Via Urbana - uddybende

Via Urbana svarer omtrent til den gamle gade Vicus Patricius og fik først sit nuværende navn, da Pave Urban VIII (1623-1644) forbedrede og udvidede den.

GADENS HISTORIE:

Gaden er opstået i en dalsænkning mellem højene Viminal og Esquilin og var allerede i Antikken meget bebygget og kaldtes da Vicus Patricius. Man har under udgravninger fundet rester af mange antikke bygninger, blandt andet det lille badeanlæg Thermae Novatianae eller Thermae Timotheanae fra det 2.århundrede efter Kristus.

Ifølge legenden lå herved et hus, som tilhørte den kristne senator Pudens, og i hvilket Apostlen Peter (San Pietro) boede under sit ophold i Rom. Her skulle senere være opstået en lille Kirke Titulus Pudentis og senere Kirken Santa Pudenziana viet til Pudens' datter Pudenziana. Pudenziana er antagelig ikke en historisk person, hvorimod der vistnok er mere belæg for hendes søster Prassede, til hvem den nærliggende kirke Santa Prassede er viet, og brødrene Novatus og Timotheus.

Også den anden ende af Via Urbana har historiske rødder, da legenden fortæller, at Kirken San Lorenzo in Fonte er bygget over det hus, hvor martyren San Lorenzo blev holdt fangen, inden han mødte martyrdøden på Viminalhøjtoppen ved den nuværende Kirke San Lorenzo in Panisperna, der ligger kun få skridt fra Via Urbana.

Senere opstod flere andre små kirker i gaden, et kapel viet til Sant'Ippolito, som kendes allerede fra det 4.århundrede. En kirke viet til Santa Eufemia, som omtaltes i Pave Sergius I's biografi (687-701), men den blev nedrevet, da Vico Patricio, som gaden efterhånden var kommet til at hedde, skulle forbedres og derpå opnå sit nye navn. Et kapel viet til Sant'Arcangelo lå muligvis lige i nærheden af Sant'Eufemia, det nævnes i Liber Pontificalis under Pave Leo III (795-816). En kirke ved navn Santa Maria in Fontana. Og måske eksisterede der også en kirke ved navn Sant'Angelo Ferintesta.

I Middelalderen lå området temmelig øde og ubeboet hen med marker og vingårde tilhørende de spredte kirker og klostre. Senere fulgte så en "opblomstring" efter at paverne var vendt tilbage fra Avignon og de rige og mægtige kardinaler opkøbte de tidligere enge og vinmarker for her at opføre deres store og pragtfulde landsteder.

På hjørnet af Via Urbana og Via Agostino Depretis lå i slutningen af 1500-tallet indgangen til Orti di Villa Peretti tilhørende Kardinal Montalto, den senere Pave Sixtus V (1585-1590). Sixtus V var en stor byplanlægger og han iværksatte omfattende arbejder i Rom for at forbedre vejnet og vandforsyning. Han var Kardinal ved Santa Maria Maggiore og området omkring Kirken og hans villa blev også istandsat og reguleret, niveauet blev hævet, da der tidligere var en betydelig højdeforskel, så den stejle stigning op mod Kirken besværliggjorde adgangen. Ved den gamle Kirke Santa Pudenziana, som ligger betydeligt under Via Urbana's nuværende niveau, kan man se, hvor store disse højdeforskelle har været.

Efterhånden blev den nyrenoverede og planerede gade flankeret af nye bygninger, især i 1700- og 1800-tallet. Fra denne tid stammer det store kompleks mellem Via Urbana, Piazza dell'Esquilino og Via Cavour: Kirken og Klosteret Bambin Gesù, der blev bygget af arkitekten Ferdinando Fuga i 1731-36.

De sidste store ændringer kom i 1880'erne, da hele området heroppe på Esquilin blev reguleret og bebygget, efter oprettelsen af det nye Kongerige Italien. Nye gader blev anlagt og gamle reguleret og planeret, endnu engang hævedes og sænkedes gadeiveauerne og Via Urbana kom således med at ende blindt i den støttemur, som opførtes under den højtliggende og tværgående Via Torino.