Via Urbana - en tur gennem gaden

EN TUR IGENNEM VIA URBANA:

Via Urbana starter nede i det gamle Subura-kvarter ved den plads, der er opkaldt herefter: Piazza della Suburra. Hernede ligger i støttemuren til den højereliggende Via Cavour indgangen til en af Roms metrostationer: "Cavour" (se foto).

På hushjørnet overfor ses en stor mindeplade i marmor, den består af flere dele, som fandtes i Kirken San Salvatore ad Tres Imagines, som tidligere stod ved Piazza della Suburra. Man mener, at pladen er opsat omkring 1884 på et nybygget hus, da Kirken San Franchescino, som tidligere hed San Salvatore ad Tres Imagines, blev revet ned.

Et lille stykke oppe ad Via Urbana ligger på venstre side Piazza degli Zingari, der er opbygget i 2 niveauer (se foto), hvoraf det øverste fører ind til Via dei Capocci, der løber parallelt med Via Urbana men højere oppe af højsiden op til Via Panisperna på toppen.

Herefter kommer på venstre hånd sidegaden Via dei Ciancaleoni, der hernede ud til Via Urbana udgør en lille plads (se foto) overfor Kirken San Lorenzo in Fonte, som ligger på gadens højre side (se foto). Den nuværende kirke er bygget i 1543 og facaden er fra 1800-tallet, men den stammer måske helt tilbage til det 4.århundrede. Kirken er viet til martyren San Lorenzo, som ifølge legenden i år 258 sad fængslet i det hus, der er udgravet under kirkebygningen, mens han afventede sin dom. Her opstod der på mirakuløs vis en kilde, da Lorenzo ønskede at døbe sin fangevogter Hippolytus. Der findes faktisk en brønd i huset, men forskerne mener, at den stammer fra et lille badeanlæg på stedet.

Legenden fortæller endvidere, at San Lorenzo blev ført fra sit fængsel og op ad Viminalhøjen ad en rute, som minder meget om det første stykke af nutidens Via dei Ciancaleoni og derpå ad Via dei Capocci. På højtoppen mødte San Lorenzo sit martyrium ved nutidens Kirke San Lorenzo in Panisperna.

Videre ad Via Urbana ligger der i nr.50 et hus fra det sene 1700-tal med 3 portaler og elegante vinduer i profilerede rammer. I nr. 40-41 er der en bygning i nyklassicistisk stil fra 1810 og i nr.38-39 et hus fra 1700-tallet med små balkoner i smedejern. I nr.22 kan man se et af de mange små gadealtre, som Rione Monti er så rig på: et basrelief i stuk af en "Annunciazione" ("Bebudelsen") fra det 18.århundrede og i nr.14 er der en edicola med Madonna med Barnet. På venstre side er der i nr.105 også et gadealter, denne gang drejer det sig om en enlig Madonna. Et lignende findes i nr.103, medens der i nr.120 er et alter med Jomfru Maria og Jesus-Barnet. Endelig kan man i nr.79 se et Madonna-billede af den type, der kaldes Madonna Liberiana. Det er et tryk som stammer fra det 19.århundrede.

Kort før Via Panisperna støder sidegaden Via delle Vasche til fra højre (se foto) oppe fra den højereliggende Via Cavour, der løber næsten parallelt medVia Urbana. Og oppe på Viminalhøjtoppen mødes Via Panisperna (fra venstre) og Via di Santa Maria Maggiore (fra højre) (se foto). Heroppe lå indtil slutningen af 1500-tallet en meget gammel kirke: Santa Eufemia al Vico Patricio og i 1625 udgravede man her et smuk udstyret lararium, som måske tilhørte et antikt beboelseshus, Domus L. Creperei Rogati. En anden gammel kirke ved navn Sant'Arcangelo Feruntesta lå også heroppe indtil omkring 1700-tallet, hvor også Kirken Santa Maria in Fontana forsvandt.

Herefter fortsætter Via Urbana forbi den lille sidegyde Via Caprareccia (på venstre hånd) og Via Ruinaglia (på venstre hånd). I den store karré mellem Via Ruinaglia, Via Urbana, Piazza dell'Esquilino/Via Agostino Depretis og Via Cavour ligger Kirken Bambin Gesù med det tilhørende Kloster, begge dele bygget i 1731-36 af arkitekten Ferdinando Fuga. Idag huser bygningerne udover Kirken og et mindre Kloster også en skole og en børnehave, et kollegium og et pensionat (se foto).

Heroppe i Via Urbana nr.1 er der endnu et lille gadealter, denne gang forestillende netop "Bambin Gesù".

Overfor det store 1700-tals kompleks ligger på gadens venstre side Kirken Santa Pudenziana (se foto). Det er en meget gammel Kirke, der allerede lå her ved Middelalderens Vico Patricio og før det ved Antikkens Vicus Patricius og når man kigger ned på Kirkens forplads, som ligger adskillige meter under gadeniveau'et (se foto), kan man få en fornemmelse af, hvor store højdeforskelle, der var her mellem dalsænkningen, hvor Vicus Patricius løb, og Esquilin-højtoppen, hvor Santa Maria Maggiore knejser. Allerede under Pave Sixtus V nivelleredes Piazza dell'Esquilino og området omkring kraftigt, og senere, da Vico Patricio blev istandsat under Pave Urban VIII (1623-1644) og da hele området udbyggedes i slutningen af 1800-tallet, fortsatte dette arbejde, så Santa Pudenziana idag nærmest er skjult fra gaden.

Under den gamle Kirke skjuler sig ruiner af tidligere romerske huse og et badeanlæg, som kaldes Thermae Novatianae eller Thermae Timotheanae. Legenden fortæller, at dette anlæg indrettedes i et hus, som tilhørte den kristne senator Pudens, og at Apostlen Peter (San Pietro) boede her under sit ophold i Rom. Her skulle senere være opstået en lille Kirke Titulus Pudentis og senere Kirken Santa Pudenziana viet til Pudens' datter Pudenziana.

Via Urbana fortsætter på den anden side af Via Agostino Depretis og Piazza dell'Esquilino. Det var heroppe på hjørnet, at indgangsporten til Pave Sixtus V's dejlige landsted Villa Peretti stod i slutningen af 1500-tallet. Her ligger idag i nr.164 en bygning fra 1956. Den er udført i travertin i forskellige mønstre og har høje, aflange vinduer. Den huser "Uffici del Consorzio Agrario Provinciale".

Via Urbana ender blindt i den mur, som i slutningen af 1800-tallet byggedes for at understøtte den højereliggende Via Torino. En gang var der for enden af gaden en passage ind gennem muren under Via Torino og herinde afholdtes der et velbesøgt blomstermarked.