Servius-Muren, Le Mura Serviane, er Roms ældste bymur, hvoraf man stadig kan se mange rester rundt omkring i byen på de mest uventede steder!

Kunne du tænke dig at følge med på en tur rundt til disse steder, foreslår jeg at vi starter nede ved floden, nærmere bestemt ved den maleriske Piazza della Bocca della Verità. (Klik her for at se et kort over Muren, numrene i denne tekst henviser til dette kort, der åbnes i et nyt vindue!).

Idag ved vi, at Muren egentlig slet ikke er opført i det 6.århundrede før Kristus af Kong Servius Tullius, som legenden fortæller og hvorfra den har fået sit navn. Den stammer derimod fra Republikkens tid (og omtales derfor også ofte som "Mura Repubblicane"), hvor nogle galliske stammer rykkede ned i Norditalien og i 387 plyndrede og brændte Rom.

Denne forskrækkelse fik i år 380 romerne til at opføre Den Serviske Bymur, som viser byens udstrækning på det daværende tidspunkt.

Muren omsluttede de 7 høje (Palatin, Aventin, Celio, Esquilin, Viminal, Quirinal og Capitol), mens området mod nord med Monte Pincio og hele kvarteret omkring nutidens Via Veneto, samt områderne omkring Stazione Termini, Lateranet og Monte Testaccio lå udenfor bymuren, indtil de blev indlemmet i den næste bymur, den Aurelianske fra årene 270-275 efter Kristus.

I en lang række år i begyndelsen af vor tidsregning lå den gamle mur ellers forfaldet og ubrugt hen, under den lange fredelige periode, som byen Rom oplevede. I den tid blev flere dele nedrevet og/eller brugt til andre formål, som vi vil få at se på vores tur.

Nede ved floden starter Muren syd for den gamle havneplads, Portus Tiberinus, der lå ud for Piazza della Bocca della Verità. Da de høje mure, som skulle dæmme op for de tilbagevendende oversvømmelser forårsaget af Tiberen, blev opført omkring år 1900 langs flodens bredder, forsvandt også alle de gamle anlæg og ruiner i dette område. Men man mener, at den første byport i Servius-muren på dette sted var PORTA TRIGEMINA (1), som skal have ligget omkring det sted, hvor Clivo di Rocca Savella møder Lungotevere Aventino.

Fra dette sted løb Servius-muren op ad Aventinhøjen og heroppe i den smukke og fredfyldte Parco Savello har man på højens rand og i udkanten af parken ned mod Kirken Santa Sabina fundet rester af Muren og forskellige bygninger, som er blevet bygget op af denne: huse fra det 2.århundrede før Kristus.

Videre frem fortsatte Muren langs højens rand, vi kan nogenlunde følge den ved at fortsætte ad Via di Santa Sabina og derpå dreje ned ad Via di Porta Lavernale, til vi når Piazza dei Servili, hvor den anden port, PORTA LAVERNALIS (2), lå med adgang til byen fra dalen nedenfor, hvor nu Monte Testaccio ligger.

Fra Piazza dei Servili går vi atter ind på højen ad Via Icilio for derpå at dreje til højre ned ad Via di Sant'Anselmo, hvor der på venstre side står et stort stykke af Muren, op til 11 rækker tufblokke med et lille stykke murværk i "opera reticolata", som stammer fra en senere bygning (ca.1.århundrede efter Kristus).

Nedenfor Via di Sant'Anselmo ligger Piazza Albania og her drejer vi til højre for straks at stå ved et nyt murstykke, det drejer sig om et stykke, der er restaureret omkring år 87 før Kristus og består af 14 rækker tufblokke med en betonkerne og en bue, også i tufsten, der var beregnet til en katapult til forsvarsbrug.

På Piazza Albania lå endnu en byport, PORTA RAUDUSCULANA (mellem nr.2 og 3), hvor den antikke vej inde fra byen, Vicus Piscinae Publicae der svarer nogenlunde til nutidens Viale Aventino, og Clivus Publicius, som kom oppe fra Aventin og svarer nogenlunde til Via di Santa Prisca idag, fortsatte ud af byen som Vicus Portae Raudusculanae omtrent som nutidens Viale della Piramide Cestia.

Herefter har Muren fortsat op ad den anden del af Aventinhøjen, den såkaldte "Lille Aventin", omtrent samme vej som vi vil følge, op ad Via di San Saba forbi det sted hvor der lå en kaserne for natte- og brandvagterne, den IV Cohortis Vigilum. Ved Piazza Bernini drejer vi til venstre ad Via Salvator Rosa op til den næste byport, PORTA NAEVIA (3), hvis beliggenhed forskerne ikke er helt enige om. Nogle mener, at den stod her ved Piazza Remuria, hvor den nuværende Via Aventina svarer til den antikke Vicus Portae Naeviae. Andre mener, at porten har ligget lidt højere oppe, nemlig ved nutidens Largo Enzo Fioritto (vi kommer herop ad Via Alberti og derpå til venstre af Via Giotto).

Efter Porta Naevia fortsatte Muren ned i dalen mellem "Lille Aventin" og Monte Celio sandsynligvis med et forløb, der svarer til nutidens Via Ercole Rosa eller Via di Santa Balbina, hvor Kirken Santa Balbina netop er bygget over rester af den gamle Servius-mur ovenpå et tidligere kristent hus fra omkring år 200 efter Kristus, og Viale Guido Baccelli til Piazza di Porta Capena, hvor den næste port, PORTA CAPENA (4), stod omkring det sted, hvor Circus Maximus rundede af ved pladsen.

Fra Piazza di Porta Capena skal vi nu op på Monte Celio ad Salita di San Gregorio og Clivo si Scauro og derpå op til Piazza della Navicella på toppen, hvor resterne af den næste byport står. Servius-muren har altså på en eller anden måde snoet sig op af højen for her at blive afbrudt af PORTA CAELIMONTANA (5), som vi idag kender som Dolabella's Bue. Den har en enkelt portåbning og er senere blevet indarbejdet i Nero's Akvædukt og i år 10 efter Kristus restaureret af konsulerne Dolabella og Silanus, som man kan se af en inskription over buen. Til højre for åbningen kan man under en teglstensmur se nogle tufblokke fra bymuren.

Efter Porta Caelimontana fortsatte Servius-Muren hen ad højen ad den nuværende Via di Santo Stefano Rotondo (antikkens Via Caelimontana), hvor man flere steder kan se rester af Nero's Akvædukt og ved selve kirken også rester af Bymuren, til den næste port PORTA QUERQUETULANA (6), som stod omkring det sted hvor Via dei Santi Quattro og Via di Santo Stefano Rotondo mødes.

Også Porta Querquetulana blev indkapslet i Nero's Akvædukt, som løb langs Via di Santo Stefano Rotondo sammen med Servius-Muren, men her hvor Via Tusculana udgik, havde man bygget en særlig byport, nemlig i travertinblokke. Den stod indtil den blev nedrevet i 1604, på den tid kaldtes den "Arco di Basile".

Det næste stykke af Bymuren kan vi ikke følge direkte, da der er bebygget på området. I stedet for må vi dreje til højre og gå ned til Piazza di San Giovanni in Laterano og herfra spadsere op ad den brede Via Merulana, forbi den gamle Kirke Santi Marcellino e Pietro og derpå gå et lille stykke ned ad Via Labicana, hvor den næste byport, PORTA LABICANA (mellem nr.6 og 7), stod omtrent ved den nuværende Via Iside.

På den anden side af Via Labicana fortsatte Servius-muren ind over Esquilinhøjen, over Colle Oppio omtrent som antikkens Via Merulana, som her gik nærmest skråt fra Via Iside og op til Largo Leopardi, hvor ruinen "Maecenas' Auditorium" var anlagt på et sted, hvor den gamle Mur var faldet sammen og ikke mere i brug (omkring år 30 før Kristus).

Rester af Bymuren kan ses på begge sider af ruinen. Den kom skråt nede fra sydsiden af Via Mecenate og fortsatte skråt over Via Leopardi op mod Via dello Statuto og Via Pellegrino Rossi, hvor den på det sted, hvor Via di San Vito møder Via Carlo Alberto, åbnedes af den næste byport, PORTA ESQUILINA (7), der idag kendes som Gallienus-Buen.

Til Porta Esquilina kom gaden Clivus Suburanus nede fra Subura-kvarteret og det var en stor og trafikeret port, som havde 3 portåbninger, hvoraf der idag kun er en tilbage. Porten blev totalt ombygget af Kejser Augustus og senere i år 262 efter Kristus gjort til hædersbue for Kejser Gallienus og det er dette navn, den har bevaret til idag. Den har korinthiske søjler på hver side og en indskrift fra den sidste indvielse, som er indhugget efter at en tidligere indskrift var slettet. På Buen's frie side kan man se rester af en af de gamle sideportåbninger. Uden for Porten lå Campus Esquilinus, der både i oldtiden og under Republikken brugtes til begravelser.

Efter Porta Esqulina fortsatte Muren mod nordøst. Vi kan tage Via Rattazzi på den anden side af Via Carlo Alberto, hvor der ved nr.45 i væggen til et moderne hus sidder rester af Bymuren, over den nuværende Piazza Manfredo Fanti, hvor der i muren omkring det tidligere Palazzo dell'Acquario kan ses endnu nogle rester af Servius-Muren.

Fra dette sted gik Muren skråt op over det område, der nu er dækket af Stazione Termini's forhal og forperron samt Piazza dei Cinquecento foran stationen. Her kan man se nogle meget lange murrester på stykket op imod Via Marsala og her lå den næste byport PORTA VIMINALIS (8) mellem 2 murrester omkring det sted, hvor Via Marsala idag møder Piazza dei Cinquecento. En lille udbygning på murresterne har antagelig været en del af støttemuren til byporten.

Udefra ankom man til denne port ad en vej, som måske kaldtes Via Collatina, men forskerne er usikre på identifikationen af denne. Indenfor Porta Viminalis gik der flere veje ned til byens centrum: Vicus Portae Viminalis som løb omtrent som nuværende Via del Viminale og Via Cesare Balbo, og Vicus Patricius som svarer til nutidens Via Urbana.

Mellem Porta Viminalis og den næste port, Porta Collina, var Bymuren forstærket af et voldanlæg, det såkaldte Agger, og rester af dette ligger under Stazione Termini, de kan beses hvis man går ned ad hovedtrappen ved Indgang nr.4 til sporene. Her er der opsat en glasrude foran et stykke udgravet mur og længere fremme er der endnu et stykke frit mur.

På den anden side af Piazza dei Cinquecento er der på Largo Montemartini under en lille moderne overdækning et langt stykke af støttemuren til "Agger", det er udført i capellaccio-sten i en højde af 12 rækker. Yderst til venstre er der en slags rektangulær niche og der er rester af forstærkninger fra muligvis det 1.århundrede før Kristus. Parallelt hermed løber et stykke af den "rigtige" mur i store tufblokke, mellemrummet har oprindeligt været fyldt med jord.

Herfra fortsatte Servius-Muren mod nordvest skråt op til hjørnet af Via Goito (vi kan dreje til højre ad Via Solferino og derpå til venstre ad Via Goito) og Via XX Settembre, hvor den blev afbrudt af Murens nordligste byport PORTA COLLINA (9), som lå omtrent ved hjørnet af den store bygning Ministero della Finanza.

Udenfor Porta Collina løb Via Nomentana mod nordøst ud af byen, mens Via Salaria løb mod nordvest ad samme rute som den nuværende Via Piave og udenfor byporten var de store udfaldsveje flankeret af grave. Ned til bymidten gik fra porten den antikke gade Alta Semita, som svarer til nutidens Via XX Settembre.

Servius-Muren fortsatte efter Porta Collina mod sydvest langs Quirinalhøjens rand, vi kan prøve at følge sporene så nogenlunde ved at gå op ad Via Piave og dreje til venstre ad Via Cadorna til vi når Piazza Sallustio, hvor man kan se udgravningerne af Sallust's Villa, der bredte sig helt ud til Quirinals skråning, hvor den måske var bygget over Bymuren.

Ad Via Sallustiana, der nu er opfyldt af jord, men tidligere var en kløft mellem Quirinal og Monte Pincio, til venstre ad Via Aureliana og igen til højre ad Via Carducci kommer vi før Via Salandra til flere rester af Servius-muren på begge sider af gaden. Det er en af de ældste dele af Muren - fra det 6.århundrede før Kristus - som vi her står overfor, den er bygget af små blokke i den bløde tufart, der kaldes "cappellaccio", og bevaret til en højde af 15 rækker.

Vi fortsætter frem til Largo di Santa Susanna, hvor der i et bed midt på pladsen også er et lille stykke af den allerældste mur i "cappellaccio", og derefter ned ad Via XX Settembre. Også her er der i Caserma dei Corazzieri i porten efter nr.13 et større stykke af Servius-Muren, som man desværre skal have speciel tilladelse for at se; Muren fortsætter her skråt igennem hele kasernens gård.

Ved Via delle Quattro Fontane drejer vi til højre og et lille stykke nede af gaden, omtrent ud for Via dei Giardini overfor lågen til Palazzo Barberini, på Quirinalhøjens højeste punkt, blev Servius-Muren afbrudt af byporten PORTA QUIRINALIS (10).

Vi går tilbage ad Via delle Quattro Fontane og forstætter derpå ned ad Via del Quirinale, Antikkens "Alta Semita", til vi når Piazza del Quirinale. Her på højens sydvestlige hjørne lå ved Via della Dataria endnu en byport, PORTA SALUTARIS (11), der var opkaldt efter et nærliggende tempel for guddommen Salus.

Vi fortsætter ad Via XXIV Maggio, som ligeledes følger en antik gade. På højen vest for denne fortsatte Servius-Muren fra Porta Salutaris og ned til den næste port, PORTA SANQUALIS (12), som stod på den nuværende Largo Magnanapoli. I et bed midt på pladsen kan der se en lille murrest på det sted, hvor porten må have stået, omtrent udfor nutidens Salita del Grillo. Rester af selve Muren kan man se i Palazzo Antonelli, der ligger i nr.158, her er der en bue i tufsten, som menes at stamme fra en niche til en katapult til forsvarsbrug, måske en tilføjelse fra år 87 før Kristus (ifølge nogle forskere er den imidlertid fra det 3. århundrede før Kristus).

Efter Magnanapoli fortsatte Muren over til Capitolhøjen, men oprindeligt lå der her imellem de to høje en lav bakkekam, som forbandt dem omtrent på strækningen mellem Salita di Magnanapoli og det sted, hvor Via dei Fori Imperiali støder ud i Piazza Venezia. Bakkekammen blev bortgravet under Kejser Trajan (98-117 efter Kristus) for at anlægge hans store Tempel og Forum og således lettedes færdselen i området og der skabtes bedre forbindelse med den bebyggede del udenfor den gamle Mur.

Hvorvidt Muren løb på toppen af bakkekammen eller længere nede af dennes side, ved vi ikke, men vi ved at den midtvejs blev afbrudt af byporten PORTA FONTINALIS (13), som gav adgang til byen fra den nordlige Via Flaminia, nutidens Via del Corso. Vi går ned ad trappegaden Salita di Magnanapoli og krydser Piazza Venezia, til venstre for Monumento di Vittorio Emanuele II kan man ved Museo di Risorgimento se nogle rester fra Porta Fontinalis.

Herefter følger vi den nye Via del Teatro di Marcello og hvor denne nedenfor Capitolhøjen møder Via Jugario stod antagelig den næste byport, PORTA CARMENTALIS (14). Den lå i det område, hvor nymfen Carmenta udtalte sine orakelsvar og folket mente at vide, at den ene af bygningens to porte bragte lykke, mens den anden bragte ulykke.

Herfra forstatte Bymuren mod sydvest, hvor den næste byport, PORTA TRIUMPHALIS (mellem nr.14 og 15), lå omkring Piazza della Bocca della Verità. Gennem denne port marcherede hærene ind, når de sejrende generaler skulle afholde deres triumftog.

Den sidste byport, PORTA FLUMENTANA (15), stod nede ved Tiberen omkring det sted, hvor broen Pons Aemilius gik over floden, det vil sige lidt nord for Portunus-Templet, der stadig står idag på Piazza della Bocca della Verità. Af denne byport kunne man se rester helt op til det 15.århundrede, men idag er alt forsvundet.