ANNAS ROM GUIDE
Nyt fra Anna - Nyhedsbreve fra 2006

Hvad der er sket i Annas Rom Guide i tidens løb:

Her finder du mine nyhedsbreve fra 2006:
Januar 2006 - Februar 2006 - Marts 2006 - April 2006 - Maj 2006 - Juni 2006 - August 2006 - September 2006 - Oktober 2006 - November 2006 - December 2006

Her finder du EN OVERSIGT over mine tidligere nyhedsbreve


Nyhedsbrevene fra indeværende år findes her:
Nyt fra Anna, indeværende år



d. 7. December 2006:

Det sidste Kejserforum, som blev anlagt i Rom, var Trajan's store Forum med tilknyttede bygninger: Basilica Ulpia, biblioteksbygninger, Tempel og den endnu bestående Trajansøjle med den fantastiske dekoration, der snoer sig i spiralform op af søjleskaftet, mens den over 200 meter beretter om Kejserens triumfer i de dakiske krige.

Jeg har i den sidste måned færdiggjort en del sider om dette spændende anlæg og er for øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en plan over bygninger og pladser i Forumdalen.

Undervejs har jeg også tilføjet sider om Atrium Libertatis, det gamle "kontor" for frigivelse af slaver, arkitekten Apollodorus fra Damaskus, de forsvundne middelalderkirker San Bernardo alla Colonna Traiana og San Nicolò de Columna, om Trajanstatuen, Equus Traiani, om den forsvundne Piazza della Colonna Traiana, om familien Foschi di Berta, som havde ejendom her, og om den bakkekam, som tidligere forbandt højene Capitol og Quirinal.


d. 5. November 2006:

I den forløbne måned er Annas Rom Guide blevet beriget med en ekstra fotoside til Kirken Madonna dei Monti. Her er fotos fra Kirkens indre, fra begge tværskibe og fra alle kapellerne, nærbilleder af San Giuseppe Labre's gravmæle og gravmælet for Tommaso Sergio, der var leder af Kirken og af Ordenen I Pii Operai i begyndelsen af 1700-tallet, hvor han også var pavelig rådgiver i sager om tvangsdåb.

En side om dette emne samt en særlig side om historien om Isdrael di Tivoli og hans problemer er ligeledes kommet til.

Ordenen I Pii Operai hed tidligere Congregazione della Dottrina Cristiana og den var grundlagt af den napolitanske præst Carlo Carafa.

Foranlediget af et spørgsmål om Tiberens højre og venstre flodbred har jeg desuden lavet en side om selve floden samt en side med en tur langs flodens bredder.


d. 7. Oktober 2006:

På grund af flytning og nedpakning af både bøger og pc i papkasser er der desværre ikke kommet så mange nye sider til Annas Rom Guide i den forløbne måned.

Jeg er dog nu i gang igen og har tilføjet en side om det lille, privatejede og som regel lukkede kapel Cappella di Santa Maria del Buon Consiglio i Via di Tor de' Conti. Kapellet er viet til Jomfru Maria i egenskaben "Mater Boni Consilii", "de gode råds moder" og det er forsynet med en kopi af det undergørende Madonna-billede "Madonna del Buon Consiglio", som stammer fra byen Genazzano udenfor Rom..

Dette billede og dets historie fører os over til beretningen om San Vincenzo Pallotti's liv og gerning som stifter af den religiøse orden kaldet "I Padri Pallottini". San Vincenzo Pallotti hviler iført sin præstedragt i Kirken San Salvatore in Onda.

Kopier og gengivelser af Madonna del Buon Consiglio-billedet og -motivet kan ses flere steder i Rom på de små altre på byens gadehjørner.


d. 7. September 2006:

I den forløbne måned er Annas Rom Guide blevet beriget med nye sider om endnu en næsten fuldstændigt forsvundet seværdighed: Vespasians Freds-Tempel også kaldet Vespasians Freds-Forum. Af det store anlæg findes nu kun få rester, nogle skjult i det store Middelalder-tårn Torre de' Conti på hjørnet af Via Cavour og Via di Tor de' Conti, det meste helt forsvundet, mens næsten et helt rum er bevaret som en del af Kirken Santi Cosma e Damiano, der ligger på den anden side af Via dei Fori Imperiali mellem indgangen til Forum Romanum og de imponerende ruiner af Maxentius og Constantins Basilica, som i mange hundrede år fra Middelalderen og op til 1800-tallet kaldtes Fredstemplet.

Vespasians Freds-Forum blev anlagt på et område, hvor der tidligere havde været en stor markedsplads, kaldet Macellum. Jeg har i den forbindelse oprettet en side om romerske markedspladser, både i Antikken og i moderne tid, og jeg vil i de nærmeste dage fortsætte med at påføre sider om markeder i Middelalderen og udbygge oplysningerne om markederne.

I en eller flere af bygningerne ved siden af selve Freds-Templet har der været indrettet et bibliotek, kaldet Bibliotheca Pacis og omtalt i flere antikke kilder. Jeg har lavet en side om dette bibliotek samt en overordnet biblioteksside, som kan knytte tråden til de andre biblioteker, hvoraf der findes ruiner, såsom biblioteket i Trajans Termer. For flere oplysninger om dette spændende emne kan jeg henvise til Jeppe Tønsbergs bog: Offentlige biblioteker i Romerriget. Danmarks Biblioteksskole, 1976.

Det er et af de formodede biblioteksrum, der idag er bevaret som Kirken Santi Cosma e Damiano. På rummets ydervæg - ud mod Via dei Fori Imperiali - hang i Senantikken det store marmorbykort, kaldet Forma Urbis, der idag kun kendes fra overleverede fragmenter, som dog kan give os et ret godt billede af, hvorledes Roms byplan dengang så ud med alle sine gader og gyder, templer og privathuse, anlæg og villaer.


d. 7. August 2006:

Velkommen igen til alle besøgende på Annas Rom Guide!

En lang og god sommerperiode er gået, siden de sidste nyheder fra Annas Rom Guide blev udsendt og det varme vejr har fristet til udendørs sysler snarere end til indendørs skærmarbejde. Lidt oprydningsarbejde og løse ender skulle også ordnes, men i stedet endte det med lidt større historier.

I april fortalte jeg om en forelsket præst af Capizucchi-familien, som endte i et kloster med klausur for sin synd. Historien kan læses i Robert Brownings genfortælling i hans lange digt "The ring and the book". Et nærmere studium af digtet og det kildemateriale, som Browning brugte samt andet materiale, som senere er kommet for dagen, viser imidlertid, at den unge præst slet ikke stammede fra Capizucchi-familien. Hans rigtige navn var Giuseppe Caponsacchi og han var tilsyneladende kun kannik og ikke præsteviet. Men resten af historien er sand, såvidt vi kan dømme ud fra de impliceredes vidneudsagn og advokaternes indlæg i den retssag, der dømte den bedragne (?) ægtemand Guido Franceschini for mordet på sin unge hustru Pompilia Comparini og hendes forældre. Udåden fandt sted i Rom, i Via Vittoria, en sidegade til Corso'en. Jeg har i sommerens løb tilføjet sider om Pompilia og hendes historie.

En anden historie, som stadig er under udvikling, opstod da jeg skulle tilføje en side om nonnen Suor Maria Vittoria, der i 1574 betalte for et stykke jord på Montemagnanapoli for at opføre et Dominikaner-Kloster med en lille indre kirke, der senere blev udbygget til Kirken Santa Caterina da Siena. Suor Maria Vittoria's fødenavn var Porzia Massimo, datter af Luca Massimo og Virginia Colonna. Massimo-familien er en meget stor og meget gammel romersk familie og et nærmere eftersyn af familien viser, at en utrolig stor mængde af dens kvindelige medlemmer endte i klostre rundt omkring i Rom. (Læs her om nonne-traditionen i Massimo-familien).

Nogle af familiemedlemmerne havde ret store børneflokke, men mange døde som spæde eller kun få år gamle, som for eksempel Massimo Massimo og Giulia Naro's 15 børn, der var født mellem 1597 og 1616: Af de mange døtre nåede kun de færreste frem til at fylde 2 år og af dem, der nåede til skelsår og -alder, var det kun den sidste, Lucrezia, som fik lov at indgå ægteskab. De resterende 3 søstre kom til at tilbringe deres liv i forskellige klostre.Også de fleste sønner døde indenfor de første 2 leveår, men Orazio nåede at gøre karriere i hæren og Pietro levede længe, blev gift og fik børn, der dog alle døde som små.

Der gemmer sig mange spændende historier i siderne om denne store familie, blandt andet historien om den unge Prins Paolo Massimo, som døde som 14-årig, men ved et mirakel udført af San Filippo Neri for en kort stund blev vækket til live igen. Eller beretningen om Luca Massimo, der blev forgivet af sin broder Marcantonio.

Arbejdet med at færdiggøre disse sider fortsætter også i næste måned og - hvem ved? - måske dukker der flere spændende historier op til næste måneds nyhedsbrev.

d. 9. Juni 2006:

Grundet ferie først på måneden og tekniske problemer i den sidste tid er der desværre ikke kommet så mange nye sider på Annas Rom Guide i denne periode.

Arbejdet med kejserfora'ene fortsætter og turen er denne gang kommet til Nerva's Forum, også kaldet Domitian's Forum eller Forum Transitorium (Foro Transitorio), der ligger mellem Augustus' Forum, som jeg behandlede sidste måned, og Vespasian's Fredsforum, som endnu kun har en kort introduktionsside.

Til Foro Transitorio er der også en lavet en kronologisk side og en side med en rundtur imellem resterne. Desuden er der en side med fotos og en plan over Forum.

På Foro Transitorio stod et Tempel for Minerva, hvorom der er lavet en side, ligesom jeg har lavet en side om de 2 tiloversblevne søjler fra Forum. Disse kaldtes i Middelalderen "Le colonacce" og bærer stadig et lille stykke af den overliggende frise, der er smukt udsmykket med blandt andet motiver fra myten om Arachne.

"Nyt fra Anna" holder sommerferie i de næste 2 måneder og udsendes først igen omkring den 7.8.2006.

Vi ønsker alle læsere og besøgende en rigtig god, lang og solrig sommer!

d. 1. Maj 2006:

Fra Piazza del Grillo, som jeg behandlede i sidste måned, er der adgang til det smukke Middelalderhus Casa dei Cavalieri di Rodi, som er bygget ovenpå et antikt romersk hus fra Senrepublikken og op ad murene til Augustus' Forum, der ligger nedenfor, bagved den høje brand- og støttemur ud til nutidens Via di Tor de' Conti.

I denne måned har jeg derfor bevæget mig denne vej, ad Via di Campo Carleo og ned i Forumdalen, hvor de mange Kejserfora lå. Meget er udgravet og endnu mere er ved at blive det, men rigtig meget er også forsvundet, herunder en stor del fra Middelalderen, som var vokset op i og på de gamle ruiner, og et helt boligkvarter, der opstod i 1600-tallet, da det fugtige område blev drænet og saneret af Kardinal Bonelli, også kaldet Kardinal Alessandrina, et navn der afspejles af den nutidige gade, som gik langs Via dei Fori Imperiali.

Allerede da dalen blev drænet, opstod der en gade kaldet Via Alessandrina, men den forsvandt, sammen med resten af kvarteret, da Via dei Fori Imperiali blev anlagt i 1930'erne. Nutidens Via Alessandrina er også ved at forsvinde for de udgravninger, som bringer nye og spændende oplysninger frem om området, for eksempel denne: at Augustus' Forum - ud over de 2 store exedraer op mod støttemuren - også har haft 2 mindre exedraer, hvoraf den ene har ligget skjult under den moderne gade.

Augustus' Forum lå det store Tempel for Mars Ultor, som man stadig kan se nogle rester af. Det var på ruinerne af dette Tempel, at Basilius-munkene tidligt byggede deres Kloster og Kirken San Basilio. På resterne af det antikke hus op mod den nordlige store exedra i Forum byggede Johanniter-Ridderne derpå deres domicil, Casa dei Cavalieri di Rodi, og da de senere overtog San Basilio, ændrede de Kirkens navn til San Giovanni Evangelista. Idag ligger der i nogle af de antikke rum en lille kirke ved navn San Giovanni Battista, mens den gamle San Giovanni-kirke blev nedrevet, da det nedenforliggende Forum blev fritlagt.

I et lille museum, Antiquarium del Foro di Augusto, som er indrettet i nogle taberner fra Kejser Trajan's tid, kan man se forskellige rester fra Augustus' Forum og Mars Ultor Templet, samt fragmenter fra områdets nedrevne Middelalderkirker.


d. 8. April 2006:

Fra Kirken Santa Caterina da Siena, som jeg tilføjede guiden i sidste måned, har jeg denne gang bevæget mig ned ad Salita del Grillo til Piazza del Grillo, hvor Familien del Grillo omkring 1675 byggede deres residens Palazzo del Grillo ved siden af det gamle Middelaldertårn, der nu kaldes Torre del Grillo.

Dette sted er hovedperson i mange af de fortællinger, som går i Rom om den gale "Marchese der Grillo", som blandt andet fandt sin ondskabsfulde fornøjelse i at kaste sten efter de forbipasserende jøder, der dengang var særligt synlige i gadebilledet på grund af det gule stofmærke, som de var tvunget til at bære.

Fra Piazza del Grillo går den lille gade Via di Campo Carleo ind over Trajan's Marked og på den modsatte side udgår gaden Via degli Ibernesi. I området havde familien Sturbinetti deres ejendom, hvor de fik lukket en lille, berygtet gyde af og indrettet den til et kapel for Santa Maria del Buon Consiglio.

Ellers har jeg arbejdet videre med at udbygge Romkalenderen og tilføjet nogle sider om forårets og forsommerens forskellige religiøse fester, for eksempel festerne i Maj måned: Festa di Sant'Atanasio, Festa dei Santi Filippo e Giacomo, Festa di San Pio V, Festa di San Giovanni Apostolo, Festa dei Santi Nereo e Achilleo, Festa di Sant'Ivo, Festa della Santissima Trinità og Festa di San Filippo Neri. Men også en del fester i Juni og Juli måner er lagt på og i anledning af Festa della Madonna dell'Archetto har jeg også lavet en særlig side om dette undergørende billede, ligesom den berømte fest i Trastevere "Festa de Noantri" har givet anledning til en side om netop denne Madonna-figur, hvor jeg også har tilføjet et link til fotografen Giovanni Rinaldi's fotos herfa.

I anledning af påsken har jeg også tilføjet et link til samme fotografs billeder fra påskemessen i Colosseum: http://www.giovannirinaldi.it/page/tradition/romasacconi/index.htm

Blandt de andre nye sider kan nævnes siderne om familien Degli Effeti, om malerne Luigi Gentile og Benozzo Gozzoli, og om familierne Fonseca og Capizucchi. Til denne sidste familie knytter sig iøvrigt en historie, der modsvarer den stakkels nonne Maria Alaleona's historie, som jeg tidligere har fortalt. Her drejer det sig imidlertid om en forelsket præst af Capizucchi-familien, som ender i et kloster med klausur for sin synd. Historien kan læses i Robert Brownings genfortælling i hans lange digt "The ring and the book".


d. 6. Marts 2006:

I den forløbne måned har jeg fortsat mit arbejde med Kirken Santi Domenico e Sisto og tilføjet sider om Dominikanerlægbroderen Fratel Lorenzo da Grotteria og hans syn, om familien Costaguti, hvor de 4 søstre Paola Maria, Maria Candida, Maria Agnese og Prospera Vincenza var nonner i Monastero dei Santi Domenico e Sisto på samme tid som deres brødre Vincenzo og Giovanni Battista gjorde karriere indenfor Pavestaten og endte som Kardinaler. Om stenhuggerne Alessandro Montonese og Alessandro Loreto. Om søstrene Lucrezia og Antonia Leni, der betalte for opførelsen af Kirkens højalter. Om Traktaten i Tolentino og "Madonna Acheropita". Og en side om Jomfru Maria med nogle vigtige begivenheder i hendes liv, som er gengivet på malerier på presbyteriets endevæg.

Jeg har udbygget nogle gamle sider om Dominikanermunkene Alfonso Ciacconio, Raimondo da Capua og Antonio Malabranca. Og tilføjet en side om "Terzo Ordine di San Domenico", Dominikanernes Tredie Orden, hvortil helgeninden Santa Caterina da Siena hørte.

Til denne helgeninde er den lille barokkirke Santa Caterina da Siena a Magnanapoli viet og sider om den er derfor nu tilføjet, både den lange historie om Klosteret ved Kirken, samt sider om selve Kirken: dens historie, en rundgang i Kirken og en fotoside.


d. 7. Februar 2006:

Februar er karnevalstid i Rom. Børnene klæder sig ud og der er optog og gøgl på gader og pladser. Og så spises der særlige kager, som kun fremstilles i denne tid. I Milano spiser man "Tortei de carnevaa a la milanesa", i Friuli i Norditalien spiser man "Castagnola", omkring Venedig "Fritole veneziane" og overalt i Italien "Chiacchiere" eller "Bugie di Carnevale" ("Karnevalsløgne"). Fælles for disse kager er, at de dybsteges i olie eller fedtstof, ligesom vore klejner, og serveres med flormelis. Jeg har lavet en side med en opskrift på "løgnene", hvis man nu ikke skulle være i Rom i Februar.

Ellers har jeg i den forløbne måned arbejdet videre med links og tillægssider til Kirken Santi Domenico e Sisto i Via Panisperna. Der er kommet sider om kunstnere og arkitekter, der arbejdede i Kirken: Vincenzo og Felice della Greca, Marcantonio og Giovanni Angelo Canini, Stefano Maderno, Battista og Francesco Petraglia, Domenico Maria Canuti, Enrico Haffner, Antonio Raggi, Pietro Paolo Baldini, Giovanni Francesco Romanelli, Pier Francesco Mola og alle de kunstnere med samme efternavn og samme fødeby, som virkede i Rom i samme periode.

Der er kommet sider om Dominikaner-Ordenen og de helgener der er særligt knyttet til denne: San Pietro da Verona, San Tommaso d'Aquino, Beato Giacinto Maria Cormier og en side med legender om San Domenico og historier fra hans liv.

En særlig historie er knyttet til Cappella di Santa Maria Maddalena, hvor udsmykningen blev bekostet af en af Kirkens nonner, Suor Maria Eleonora Alaleona, "der ønskede at sone en stor synd begået af et familiemedlem", nemlig den synd, som hendes slægtning (eller var det mon hende selv?) Suor Maria Alaleona begik. På alteret er opstillet en smuk skulpturgruppe med motivet "Noli me tangere".

Desuden er der lavet sider om kætteri og kætterretninger, især om katharerne, om dyder og laster og hvor man kan se dem fremstillet i Rom (steder der indtil nu er behandlet i Annas Rom Guide), om begreberne jødekristne og hedningekristne og om relikvier.

Nogle sider om de 4 gamle højtoppe på Quirinalhøjen er også kommet til: Collis Quirinalis, Collis Latiaris, Collis Salutaris og Collis Sanqualis.

I Romkalenderen har jeg udbygget marts måned og lavet sider om følgende fester: Festa di Santa Francesca Romana, Festa di San Gregorio Magno, Festa di San Giuseppe (også ved denne lejlighed spiser romerne en særlig slags kager "Bigné di San Giuseppe", så jeg har lavet en side med denne opskrift).

d. 7. Januar 2006:

Annas Rom Guide ønsker alle besøgende et Rigtig Godt og Lykkebringende Nyt År!

Sidste måneds nyhedsbrev handlede mest om Kirken San Bernardino ai Monti, der ligger i Via Panisperna på hjørnet af Via di Santa Agata dei Goti. I December måned fortsatte jeg derfor med at færdiggøre siderne til denne med helgenportrætter af Santa Maria Egiziaca, Santa Maria Maddalena, San Giovanni Battista, San Francesco d'Assisi, Santa Chiara, San Bonaventura, Santa Elisabetta d'Ungheria og Santa Veronica.

Derefter har jeg bevæget mig lidt længere vest på ad Via Panisperna ned mod Largo Magnanapoli, hvor pladsen Largo Angelicum åbner sig foran Kirken Santi Domenico e Sisto med dens store Klosterkompleks, der idag benyttes af det pavelige Univeritet kaldet "Angelicum".

Området her omkring nutidens gade Salita del Grillo kaldtes i Middelalderen "Platea militiarum", mens andre navne går tilbage til Antikkens bebyggelse og minder om badeanlæg på stedet. Der fortaltes om et anlæg kaldet Balnea Pauli, der senere måske har givet os stednavnet Magnanapoli, der igen blev tilnavn for en lille kirke viet til Jomfru Maria, som lå på dette sted fra engang før 1192, hvor den nævnes for første gang som "Santa Maria Balneapolim".

Kirken var i brug i mange år, men i 1568 købte Pave Pius V bygningerne for at overgive dem til Dominikaner-nonnerne fra den gamle kirke San Sisto Vecchio i det usunde område ved Via Appia. Ved Pavens og gode menneskers hjælp påbegyndte nonnerne nu byggeriet af en helt ny kirke og kloster, som de fortsatte med at udbygge og udsmykke indtil midten af 1600-tallet og viede til deres Ordens grundlægger San Domenico og til deres gamle titelhelgen San Sisto.

Om denne kirke har jeg nu lavet siderne: Kort om Santi Domenico e Sisto, Mere om Santi Domenico e Sisto, En Rundgang i Santi Domenico e Sisto, Plan over Santi Domenico e Sisto og Fotos af Santi Domenico e Sisto. Desuden er der lavet en side om det tilhørende Kloster, nutidens Universitet "Angelicum".

Rosenkransen er en af de ting, som San Domenico og Dominikaner-Ordenen har foranlediget udbredt, og sammen med en side om denne og om Maria-billedet "Madonna del Rosario" har jeg også lavet en side om "Festa del Rosario", der fejres den 1. søndag i Oktober måned.

Tiden indtil det næste nyhedsbrev skal bruges på sider om helgener, arkitekter, kunstnere og andre personer knyttet til Santi Domenico e Sisto's 500 årige historie.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.11.12.2004 og sidst opdateret d. 5.6.2014