d. 7. December 2021:

Bag Piazza Farnese og Campo de' Fiori snor sig en mængde smågader og et par af disse har nu fået en side i Annas Rom Guide. Det drejer sig om Vicolo del Giglio og Vicole delle Grotte. I denne sidste gade fortælles det, at "La bella Lorenza", den smukke Lorenza, spøger. Lorenza, der før sit ægteskab med "Grev Cagliostro", en eventyrer og charlatan fra Palermo ved navn Giuseppe Balsamo, boede hos sin fader støberen Feliciani i Vicolo delle Grotte, som i 1700-tallet også kaldtes Vicolo delle Cripte. Parret blev gift i Kirken San Salvatore in Campo i 1768. Efter mange vidtløftigheder blev Cagliostro arresteret på Piazza di Spagna i 1789 og "la bella Lorenza" må være blevet så meget ude af sig selv af sorg, at hun efter sin død går igen gennem Vicolo delle Grotte til Piazza di Spagna, hvor hendes ånd forsvinder med en hårrejsende latter, mens en stemme ovenfra kalder "Lorenza !".

Der findes dog også mere virkelige "seværdigheder" i de små gader, hvor flere huse og palæer stammer fra 1400- og 1500-tallet. Det gælder for eksempel Palazzo Cardelli i Vicolo delle Grotte, som måske oprindeligt har haft facaden udsmykket af malerier. Samt Palazzo Ciampolini, der står på hjørnet af Via dei Balestrari og Vicolo del Giglio. Ciampolinifamilien fra Pisa ejede også et Palazzo Ciampolini på den anden side af Vicolo del Giglio, men af dette er kun den gamle portal i nr. 9 tilbage.

Endelig er der Palazzo Giangiacomo i Via dei Balestrari nr.15 og det store Palazzo Ossoli i samme gade ved Piazza della Quercia.

Og så har jeg denne gang lavet en lille afstikker op i kvarteret syd for Piazza del Popolo, hvor der på hjørnet af Via delle Colonnette og Via Antonio Canova står et ganske specielt hus, der i sin tid ejedes af billedhuggeren Antonio Canova. Her havde han sit store værksted og husets facade udsmykkede han ved at opsætte en del antikke fragmenter og fund, som han havde erhvervet sig i sin egenskab af "Ispettore delle Antichità". Er man alligevel på disse kanter, er det særprægede Palazzo Canova et syn værd.

Og hermed ønsker Annas Rom Guide sine besøgende En Glædelig Jul og Et Godt Nytår.

Det næste nyhedsbrev vil blive udsendt omkring den 7. Februar 2022.

d. 7. November 2021:

Denne måneds nye sider i Annas Rom Guide bevæger sig rundt om den lille kirke, som står i et lidt gemt hjørne af den idylliske Piazza della Quercia. Jeg har nu skrevet en side om Kirken Santa Maria della Quercia og en side med en Rundgang i Kirken.

Kirken er bygget i begyndelsen af 1700-tallet, men længe før lå der her en anden lille kirke kaldet San Niccolò de Curte, som nu også har fået en side i Guiden.

Santa Maria della Quercia, Egetræets Santa Maria, har ikke, som man skulle tro, navn efter det træ, der står midt på Piazza della Quercia. Navnet henviser i stedet til det undergørende Maria-billede, der i kopi findes på Kirkens højalter. Billedet stammer oprindeligt fra byen Viterbo, hvorfra tilflyttende heste- og kvæghandlere medbragte deres hjembys kult af af et billede af Madonna med Barnet, som ifølge den tilknyttede histore var blevet malet i 1417 på en tagsten og ophængt af bestilleren, en vis Mastro Battista Magnano Iuzzante, på stammen af et egetræ, som stod i hans vingård ved landevejen, der førte til Bagnaia og hvor de rejsende ofte udsattes for røverier.

Disse kvæghandlere og slagtere var fra tidlig tid organiseret i et laug og samlede sig senere også i et lægbroderskab, der fik navnet Confraternita di Santa Maria della Quercia dei Macellai di Roma. Lægbroderskabet fik overladt den gamle kirke San Niccolò de Curte og på stedet byggede de senere den nuværende kirkebygning.

I Guiden er der nu sider om slagterlauget og slagternes lægbroderskab, samt om Madonna-typen Santa Maria della Quercia.

Desuden er der uploadet sider om lægbroderskabets domicil, det såkaldte Palazzo della Confraternita dei Macellai, som ses til højre for kirken. På bygningens mure mod både Piazza della Quercia og sidegaderne er opsat malerier af Madonna della Quercia, der sammen med en okse og en vædder ved egetræets fod er blevet emblem for lægbroderskabet.

Disse billeder kan ses følgende steder: Piazza della Quercia nr. 27, Via dei Balestrari nr. 29, Via dei Balestrari nr. 32, Vicolo del Giglio nr. 6A og Vicolo del Giglio nr.8. Det er dog ikke alle steder, at oksen og vædderen er til at se, da billedernes nederste del ofte er meget ødelagt.

d. 9. Oktober 2021:

Via del Mascherone, som fik en side i Romguiden i forrige måned, munder ud i Piazza Farnese ved sidegaden Vicolo dei Venti. Det store Palazzo dei Cavalieri dell'Ordine Teutonico, som jeg også nævnte i sidste nyhedsbrev, ligger her på hjørnet af de 2 gader, så det er naturligt at fortsætte vejen gennem Roms gader med en side om netop Vicolo dei Venti, hvor der står flere mindre, interessante ejendomme, såsom Casa di Polidoro Benamati i nr.9-10. Denne Polidoro var en advokat fra Gubbio, som virkede i Rom i 1500-tallet, hvor huset blev bygget.

Andre ejendomme i Vicolo dei Venti, som nu er behandlet i Annas Rom Guide, er: Palazzetto dei Venti i nr. 5, Hjørnehuset mod Piazza Farnese: Palazzo Mandosi fra 1600-tallet, den gamle naboejendom i Vicolo dei Venti 8A, samt det i 1940 nedrevne Palazzetto dei Venti, som stod der, hvor nu Piazza della Quercia breder sig. Ved nedrivningen forsvandt også en lille gyde bag palæet, kaldet Vicolo della Quercia.

Flere steder er der på husmurene opsat Madonna-billeder og om nogle af disse er der nu også skrevet sider i Guiden:
Et mosaikbillede af Maria med Barnet på hjørnet af Via del Mascherone og Vicolo dei Venti.
En stor udskåren stukramme med et oliemaleri af Maria med Barnet og San Giovannino på muren i Vicolo dei Venti nr. 5.

Piazza della Quercia støder op til Piazza Capo di Ferro, der tidligere kaldtes Piazza di Spada, fordi det store palæ på Pladsen ejedes af Spada-familien. Mellem de 2 pladser går gaden Via dei Balestrari op til Campo de' Fiori. Også denne gade har nu fået en side.

Tre nye personsider er ligeledes kommet til, en om ovennævnte Polidoro Benamati, en anden om Francesco Fusconi, der var livlæge for hele 3 paver: Hadrian VI (1523), Clemens VII (1523-1534) og Paul III (1534-1549). Som tak for god behandling købte Hadrian VI et hus i kvarteret Rione Regola til ham den 8. Maj 1523. Paven betalte den tidligere ejer Ugone Spina, der var auditør ved domstolen La Sacra Rota, 2.000 dukater for ejendommen, som muligvis er det lille 1400-tals palæ, der ligger i Vicolo dei Venti nr. 5 og engang tilhørte Familien Venti.
Der var dog den hage ved gaven, at Domstolen senere annullerede købet og ønskede, at ejendommen i stedet skulle gå til Ugone Spina's kreditorer. Efter Hadrian VI's død blev Fusconi derfor "smidt ud" og møblementet blev fjernet. Da Clemens VII blev Pave, sørgede han dog i 1524 for, at hans livlæge fik sin ejendom og sine ejendele tilbage.

Også 1500-tals arkitekten Pietro di Giacomo Rosselli, som muligvis har tegnet husene i Vicolo dei Venti nr. 8 og 9-10, har nu en side i Annas Rom Guide.

d. 8. September 2021:

I forrige måned blev Annas Rom Guide beriget med sider om "spanske steder" i Rom: Kirken Santa Maria di Monserrato og det gamle Ospizio di San Niccolò dei Catalani.

Dette herberg var imidlertid kun beregnet til at modtage mandlige pilgrimme, så efter få år grundlagde en spansk kvinde et andet herberg og sygehus, denne gang for kvinder fra Catalonien. Det kom til at hedde Ospizio di Santa Margherita dei Catalani og lå i Via del Mascherone ved siden af den gamle spanske kirke San Tommaso degli Spagnoli.

Denne kirke havde ligget her siden midten af 1100-tallet og måske endda også tidligere. I løbet af 1500-tallet blev de 2 lægbroderskaber, som passede herbergerne, og snart efter også de 2 herberger, slået sammen og flyttet til bygningerne ved den nye kirke Santa Maria di Monserrato i Via di Monserrato.

San Tommaso's gamle og forfaldne bygning blev derefter overtaget af et lægbroderskab af tilflyttere fra Bologna, som i 1582 lod de gamle mure rive ned og på stedet opførte deres nye kirke, som de viede til Evangelisten Johannes og San Petronio, der er Bologna's skytshelgen. I Romguiden er der derfor nu kommet en side om Kirken Santi Giovanni e Petronio dei Bolognesi, samt en side med En Rundgang i denne kirke.

Ved siden af Kirken står i Via del Mascherone et hus, der fra 1700-tallet beboedes af humanisten Francesco Cancellieri. Facaden er her forsynet med hele 2 mindeplader. Den ene omtaler Cancellieri, mens den anden er over den unge tyske digter Wilhelm Friedrich Waiblinger, som døde i 1830 og ligger begravet på den protestantiske kirkegård.

Til venstre for Kirken står - op til hjørnet af Vicolo dei Venti - et stort hus, som tidligere tilhørte ridderordenen Cavalieri dell'Ordine Teutonico. Også denne ejendom har nu fået en side i Romguiden.

d. 7. August 2021:

Det, der har givet gaden Via di Monserrato dens navn, er opførelsen af Kirken Santa Maria di Monserrato, som står på hjørnet af den lille sidegade Via della Barchetta og for en stor del er bygget ovenpå de gamle kirker, Sant'Andrea degli Azanesi og San Niccolò dei Catalani a Corte Savella.

San Niccolò tilhørte - som det fremgår af tilnavnet - den catalonske menighed i Rom og bestod af et mindre kapel, som var knyttet til et gammelt herberg for pilgrimme fra Catalonien. Dette var bygget i slutningen af 1300-tallet efter at en tilflytter fra denne egn af Spanien i 1352 havde købt en ejendom på stedet for at overgive den til det nævnte formål.

Da Jacoba Ferrandes døde i 1385, havde hun testamenteret huset og al sin ejendom til Ospizio dei Catalani - som iøvrigt kun optog mandlige pilgrimme, mens hendes kvindelige landsmænd kunne finde husly i Ospizio di Santa Margherita dei Catalani, der lå i tilknytning til Kirken San Tommaso degli Spagnoli, beliggende på hjørnet af nutidens Via Giulia og Via del Mascherone.

Senere blev de 2 institutioner slået sammen og med tiden fik den catalonske menighed mulighed for at bygge en ny og større kirke, som viedes til Jomfru Maria i skikkelse af Madonna di Monserrat, som hun dyrkedes i Spanien i Klosteret Santuario de Montserrat under navnet la Virgen de Montserrat. Klosteret er af Benediktiner-ordenen og beliggende på bjerget Montserrat i Monistrol de Montserrat, Catalonien.

Annas Rom Guide er nu blevet beriget med siderne: Kirken Santa Maria di Monserrato - kort fortalt, Mere om Kirken, En Rundgang i Kirken, samt en Plan over Kirken. Desuden er der skrevet en side om det gamle Ospizio di San Niccolò dei Catalani.

d. 7. Juni 2021:

Omtrent overfor Piazza de' Ricci står i Via di Monserrato side om side 3 interessante og gamle palæer: Palazzo Rocci Pallavicini, Palazzo Panini Pozzi og Palazzo Capponi.

Palazzo Rocci stammer fra 1500-tallet, hvor det blev opført af Rocci-familien. I slutningen af 1600-tallet blev Palæet dog delvist ombygget af arkitekten Carlo Maderno. I ejendommens højre side indrettede Karmeliter-Ordenen, der fra 1759 ejede bygningen, en lille kirke: Santa Teresa a Monserrato. Kirkerummet var så lille, at områdets beboere kaldte den for Santa Teresina. Kirken var viet til Santa Teresa d'Avila og til San Giovanni della Croce. Kirken forsvandt i 1890 ved en ombygning, som prins Emilio Altieri lod foretage.

På husmuren til venstre for Palazzo Rocci sidder et Kristusbillede af typen Sacro Cuore di Gesù. Motivet er en kopi af et maleri fra 1767, udført af Pompeo Batoni til Chiesa del Gesù, hvor det kan ses idag i Cappella del Sacro Cuore til højre for alteret.

Til højre for Palazzo Rocci står Palazzo Panini, der idag kaldes Palazzo Pozzi efter sine nyeste ejere. Palæet er i sin nuværende form renoveret i 1800-tallet, men stammer oprindeligt fra et tidspunkt før 1737, hvor kunstneren Giovanni Paolo Panini købte det som bolig for sig og sin familie. De tilhørte alle menigheden omkring den overfor liggende lille kirke San Giovanni in Ayno, hvor både kunstneren og hans anden hustru blev begravet.

Det sidste hus, som nu har fået en side i Annas Rom Guide, er Palazzo Capponi, som blev opført for Capponi-familien, men senere også ejedes af flere andre familier, hvorfor Palæet nogle gange benævnes Palazzo Capponi-Casali-Dall'Olio-Antonelli. Det er sidstnævnte famlie, som ejer bygningen idag. Er man heldig og kan få et kig ind i den indre gård, kan man se rester af den gamle bygning fra 1500-tallet. Omkring 1840 ejedes Palæet af Domenico Dall'Olio, som slog 2 bygninger sammen og derved fik sammenbygget dem og forsynet dem med ny facade tegnet af arkitekten Virginio Vespignani.

Og hermed ønsker Annas Rom Guide sine besøgende en Rigtig God Sommer.

De næste nyheder vil blive udsendt i begyndelsen af August måned.

d. 5. Maj 2021:

Også i den forløbne måned har jeg valgt at arbejde med de de huse, skæbner og gadealtre, som møder os på en tur gennem Via di Monserrato. Med start fra "begyndelsen", hvor man fra Via dei Banchi Vecchi kan se den smalle, afskårne facade på det hus, der rejser sig på den trekantede grund mellem Via del Pellegrino og Via di Monserrato.

Huset kaldes Casa di Pietro Paolo Francisi eller Casa di Pietro Paolo della Zecca efter den mand, der ejede det i 1400-tallet og som havde ansvaret for Pavestatens møntprægning, "la Zecca". Bygningen er fra omkring 1470 og man kan flere steder på facaden se rester af bemaling, som ifølge kilderne skulle være foretaget af Polidoro da Caravaggio og Maturino da Firenze.

Til venstre for dette hus ses på muren til Via dei Banchi Vecchi nr.145 en indskriftssten, som engang var en grænsesten ved den bygrænse, som Kejser Claudius lod trække i år 49 efter Kristus.

Men det er en lille afstikker, for månedens tur gik videre nedad Via di Monserrato, hvor nabohuset til Casa di Pietro Paolo della Zecca kaldes Casa di Angelo Bonanni efter den indskriftstavle, som sidder på muren over døren i nummer 6. Bonanni-navnet har været kendt i Rom fra 1300-tallet og frem til vore dage, og en Giusto Bonanni lod i slutningen af 1500-tallet den lille, gamle kirke San Giovanni in Ayno restaurere. En indskrift over kirkedøren minder om dette. Inde i kirken var der 3 altre med malerier af Giuseppe Passeri. Denne kunstner har nu også fået en side i Annas Rom Guide.

San Giovanni in Ayno er ikke længere i brug som kirke, men havde ellers denne funktion fra før 1100-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet. På et tidspunkt hørte den under Ricci-familien, hvis store bygningskompleks ved Piazza de' Ricci også strakte sig rundt om kirken og nabohuset til denne, hvor sognepræsten boede. Mellem 2 vinduer over nr. 125 fik han tilladelse til at lade opsætte et stor udskåret ramme med et olietryk af Jomfru Maria med Jesus-Barnet fremstillet som Madonna del Buon Consiglio.

Men tilbage til de første gadenumre i Via di Monserrato. Her ses i nr. 11-12 et lille, gammelt hus med resterne af en tilmuret loggia øverst og ved siden af en anden gammel ejendom med rester af bemaling og stukdekoration. Her ved nr. 14 sidder et kronet 1700-tals Madonna med Barnet-maleri. Også her er der tale om en Madonna del Buon Consiglio, men denne gang på et oliemaleri.

Huset til højre herfor er Palazzo Podocatari, som blev opført i slutningen af 1400-tallet af Ludovico Podocatari, livlæge og sekretær for flere paver, inden han blev ophøjet til kardinal i 1500. Også her sidder der på muren et lille Madonna-billede, men det er ganske anonymt i forhold til sine "larmende" naboer, består kun af et lille rundt relief i en trekantet ramme. Så beskedent, så man næsten ikke bemærker det på turen gennem gaden.

d. 5. April 2021:

I 1504 var den pavelige påskemesse centrum for en større skandale. Påskelørdag havde Pave Julius II celebreret messe og skulle bagefter til de tilstedeværende Kardinaler, Biskopper og Ambassadører uddele de af ham velsignede " Agnus Dei" (medaljoner af voks med den ene side præget i relief med billedet af Guds Lam). Først trådte de højest rangerende frem, Camerarius og Vicecanceliere, som modtog dobbelt portion af medaljonerne, mens Kardinalerne fik en vis størrelse og mængde og almindelige præster færre og mindre voksmedaljoner. Så blev det Ambassadørernes og Conservatorernes tur og da kunne Venedigs Ambasadør (kaldet Orator Venetorum) og Første-Conservatoren Paulus Planca åbenbart ikke blive enige om, hvem af dem, der havde den højeste rang. De gik nemlig begge frem og Paolo Planca skubbede da til Venedigs repræsentant, der nærmest faldt til jorden ved det kraftige stød. Deraf blev han så fornærmet, at han gik uden at modtage Agnus Dei. Paven havde ikke set optrinet, men da han senere tilkaldte Venedigs Ambassadør og fik det fortalt, også at denne "var ligeglad med vokset", men fornærmet på sin stats vegne, så bebrejdede Paven Paolo Planca hans opførsel og fratog ham hvervet som Conservator! Det skabte stor opstandelse blandt de andre embedsmænd og Kardinalerne Colonna og Cesarini, som var Planca's svoger, gik i forbøn for ham, så han fik sit hverv igen.

Paolo Planca's fulde navn i Rom var Paolo Planca Incoronati. Hans familie havde rødder i den spanske familie Coronati de Planca, men i Rom - hvor de slog sig ned i slutningen af 1300-tallet - ændredes navnet. Familien fik stor succes, kom til at beklæde mange høje, offentlige hverv og skabte sig rigdom og ejendomme, samt stor betydning og indflydelse.

En stor del af deres ejendom lå mellem Tiberen og Via di Monserrato, hvor de besad så stort et område, at man ligefrem kaldte det "Incoronati-familiens len" eller "Monte Planca Incoronati". Familiens magt har muligvis været en torn i øjet på Pave Julius II, eftersom han i 1508 beordrede den nye paradegade Via Giulia anlagt tværs igennem Monte Planca Incoronati. På det tiloversblevne område aftalte Paolo Planca Incoronati i 1510 med Giuliano Leni, at denne for ham skulle bygge 20 nye småhuse til udlejning på jorden mellem Via Giulia og floden. De små boliger udlejede Planca primært til småforbrydere, prostituerede og ruffersker, skumle værtshuse, fattige logerende og uærlige personer. Måske som en hævn mod Pavens beslutning.

Under familien hørte også en lille kirke, som kaldtes San Nicola degli Incoronati og først forsvandt i 1940, da man ryddede grundene mellem Via Giulia og Lungotevere dei Sangallo. Også et af familiens huse ved Via Giulia forsvandt i denne forbindelse. Men andre ejendomme er bevaret og kan stadig ses i Via di Monserrato. Her ligger med indgang i nr. 152 Palazzo Incoronati, familiens hovedpalæ, og overfor står stadig et hus, der muligvis er det, som et familiemedlem i 1569 solgte fra. Over portalen i nr.152 kan man stadig ses familiens våben i relief.

Der er nu i Annas Rom Guide blevet tilføjet sider om familien Incoronati, Monte Planca Incoronati og Palazzo Incoronati. Desuden har naboejendommen i Via di Monserrato nr 149, Palazzo D'Aste, fået en side ligesom nabohuset til højre, Palazzo Bossi, der er bygget på en sammenlægning af to 1400-tals huse, Casa di Arrigo Andreottini og Casa di Pietro Altissera.

Udover sider om disse huse har Annas Rom Guide nu også fået sider om personer, der havde tilknytning hertil: Arrigo eller Enrico Andreottini og hans familie, samt Pietro Altissen, som arbejdede i den romerske Kurie i mange år og endte som Pave Innocens VIII's huskapellan og sekretær.

d. 7. Marts 2021:

Det fortælles, at der engang i første halvdel af 1500-tallet kom en ung kvinde til Rom, hvor hun slog sig ned og levede som kurtisane. Kvinden hed Tina og havde taget efternavnet Baroncella efter en tidligere kæreste. Det fortælles også, at Tina Baroncella i Rom især betjente tilrejsende fra Genova og at hun udøvede sit erhverv i den smukke bygning, der kaldes Casa Mocari og stadig står på hjørnet af Via di Monserrato og Via della Barchetta.

Ejendommen stammer fra 1500-tallet og findes nævnt i en folketælling, foretaget under Pave Clemens VII (1523-1534). Bygningen er opført af Mocari-familien, der allerede i 1400-tallet havde ejendom i området. Der findes ikke mange oplysninger om denne familie, men alligevel ved man lidt om den retslærde notar Bernardo de Mocaris, som i sit hus udfærdigede retsgyldige dokumenter til domstolen i det overforliggende Corte Savella.

Nu er der i Annas Rom Guide blevet tilføjet sider om Tina Baroncella og Mocari-familien, samt om Casa Mocari og Via della Barchetta. I denne gade sidder der ved nr. 12 et lille majolikarelief i klare farver af Jomfru Maria og Jesus-Barnet. Dette relief har nu fået en side i Guiden.

Maria er her fremstillet som "Madonna del Buon Consiglio" og denne fremstilling kan ses mange steder i Rom. Den særlige udgave i farvet majolika ses dog knapt så ofte, så jeg har på siden om relieffet i Via della Barchetta skrevet en lille liste over disse. Et næsten identisk Maria-alter findes lige i nærheden i Via dei Cappellari nr. 81.

På hjørnet af Via della Barchetta og Via Giulia ligger en del af det store kompleks Palazzo Ricci, som strækker sig hele vejen langs Via Giulia og frem til sidegaden Vicolo di Sant'Aurea. Og videre langs denne smalle gyde op til pladsen Piazza de' Ricci, som er ganske særligt stemningsfuld på grund af de mange malerier på de 2 af Palazzo Ricci's facader, der vender ud hertil.

På hjørnet af Palæet og Vicolo di Sant'Aurea sidder et stort Madonna-maleri, hvor Maria fremstilles som "Madonna orante" : Madonna i bøn. Udover det nævnte maleri har jeg også skrevet en side om typen "Madonna orante" med en liste over nogle steder, hvor man kan finde fremstillinger af en bedende Jomfru Maria.

d. 7. Februar 2021:

Siden sidste nyhedsbrev er Annas Rom Guide blevet tilføjet 3 sider om 3 lange gader, som forbinder Piazza Farnese og Campo de' Fiori med Via dei Banchi Vecchi, der løber mod nord og mod Tiberbroen Ponte Sant'Angelo. Gaderne er: Via di Monserrato, Via dei Cappellari og Via del Pellegrino. Alle er de fulde af miljø og charme og alle er de krydset af masser af sidegader og snoede gyder, udvidet med større og mindre pladser og kranset af bygninger, der også har historier at fortælle.

Nogle sidegader, bygninger og andre seværdigheder - både eksisterende og nu forsvundne - er allerede omtalt i Guiden, mens andre vil komme til i de følgende måneder; nu er der i hvert fald kommet et skelet at hænge dem op på.

En kort side om det værtshus, Locanda del Pellegrino, der måske har givet navn til Via del Pellegrino, er også blevet tilføjet. Ligesom en side om den nu forsvundne gamle kirke Santa Margherita, der muligvis har givet navn til den bue, Arco di Santa Margherita, som igen har lagt navn til en lille snoet gyde mellem Via del Pellegrino og Via dei Cappellari: Vicolo dell'Arco di Santa Margherita.

Netop på hjørnet af denne gyde og Via del Pellegrino sidder i andensals højde et meget stort og smukt udsmykket Maria-billede med en statue af Madonna med Barnet og et relief af San Filippo Neri, samt både englebørn og ørne med mere. Det er udført i 1716 og omtales ofte blot som "Madonna col Bambino e San Filippo Neri", men kaldes også "L'Assunta di Via del Pellegrino", fordi man plejede at gå i procession til dette billede ved Festa dell'Assunta den 15. August.

I Via del Pellegrino findes forøvrigt nogle af de få overleverede facademalerier, som Rom i 1500-tallet var så rig på. I nr. 66-67 kan man mellem vinduerne på de øvre etager se rester af større malerier med motiver fra den romerske historie, som menes udført af Michelangelo's elev Daniele da Volterra omkring midten af 1500-tallet. I nr. 64-65 er der rester af runde felter med 3 kronede hoveder, som man har tolket som De Hellige Tre Konger, der måske har tilhørt et gammelt værtshus med navn Locanda dei Tre Re ("De 3 Konger"), eller Locanda dei Re Magi ("De Hellige Tre Konger"). Også disse malerier er fra 1500-tallet.