Dette lille torv ligger på nordsiden af Via dei Giubbonari i kvarteret Rione Parione. Det breder sig mellem 2 husrækker, hvis numre er en fortsættelse af nummerrækken i Via dei Giubbonari, hvortil Torvet nærmest udgør en lille udvidelse, der ender blindt med facaden på den gamle Kirke Santa Barbara dei Librai som bagtæppe.

cop. Leif Larsson

Largo dei Librari - Boghandlernes Torv - kaldtes også tidligere Piazza di Santa Barbara på grund af den ovennævnte lille Kirke, som kendes her fra 1000-tallet, hvor den tilhørte Crescenzi-familien. Senere blev den sognekirke og i 1601 overgivet til Boghandler-lauget, Univertità dei Librari, der tilføjede deres navn til titelhelgenens, så Kirken nu kom til at hedde Santa Barbara dei Librari - eller dei Librai, som den også kaldes. Fra begyndelsen af 1900-tallet omtales Torvet dog kun som Largo dei Librari eller Largo dei Librai.

Bemærk, at samme navn benyttedes i slutningen af 1600-tallet om nutidens Piazza di Pasquino på grund af de mange bogtrykkerier og boghandlere, som havde samlet sig her.

EN TUR RUNDT PÅ LARGO DEI LIBRARI:

På Largo'ens venstre hjørne står hjørnehuset mod Via dei Giubbonari, en 5-etages bygning i lysegult puds med 3 fag mod Torvet og 10 fag mod gaden, hvor numrene er 69-79 med en hovedindgang i profileret travertinportal i nr. 74.
Mod Torvet er der 3 fag på etagerne, men kun 2 i stueetagen, hvor det venstre er et butiksvindue og det højre en indgangsdør i en høj portalbue i travertin.
Facaden er mærkeligt opdelt, de øverste 2 etager har sammenhængende vinduesrækker over vandrette etageadskillelseslister. Den midterste etage har kun sammenhæng i de 2 vinduer til venstre, som sidder over en bred frise, mens den højre side af bygningen her kun har et lille højtsiddende vindue. Til gengæld sidder der herunder et højt vindue ud for midteretagens brede frise. Dette vindue er tilsyneladende isat for at danne en sammenhængende facade med huset til højre, hvis 2 vinduer her flugter med det venstre vindue og alle er anbragt over en mellembred adskillelsesfrise.
Hvor husrækken her øverst oppe ser ud til at være et 3-fags hus og dernæst til højre et 2 fags, ser den altså længere nede ud til at være et 2-fags hus på hjørnet og et 3-fags hus til højre. Den ovenfornævnte travertinportal er her i harmoni med 2 hvide stukbuer om indgangsdøre i huset til højre.

På hjørnehusets mur forneden sidder mellem butiksvinduet og indgangsportalen en af de mange forbudstavler, som findes her i området. Marmortavlen er ret ødelagt, men på denne forbyder "Illustrissimo Presidente delle Strade" - Den meget Ærede Formand for Vejnævnet - enhver at henkaste affald på "Piazza Santa Barbara delli Gipponari" under bødestraf. Tavlen er dateret den 20. September 1711.

Til højre for hjørnehuset står et 4-etagers hus i 2 fag. Det vil sige: fagene er på de 2 nederste etager ved facadeudsmykning gjort sammenhængende med det højre fag i huset til venstre, så der hernede er tale om et 3-fags hus. Facaden er dog kun i 2 fags bredde hele vejen op pudset i en lys okkerrød farve, mens huset til venstre som nævnt er i lysegult puds, hvilket i nogen grad modvirker den tilstræbte sammenhæng. I stueetagen har den lystrøde facade 2 brede lyse stukbuer med indgange, hvoraf den til højre har husnummer 81. Ovenfor er vinduerne i brede, lyse stukrammer over vandrette lyse etageadskillelsesbånd.

Længere inde på Torvet står et lysegult pudset hus i 4 etager og 3 fag med vinduer i profilerede rammer og under vandrette overliggere. Stueetagens facade har stenmønster og 3 buede åbninger, hvoraf den til venstre er indgangsdøren med nr. 80, den høje i midten indgang til et pizzeria og den til højre delvist tilmuret, så den blot rummer et vindue.

Denne sides sidste hus, som er en del af sidebygningen til Santa Barbara dei Librai, er her i 3 etager med kun ét fag vinduer på etagerne og 2 døre i stuen. Til venstre en stor, flot, udskåret travertinportal med pagodeformet overligger og husnummer 83, mens døren til højre i nr. 84 er lille og smal og indsat under et lille kvadratisk, tilgitret vindue. Facaden er i lysegult puds med hvide etageadskillelsesbånd under hvide stukrammer om vinduerne. En udsmykning, som videreføres i det smalle sidehus til venstre for Kirken.

For enden af Largo dei Librari:
står Santa Barbara dei Librai med et meget smalt et-fags sidehus til venstre bygget op over Kirkens venstre sidevindue og udstyret ligesom det ovenforomtalte nabohus. På Kirkens højre side er der derimod ingen overbygning. Her støder den smalle sidevæg blot op til husrækken på østsiden af Largo dei Librari.

cop. Leif Larsson

På Largo'ens østside (højre side set fra Via dei Giubbonari):
står en 4-etagers ejendom med rødpudset facade, som fortsætter om bag Kirkens højre side, så kun det ene fag ses ud mod Pladsen, hvor der forneden er en indgangsdør i en høj bue.

Til højre står et gammelt hus, som tilsyneladende flere gange har fået tilføjet en overbygget etage. Den nederste del er i 4 høje etager, hvorefter der over det fremspringende og udskårne tagudhæng er tilføjet en ny overetage. Som igen har fået tilbygget en tagetage, så huset nu er oppe på ialt 6-7 etager, da der fra gaden også kan skimtes en form for trappetårn eller ekstra tilbagetrukket etage under en tagterrasse. Facaden er i lysebrunt puds og den ældste del har rækker af stenkvadre på husets hjørner samt et indridset stenmønster i stueetagen, hvor hovedindgangen i en travertinportal med flade søjler og overligger er flankeret af 2 buer, der rummer butikker.

Til højre herfor står hjørnehuset mod Via dei Giubbonari, der her mod Torvet har 6 fag i 4 høje etager under det 3-dobbelte udskårne tagudhæng. Facaden er i lyst puds, vinduesrammerne profilerede og i gråt stuk, mens store, firkantede butiksåbninger, begyndende med nr.88 og sluttende på hjørnet med nr. 91, i stueetagen flankerer det let fremhævede parti med en stor, elegant, profileret indgangsportal i nr. 89. Denne del af facaden er beklædt med stenfliser i en lidt lysere farve og ud for andensalen sidder en bred stenbalkon, båret af svungne og udskårne konsoller, der flankerer et mindre, kvadratisk vindue.
Ejendommen, det såkaldte Palazzo Ghetti fra 1600-tallet, er som nævnt hjørnehus mod Via dei Giubbonari, hvorudtil den har 10 fag og numrene 92-96.

Torvets brolægning er også interessant. Den består af brosten og buer af travertinfliser, der hentyder til den antikke bebyggelse på stedet (se mere herom nedenfor).

LIDT MERE HISTORIE:

Largo dei Librari er opstået på en del af det sted, hvor den store halvcirkelformede tilskuerplads til Pompejus' Teater stod. Dette havde en lang nord-syd-gående sceneplads mellem nutidens Largo dei Chiavari, over Piazza dei Satiri og ned til omkring Vicolo dei Chiodaroli. Vest for denne sceneplads rejste sig da den store tilskuerplads, hvis ydre ring idag kan aflæses i gadebilledet, fra Piazza del Paradiso i nord, forbi Piazza Pollarola, langs Via del Biscione, forbi østhjørnet af Campo de' Fiori og mod syd langs Via dei Giubbonari, men lidt inde mellem husene, over Largo dei Librari, omtrent midt på Torvet, og videre et lille stykke næsten lige ud til scenepladsen på højde med Vicolo dei Chiodaroli.

1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)

Det vil så sige, at Pladsens hjørnehuse mod Via dei Giubbonari ikke er opført på Teatrets ruiner, men så snart man kommer længere ind på Largo dei Librari, er de sidste huse og Kirken Santa Barbara dei Librai bygget på disse ruiner og i husenes kældre findes talrige steder sektioner af murværk i den såkaldte "opera reticolata" (på latin: "opus reticulatum", en beklædning brugt til betonvægge i romersk arkitektur fra omkring det første århundrede før Kristus til det tidlige første århundrede efter Kristus. De blev bygget ved hjælp af lille pyramideformet tuf, en vulkansk sten indlejret i en betonkerne. Kilde: Wikipedia).

Torvets brolægning er som nævnt ovenfor en henvisning til det antikke bygningsværk og travertin-buerne mellem brostenene kan læses som hvorledes Teatrets buede mure stod på dette sted, opbygget ligesom Colosseum, på store buer med tilskuerpladserne i trappeform rejsende sig fra scenepladsen nederst og op til de højeste rækker på den yderste mur. Denne "trappe" understøttedes af flere høje søjler i form af halvcirkulære buegange, og det er dette forløb man skal forestille sig, når man studerer Torvets brolægning.

Der, hvor Torvet og Via dei Giubbonari støder sammen, udmundede der antagelig i Antikken en gade, som løb langs det øst for scenepladsen stående store buegangsanlæg Porticus Pompei, som strakte sig frem til nutidens Largo Arentina. Gaden menes dog kun at have gået frem til omkring Piazza Cairoli.

Bag husene på vestsiden af Largo dei Librari mener man, at det såkaldte "Schola collegii fabrum soliarium baxiarium" kan have ligget. Det var en forening af skomagere, som især forfærdigede sandaler af en type, som brugtes af skuespillere.

Efterhånden som de store, gamle anlæg forfaldt, byggedes der nye huse og andre bygninger i ruinerne. Kirken Santa Barbara dei Librai omtales allerede i 1000-tallet, hvor den ejedes af Crescenzi-familien, mens det først var i første halvdel af 1400-tallet, at Pave Eugen IV lod opføre et palæ i Teaterruinerne ud mod Campo de' Fiori. Det overgik i begyndelsen af 1500-tallet til Virginio Orsini, som lod det udvide ud mod Campo'en og mod øst til Santa Barbara-Kirken.

Efterhånden udbyggedes også husrækken langs med Via dei Giubbonari, som i 1700-tallet ses benævnt Via delli Gipponari på grund af de mange undertrøje-handlere i kvarteret. I området mod øst byggedes i 1600-tallet Kirken San Carlo ai Catinari og flere af husene på stykket mellem denne og Largo dei Librari er ligeledes opført i 1600-tallet. Det gælder også hjørnehuset Palazzo Goggi Ghetti, der er bygget før 1627.

På dette tidspunkt stod der tilsyneladende også en lille karré af huse mellem Kirken og Via dei Giubbonari, men disse nedbrændte i 1634 og Kirkens lægbroderskab Confraternita dei Librari købte derpå i 1638 grunden for 400 scudi for at udlægge den til en lille forplads til Kirken, altså nutidens Largo dei Librari. Lægbroderskabet, som overtog Kirken i 1601, tilføjede i starten navnene på deres skytshelgener San Tommaso og San Giovanni di Dio til kirkenavnet og måske kaldtes Largo'en også således i en kort periode.

Overfor Largo dei Librari står på den anden side af Via dei Giubbonari det store Casa Grande dei Barberini, som også blev udbygget her i begyndelsen af 1600-tallet, men allerede i 1584 boede den senere Pave Urban VIII, som dengang hed Maffeo Barberini, i et mindre hus på stedet og i 1591 lod han påbegynde opførelsen af fløjen ud mod Via dei Giubbonari.

Litteratur om Largo dei Librari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 506-507.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI, Parione, Parte II / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. --- side 154, 164, 166, 168.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 223-
Le Strade di Roma / Ckaudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton Compton editori, 2004: Volume 2: E-O.
- side 707-708.
borgato. be: Largo dei Librari.
Info.roma: Largo dei Librari.
La città stratificata. Largo dei Librari a Roma / Daniele Calisi, Maria Grazia Cianci. --- i: Rifelssioni l'Arte del Disegno / Il Disegno dell'Arte. 2019. - side 471-480. https://www.researchgate.net/publication/335985831_La_citta_stratificata_Largo_dei_Librari_a_Roma