KIRKENS YDRE:

Facaden knejser ud mod Piazza della Trinità dei Pellegrini, mens den højre sidemur vender ud mod sidegaden Via dei Pettinari. Den venstre sidemur er skjult af nabobygningen, der rummer det, der idag er tilbage af det tidligere store kompleks kaldet Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti, et herberg og sygehus for pilgrimme, som var tilknyttet Kirken og det lægbroderskab, som ejer den, Arciconfraternita della Santissima Trinità dei Pellegrini.

Kirkebygningen stod færdig i 1616, men den let konkave facade blev først opført i 1723 efter et projekt af Francesco De Sanctis, bestilt af handelsmanden Giovanni Battista De Rossi. Den er bygget i travertin og opdelt i 2 etager af nogle brede friser, adskilte af gesimser i forskellig tykkelse, der nogle steder afbrydes af flade søjler. Øverst toppes endnu et sæt friser og udskårne gesimser af et brudt, trekantet gavlfelt omkransende et relief af solstråler og englebørn.

Begge etager er af høje søjler med komposite kapitæler opdelt i 7 lodrette felter, hvoraf de 2 yderste er smalle hjørnefelter uden særlig dekoration. Herefter følger 2 ganske smalle felter, hvorefter de næste to sidefelter træder lidt frem i rummet, omkransende det brede midterfelt, hvor den store hovedportal fylder næsten det hele.

Hovedportalen, der er hævet 5 trappetrin over jorden, består af en høj trædør i profileret og udskåret travertinkarm under et buet gavlfelt, som er båret af 2 små profilerede konsoller og indrammer et relief af et englehovede med vinger.

I hvert af sidefelterne er der en høj, buet niche med relief af en riflet muslingeskal foroven. I nicherne, der er omgivet af udskårne og profilerede rammer, står der statuer af 2 evangelister udført af Bernardino Ludovisi; til venstre San Luca (Evangelisten Lukas med oksen) og til højre San Marco (Evangelisten Markus med løven). Over buerne er der relieffer af grene under et lille trekantet tag.

Mellem de komposite kapitæler udfyldes mellemrummene af guirlander af frugter og blomster. Og på frisen ovenover står en indskrift om Kirkens navn og skytsguddom: "IOES DE RVBEIS PEDEMONTANUS IN SS TRINITATIS HONOREM F. F. MDCCXXIII", hvilket står for: "Giovanni de Rossi (fece) in onore della Santissima Trinità, 1723" = "Giovanni (Battista) De Rossi (fra Piemonte-egnen, lod dette udføre) til ære for Den Hellige Treenighed, 1723".

Over den næste frise med de høje søjlebaser er andensalen opbygget på samme måde bortset fra, at de 2 yderfelter ikke går helt op, men er erstattet af en spiralformet mur. I midterfeltet er der her stort, rektangulært vindue i en profileret og udskåret ramme under et profileret vandret gavlfelt med en bue i midten over et relief af et englehovede med vinger. Også her er der i sidefelterne nicher med statuer af 2 evangelister udført af Bernardino Ludovisi. Til venstre San Giovanni (Evangelisten Johannes med ørnen) og til højre San Matteo (Evangelisten Matthæus med en engel).

Over kirketaget kan man, når man går lidt op i Via dell'Arco del Monte, se det elegante lille klokketårn:

Kirkens sidemur mod Via dei Pettinari er en lang og høj, ensformig teglstensmur med høj base i travertin og med flade murpiller med jævne mellemrum svarende til kapellerne med de halvcirkelformede vinduer indenfor i kirkerummet. Tagudhænget er enkelt udskåret og har en række lystmalede, smalle gesimser. Omtrent midt i gaden afsluttes kirkemuren i en 3-fags udvidelse i samme højde med vinduer på første- og andensalen, men uden åbninger i stueetagen. Denne og de følgende ældre bygninger har tilknytning til det tidligere kæmpestore kompleks Ospizio della Santissima Trinità dei Pellegrini og den tilhørende Kirke. De fleste af disse bygninger er nu ombyggede og bruges som lejligheder, men facaderne mod Via dei Pettinari er der ikke gjort så meget ved.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet har form som et latinsk kors, et langt hovedskib med 3 kapeller i hver side og et tværskib med et sidealter i hver side af dette. Disse tværgrene har samme dybde som kapellerne, hvilket giver hele Kirkens grundplan en helt ensartet rektangulær form. Men de er næsten dobbelt så brede, så tværskibet får her stor vidde, hvor 2 søjler med korinthiske kapitæler i hvert hjørne bærer den store kuppel. For enden af hovedskibet er der en dyb halvcirkelformet apsis, omgivet af smalle korridorer i hver side og med vindeltrapper indsat i de tykke mure i apsishjørnerne.

Kirkens loft er tøndehvælvet, hvidkalket og uden dekoration forrest i kirkerummet, mens det er udsmykket på forskellig vis i presbyteriet og apsis.

Kuplen spænder over tværskibets midte. Ialt 8 søjler, 2 i hvert hjørne, bærer 4 høje, profilerede og udskårne buer i hvis hjørner der er freskomalerier af de 4 evangelister. De er malet af Giovanni Battista Ricci fra Novara på et tidspunkt efter 1612 (hvor kuplen blev bygget). Ovenover er kuppelsiderne dækket af forgyldte kassettedekorationer og friser med forskellige geometriske motiver. Dekorationen er udtænkt af Antonio Sarti i 1850 og udført af Zecchini. Øverst oppe ses i toppens lille lanterne et billede af "Padre Eterno Benedicente" - den velsignende Gud Fader - udført af Guido Reni.

Når man kommer ind i kirkerummet, er det første man ser de 3 store buer i hver side, som omslutter kapellerne. Buerne er udført i kanneleret marmor og indlagt med forskellige marmorsorter i kvadratiske og rektangulære felter. Marmorbuerne er adskilte af flade mursøjler malet som imiteret gyldent marmor og forsynet med kraftige komposite kapitæler, der er forgyldte. De - og buernes overkant - bærer flere gesimser og en lysmalet frise under en meget fremspringende og udskåret gesims, hvorover der er en meget smal gang foran vinduesrækkerne øverst. De 3 vinduer i hver side er høje og indsat i spidse gavle i det tøndehvælvede loft. Under vinduerne er der et højt panel med bemalede felter.

Hvert kapel er hævet 2-3 marmortrin over kirkegulvet og afskærmet fra det øvrige rum af lave marmorbalustrader med snoede søjler.

Kirkens gulv, der blev kraftigt renoveret i 1878, er beklædt med marmorplader i forskellige geometriske former og mange forskellige farver. Nogle steder, som foran indgangsdøren og foran Presbyteriet - og altså under Kuplen - danner marmorpladerne koncentriske cirkler med forskellige symboler og tekster. Under kuplen desuden med et midterfelt med et våbenskjold med 3 stjerner øverst og i venstre side en hånd med et rejst sværd i midten og en vægt hængende nedenunder. Våbensmærket tilhører Domenico Michelini, som betalte for gulvets renovering.

Kirkens Venstre Side:

1. Kapel i venstre side er Cappella di San Carlo Borromeo. Altertavlen er et maleri af Guglielmo Courtois, kaldet "Il Borgognone" fra 1677. Det forestiller Madonna med Barnet der tilbedes af 4 helgener: San Carlo Borromeo (med rød kappe til venstre), San Domenico (med sort kappe til højre), San Filippo Neri (ved Marias knæ) og San Felice da Cantalice eller Sant'Antonio da Padova, hvis attribut er en lilje.

Kapellet blev bygget for Domenico Altimani da Vignola, som det kan læses af en indskrift på den venstre væg, der ellers sammen med den modsatte væg blev udsmykket med malerier fremstillende de ovennævnte helgeners liv, udført af Giovan Battista Ferretti. Under kapelbuen ses allegorier på de 4 Kardinaldyder: Visdom ("La Prudenza"), Tapperhed ("La Forza"), Mådehold ("La Temperanza") og Retfærdighed ("La Giustizia"); samt englefigurer med symboler for San Carlo Borromeo og San Filippo Neri.

2. Kapel i venstre side er Cappella dei Santi Agostino e Francesco d'Assisi. Altertavlen er her et maleri af Cavalier d'Arpino med motivet Madonna med Barnet og helgenerne San Francesco d'Assisi (i munkedragt til højre) og Sant'Agostino (til venstre).

Kapellet opførtes i begyndelsen af 1600-tallet for brødrene Agostino og Francesco Radice. På sidevæggene ses malerier af Baldassarre Croce forestillende de 4 "Dottori della Chiesa" og Evangelisterne. De første Dottori (på dansk: kirkelærere) var Sant'Ambrogio, Sant'Agostino, San Gerolamo og San Gregorio Magno. Evangelisterne: San Giovanni (Evangelisten Johannes med ørnen), San Matteo (Evangelisten Matthæus med en engel), San Luca (Evangelisten Lukas med oksen) og San Marco (Evangelisten Markus med løven).

3. Kapel i venstre side er Cappella di San Gregorio Magno. Det kaldes også Cappella Parisi, fordi det var Parisi-familien, som lod det opføre og dekorere. Over Alteret står 2 søjler af portasanta-marmor med komposite kapitæler, bærende et trekantet gavlfelt. Altertavlen forestiller "San Gregorio che libera le anime del Purgatorio" ("San Gregorio redder sjælene fra Skærsilden"). Den er malet af Baldassarre Croce, som også er mester for de andre malerier i rummet, alle forestillende scener fra Gregor den Stores liv. På buens sider og underside er der malet personifikationer af Kardinaldyderne: Visdom ("La Prudenza"), Tapperhed ("La Forza"), Mådehold ("La Temperanza") og Retfærdighed ("La Giustizia").

Kappellet blev dedikeret til San Gregorio til minde om at alteret var en gave fra Pave Gregor XIII til Confraternita della Trinità dei Pellegrini, som i 1573 samtidig fik tilladelse til hvert år at få en dødsdømt frigivet.

Kuppelrummet :

Væggen til højre for Cappella di San Gregorio er lidt tykkere og rager lidt længere frem end murene mellem de andre kapeller, For enden af denne mur og lige på murens anden side står 2 af de kraftige søjler, som bærer loftskuplen. Lignende søjler står på hver side af trappen op til Presbyteriet og på muren til det tredie kapel i højre side.

Kuplen er beskrevet ovenfor: Læs her! - I gulvet under kuplen ligger den store runde marmormosaik - som er beskrevet ovenfor her!

Tværskibet:

Det store åbne rum under Kirkekuplen vides ud i begge sider og fungerer derved som Kirkens tværskib med et alter ud i hver side.

Venstre Tværskibs Alter = Cappella della Madonna e dei Santi Giuseppe e Benedetto. Væggen omkring alteret er dekoreret med malede marmorplader i firkanter. Alterbordet fra 1731 er beklædt med plader af alabast i hvide og gyldne toner. Alteropbygningen består af 2 sorte mamorsøjler med komposite, forgyldte kapitæler, som bærer en vandret marmorbjælke under et udskåret, brudt gavlfelt omkring en lille "tempelfront"-opbygning, der - toppet af et gyldent kors - indrammer en marmorplade med teksten "Ave Regina Coelorum" : "Hil dig, Himmelens Dronning".

Altertavlen er et oliemaleri af Giovanni Battista Ricci, der dateres til perioden 1613-1618. Her ses foroven til venstre Jomfru Maria, mens de 2 helgener forneden forestiller San Giuseppe (Josef) og San Benedetto (Benedikt af Nurcia). Midt i maleriet blev der i 1613 skåret et stykke ud, hvori der er indsat en smal forgyldt ramme om et lille stykke - kraftigt restaureret - freskomaleri af Madonna med Barnet.

Fresken stammer oprindeligt fra muren om Palazzo Capranica i Via della Valle, hvor det var meget tilbedt på grund af de mirakler, der udvirkedes, når de troende bønfaldt denne Madonna. I 1558 overlod Pave Paul IV dette billede, som fik tilnavnet "Auxilium Christianorum", "De Kristnes Hjælp", til Compagnia della Trinità dei Pellegrini, og i 1562 lod Paven det af sikkerhedsgrunde nedtage af Palæmuren og ophænge i den gamle Kirke San Benedetto de Arenula, som lå her, indtil Santissima Trinità dei Pellegrini blev bygget.

Hvor det i 1654 kronede Madonna-billede idag hænger nærmest på en bar væg, beretter et præstebesøg i 1566, at billedet også efter at være kommet indendøre udvirkede mirakler og at væggen omkring det var fuld af ophængte votivgaver i både sølv og voks, samt tavler med små malerier.

En lang marmorindskrift på væggen til venstre minder om billedets historie.

Presbyterium og Apsis:

Til højre for Madonna-Alteret er der yderst i væggen en dør ind til en smal korridor, der fører langs med Højalterrummet og ind til Klosterbygningerne bagved Kirken. Til højre for døren står 2 af de store søjler, som bærer Kirkens kuppel. Den ene står i Tværskibsrummet, den anden udfor den lave marmorbalustrade med snoede søjler i forskellige marmorfarver i portasanta-marmor, som lukker selve Højalterrummet af.

Op til Presbyteriet er der 2 marmortrappetrin og inden man når frem til Højalteret er der på venstre side en dør ud til førnævnte korridor og højt hævet over denne en aflukket korbalkon bag endnu en balustrade.

Gulvet er her belagt med marmorplader i firkantede felter og grå toner, mens væggene er marmorbemalet med firkantede felter i samme farver, som anvendes i Tværskibet. En Bue spænder over den første del af rummet, den er dekoreret med kassettemønster i gyldne farver.

Højalteret:

Inde i den store, halvcirkelformede Apsis står den store Højalteropbygning, som er tegnet i 1616 af Antonio de Batisti og udført af Domenico Possi. Foran står - hævet på 4 marmortrappetrin og bag 2 store bronzekandelabre, udført af Orazio Censore fra Bologna i 1616, - Alterbordet, og bagved dette den nederste del af Højalteret i hvidt marmor med dekoration i sorten Verde Antico.

4 runde søjler af "marmo africano", toppet af 4 firkantede søjlestykker i brunt marmor, som bærer et lavt, halvrundt gavlfelt, indrammer en udskåret bue omkring Altertavlen med Den Hellige Treenighed ("La Santissima Trinità"), bestilt af Kardinal Ludovisi og malet af Guido Reni i 1625-1626.

Til højre for Højalteret er der lidt længere fremme mod kirkerummet en dør ud til en smal korridor, der idag benyttes som Sakristi, og højt hævet over denne en aflukket korbalkon bag en balustrade.

Sakristiet:

Dette rum blev ombygget omkring 1644 af. G. Mola og herinde opbevares forskellige malerier og sager af interesse. Det aflange rum har ikke mindre end 4 døre. Mod Presbyteriet er der nederst den ovenfornævnte adgang og længere fremme i rummet en dør ind til en vindeltrappe. På den modsatte væg, der vender ud mod Via dei Pettinari, sidder derimod 3 vinduer. Også i rummets kortsider er der døre, længst væk med adgang til Klosteret bagved, og fremme mod kirkerummet er der adgang fra Højre Tværskib.

På denne indgangsmur hænger et maleri med San Gregorio Magno der afholder messe, udført af Iacopo Zucchi omkring 1572 efter ønske af Kardinal Ferdinando de Medici. Øverst i billedet er der i baggrunden vist det indre af Peterskirken og blandt de bedende ses et portræt af Kardinalen. Billedet hang oprindeligt i det senere nedrevne Oratorio della Trinità dei Pellegrini, som lå bagved Kirken i Via delle Zoccolette og hvor der mellem 1500-1800-tallet afholdtes ugentlige prædikener for Roms jødiske befolkning.
På den modsatte væg hænger en "Annunciazione" ("Bebudelsen") af Ricci da Novara, som oprindeligt hang i det tredie kapel i højre side og blev flyttet hertil i midten af 1800-tallet. Desuden findes der i Sakristiet en række malerier fra 1600-tallet med scener fra San Filippo Neri's liv og virke.

Fra Sakristiet er der en trappe op til:
Cappella di San Filippo Neri, hvor denne helgen, som var stifter af det lægbroderskab, der passer Kirken, plejede at trække sig tilbage for at fordybe sig i bøn. Kapellet ligger på etagen over det, der i 1500-tallet var et lille kapel (kaldet Oratorio) i Via delle Zoccolette, men blev revet ned i 1940.

Tilbage i højre Tværskib står her op ad muren ud mod Via dei Pettinari:

Højre Tværskibs Alter = Cappella di San Matteo. Væggen omkring alteret er dekoreret med malede marmorplader i firkanter. Alterbordet fra 1731 er beklædt med plader af alabast i hvide og gyldne toner. Alteropbygningen består af 2 søjler i marmortypen "bigio morato" med komposite, forgyldte kapitæler, som bærer en vandret marmorbjælke under et udskåret, brudt gavlfelt omkring en lille "tempelfront"-opbygning, der - toppet af et gyldent kors - indrammer en marmorplade med en kort tekst. Indenfor søjlerne er der en smal marmorramme om en halvdyb rektangulær niche, hvori der er opstillet en statuegruppe som altertavle.

De 2 marmorstatuer er udført af 2 forskellige kunstnere og på 2 forskellige tidspunkter. Til højre ses San Matteo, Apostlen og Evangelisten Matthæus, udført af Jacob Cornelisz Cobaert, kaldet "Cope il Fiammingo". Denne statue blev bestilt af Virgilio Crescenzi i 1587 til opstilling i Cappella Contarelli i Kirken San Luigi dei Francesi. Men kunstneren, som ellers arbejdede i meget mindre målestok og i helt andre materialer, var meget lang tid om at færdiggøre bestillingen og efter nogle samtidiges mening blev den faktisk aldrig færdig. Desuden var opdragsgiverne heller ikke tilfredse, da de omsider den 12. Januar 1602 fik værket at se på ovennævnte kapels alter. I stedet lod Francesco Contarelli den fjerne og aftalen om også at modtage en statue af en engel, blev annulleret. Denne sidste statue blev istedet udført af Pompeo Ferrucci omkring 1615 og nu blev hele gruppen opstillet her i Santissima Trinità dei Pellegrini.

På Tværskibets sidevægge sidder gravskrifter for Grev Vincenzo Macedonio, der døde i 1778, og Francesco Valdes, som døde i 1676. Begge var Lægbroderskabets velgørere.

Efter de sidste store søjler, som bærer kuplen, kommer man derpå til:
det øverste - og tredie - kapel i højre side som kaldes Cappella di San Giovanni Battista de Rossi, tidligere kaldet Cappella Maffioli, da det i 1612 blev udsmykket med marmor, malerier og andet indhold efter en testamentarisk gave fra Giulio Maffioli fra Novara. Dette omtales på en stor indskrift på den venstre væg. Freskerne skal være udført af Giovanni Battista Ricci mellem 1620 og 1627. Det drejer sig om lunetten over alteret, hvor motivet er "San Giulio Prete che attraversa un lago camminando sul proprio mantello" ("San Giulio Prete der på sin egen kappe spadserer over en sø"), samt om 2 malerier med Helgenens mirakler på sidevæggene; til højre: "San Giulio che esorcizza alcuni indemoniati" ("San Giulio uddriver nogle dæmoner") og på venstre væg: "Il Santo che guarisce un falegname feritosi nel segare un legno" ("Helgenen helbreder en tømrer, som er kommet til skade ved at save et stykke træ over"). Endelig er der i loftet malet en "Incoronazione della Vergine" ("Jomfru Maria's kroning") og langs indgangsbuens kanter Giulio Maffioli's skytshelgener San Paolo og San Pietro.

Altertavlen, som er omgivet af marmorsøjler af typen "verde ponsevere", viser Kristus med Madonna og helgenerne Johannes Døberen (San Giovanni Battista) og Filippo Neri, der kroner San Giovanni Battista de Rossi. Maleriet er udført af Antonio Bianchini i 1882 i forbindelse med San Giovanni Battista de Rossi's helgenkåring. Den 22. Maj dette år anbragtes helgenens legeme i en urne under alteret, som man kan læse af en indskrift på den højre væg. I 1965 blev relikvierne fjernet og overført til en i 1940 nyopført Kirke, viet til netop denne helgen. Den befinder sig i Via Cesare Baronio nr. 127.

Ved søjlen til venstre for Kapellet er opstillet et billede af Madonna med Barnet og titlen "Succurre Miseri" ("Den der kommer de nødstedte til hjælp"), som har været anset for at udrette mirakler. Det er malet i 1800-tallet og regnes ikke for særlig godt, men søges efter alt at dømme meget af de troende.

Det andet Kapel i højre side er Cappella di San Filippo Neri og altertavlen her er et maleri af Helgenen i ekstase, udført i 1853 af Filippo Bigioli, der også har malet rummets andre malerier: i lunetten over alteret: "San Filippo Neri che riceve il viatico dal cardinale Federico Borromeo" ("San Filippo Neri modtager den sidste olie af Kardinal Federico Borromeo"), på billedet ses desuden flere af Lægbroderskabets medlemmer blandt andre Cesare Baronio og G. Giovenale Ancina); i loftet, som er dekoreret med forgyldte stukrammer: "L'Apoteosi del Santo" ("Helgenens Ophøjelse"), samt 2 scener fra San Filippo's virke med pilgrimmene. Det er til venstre: "La Lavanda dei Piedi", "Fodvasken", og til højre: "Distribuzione del cibo", "Uddeling af mad". På væggen ses scenerne "L'Ospitalità di San Filippo Neri" ("San Filippo Neri's Gæstfrihed") og "Predica ai Convalescenti e Pellegrini" ("Prædiken for Syge og Pilgrimme"). På undersiden under Kapelbuen er der malet engle og allegoriske figurer på Barmhjertigheden ("La Carità").

Kapellet kaldtes tidligere Cappella di San Francesco, fordi det var viet til San Francesco d'Assisi, eller Cappella Salomonio, fordi det i 1604 blev overladt til Giovan Francesco Salomoni, der lod det dekorere og på balustraden foran opsætte sit mærke, den salomoniske knude. Mærket blev fjernet under renoveringen i 1800-tallet og erstattet af hvid marmor med indlæg af Giallo Antico-marmor. Ved denne lejlighed blev kapellet i 1852 udsmykket efter en plan af Antonio Sarti, som det beskrives på de 2 hvide marmorplader med forgyldte indskrifter på sidevæggene.

Det første Kapel i højre side er Cappella del Crocifisso, "Den Korsfæstedes Kapel", hvor et stort Krucifiks i træ fra 1600-tallet, bemalet i mange farver, står på alteret mellem 2 søjler i sort marmor med grå-hvide årer.

Kapellets udsmykning blev betalt af en arv efter Giovanni Battista Lucatelli, der havde gjort testamente den 6. Marts 1630. Hans navnetræk er indhugget i siderne til balustradens dør. I Kapellet opsattes 2 ovale portrætter af Lucatelli og hans hustru Vittoria, men de blev flyttet i 1850 og er senere forsvundet.

På kapelbuens indersider er der malet 4 engle med Passions-symbolerne (symbolerne på Kristi Lidelse), samt San Giovanni Battista (Johannes Døberen) og Santa Vittoria. Ovenover ses 2 små engle som fremviser "Il Sudario": Veronikas Svededug. Midt i loftet er der en ottekantet udskåret stukramme, som omgiver freskomalerierne "L'Orazione nell'Orto" (Jesus i Getsemane), mellem: "La Flagellazione" ("Piskningen") og "L'Incoronazione di Spine" ("Tornekroningen"). På rummets venstre væg er der malet "La Veronica che asciuga il volto del Redentore" ("Veronika tørrer sveden af Frelserens ansigt"). På den venstre væg forestiller maleriet "La Deposizione nel Sepolcro" ("Kristus lægges i graven"). Hvem der i de første årtier af 1600-tallet har malet freskerne, ved man ikke med sikkerhed. Nogle har formodet, at det var Giovanni de' Vecchi, mens andre afviser denne teori og istedet anfører en elev af Giovanni Alberti som ophavsmand.

På alteret står en oval ramme med et 1700-tals maleri af Madonna Addolorata ("Den sørgende Madonna"), hvis ophavsmand og oprindelige placering er ukendt.

Kirkens indgangsvæg:
har i midten det store indgangsparti og på sidevæggene med de firkantede marmormalede felter: de konkylieformede vievandskar i gråt marmor samt gravsten for Gaetano Lupi og hans søn Achille, som døde i henholdsvis 1847 og 1852. De var begge berømte læger.

Over indgangspartiet sidder på højde med det øverste af kapelbuerne en stor korbalkon i træ, der i flere buer snævrer ind mod hver side. Bag den befinder sig Orgelet fra 1623, som i 1848 blev restaureret af Gaetano Priori og forsynet med udsmykning af Antonio Sarti. På bagvæggen er opsat en indskriftsten, der i en meget lang tekst minder om Kirkens indvielse.