Denne gade er ganske kort og mod nord opslugt af Largo Arenula, hvor husrækken langs Via di Sanr'Elena's østside fortsætter.

Det lille gadestykke, som er tilbage idag, løber mellem Via dei Falegnami i syd og Largo Arenula i nord. Tidligere fortsatte gaden helt op til Via Florida, der mundede ud i den nu forsvundne Piazza di Sant'Elena, på hvis vestside Kirken Sant'Elena dei Credenzieri rejste sig. Det er naturligvis denne Kirke, som Hovmester-Lavet Università dei Credenzieri havde viet til Kejser Constantins moder Helena (på italiensk: Sant' Elena), der har givet navn til både Via di Sant'Elena, Piazza di Sant'Elena, samt den godt skjulte gyde Vicolo di Sant'Elena.

Via di Sant'Elena danner grænse mellem 2 af Roms "rioni", kvarterer, nemlig Rione Sant'Angelo mod øst og Rione Sant'Eustachio mod vest. Dette er angivet på en marmorsten, som er opsat på muren til det østlige hjørnehus ved Via dei Falegnami.

EN TUR GENNEM VIA DI SANT'ELENA:

- med start fra Via dei Falegnami, tager vi øst siden (på højre hånd) først:

Hjørnehuset her har mod Via dei Falegnami 3 fag, men det midterste er tilmuret på etagerne og i stueetagen er der kun 2 brede, firkantede butiksåbninger med numrene 63 og 64. Den nederste del af facaden er malet hvid og har et indridset stenmønster. Højere oppe er den pudset op i en lys gul farve mellem de hvidmalede profilerede vinduesrammer, der toppes af vandrette overliggere. Over de 4 etager er der et bredt tagudhæng under flere tilbyggede overetager eller terrasser. (Se foto fra borgato.be).
Mod Via di Sant'Elena er der kun 2 fag og facaden har samme udsmykning som mod Via dei Falegnami. I stueetagen er der til venstre et tilgitret vindue og til højre en firkantet butiksåbning med nr. 10. Herimellem sidder på muren en lille marmortavle med teksten: "Rione XI - S. Angelo", som angiver at Gadens østside hører til dette kvarter. (En tavle med angivelse af vestsidens tilhørsforhold til Rione Sant'Eustachio findes på den modsatte side af Via dei Falengami ved den næste sidegade Via in Publicolis).

Ved siden af står til venstre en 6-etagers ejendom med tagterrasse. Den har 3 ret brede fag med en smuk indgangsportal, med profileret travertinkarm og kraftigt fremspringende vandret overligger, i stueetagens midte (nr.8) mellem en firkantet butiksdør i marmorramme i nr.7 (til venstre) og en bred, uindrammet portbue i nr.9 (til højre). Facaden er på de 2 nederste etager dækket af kraftigt hvidt puds med indridset stenmønster, mens muren på de øvre etager er i lyst, cremefarvet puds. Vinduerne på førstesalen er uindrammede, mens anden- og trediesalens er i profilerede rammer og fjerde- og femtesalens er i flade, lyse rammer.

Samme facadefarver og udsmykning går igen i nabohuset til venstre, som blot har 2 smalle fag og 4 etager. I stuuetagen er der kun én enkelt firkantet butiksåbning i en bred stenkarm med nr. 6.

Næste hus til venstre har også kun 2 fag, men vinduerne sidder her ude i hver side af den mørkt okkerfarvede facade med et bredt murstykke imellem. I stueetagen er facaden påsat store travertinfliser og der er enkle brede karme om de 2 åbninger: til venstre i nr. 4 en smal indgangsdør og til højre i nr. 5 en bred, firkantet butiksåbning. Ejendommen har oprindeligt kun været i 4 etager, men over det fremspringende tagudhæng er der senere tilbygget en 5. etage.

Den sidste bygning i Via di Sant'Elena's husrække på denne gades østside er lidt bredere og har 3 pæne fag i 5 etager. Facaden har også her forneden - i stueetagen og på førstesalen - fået et tykt lag hvidt puds med kraftigt indridset stenmønster, mens den højere oppe er pudset op i en lys okker farve. Husnummereringen begynder her med uindrammet portbue til venstre med nr. 1, mens hoveddøren i midten med nr. 2 er indsat i en høj, smal bue, som ligeledes er uindrammet. Til højre breder en større butik sig med overvældende skiltning og markiser, i det der er Gadens nr.3.

De næste huse i rækken hører dermed til nummereringen på Largo Arenula og er beskrevet på siden om denne Plads.

- OG TILBAGE IGEN - mod Via dei Falegnami:

Den store ejendom, som dækker over hele vestsiden af Via di Sant'Elena og samtidig hele karréen mellem denne gade, Via dei Falegnami (mod syd), Via Arenula (mod vest) og Largo Arenula (mod nord) er det såkaldte såkaldte Palazzo Chiassi Lais, som er tegnet af arkitekten Angelo Balzani og bygget i 1892 for den grevelige familie Chiassi, der tidligere boede længere mod nord i et andet palæ, som blev revet ned, da Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt. Facaden er i stueetagen og førstesalen dækket af stenkvadre og herover er der 4 etager med pudsede vægge mellem stukdekorationer i form af vandrette og lodrette friser. Vinduerne på anden- og trediesalen er høje og har buede overfelter (bortset fra de 5 midtervinduer ud mod Via Arenula), mens de på fjerde- og femtesalen, der ligger lidt tilbagetrukket bag en smal altan, blot er rektangulære. Ud for andensalen er der flere steder smukke stenbalkoner. Midt i bygningen er der ud mod Via Arenula et bredt og højt indgangsparti med en dobbeltbalkon på andensalen lige over portalens store bue.
Palæet har et afrundet hjørne i ét fag samt et almineligt fag mod Via dei Falegnami, hvortil der også er en lavere tilbygning i 3 etager og sparsomt dekoreret facade med numrene 57 og 58 (mod hjørnet) samt 59, 60, 61 og 62 (den lave bygning).
Mod Via Arenula hedder nummerrækken 1-8 og slutter med en smal 3-fags sidefacade mod Largo Arenula. Via Arenula blev åbnet i 1880, så Palazzo Chiassi Lais må have været blandt de første palæer til at flankere den nye boulevard.
Bagsiden af Palæet vender ud mod Via di Sant'Elena, hvortil der er først 2 fag (nr. 24 og 25) i 3 etager i en pudset mur som den i Via dei Falegnami, og derpå 3 fag i kun 2 etager som mur ind til en åben gårdsplads. Her er kun ét nummer, nemlig den store midterports nr. 26, mens de 2 mindre sidevinduer ikke har numre. Den sidste del af Palæets bagside udgøres igen af først en 1-fags bygning i 3 etager og nr. 27, samt derpå af en hjørnebygning i 2 fag og 5 etager med numrene 28 og 29.

LIDT HISTORIE:

I Antikken løb der - fra nutidens Piazza Mattei og mod nordvest - en gade, der var lidt kortere end Via dei Falegnami og som løb lidt nordligere og som nævnt i en skrå nordvestlig retning, indtil den nåede frem til omkring nutidens Via di Sant'Elena, hvor den antikke gade drejede vinkelret mod nord. Denne gade antages af nogle at være kaldet Vicus Statuae Verris, fordi netop en rytterstatue af Cajus Verres ("Statuae equestres C.Verris") skal have stået her.

Lige vest herfor er der fundet rester af et antikt bygningskompleks, der måske var forbundet med det endnu længere mod vest fundne "Domus Pulverata". I krydset mellem Via dei Falegnami og Via Arenula har måske Templet Aedes Herculis Custodis stået.

I området mellem den nordgående Vicus og en anden antik gade, der mod øst forløb omtrent som Via Paganica idag, stod Templet Aedes Vulcani, mens der endnu længere mod øst først stod Balbus' store anlæg med Theatrum Balbi og længere væk Crypta Balbi.

Den antikke nordgående Vicus fortsatte altså længere mod nord end nutidens Via di Sant'Elena, der idag afbrydes af Largo Arenula, og oppe i nærheden af nutidens Via Florida stod et større område med Templer, som nu er blevet udgravet og fremstår som en åben ruinpark kaldet Area Sacra di Largo Argentina. Klods op af dette område bredte i Antikken sig det store kompleks af søjlegange, haver, administrationsbygninger og templer, samt en teaterbygning, som opførtes af Gnaeus Pompejus omkring år 55 før Kristus.

Senere forfaldt alle de store bygninger, hvorefter der i og ovenpå ruinerne byggedes mindre huse, hvor håndværkerne flyttede ind med deres værksteder, samt større boliger til de mere velhavende og indflydelsesrige familier. Desuden fyldtes mellemrummene med små kirker, kapeller og klostre, såsom de ovenfor nævnte Sant'Elena dei Credenzieri (fra før 1100-tallet) og Sant'Anna dei Falegnami (tilbage fra 800-tallet), som begge stod på vestsiden af Via di Sant'Elena, og bag den østlige husrække San Sebastiano dei Mercanti, mens der lidt længere mod vest fra engang før 1100-tallet stod den lille Kirke San Biagio dell'Anello, som senere erstattedes af den store San Carlo ai Catinari. På vestsiden rejste sig også det store Palazzo Cavalieri og Palazzo Cavallerini, som stammer fra tiden før 1400-tallet - omend meget ombygget senere.

I slutningen af 1800-tallet blev Via Arenula anlagt og indtil da havde Via dei Falegnami ført helt frem til Kirken San Carlo ai Catinari. Gaden kaldtes derfor dengang også Strada a San Carlo ai Catinari.

På hjørnet af Via Arenula og i Via dei Falegnami nr. 24-25 byggedes i 1800-tallet det Palæ, som kan ses her på gadens sydside idag.

I 1892 opførtes på nordsiden af Via dei Falegnami, i nr. 57-62 og med facade mod Via Arenula, samt bagside mod Via di Sant'Elena, det store Palazzo Chiassi Lais.

Litteratur om Via di Sant'Elena:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13-14 og 18+19.
Fedi, Cristiano: Vicolario romano : tutto quello che c'è da sapere sulle piccole "grandi" vie di Roma, - Roma : Palombi Editori, 2009.
- side 76.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VIII S.Eustachio, Parte Prima / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 2. edizione. - 1980 ------- side 4, 8, 24, 28.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 5, 56.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton Compton editori, 2004.
- Vol 2: E-O : --- side 492.
info.roma.it: Via di Sant'Elena.
Borgato.be: Via di Sant'Elena.