ANNAS ROM GUIDE
Nyt fra Anna - tidligere nyhedsbreve:

Hvad der er sket i Annas Rom Guide i tidens løb:

Her finder du mine nyhedsbreve fra 2017:
Februar 2017 - Marts 2017 - April 2017 -

Her finder du EN OVERSIGT over mine tidligere nyhedsbreve

Nyhedsbrevene fra indeværende år findes her:
Nyt fra Anna, indeværende år



d. 8. April 2017:

Vest for Piazza delle Cinque Scole løber den lille gade Via di Santa Maria de' Calderari. Den er lille og uanseelig og det er de færreste turister, der forvilder sig herind, selvom gaden gemmer på nogle flotte søjlerester og en spændende historie.

Gaden er opkaldt efter en lille kirke, Santa Maria de' Calderari, tidligere kaldet Santa Maria in Cacaberis. Den findes ikke mere, men lå på gadens nordside, omtrent hvor hjørnehuset ud til den nyere Via Arenula nu står. Kirken var bygget her på et tidspunkt før 1100-tallet, hvor vi først møder den i de skriftlige kilder. Indrettet i ruinerne af en gammel dobbelt søjlegang, som har strakt sig i hele gadens længde og op over den nordligere parallelgade Via di Santa Maria del Pianto.

I den østlige ende af Via di Santa Maria de' Calderari ligger Kirken Santa Maria del Pianto, der ligeledes er bygget på ruinerne af de gamle søjle- og buegange, hvis rester kan ses i Kirkens kælder og i kældrene under andre af gadens huse. De er desværre ikke tilgængelige for besøgende, men har også dannet fundament for det gamle hus til højre for indgangen til Santa Maria del Pianto, samt den gamle tårnbygning ved siden af. Og en del af søjlegangen kan man idag stadig betragte i Via di Santa Maria de' Calderari nr. 23B.

I 1600-tallet var den nu forsvundne Santa Maria in Cacaberis overladt til forskellige lægbroderskaber, først marskandisernes, "i rigattieri", som havde dannet eget laug og lægbroderskab. Marskandiserne slog sig på et tidspunkt sammen med madrasmagerne i det fælles Compagnia di San Biagio. Men efter forskellige uoverensstemmelser opdeltes de atter, og i 1662 flyttede marskandiserne til Kirken Santa Maria della Neve og kuskenes lægbroderskab, Confraterita dei Cocchieri flyttede ind og ombyggede og passede Kirken, indtil den blev revet ned i 1881.

Jeg har opdateret Guiden med sider om de ovennævnte seværdigheder og steder, samt med sider om marskandiserne, madrasmagerne og kuskene, og med sider om nogle af disses laug og broderskaber: Università dei Rigattieri, Università dei Rigattieri, Bombaciari e Materassari, Confraternita dei Rigattieri, Confraternita dei Materassari og Confraternita dei Cocchieri.


d. 7. Marts 2017:

I sidste måned arbejdede jeg med området omkring nutidens Piazza delle Cinque Scole, hvis navn henviser til den gamle og nu forsvundne Piazza delle Scole, der lå i den nu nedrevne jødiske Ghetto. I denne måned drejer det sig også om dette kvarter, som nu gennemskæres af 2 moderne gader, Via del Tempio og Via Catalana, og afgrænses af Via del Portico d'Ottavia i nord og øst, den nyanlagte Lungotevere de' Cenci i syd, og i vest af Via del Progresso, Fremskridtets Gade, der blev anlagt efter Ghetto'ens nedrivning og i 1980'erne for en del skiftede navn til Piazza delle Cinque Scole - i veneration for det, der engang stod og var på dette sted.

For nok var det fremskridt, at Ghettomurene faldt og at de aflåste porte blev revet ned. Og de gamle huse var både faldefærdige og saneringsmodne og utidssvarende, men med nedrivningen af hele kvarteret forsvandt også et stort stykke historie, en masse gader og pladser, hvori befolkningen havde levet og færdedes, samt både bevaringsværdige bygninger, såsom de 5 gamle synagoger, og fontæner.

Jeg har derfor nu opdateret Annas Rom Guide med en side om de gamle synagoger, Le Cinque Scole, der stod inde bag Ghettomuren - i det område der idag gennemskæres af Via Catalana og Via del Progresso. Herinde lå den gamle Piazza delle Scole, som også engang kaldtes Piazza del Tempio, og på muren ud mod datidens Via dei Cenci stod en murfontæne, som Pave Paul V lod opføre i begyndelsen af 1600-tallet for at give kvarteret bedre drikkevand. Fontænen blev naturligivis fjernet, da muren blev revet ned, men modsat andre fontæner, der er blevet flyttet rundt i byen, forsvandt denne helt og aldeles og de dekorative elementer med 7-armede lysestager og Pavens familievåbensdyr dragen forsvandt også. Jeg har fundet nogle gamle billeder fra pladsen og lavet et lille rids, der giver en idé om fontænens udseende.

Det samme har jeg gjort for selve Piazza delle Scole, hvor gamle fotografier viser, hvorledes facaden til de 5 gamle synagoger - der kun havde lov til at have én facade og én indgang - har set ud.

I det område, hvor synagogerne stod, stod i Antikken et Tempel for Dioskurerne, Castor og Pollux. Man har under nylige udgravninger i krydset Via Catalana og Piazza delle Cinque Scole fundet rester af bygningen, som havde en særpræget grundplan, idet den var dobbelt så bred, som den var dyb. Det skal have været en populær form, da Templet blev opført omkring år 100 før Kristus, men kan også hænge sammen med den begrænsede plads, der var til rådighed mellem kornmagasiner og skibsværfter ved flodbredden mod syd og det store anlæg Circus Flaminius i nord.

Idag står der nyere bygninger i området: den store Synagoge fra 1904 mod øst og mellem flere almindelige beboelsesejendomme også den elegante og specielle Villino Astengo på hjørnet af Via del Tempio og Lungotevere de' Cenci. Denne patriciervilla er opført i 1909-1910 i "stile liberty", som er den italienske betegnelse for "art nouveau", og har naturligvis nu også fået en side i Guiden.


d. 6. Februar 2017:

I Middelalderen var der et livligt markedsliv på Capitolhøjen og ved dennes fod. Det var så centralt for byen, at området heromkring blev kaldt Contrata Mercati og denne betegnelse brugtes, når kvarterets familier handlede huse, for at præcisere disses beliggenhed. Contrata Mercati svarer for en stor del til nutidens Piazza d'Aracoeli og området omkring Piazza Margana.

I den sydøstligste del af Contrata Mercati lå selve markedspladsen på et område, der kaldtes Platea Mercati. Markedet her var i funktion indtil omkring 1477, hvor aktiviteterne efterhånden blev flyttet til Piazza Navona.

Platea Mercati må imidlertid ikke forveksles med en anden markedsplads, kaldet Piazza del Mercatello, som lå omkring nutidens Piazza delle Cinque Scole. Dette marked var forbeholdt jødiske håndværkere, og disse havde samtidig påbud om at udstille deres varer her. Markedet havde sin oprindelse fra engang før midten af 1400-tallet. Dengang var det jødiske kvarter endnu ikke blevet omdannet til den aflukkede Ghetto, men efter opbygningen af Ghettomuren i 1555 kom Piazza del Mercatello til at ligge inde bag denne i den sydlige del af det, der kom til at hedde Piazza delle Cinque Scole.

Denne gamle plads, der i 1600-tallet hed Piazza del Tempio, lå i den sydlige del af nutidens Via del Progresso, hvor de nye karréer opførtes efter Ghettoens nedrivelse i slutningen af 1800-tallet. På pladsens sydside stod de 5 jødiske "scole", synagogerne for de italiensktalende og spansktalende jøder, som i de næste mange hundrede år kom til at leve indenfor murene og de om natten aflåste porte.

Annas Rom Guide er nu blevet udvidet med sider om disse pladser og områder: Contrata Mercati, Platea Mercati, Piazza del Mercatello, den gamle Piazza delle Cinque Scole og den nye plads af samme navn, samt med en side med kort over den gamle Ghetto med dens smalle gader og små pladser, porte og fontæner. Der er på siden også et kort med de nye karréer og gader indtegnet over de gamle. Jeg har ligeledes opdateret en tekstside om Ghettoen og en kort beskrivelse af den bulle, som i 1555 beordrede området lukket.

den nye Piazza delle Cinque Scole står en smuk fontæne, som tidligere stod på den såkaldte Piazza Giudea udenfor Ghettoen ved nutidens Via del Portico d'Ottavia. Her kan man i gadebelægningen se et afrids af fontænens grundplan. Fontænen kaldtes Fontana di Piazza Giudea eller Fontana del Pianto efter den nærliggende kirke Santa Maria del Pianto, som afløste en gammel kirke ved navn San Salvatore in Cacabariis.

I kirken hænger som altertavle et gammelt undergørende Madonnabillede kaldet Santa Maria del Pianto. Det hang oprindeligt på en mur i Portico d'Ottavia, men den 10. Januar 1546 skete der et mirakel : Jomfru Maria på muren begyndte at græde. Grunden til hendes tårer var, at en voldsom strid mellem 2 romere endte med et slagsmål, hvor den ene blev dræbt. Efter grådmiraklet blev billedet skåret ned af muren og flyttet til den gamle kirke. Et religiøst broderskab oprettedes for at tage sig af billedet, som det derpå tog navn efter: Confraternita di Santa Maria del Pianto. Og medlemmerne heraf fik så i begyndelsen af 1600-tallet tilladelse til at opføre en ny kirke viet til Grådens Madonna.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d. 2.5.2017