På denne tur mellem bygninger, som engang stod her på Quirinalhøjen, vil vi følge den samme rute som vi gør på Turen på nutidens Quirinal, og starter derfor nede i det flade område nedenfor højen og langs denne, i den dalskænkning som er dannet af de antikke vandløb Petronia Amis og Aqua Sallustiana, der fra højdedraget løb ned gennem flodlandet og adskilte højene Quirinal og Pincio. Har I lyst at følge med, vil vi starte turen i lavlandet på en af Roms kendteste pladser: Piazza di Trevi.

På dette sted var der her på Quirinalhøjens vestskråning fra gammel tid et vandbassin eller fontæne, som forsynede området med vand fra den akvædukt, som Marcus Agrippa lod bygge i årene 19-13 før Kristus for at bringe vand til Marsmarken, Campus Martius, og sine egne Termer. Flere gange på vores tur vil vi støde på steder, hvor man i Antikken kunne møde denne Aqua Virgo, men i vore dage er der kun få synlige spor tilbage. Aqua Virgo var berømt for sin gode vandkvalitet, den løb her i området fra Horti Luculliani på Pinciohøjen ad buer, hvoraf man kan se rester i nutidens Via del Nazareno, og krydsede nutidens Via del Tritone lidt vest for Via della Stamperia, løb imellem palæerne bag Fontana di Trevi og ud i bassinet/fontænen her, der ifølge gamle kort skal have haft 3 haner, og måske derfor blev kaldt " tre vie" > "Trevi".

Efter pladsen fortsatte akvædukten mod vest, forbi det gamle Xenodochium Belisarii, et hospital fra det 6.århundrede, og området Campus Agrippae (mellem nutidens Via della Stamperia og Via del Corso). Vi går derimod mod syd, ad nutidens Via di San Vincenzo, der i Antikken kaldtes Vicus Caprarius, efter en helligdom for Gudinden Juno Caprotina.

Også i Antikken løb der en gade mod øst - ligesom nutidens Via del Lavatore. Mellem denne og Vicus Caprarius lå der på Nero's tid en 3-etagers bygning med udlejningslejligheder. Den blev senere ombygget til et finere hus, et domus. På vestsiden af Vicus Caprarius (altså på vores højre hånd) lå der et hus i 2 etager, som havde en eller anden offentlig funktion. Efter år 123 efter Kristus blev det indrettet til vandreservoir med en kapacitet på 150.000 liter. Arkæologer og historikere mener, at vi her har at gøre med et såkaldt "castellum aquae", en af de 18 vandbeholdere hvorfra vandet fra akvædukten Aqua Virgo fordeltes ud i forskellige retninger, i ledninger til forskellige aftagere. Udgravninger fra området kan ses i Vicolo del Puttarello nr.25.

Vicus Caprarius fortsætter nu i Via Biberatica (nutidens Via dei Lucchesi og Via della Pilotta). Ved Largo Pietro di Brazzà startede på venstre side - ved gravpladsen Sepulcum Semproniorum - opstigningen mod Quirinalhøjtoppen, der her hed Collis Salutaris, ad en sti som måske kaldtes Clivus Salutis (nutidens Via della Dataria/Salita di Montecavallo). Efter sidegaden til højre startede den lange buegang Porticus Constantini og bagved denne lå en kaserne for brandvæsenets I Cohorte. På den modsatte side rejste det store - af Caracalla byggede - Serapis-Tempel sig i etager og trapper op af højens side. Her i omegnen lå - måske på et tidligere tidspunkt - et hus tilhørende Caelius-familien.

Vi er nu nået til nutidens Via IV Novembre (stadig den gamle Via Biberatica), hvor der til venstre gik endnu en sti op ad Quirinalhøjen, svarende nogenlunde til nutidens Via delle Tre Cannelle og måske lidt nordligere end Via della Cordonata. Her havde man på venstre side Serapis-Tempel-området og på højre side Semo Sancus-helligdommen og Porta Sanqualis på Collis Mucialis-højen, omtrent på nutidens Largo Magnanapoli.

Nedenfor højen fortsatte Via Biberatica over på Viminalhøjen gennem Trajan's Marked, mens nutidens Via XXIV Maggio på Quirinalhøjen muligis hed Vicus Laci Fundani efter det Tempel for Hercules Fundanus, der måske lå her i området, hvor alle bygninger blev fjernet for at gøre plads til Kejser Constantin's Termeanlæg, der lå på vores højre hånd, når vi nu drejer til venstre fra Via della Cordonata og op af Via XXIV Maggio mod Collis Salutaris-højtoppen (nutidens Piazza del Quirinale), hvor Salus-Templet og Porta Salutaris lå. Den berømte Dioskur-statuegruppe (Castor og Pollux), som idag kan ses på pladsen, smykkede i Antikken netop Constantin's Termer.

Porta Salutaris lå antagelig ved begyndelsen af Via della Dataria/Salita di Montecavallo, altså på vores venstre side, og straks herefter lå Aedes Salutis på den første del af det område, som Palazzo del Quirinale dækker idag. Det var sandsynligvis her, lidt længere nede af højsiden, at det hus lå, hvor digteren Martial boede.

Nutidens Via del Quirinale havde samme forløb i Antikken, hvor gaden kaldtes Alta Semita, den højtliggende vej, og overfor Templet lå der en privatbolig, Domus Pomponiorum, og bagved denne - nedad mod Via Nazionale (Antikkens Vicus Longus) - lå et viridiarium, Domus Petiti Perpetui Arzigi og Aemilia Paulina Asiatica's hus.

Efter det lille moderne anlæg på højre side lå der et brandalter, Ara Incendii Neroniani, og derpå Flavius-familiens Tempel - overfor templet Capitolium Vetus på den anden side af gaden.

Her omkring krydset Le Quattro Fontane mener man, at der i Antikken stod endnu en byport, måske Porta Quirinalis - og måske stod den lidt længere ude af Via delle Quattro Fontane, hvor nu Palazzo Barberini står. Den antikke tværvej kaldtes her - i hvert fald på stykket ned mod Vicus Longus (omtrent Via di San Vitale her) - "Ad Malum Punicum" ("Hen til Granatæbletræet"). Nord for dette sted lå Domus Vucacii Rufini og lidt længere ude af Alta Semita lå Domus Q. Valeri Vegeti og Domus Nummii på vores højre side, mens Templet for Guden Quirinus måske lå på venstre side. Det har man i hvert fald tidligere ment, men nyere undersøgelser har givet grobund til den antagelse, at Aedes Quirini i stedet har ligget overfor Domus et Templum Gentis Flaviae og lige før nutidens Via dei Giardini. Mellem denne gade og Via delle Quattro Fontane lå der i sin tid et nymphaeum.

Efter Via dei Giardini fortsætter vi vor vej, forbi nymphaeet på venstre hånd og på højre hånd ydermurene til Diocletian's Termer, hvoraf en hjørnebygning senere blev omdannet til Kirken San Bernardo (Se: Rundtur til resterne af Diocletian's Termer), og drejer til venstre på nutidens Largo di Santa Susanna, hvor man i anlægget midt på pladsen kan se rester af den gamle Servius-bymur, som krydsede området her (Se: Rundt om Serviusmuren).

Serviusmuren fulgte Quirinalhøjens form på toppen af dennes vestlige skråning, men vor vandring - fra Largo di Santa Susanna og derpå til venstre ad Via Barberini - fører os nedad højen til den dalsænkning, som adskiller Quirinalhøjen fra Pinciohøjen, der i Antikken kaldtes Collis Hortulorum. Dalen er dannet af et gammelt vandløb, som man idag kalder Aqua Sallustiana. Det udsprang af kilder på Quririnalhøjens skråning omkring Largo di Santa Susanna og mødte længere nede i dalen et andet gammel vandløb, Petronia Amnis, som havde sit udspring på skråningen ved det nuværende Palazzo del Quirinale.

På den anden side af dalens nordligste del lå det vidtstrakte parkanlæg Horti Sallustiani, der omtrent må have dækket området fra Piazza Barberini og ud over de nuværende bymure (fra den senere Kejser Aurelian's tid) til Via Salaria.

På Quirinalhøjskråningen på Palazzo Barberini's område lå der i Antikken en helligdom for Guden Mithras og nede på selve pladsen stod der et Tempel for Gudinden Flora. Og lidt længere nede lå Officinae Minii, hvor man forarbejde det røde farvestof minium (=cinnober), som blev importeret fra spanske miner.

På området mellem Quirinalhøjens fod og nutidens Via del Tritone, der modsvarer en antik vej ved det gamle vandløb Petronia Amnis, var der mellem gaderne Via dei Giardini og Via degli Avignonesi en del bebyggelse. Her stod er termeanlæg og Pila Tiburtina, der måske var en milepæl som omtales af Martial. På det areal, der nu udgøres af Largo del Tritone og Via del Traforo, lå Domus Fulvii Plautianii. Kort herefter, omkring nutidens Piazza dell'Accademia di San Luca, drejede den antikke vej og løb lidt nordligere end Via del Tritone, nærmere som Via del Nazareno, Via del Bufalo og Via del Pozzetto. Netop på dette første stykke krydsedes vejen af Aqua Virgo på buen Fornix Claudi og langs det næste stykke lå på højre side buegangen Porticus Vipsania og lidt længere mod nord Aurelian's Sol-Tempel, mens området syd for gadeløbet kaldtes Campus Agrippae.

På området, der idag dækkes af Largo Chigi og - til venstre - Galleria Colonna, stod flere høje huse med udlejningslejligheder, de såkaldte insulae (i ental: insula). Overfor lå nogle store anlæg, hvor der var rejst altre og monumenter for de afdøde kejsere Lucius Verus og Marcus Aurelius, samt dennes hustru Faustina Minor i forbindelse med deres ligbrænding og guddommeliggørelse.

Vi drejer nu ned ad Corso'en, der i Antikken på denne strækning bar navnet Via Lata, den brede gade. På højre side knejser Marcus Aurelius' søjle og længere nede lå lidt mere mod vest et Tempel for Hadrian. Længere mod nord stod Augustus' Fredalter (Ara Pacis) og nyere fund viser, at der på venstre side stod et Ara Providentiae, som var rejst under Kejser Tiberius. På gadens venstre side stod også, som før nævnt, en række lejekaserner. Efter Via delle Muratte krydser Aqua Virgo endnu en gang vor vej på buen Arcus Claudii og kort før Via dell'Umilta, møder vi atter vandløbet Petronia Amnis, der herefter fortsatte sin vej ud i Marsmarken.

Efter Via dell'Umilta, der også modsvarer en gammel vej, lå kasernen for Brandvæsenet, Statio Coh. I Vigilum, og omkring dette sted stod Domitian's Bue, også kaldet Arcus Novus, og spændte over Via Lata. Stadig på venstre hånd lå der et "Catabulum", et stort staldanlæg og oplagringsplads for varer i forbindelse med tidens "postvæsen". Det fortælles, at Kejser Maxentius omkring 308 dømte Pave Marcellus I til tvangsarbejde som stalddreng i det "Catabulum", som lå tæt ved Via Lata. Bagefter flyttede Marcellus ind i enken Lucina's hus, der også skal have ligget ved Via Lata, og indrettede dette til en huskirke, en "titulus". Og senere, mellem det 4. og 5.århundrede, byggedes her Kirken San Marcello al Corso.

Gaden syd for denne, Via dei Santi Apostoli, svarer måske til Antikkens Vicus Isidis eller Excorata. På den modsatte side af Via Lata lå Saepta Iulia.

Området omkring Piazza Venezia kaldtes muligvis i Antikken Aemiliana og her lå blandt andet Domus Turcii. Området lå uden for den gamle Serviusmur, der enten løb nedenfor eller oppe på den lave bakkekam, der dengang forbandt Capitol med Quirinalhøjen. Den blev fjernet under Kejser Trajan for at give plads til hans store Forum og Tempel, der lå nedenfor Trajan's Marked. Trajansøjlen angiver højden på den bortgravede bakkekam.

Vi drejer nu til venstre ad nutidens Via Cesare Battisti, hvor vi altså i Antikken har haft bakkekammen og senere Trajan's anlæg på vor højre side. På venstre side ligger idag Piazza dei Santi Apostoli. Kirken stammer fra 500-tallet, eller måske oven i købet fra Constantin den Stores tid.

Den østligste del af Statio I. Coh. Vigilum dækker området næsten helt op til Via dell'Umiltà og i Via delle Vergini krydses vor vej atter af Aqua Virgo. Og så er vi også tilbage ved vores udgangspunkt: nutidens Piazza di Trevi.

Har du lyst til at læse mere om, hvordan denne tur ville forløbe set med nutidens øjne, kan du klikke ind på: En Tur omkring Quirinal-højen.