|
|
|
|
|
Mere om Vicus Longus: Vicus Longus løb op igennem det antikke kvarter Regio VI Alta Semita, der dækkede Collis Quirinalis og Collis Viminalis. Quirinalhøjen var især dækket af templer og kultsteder og af store rigmandsvillaer og haver. Viminal derimod var mere blandet bebygget. På det nederste stykke ovenfor Augustus' Forum lå det berygtede Subura-kvarter, beboede af småkårsfolk og lyssky eksistenser stuvet sammen i lejekaserner med smalle gyder i brandfarlige omgivelser. Senere ryddedes megen plads til de store Kejserfora og til Trajan's store markedskompleks og Kejser Constantin byggede sit store termeanlæg nede ved Magnanapoli. Langs Vicus Longus lå mange rigmandsvillaer og enkelte steder byggedes der i den tidligste kristne tid også kirker. I Middelalderen opstod der marmorværksteder, hvoraf man blandt andet har fundet rester ved Banca d'Italia. De lå praktisk tæt ved Kejserfora'ene og Colosseum, hvorfra store mængder af marmor fjernedes for at blive genbrugt ved andre byggerier rundt om i byen. Efter Barbarinvasionerne og ødelæggelsen af vandtilførslen til højene i det 5.århundrede forfaldt området efterhånden og blev mere og mere forladt og øde. Vicus Longus fortsatte som en landevej mellem marker og græssende kvæg, mellem enkelte kirker og små klosterbygninger, som lå i skyggen af de mange gamle og store ruiner, som stod til langt op i tiden. Middelalderens "Vico Longo" eller "Strada Lunga" ville hverken en gammel romer eller en nutidig beboer kunne nikke genkendende til. Ved Vicus Longus lå blandt andre følgende bygninger: Ved nutidens Largo Magnanapoli lå Porta Sanqualis i den gamle Servius-Bymur, rester heraf kan stadig ses på pladsen og i Palazzo Antonelli, der ligger i nr.158. På pladsen er der også fundet rester af tidligere begravelser. Under Villa Aldobrandini ligger resterne af den sydligste del af Constantin's Termer. Her lå også forskellige lager- og magasinbygninger, blandt andre Horrea L. Naevi Clementis og Cella Nigriniana, søen Lacus Fundani og et Tempel for Semo Sancus; idag ligger her Palazzo Rospigliosi og Banca d'Italia's hovedsæde fra 1880'erne samt Villa Aldobrandini fra det 16.århundrede ovenpå den terrasse, som understøttede det store terme-anlæg. I Via Mazzarino kan man ved indgangen til parken se ruinerne af de magasinbygninger fra det 2. og 3.århundrede, som blev brugt som fundamenter for Termerne. Magasinerne tilhørte Lucius Naevius Clemens. Hvor Banca d'Italia breder sig idag, har der ligget flere privathuse, blandt andre Domus Virius Lupus Julianus, og en helligdom for Guden Silvanus. Lige før Via Milano lå Domus T Aelius Antonius Severus. Hvor nu Palazzo delle Esposizioni ligger, lå lidt nord for vejen Domus Aemilia Paulina Asiatica og ud for Via Genova Domus Gentis Pomponiae. Kirken San Vitale er antagelig bygget på en af de grunde, som den velhavende romerske matrone Vestina i slutningen af 300-tallet testamenterede til kirkebyggeriet. Den fik fra gammel tid navnet "Titulus Vestinae". Under arbejder ved Kirken har man fundet rester af antikke beboelseshuse, mosaik-gulve og marmorfragmenter. Hvor idag Via delle Quattro Fontane skærer Via Nazionale, løb i Antikken en vej kaldet "Ad Malum Punicum" i næsten samme forløb. Lige før dette kryds lå op ad Quirinalhøjskråningen Domus Flaviorum, mens Domus M. Falcidi Hypatiani lå på den modsatte side af Vicus Longus, omtrent mellem nutidens Via di San Vitale og Via Nazionale. Det øverste stykke af Vicus Longus benævntes også "Summa Pars Vici Longi" fra sidevejen Ad Malum Punicum og videre frem. Her fortsatte den linien fra Via di San Vitale og løb efter Via Napoli's øverste spids skråt nord for Via Modena op mod Piazza di San Bernardo. På dette stykke lå nogle magasin-bygninger "Horrea" og Domus Vulcacii Rufini på venstre side og på samme side, lige før muren rundt om Diocletian's Termer, Domus Nummiorum. Her lå også et Tempel for Pudicitia Plebeia og heroppe mundede Vicus Longus ud i den antikke vej, som løb næsten som Via Torino idag. På venstre hånd lå også et Tempel for Gudinden Fortuna, mens der på den modsatte side lå det område, der hed Area Candida, og her lå en anden helligdom: Templum Febris. Litteratur om Vicus Longus: |
|
|
|
|
|
|
|
|