Constantin's Termer - uddybende:

Forhistorien --- Udseendet --- Hvad der senere skete

FORHISTORIEN:

Constantin's Termer kaldes de, fordi de skal være bygget af Kejser Constantin omkring år 315 efter Kristus, men det samme forhold som gør sig gældende for den såkaldte Constantin's Basilica i Forumdalen kan også gælde her - nemlig at det var Kejser Maxentius der påbegyndte byggeriet, men at det først stod færdig efter at Constantin havde overtaget magten - og at han derfor fik æren derfor.

Det blev det sidste store termeanlæg, som man anlagde i Rom, og det var luksuriøst udstyret, smagfuldt dekoreret og udsmykket med en mængde statuer, af hvilke nogle har overlevet til vore dage (se nedenfor), men det var på ingen måde det største anlæg i Rom og kunne i størrelse slet ikke måle sig med forgængeren, Diocletian's Termer, eller de 100 år tidligere opførte Caracalla's Termer.

Men Constantin's Termer blev opført i et af byens rigere kvarterer og frekventeret af den overklasse, som beboede de pragtfulde villaer ved gaden Alta Semita på Quirinalhøjen og den nedenfor liggende Vicus Longus i det område, der kaldtes Regio VI. Det var dog ikke områdets første badeanstalt, for man mener, at den erstattede et tidligere, muligvis privat bad, kaldet Balineum Claudianum, som kendes fra en marmorindskrift fundet ved den nærliggende kirke San Silvestro al Quirinale. Måske har det nye anlæg også inddraget den gamle Lacus Fundani, som var opstået af kilden Fons Cati, der skal have ligget på Quirinalhøjens skråning.

Området, som blev valgt til det nye termebyggeri, var præget af kraftige niveauforskelle, og man valgte derfor at skabe en stor kunstig terrasse ved kun delvis at nedrive de mange boliger, som til beboernes store fortrydelse blev eksproprieret til fordel for projektet, og i stedet fylde murene op og bruge disse som fundamenter til byggeriet. Rester af disse ejendomme blev udgravet under arbejdet med Via Nazionale i 1876. Det drejede sig om private villaer og etagehuse med forretninger i stueetagen fra det 2. til det 4.århundrede efter Kristus, der lå mellem gamle gader, Vicus Laci Fundani (omtrent nutidens Via XXIV Maggio) og Clivus Salutis (omtrent nutidens Via della Dataria).

Den nye terrasse gik oppe fra Quirinalhøjtoppen ved nutidens Piazza del Quirinale, mod syd langs Via XXIV Maggio, der tidligere kaldtes Vicus de Cornutis, og over det store område, som nu dækkes af de herskabelige palæer og parkerne omkring Palazzo Rospigliosi og Palazzo della Consulta, ned til nutidens Via Nazionale, der faktisk på dette sted er anlagt på en del af det tidligere termeområde. Man må huske på, at området tidligere var præget af kraftige niveauforskelle, der nu er udjævnet - det kan derfor idag være svært at danne sig et indtryk af, hvorledes der har kunnet ligge et stort badeanlæg på dette sted.

Constantin's Termer var luksuriøst udsmykkede og udstyret og i rummene og friarealerne har der stået nogle af de store statuer, som stadig er bevaret i vor tid: 2 statuer af Kejser Constantin og hans søn Constantius II står idag på balustraden på Piazza del Campidoglio, 2 statuer af flodguder står på samme plads ved siden af fontænen under Palazzo Senatorio, en statue af Kejser Constantin findes i portico'en ved Kirken San Giovanni in Laterano, en bronzestatue af en siddende bokser og en af en græsk konge huses idag i Museo Nazionale Romano delle Terme, og endelig er der den store gruppe af dioskurerne Castor og Pollux med deres heste, som idag står på Piazza del Quirinale, meget tæt på det sted, hvor de formodentlig har stået i Constantin's tid. En statue af gudinden Dea Roma blev efter at være fundet i Termerne købt af Kardinal Ippolito d'Este og flyttet til det nuværende Villa Aldobrandini. Idag findes den efter en omskiftelig tilværelse i parken til Castello Massimo i Arsoli. Måske stammer den berømte Torso del Belvedere, som står i Vatikanets Belvedere-gård, også herfra.

HVAD DER SENERE SKETE:

Termeanlægget var i brug til i hvert fald efter 443, hvor det ifølge en indskrift blev restaureret af Bypræfekten Petronius Perpenna Magnus Quadratianus efter at det i begyndelsen af det 5.århundrede, eller måske allerede i 367, havde lidt mange brandskader og andre skader efter goternes plyndring i 410. Måske var det på dette tidspunkt, at den store skulpturgruppe af Dioskurerne blev opsat.

Sidste gang at hele Termeanlægget blev sat i stand kan have været under Theoderik i det 6.århundrede.

Det er muligt, at nogle af anlæggene er blevet genbrugt under Pave Paul I i årene 757-767. Det berettes nemlig, at denne Pave skulle have bygget en termebygning på dette sted. Det var i øvrigt denne som kaldtes Balnea Pauli, en betegnelse som senere brugtes om den store exedra i Trajan's Marked og som over den italienske form Bagni di Paolo måske har givet navn til Magnanapoli, som tidligere skulle have heddet Bagnanapoli. Men der findes også andre forklaringer på dette stednavn.

Måske har den magtfulde romerske Crescenzi-familie på et tidspunkt befæstet Termeruinerne, for denne familie fik i Middelalderen tilnavnet "de caballo", efter områdets navn på den tid: Contrada Caballo. Et navn der stammede fra Disokurernes heste-statuer, idet en hest på latin i almuesproget hed caballus, der blev til det italienske cavallo - og pladsen kaldes da også stadig Montecavallo: Hestebjerget.

Mange mindre kirker fik også denne betegnelse som tilnavn, således San Saturnino de Caballo, som senest i begyndelsen af 1100-tallet kom til at ligge lige udenfor Termernes hovedindgang. Op ad muren her kom også Kirken San Salvatore de Caballo, også kaldet San Salvatore de Cornutis, til at ligge fra et tidspunkt før 1205. Også Kirken Sant'Elena blev til på Termeruinerne.

I 1238 ejede Arcioni-familien en del af området, hvor de havde omdannet nogle af ruinerne til en fæstning.

I 1474 boede humanisten Pomponio Leto i et lille hus med en vingård ved siden af denne kirke og her ejede en anden humanist ved navn Bartolomeo Sacchi, kaldet Il Platina, ligeledes et hus.

I tidens løb blev ruinerne efterhånden ribbet for al udsmykning af værdi og selv bygningsdele, sten og marmor blev fjernet til brug ved andre byggerier og reparationer.

I 1561 nævnes ruinerne som beliggende i Bernardo Acciaiuoli's have. Denne person var sammen med Kaptajn Mario Spiriti meget interesseret i antikke fund og de har efterladt beskrivelser af deres arbejde, hvoraf det fremgår, at de lod foretage udgravninger i den ovenfornævnte have, der lå over for Kirken San Silvestro, og her fandt nogle store hvælvinger, som var fyldt med jord. Da de blev renset, fandt man i dem mange, mindre søjlestykker, heriblandt stykker af søjlebaser og -kapitæler. Bagved en mur fandt de herrer yderligere to hvælvede rum, denne gang fyldt med menneskeknogler.

Omkring midten af 1500-tallet fandt man antagelig den ovenfornævnte indskrift om Petronius Perpenna og anlæggets restaurering i 443. Fundet skal være sket i den forladte kirke Sant'Elena, som det fremgår af Martinus Smetius' kommentar: "in aedicula deserta S. Helenae retro ipsas thermas".

I dette århumdrede blev der på den nordlige del af Termeområdet bygget Palazzo Ferrerio (eller Ferrero), der havde facademalerier af Polidoro da Caravaggio.

De store ruiner af Termerne var således synlige på stedet lige til det 16.århundrede, men herefter blev de næsten alle ødelagt, da Palazzo Rospigliosi blev bygget i 1605-1621, og hvad der måtte være tilbage, forsvandt da Via Nazionale blev ført igennem i slutningen af 1870'erne.