KIRKENS INDRE (3):
På grund af den ændring, som måtte laves i kirkerummet, da de to første kapeller og den oprindelige facade blev sløjfet, kommer man idag ind i kirken fra højre side i det venstre tværskib, hvilket kan virke lidt forstyrrende for forståelsen af kirkerummets opbygning, idet man lige efter at være kommet ind bagved har det venstre tværskib, der afsluttes af det store Cappella Bandini, og foran ser man det højre tværskib med altertavlen for San Gaetano da Thiene for enden. Bevæger man sig ud midt i kirkerummet, kan man imidlertid forestille sig det oprindelige rum - med en indgangsdør til højre, for enden af det nu afkortede rum, og med højalter, presbyterium og langt korrum til venstre.
I Kirkens GULV (4), der blev omlagt i 1873-1877, er der nedlagt flere gravsten: ud for det andet kapel i højre side ligger der gravsten for kapellets ejer Marco Antonio Florenzi, der døde i 1600, og en anden for Diana Savelli, der døde i 1724; midt i midterskibet (4B) ses stenen for Giuseppe Giannini fra Lucca, der døde i 1691, Olimpia Rusticucci Standarde, der døde i 1581, Kardinal Scipione Rebiba, der døde i 1577, Giulio Sora, der døde i 1595, og juristen Giovan Angelo Papio fra Salerno, der ligeledes døde i 1595. I skibets venstre side ligger gravstenen for Giovan Battista Ruggeri, død 1601, og for Fabio Biondo, der var Patriark i Jerusalem og døde i 1618. Biondi ejede på et tidspunkt Cappella Biondi, Kirken nuværende første kapel i højre side.
LOFTET (5) i Kirken er det originale fra anden halvdel af 1500-tallet, hvor prælaten Marco Antonio Florenzi, der boede lige i nærheden i Casa Florenzi og havde særlig interesse i Kirken, lod det opsætte. Det er i udskåret træ og forgyldt og malet i mange farver. I midten er der 2 ovale felter med reliefferne "Consegna delle chiavi a San Pietro" ("Overdragelsen af nøglerne til Sankt Peter") og "Madonna col Bambino" ("Jomfru Maria med Barnet"). Loftet blev restaureret i 1801-1804, som det kan ses af de to våbenskjold, som er opsat ved siden af Madonna-relieffet: det ene for Pave Pius VII (1800-1823) og det andet for Ærkehertuginde Marianna af Østrig, som betalte for arbejdet.
DEN NYE INDGANGSVÆG (6) er som nævnt fra slutningen af 1800-tallet og dekoreret med et samtidigt stukrelief med motivet "Battesimo di Gesù" ("Jesu Dåb"), der tilskrives Luigi Fontana. Til højre herfor er der opsat et gravmæle for Kardinal Federico Cornaro, der døde i 1591. Det menes udført af Giovanni Battista Della Porta, måske efter Domenico Fontana's tegning, og består af en sarkofag i sort marmor og en buste af den afdøde. Til venstre er der et gravmæle i mangefarvet marmor for juristen Prospero Farinacci, der døde i 1618. Det er muligvis udført af Domenico Fontana. Over gravmælerne hænger 2 store ovale malerier af San Pietro (til venstre) og San Paolo (til højre), udført af Stefano Pozzi i 1700-tallet.
Også på kirkerummets højre og venstre væg, over de lave indgangsbuer til sidekapellerne, er der mellem vinduerne ovale rammer med malerier af Stefano Pozzi. På højre side er motiverne "La Sacra Famiglia" ("Den hellige Familie") og "L'Angelo Custode" ("Skytsenglen"), på venstre ses "La Trinità" ("Treenigheden") og "San Michele" ("Ærkeenglen Mikael").
Det nuværende første kapel i Kirkens højre side (7) (der altså var det andet kapel i den oprindelige Kirke) kaldes Cappella di San Silvestro I Papa eller Cappella Biondi og ejedes af Patriarken af Jerusalem Fabio Biondi, som havde et hus på Monte Cavallo på det sted, hvor idag Palazzo Rospigliosi ligger. Han døde i 1618 og ligger begravet i San Silvestro. I hovedskibets venstre side ligger hans gravsten. På kapellets højre væg er der et maleri med motivet "Costantino che incontra Papa Silvestro" ("Kejser Constantin møder Pave Sylvester"), det er udført i 1868 af maleren Giacomo Beltrami. Altertavlen er et maleri af Avanzino Nucci (1552-1629): "Papa Silvestro che battezza Costantino" ("Pave Sylvester døber Kejser Constantin"). Det stammer fra det nu nedrevne højre sidekapel og sidder mellem to søjler i marmor af typen "africano", der bærer et buet gavlfelt, og det erstatter et tidligere maleri af Jacopo Palma il Giovane forestillende "La Pentecoste" ("Pinsen").
På kapellets venstre væg er der endnu et maleri af Giacomo Beltrami fra 1868 med motivet " San Silvestro in ritiro sul Monte Soratte" ("San Silvestro (= Pave Sylvester I) på bjerget Monte Soratte").
Kapellets loft er ligeledes udsmykket med malerier af Giacomo Beltrami, i midten er det "L'Eterno Padre" ("Gud Fader") , til højre "San Silvestro Papa presiede ad un concilio" ("Pave Sylvester holder koncil") og til venstre "Costantino dona le chiavi di Roma a Papa Silvestro" ("Kejser Constantin giver nøglerne til Rom til Pave Sylvester"). På loftet i indgangsbuen ses de fire Kirkefædre San Girolamo, Sant'Agostino, San Gregorio og Sant'Ambrogio. De er muligvis malet i det 16.århundrede og i meget dårlig stand.
Kirkens andet kapel i højre side (9) er Cappella Florenzi, hvis indgangsbue flankeres af to helgenmalerier (8), der forestiller San Francesco, til højre - i en meget restaureret udgave, og San Longino, på venstre side. De tilskrives - med stor sandsynlighed - Cesare Nebbia (ca.1536-1614). I gulvet foran kapellet er der en gravsten (9A) for kapellets ejer Marco Antonio Florenzi, der døde i 1600, og en anden for Diana Savelli, der døde i 1724.
Loftet i indgangsbuen er også dekoreret af Cesare Nebbia med malerier af Santa Maria Maddelena, Santa Cecilia, Sant'Agata og Sant'Agnese. På den højre væg indenfor buen hænger et maleri, der ligeledes er af Cesare Nebbia, det forestiller "Nascita della Vergine" ("Jomfru Maria's fødsel") samt en mindesten, der fortæller om alle de tilskud, som prælaten Marco Antonio Florenzi har givet til Kirken. Man mener, at det muligvis var ham, som betalte for Nebbia's udsmykning af kapellet.
Kapellet kaldes også Cappella della Madonna della Catena efter det undergørende Madonna-billede (af typen "Madonna allattante il bambino" ("Madonna giver die til Jesus-Barnet"), også kaldet "Madonna della Purità", men her specifikt kaldet "Madonna della Catena" på grund af sin historie (læs mere om denne!), som sidder i en niche i bagvæggens alterbillede, et maleri af Giacinto Gimignani fra ca. 1646 med motivet "San Pio V e il Cardinal Alessandrino suo nipote che adorano la Vergine" ("Pave Pius V og hans nevø, "Kardinal Alessandrino", beder til Madonna"). Giacinto's maleri erstattede et tidligere med samme motiv, malet af Nebbia, for at Madonna-ikonet kunne få en bedre plads. Florenzi menes at være den, der i samråd med Theatiner-præsterne i slutningen af 1500-tallet fik det romerske ikon fra 1200-tallet flyttet hertil fra sakristiet. Det blev i 1650 forsynet med en guldkrone.
Alterbordet fik forsiden udsmykket med marmor i det 18.århundrede og på hver side er der et maleri, det ene forestillende Sant'Agnese eller Santa Caterina d'Alessandria, det andet Santa Cecilia. De er udført i 1600-tallet, men kunstnerens navn kendes ikke.
På kapellets venstre væg hænger et maleri med motivet "La Presentazione di Gesù al Tempio", udført af Cesare Nebbia, samt en mindeindskrift om hvorledes Marco Antonio Florenzi lod det indrette til familiekapel og vie til Madonna i 1581 og hvorledes hans nevø og arving Virgilio Florenzi i 1629 lod det udsmykke med marmorbeklædning.
Loftet i kapellet er også udsmykket med Cesare Nebbia's fresker, til højre er motivet "L'Annunciazione" ("Bebudelsen") og til venstre er det "La Visitazione", i midten ses "La Pentecoste" ("Pinsen").
Tværskibet (10) giver gennem buer i hele rummets højde adgang til to store kapeller. I højre tværskib er det Cappella di San Gaetano da Thiene (11), viet til helgenen, der var grundlægger af Theatiner-Ordenen sammen med Pave Paul IV. Kapellet blev i 1630 af Theatiner-præsterne viet til deres afdøde og salige ordensbrødre. Det har krydshvælvet loft, der er udsmykket med ensfarvet bladhang og falske relieffer og falske malede vinduer. Kapellet var oprindelig udsmykket med ensfarvede fresker af Theatiner-præsten Matteo Zoccolini, men disse blev ødelagt under en renovering i 1775, hvor det istedet blev beklædt med mangefarvet marmor.
Idag kan man på kapellets højre væg se et maleri af Pietro Angeletti med motivet "Beato Giovanni Marinoni che dinanzi a Paolo IV rifiuta la carica di arcivescovo di Napoli" ("Salig Giovanni Marinoni afslår Pave Paul IV's tilbud om at blive ærkebiskop i Napoli"); det stammer fra slutningen af det 18.århundrede. Herunder er der en dør, der fører ud til resterne af den gamle Klostergård.
Altertavlen er fra 1630 og udført af Antonio Alberti il Barbalonga og den forestiller "San Gaetano da Thiene e Sant'Andrea d'Avellino in preghiera" ("San Gaetano da Thiene og Sant'Andrea d'Avellino i bøn"). Foran alterbordet, der er i mangefarvet marmor med Theatiner-Ordenens våben foroven, er der en gravsten for Giorgio Lascaris, der var Patriark i Jerusalem og døde i 1795, og til venstre for alteret sidder en anden for venetianeren Vincenzo Bragadin, der døde i 1616.
I kapellets venstre side er der en dør ud til sakristiet og over den hænger endnu et maleri af Angeletti forestillende "San Pio V in punto di morte, confortato dal Beato Paolo Burali" ("Pave Pius V trøstes på sit dødsleje af Beato Paolo Burali").
Sakristiet (12) er et aflangt rum med væggene dækket af træskabe fra det 16.århundrede. Over døren er der et ovalt, mangefarvet brændt terracottarelief af Madonna med Barnet, der stammer fra det 15.århundrede.
En lang korridor løber langs Kirkens højre side, hvor der tidligere lå en del af Klostergården (13). På væggen mellem vinduerne kan man blandt andet se malerierne "Adorazione dei Magi" ("Kongernes tilbedelse"), som tilskrives Francesco da Castello (Franz van de Kasteele, omkring 1600), "Presentazione al Tempio" ("Fremstillelsen i Templet") og "Crocefissione" ("Korsfæstelsen"), de sidste af ukendte - muligvis norditalienske - kunstnere fra begyndelsen af 1600-tallet. Man kan herude stadig se noget af den gamle Klostergård med søjlegange på de to sider. Nogle af de flade søjler er idag muret til i gårdens vestside ligesom man på østsiden (ud mod Via XXIV Maggio) kan se rester af 1500-tallets murværk med 3 rækker vinduer i travertinrammer.
For enden af korridoren er der et rum med nogle malerier, heriblandt en gammel kopi af maleriet "Madonna col Bambino e San Giovannino" af Andrea del Sarto, samt en "Natività" ("Jesu Fødsel") fra det 17.århundrede og en "Immacolata Concezione" ("Den Ubesmittede Undfangelse") af Giuseppe Rauter fra 1835. I et tilstødende lokale er der en maleri fra det 18.århundrede af "Minerva".
Midt i Kirkens presbyterium står højalteret (15), der er i marmor i sorterne giallo antico og verde antico og stammer fra det 18.århundrede. På den store bue (16), som adskiller dette rum fra korrummet bagved har Cherubino Alberti øverst malet to engle med martyrpalme og våben for paverne Pius V og Clemens VIII ligesom dekorationen med de to engle med kandelabrer under buen og loftsudsmykningen med en balustrade, hvorover man ser et stykke himmel, hvor små englebørn flyver rundt, mens andre englebørn med blomster, guirlander og musikinstrumenter fylder de ledige hjørner, også er af denne kunstner. Det er derimod hans bror Giovanni Alberti, der har udført de to våben midt på buen.
På den højre sidevæg i presbyteriet (14) er der et maleri af Theatiner-præsten Biagi Betti fra slutningen af 1500-tallet, forestillende "Gesù fra i dottori" ("Jesus blandt de skriftlærde"), mens maleriet på den venstre side viser "San Gaetano che riceve il latte dalla Madonna" ("San Gaetano modtager Madonna's mælk"). Det er malet af Lazzaro Baldi i slutningen af 1600-tallet.
Koret (17) er et meget dybt rum, der måske blev forlænget af Ottaviano Mascarino i 1580-1585, med et meget smukt bemalet loft, som blev til efter ønske af Pave Clemens VIII. I midten sidder Gud Fader ("L'Eterno) midt i skyer, der ses som gennem en åbning i taget. Det er også Cherubino Alberti, der er mester for denne løsning, der giver indtryk af en kuppel, hvor der ingen kuppel er. Mellem vinduerne sidder to profeter (Esajas og Jeremias) og i hjørnerne de fire evangelister, som derimod er malet af Giuseppe Agellio.
Over de smukt udskårne trækorstole fra begyndelsen af det 17.århundrede hænger der på korets højre væg malerierne "Santa Caterina da Siena" (fra 1700-tallet, det er en kopi af et maleri af Tiepolo), "San Sebastiano soccorso da Irene" (fra 1600-tallet) og "San Giuseppe con Gesù Bambino" ("Josef med Jesus-Barnet", fra 1700-tallet).
Bagved højalteret ligger i gulvet en gravsten (17A) for Kardinal Giangiacomo Panziroli, der døde i 1635 (eller 1651). Den er indrammet af flerfarvet marmor og indeholder et relief af to små englebørn og Kardinalens våben.
På korets endevæg hænger der et maleri af San Vincenzo de' Paoli, udført af Giovanni Beccari di Lendinara, i en smuk udskåret og forgyldt ramme, mellem to runde portrætter i samme type rammer, forestillende San Paolo (til højre) og San Pietro (til venstre). Den øverste del af væggen under det buede loft er freskomalet af Giuseppe Agellio med motivet "Costantino che manda a cercare San Silvestro per esserne guarito dalla lebbra" ("Kejser Constantin sender bud efter Pave Sylvester for at blive helbredt for spedalskhed").
På korets venstre væg hænger malerierne "La Maddalena" ("Maria Magdalene, fra 1700-tallet), "Martirio di San Bartolomeo" (fra 1600-tallet, der tilskrives Mattia Preti eller er en kopi af et af dennes værker)" og "San Giovanni Battista" ("Johannes Døberen", fra 1700-tallet).
I rummet hang tidligere et maleri af Rafael forestillende San Pietro samt et maleri af Fra' Bartolomeo, som forestillede San Paolo. De blev købt af Pave Clemens XI i 1711 og hænger idag i de pavelige gemakker i Vatikanet.
På vej til det venstre tværskib passerer man maleriet på presbyteriets venstre side. Det forestiller som før nævnt "San Gaetano che riceve il latte dalla Madonna" ("San Gaetano modtager Madonna's mælk") og er malet af Lazzaro Baldi i slutningen af 1600-tallet.
Det venstre tværskib (18) er blevet en del ændret, da Kirken blev forkortet i slutningen af 1800-tallet, og fungerer idag som ind- og udgangsrum. Over døren til venstre, der går ud til den lange trappe ned til Via XXIV Maggio, sidder orglet, som blev restaureret i 1946, mens der på den modsatte væg, i rummets højre side, er udgang til en lille gårdsplads eller terrasse i Kirkerummets niveau. Over døren er der en mindesten for Kardinal Guido Bentivoglio, der døde i 1644. Gravmælet blev derimod først udført i 1774.
I den lille gård til højre (19) er der for enden et begravelseskapel, kaldt "coemiterium". Det er en lille bygning i én etage med facaden, der sikkert stammer fra 1555, opdelt i tre dele af flade søjler med ganske enkle kapitæler med vandrette gesimser og mindre søjlestykker, der på de to sidestykker bærer en udskåren gesims under et trekantet gavlfelt, hvor søjlemotivet fortsætter som relief. I det midterste felt findes en indgangsdør i en udskåren ramme med vandret overligger med våbenskjold på midten. I hver side er der et tilgitret vindue i en udskåret og dekoreret ramme under en svag buet overligger med krummelurer, bånd og sløjfer. I det øverste gavlfelt sidder der over dørpartiet et Michelangelo-inspireret relief med motivet "Deposizione" ("Nedtagelsen af Korset"), som stammer fra det 16.århundrede. I gården står en lille bronzestatue af "Il Buon Pastore" ("Den Gode Hyrde"), som Kirken modtog fra Pave Leo XIII i 1888.
For enden af det venstre tværskib ligger det store Cappella di Maria Assunta eller Cappella Bandini (20), som den florentinske bankier Pier Antonio Bandini lod bygge i 1580 som begravelsesplads for sønnen Francesco, der døde ung i 1579. Grunden til, at en bankmand fra Firenze valgte netop San Silvestro til at huse familiens gravkapel, var at han havde en større ejendom, Vigna Bandini, i området mellem Kirken Sant'Andrea al Quirinale og Via delle Quattro Fontane. For at kunne udvide tværskibet med dette kapel måtte Theatiner-præsterne ofre en del af deres ejendom, et lille hus bag ved Kirken, så arkitekten Ottaviano Mascarino i løbet af fem år kunne realisere sin tegning. Angela Negro fortæller, at kapellet er inspireret af Cappella Chigi i Kirken Santa Maria del Popolo, med samme type kuppel og ottekantede grundplan med nicher i de afskårne hjørner.
Rummet er højt og lyst, med en række af 8 høje vinduer under kuplen, der flere gange har måttet restaureres; det kan derfor ikke udelukkes, at den oprindelig har været udsmykket med fresker. Over indgangsbuen sidder familiens våben, som også er gengivet i gulvet, der stadig er det originale. Til højre for indgangen er der en niche med en gipsstatue af Santa Marta, tilskrevet Francesco Mochi, og på væggen herover hænger det første af de fire runde malerier, som blev udført hertil af maleren Domenichino og hans hjælper Giovan Battista Ruggeri, forestillende "David e l'Arca Santa" ("David og Den Hellige Ark"). På det næstfølgende, bredere vægstykke er der et stort gravmæle med buster af de afdøde, Pier Antonio Bandini og hans hustru Cassandra Cavalcanti. Busterne er muligvis udført af Giuliano Finelli.
I rummets højre hjørne er der nederst en mindeindskrift for Francesco Bandini, der døde i 1579 og over denne en niche med en gipsstatue af "San Giuseppe" ("Josef", tilskrevet Francesco Mochi) og øverst et rundt maleri af "Giuditta con la testa di Oloferne" ("Judith med Holofernes' hovede"), udført af Domenichino.
Alteret findes i en høj nichebue overfor indgangsbuen. Altertavlen er et maleri af Scipione Pulzone. Det er udført i 1585 og forestiller "L'Assunzione" ("Maria's Himmelfart"). Malerens signatur står nederst på lærredet. Loftet i alterbuen er dekoreret med bronzefarvede stukrelieffer med motiverne "La Presentazione al Tempio" ("Fremstillelsen i Templet"), "L'Annunciazione" ("Bebudelsen") og "La Visitazione", øverst, "La Natività" ("Jesu Fødsel") til højre og "Gesù fra i dottori" ("Jesus blandt de lærde") til venstre. På balustraden foran alteret , der måske stammer fra første halvdel af det 19.århundrede, sidder to våbenskjold for familien Piccolomini, som var adoptions-beslægtede med Bandini-familien.
Til venstre for alternichen er der i rummets venstre hjørne nederst på væggen en indskrift til minde om indvielsen af kapellet i 1585. Over denne står der i nichen en gipsstatue af "San Giovanni Evangelista" ("Evangelisten Johannes"), tilskrevet Alessandro Algardi og øverst et rundt maleri af Domenichino: "Ester dinanzi al Assuero" ("Ester foran Assuero").
På det næste, bredere vægstykke er der et stort gravmæle for Kardinal Ottavio Bandini, som døde i 1629. Monumentet er udført af Giuliano Finelli.
I den sidste del af rummet, til venstre for indgangsbuen, er der en niche med en gipsstatue af Santa Maria Maddalena, tilskrevet Alessandro Algardi, og på væggen herover hænger et af de fire runde malerier, som blev udført hertil af maleren Domenichino, forestillende "Betsabea e Salomone"" ("Batseba og Salomon").
Rundturen går nu til Kirkens to sidste kapeller i venstre side. Det øverste eller andet kapel er Cappella della Natività (22) eller Cappella Del Presepe, også kaldet Cappella Ghislieri efter den Giuseppe Ghislieri, læge for Theatiner-præsterne, som omkring 1640 overtog det kapel, som Orsini-familien (og især Francesca Baglioni Orsini) havde ladet bygge i 1575, for derpå at forny udsmykningen totalt, bortset fra dekorationerne i loftet og freskerne på sidevæggene. På muren til højre for kapellets indgangsbue er der et maleri af "San Giovanni Battista" ("Johannes Døberen") (21), det er udført i 1600-tallet, men senere kraftigt restaureret. Kunstnerens navn kendes ikke. Under billedet er der en mindesten fra 1576.
På kapellets højre væg er der en fresko fra kapellets første tid. Den tilskrives Jacopo Zucchi og motivet er "La Circoncisione" ("Omskærelsen"). Den omgivende ramme er fra 1600-tallet. To engle-malerier af en ukendt kunstner fra det 19.århundrede flankerer endevæggens marmoralter og en sort marmorplade til højre minder om at Giuseppe Ghislieri i 1641 lod flytte ligene af Sant'Innocenzo og San Rufo og relikvierne af blandt andre helgenerne Giovanni, Massimiano, Leonzio, Crescenzio, Giusto og Zenone hertil.
Altertavlen er "Natività" ("Jesu Fødsel") af Marcello Venusti (1515-1579). På venstre side af alterbordet, der er udført i udvalgte marmorsorter, sidder en anden sort mindesten, der fortæller om de renoveringsarbejder, som Giuseppe Ghislieri bekostede, da han overtog kapellet fra Theatiner-præsterne, til hvem han fra 1641 testamenterede en årlig sum til afholdelse af sjælemesser.
På kapellets venstre væg ses fresken "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet"), der stammer fra kapellets første udsmykning og tilskrives Jacopo Zucchi (1549-1590). Marmorrammen er dog fra det 17.århundrede.
Også loftet, der har udsmykning fra kapellets grundlæggelse i 1575, er dekoreret med fresker, men her er det Raffaellino Motta da Reggio, der er ophavsmand til "Il Sogno di Giuseppe" ("Josef's drøm"), til højre, "Colomba dello Spirito Santo" ("Helligåndens Due"), i midten, og "Strage degli Innocenti" ("Barnemordet i Bethlehem", ommalet i 1600-tallet), til venstre, der alle er indrammede af hvide og forgyldte stukrammer. I hjørnerne over indgangsbuen ses freskerne "Isaia" til højre og "Davide" til venstre. Disse er muligvis også malet af Raffaellino da Reggio.
På den flade søjle (23) mellem det andet og det første kapel i venstre side er der en fresko af San Filippo Neri, som er udført af en ukendt kunstner efter 1622, hvor Filippo Neri blev helgenkåret. Nedenunder billedet er der en indskrift, der fortæller, at helgenen hørte sine tilhængeres skriftemål her, når Pave Clemens VIII forrettede nadveren.
Det første kapel i Kirkens venstre (24) side kaldes Cappella di Santa Maria Maddalena e Santa Caterina eller Cappella di Fra' Mariano del Piombo, og - bortset fra loftet - blev det fuldstændigt udsmykket i årene 1525-1527. Kapellet menes dog at være blevet bygget tidligere, for i 1518 besøgte Pave Leo X det sammen med sine kardinaler. Paven var en meget god ven af Fra' Mariano Fetti da Firenze, kaldet Fra' Mariano del Piombo, og det formodes, at han har ladet denne benytte en rest fliser fra belægningen i Vatikanets Loggia til gulvbelægning i kapellet. Disse maiolicafliser var udført af Luca della Robbia den Yngre og forsynet med Leo X' s våbenmærker - de 5 kugler, samt en ring med diamant og tre fjer.
I indgangsbuen til kapellet er der til højre muret en mindesten for de aflad, som Leo X i 1518 tilstod de troende, der besøgte kapellet.
På kapellets højre væg er der en fresko med scener fra Maria Magdalene's liv, udført af Polidoro da Caravaggio og Maturino da Firenze. Her ses Maria Magdalene der vasker Kristi fødder, der møder den opstandne Kristus og endelig hendes opstigen til Himmelen. Denne fresko samt den på rummets modsatte væg med små bibelske historier indsat i et større landskabsmaleri er de første eksempler på denne type i romerske malerier og af denne grund meget værdsatte. Under fresken er der en frise med små legende englebørn, som også menes malet af Polidoro og Maturino.
På endevæggen er der til højre for alteret en fresko af Santa Maria Maddalena (Maria Magdalene), som man mener er malet af Polidoro da Caravaggio og Maturino da Firenze.
Altertavlen er et maleri af Madonna med Barnet sammen med helgenerne Mikael, Evangelisten Johannes, Maria Magdalene og Caterina d'Alessandria. Det er af en ukendt kunstner fra det 16.århundrede og har erstattet et tidligere maleri af Mariotto Albertinelli, som forestillede Jomfru Maria med Jesus-Barnet og helgenerne Domenico og Caterina da Siena. Dette er imidlertid gået tabt. Selve alterbordet er i forskellige marmortyper og fra 1738, hvor kapellet tilhørte Grev De' Cavalieri.
På endevæggen er der til venstre for alteret en fresko af Santa Caterina da Siena, som menes malet af Polidoro da Caravaggio og Maturino da Firenze.
På kapellets venstre væg er der en fresko med scener fra Santa Caterina da Siena's liv, ligeledes udført af Polidoro da Caravaggio og Maturino da Firenze. Her ses blandt andet Santa Caterina sammen med nonner fra Dominikaner-Ordenen foran Pave Urban VI i et fantasilandskab med klipper, skov og en fjern by. Som på den modsatte væg løber der her under fresken en frise med små legende englebørn, som også menes malet af Polidoro og Maturino.
Det buede loft er opdelt med stukrammer, der indeholder tre fresker, som menes udført af Il Cavalier d'Arpino for Kardinal Giacomo Sannesio, som overtog kapellet efter Fra' Mariano og lod dele af dette renovere ved arkitekten Onorio Longhi. Her ses fra højre: "Martirio di Santo Stefano", i midten: "Gloria di Santo Stefano" og til venstre: "Santo Stefano rifiuta di rinunciare alla fede cristiana" ("Santo Stefano nægter at afsværge den kristne tro").
I indgangsbuen til kapellet er der til venstre muret en mindesten fra 1530, der beretter om de aflad, som Clemens VII tilstod kapellets besøgende.
På kirkerummets højre og venstre væg er der over de lave indgangsbuer til sidekapellerne mellem vinduerne ovale rammer med malerier af Stefano Pozzi. På højre side er motiverne "La Sacra Famiglia" ("Den hellige Familie") og "L'Angelo Custode" ("Skytsenglen"), på venstre ses "La Trinità" ("Treenigheden") og "San Michele" ("Ærkeenglen Mikael").
Flere interessante kunstværker gik tabt, da Kirken i slutningen af 1800-tallet blev gjort mindre og derved mistede de oprindelige to første sidekapeller og den oprindelige facade samt indgangsvæg. På denne sad en fresko af Theatiner-præsten Giovan Battista Caselli og en anden af maleren og Theatiner-præsten Filippo Maria Galletti, samt et maleri af San Silvestro, udført af Cavalier d'Arpino i dennes unge år. Altertavlen af Avanzino Nucci fra det oprindelige første kapel i højre side, Cappella di San Silvestro, blev reddet og flyttet til alteret i det nuværende første kapel, Cappella Biondi, hvor den stadig kan ses, mens alle de fresker af samme kunstner, som fuldstændigt dækkede kapellets vægge og loft, desværre ikke eksisterer mere. Også alle freskerne af Giovan Battista Ricci da Novara, som udsmykkede Kirkens første kapel i venstre side, Cappella del Crocefisso, er gået tabt, heriblandt en Korsfæstelsesscene (kapellet var viet til den Korsfæstede Kristus, "Il Crocefisso") med Jomfru Maria og Johannes Døberen, som udgjorde altertavlen, og vægmalerierne "La Flagellazione" ("Piskningen") og "La Salita al Calvario" ("Turen til Golgatha").
