustus' ven Maecenas anlagde i det 1.århundrede før Kristus en pragtvilla her, som han testamenterede til kejseren og efter dennes død indgik ejendommen i kejserhusets besiddelser, hvor den sydligste del af Kejser Nero blev indlemmet i hans pragtpalads Domus Aurea.

Men inden da havde der udviklet sig en sand kappestrid blandt de romerske adelsfamilier om at bygge de pragtfuldeste villaer i de mest fantastiske parker i området helt fra Monte Pincio og Quirinalet til området ved den nuværende Stazione Termini og Porta Maggiore, og også Kejser Claudius' frigivne slaver Epaphroditus og Pallans ejede store ejendomme her.

Fra disse pragtejendomme: Horti Calyclani, Horti Epaphroditiani, Horti Pallantiani, Horti Lamiani, Horti Maiani, Horti Liciniani, Horti Lolliani, Horti Torquatiani, Horti Variani, Horti Tauriani, Horti Vettiani er der fundet mange rester, blandt andet af et nymphæum, som idag kaldes Tempio di Minerva Medica. Også resterne af et nymphæum på Maecenas' ejendom kan ses idag i Via Merulana og mange steder er der rester af Servius-muren, af antikke beboelseshuse og templer.

Selvom området således blev forfinet og beboet af mange andre kendte romere, såsom Horats, Vergil og Properts, beholdt det nordligste stykke alligevel længe sit ry som et usundt og hjemsøgt sted og selv i Middelalderen mødtes her om natten troldmænd, hekse og "åndemanere" for at samle urter og ingredienser til deres magiske drikke og "mediciner".

Efter Kejser Nero's død udbyggedes den sydlige del med store Terme-anlæg først af Kejser Titus og derpå af Kejser Trajan. Efter goternes invasion lå området derpå meget stille og øde hen som sæde for flere gamle kirker og religiøse ordener med deres klostre og marker og vingårde.

Senere opkøbtes disse af rige romerske familier og nye villaer og paladser opstod på de gamles plads, f.eks. Villa Brancaccio, som senere blev til den offentlige park "Parco di Traiano/Parco del Oppio", hvor kun familiepaladset står tilbage på Via Merulana; Villa Peretti-Montalto, Villa Palombara, tidligere Sforza, Villa Caetani/Villa Caserta.

Efter Italiens samling i år 1870 udbyggedes en stor del af området intenst med store nye beboelseshuse og et nyt vejnet, som flere steder ikke følger det antikke, blandt andet anlagdes Via Nazionale, Via XX.Settembre, Via Cavour og hele området omkring Piazza Vittorio Emanuele II omkring ruinerne af Templum Divi Alexandri.